X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK
Please note that Play:Right is a Danish site and while usable without,
it is only partially translated to English.
Blocks marked with yellow backgrounds are systematically translated
by Bing Translate.

Sjældne spilkoncepter der er værd at spille


Reply
jaesjaesSkrevet 13/01-19 15:02, rettet 13/01-19 15:09 
Vi har en tråd til "oversete perler", og en til "undervurderede spil" - men mangler IMO en til spiltyper, der ikke ses særlig tit, og dermed nemt falder uden for radaren, eller som man måske ligefrem ikke anede eksisterede.

Det *kan* være gode spil, men det kan også være spil mere i middelområdet.

Så det er ligeså meget en tråd til anbefalinger som bare snak og info om atypiske spil.

***

Jeg lægger ud med at fortælle om serien Carol Reed. En af de serier med flest titler overhovedet - 14 for at være præcis.

Den primære kraft bag er Mikael Nyqvist. En svensk advokat, der således kun laver spillene på deltid. Først sammen med sin kone, men nu primært alene. Alligevel er der udkommet stort set et nyt spil hvert år siden starten.

Det der først og fremmest gør serien unik er kombinationen af dette:
- Fotos som grafik (man spiller i første person ala Myst)
- Det er en lang krimiserie med den samme hovedperson - lidt i stil med Sherlock Holmes eller Miss Marple (selvstændige historier)
- Alle spil foregår i Sverige

Er de gode spil? Jeg har spillet tre, og to vil jeg vurdere til 5/10 og det tredje som 6/10.

De er lidt for casual til min smag (fx er dialogen ikke interaktiv), og puzzles og historie ujævn i kvalitet. Men alligevel har jeg planer om at spille flere, da det er fedt at udforske de generelt flotte og interessante lokaliteter, og da jeg nyder foto-spil. De er heller ikke længere end 4-5 timer, så det er en fin snack mellem de lidt mere omfattende spil.

En lille bid gameplay: https://youtu.be/BXEym9Fq7aA?t=735
Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Carol_Reed_Mysteries

Første spil - gradvist er der skruet ned for det arty filter, og ca. midtvejs i serien er filtret helt droppet:
Sjældne spilkoncepter der er værd at spille

Sådan ser de nyeste spil ud - widescreen og uden filter:
Sjældne spilkoncepter der er værd at spille
millenniummillenniumSkrevet 13/01-19 21:46, rettet 14/01-19 08:11 
Så vil jeg bl.a. slå et slag for gamle Papa Sangre II, men ikke kun det. Også slå et slag for en videogame-minoritet der bruger audio som mere end en immersive effekt, men også er en integreret eller primær del af gameplayet.

Jeg fik kun lige startet lidt på Papa Sangre II i sin tid, men ville ønske jeg fik brugt mere tid på det. Kan sagtens se dets smalle marked, men rummer også et glemt potentiale. Der er fuld gang i mainstream podcast og medier for høresansen, så hvorfor skulle spilbranchen ikke også sætte en pløk i jorden indenfor lydspillet?
The medium is the message.
jaesjaesSkrevet 13/01-19 23:16 
^ Det fik mig til at tænke på den niche af spil, typisk adventure-agtige spil, hvor man er "begrænset" til at bruge/undersøge én enhed, fx en computer eller smartphone. Det er måske ikke p.t. meget sjældne spil, men stadig værd at nævne, IMO.

Det mest kendte er nok Her Story, hvor man stykker en historie sammen ved at gennemgå et video-arkiv. Men der er også spil, hvor man finder en tabt smartphone og skal gennemgå sms'er, billeder, filmklip osv. Eller de spil hvor man sidder ved en computer og skal gennemgå den, sende/modtage e-mails m.m. - som i fx Digital: A Love Story, hvor man også skal "hacke" og hvor interfacet skriger Amiga på den gode måde :)

Sjældne spilkoncepter der er værd at spille
http://scoutshonour.com/digital/
millenniummillenniumSkrevet 14/01-19 11:51, rettet 14/01-19 11:54 
Her Story "spillede" jeg også én aften. Det er spændende og indlevende, men naturligvis er der ikke noget replay-value.

Synes også jeg kan huske et rost PC-spil hvor man skulle opklare et mordmysterie via kunstige websider, og når man nærmere sig morderen, sendte han trusler til spillerens egen Outlook-konto. Kan bare ikke huske hvad det hedder...

EDIT: Der findes også et virkelig crazy spil på mobilerne. Det går ud på at man hver lørdag tager i Fisketorvet med alle sine powerbanks, invaderer centeret fuldstændig, sidder overalt på sofaer, gulve, m.m., og udvikler en pukkel og varige nakkeskader fordi man står krumbøjet over sin mobil, mens man jagter farverige skadedyr i centeret. :D
The medium is the message.
Login for at besvare
Username
Password
Remember me