X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

King's Field-serien (og Shadow Tower)


Svar
SumezSumezSkrevet 01/08 10:40 
Før FromSoftware lavede Demon's og Dark Souls, lavede de King's Field.
Faktisk ligger det første King's Field fra 1994 grund til firmaets eksistens, da det var det første spil de nogensinde udgav. Det er dog aldrig kommet officielt på engelsk, og King's Field 2, der kom året efter blev udgivet som blot "King's Field" i både USA og Europa.

Er der nogen der har erfaring med serien? Jeg erkender blankt at jeg aldrig havde hørt om den inden Demon's Souls, og har kort flirtet med 4'eren på PS2. Det er dog, selvom som det seneste spil i serien enormt akavet og sløvt, og virkelig svært at holde af, især sammenlignet med Shadow Tower Abyss på samme platform, der føles meget som en tæt slægtning til KF-serien, men er langt mere "spilbart".

Jeg har dog taget tyren ved hornene og givet mig i kast med den første vestlige udgivelse i serien.

King's Field-serien (og Shadow Tower)

Der er ingen tvivl om at der er meget at komme efter, hvis man kan se bort fra alle spillets problemer. Det er en helt absurd sammensætning af enkelte elendige elementer (som f.eks. den forfærdeligt langsomme tid det tager at dreje), og andre der er overraskende gennemtænkt (f.eks. systemet med nøgler, eller crystal flasks der minder lidt om estus).
Jeg ved endnu ikke om jeg vil kalde det her et -godt- spil, men jeg er virkelig hooket, og kan slet ikke vente med at spille videre! Det må alligevel tælle for noget. Havde regnet med at spillet kræver ekstremt meget tålmodighed, men jeg må indrømme at jeg faktisk blev fanget næsten med det samme.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
slk486slk486Skrevet 01/08 10:57 
Jeg har også længe haft øje på King's Field, men har pt kun spillet den Japanske udgave af Shadow Tower, som jeg var meget positivt overrasket over.
j/k
SumezSumezSkrevet 01/08 11:04 
Jeg tror hvis du kan holde Shadow Tower (1'eren til PS1 formoder jeg?) ud, så kan du nok også godt overkomme King's Field.
Jeg har ikke selv spillet det endnu, men har hørt at level designet er meget labyrintisk, forvirrende og nærmest kræver at man tegner sine egne kort. King's Field (1/2) giver til gengæld faktisk rigtig meget personlighed til de ellers primitivt udseende områder, der er med til at gøre det nemt at finde vej, og gør udforskning underholdende. En sjældenhed i en 90'er dungeon crawler. Men derudover er det faktisk muligt at finde et kort.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
slk486slk486Skrevet 01/08 11:19 
Det er nogle år siden, men det må have været Abyss, så nok ikke helt så arkæisk som den første :)
j/k
SumezSumezSkrevet 01/08 11:33 
Nej Abyss rammer formlen skidegodt. Ærgerligt det aldrig officielt kom på engelsk.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
SumezSumezSkrevet 03/08 08:51 
Jeg kommer dybere og dybere ind på den ø, spillet foregår, og bliver mere og mere vild med spillet. Det er nemt at tro at det er et dårligt spil pga. den akavede styring og konstante slowdown, men det overordnede design er virkelig genialt på et niveau jeg ikke har set andre steder end i From's egne Souls-spil.

F.eks. har spillet ikke de klassiske "one-use" nøgler, men nogle af dem skal sættes fast på en væg for at du kan åbne en dør. Du kan fjerne den igen, når du er færdig med døren, men går du gennem den kan du af naturlige årsager ikke få den igen, og vil du åbne døren igen fra den anden side, må du sætte en ny nøgle fast på denne. Det giver en ret interessant dynamik til brugen af ressourcer i forbindelse med udforskning i spillet.
Der er også en nøglesmed i spillet, der udover at sælge flere master keys der kan bruges til at åbne kister og visse døre, også er i stand til at kopiere nøgler du finder andre steder i spillet.
Jeg kan også godt lide de kort man kan finde rundt om i spillet, der er så ukomplette at man kun kan bruge dem som løs reference - men når man finder et andet kort er andre områder dækket af, så nogle gange må man bladre gennem dem man har (jeg har fundet tre, og tror det er dem alle) for at finde det der fungerer bedst. Det lyder lidt trægt, men det giver en god world building, og sikrer at de gamle kort stadig kan være nogenlunde brugbare selvom du ikke har fundet et bedre.

Kampsystemet er sløvt og akavet takket være spillets træge styring, men det er fungerende, og føles egentlig ikke smadret. Man skulle tro at backtracking var ligeså tungt, men det foregår faktisk ret tjept, da man alligevel bevæger meget hurtigt så længe man løber.
Som i Dark Souls har man en stamina bar, der styrer om du kan angribe (og hvor kraftige dine angreb er, det skulle jeg lige opfatte), men selvom den dræner når du løber, begrænser det ikke hvor længe du kan løbe, det forhindrer dig bare i at kombinere løbe og slås, hvilket egentlig giver mening.
Faktisk er det de færreste fjender der er hurtige nok til at kunne stille noget op når du løber forbi dem, og de følger dig aldrig særlig langt - et element der også minder meget om Souls-serien - det er ikke altid den bedste løsning at tage kampen op.

Spillets klare styrke ligger i stemningen og udforskningen, og det er også her man ser hvorfor folk drager paralleller til Souls-serien. Der er meget doom og gloom over det hele, og hele den verden spillet foregår i er forbundet på kreative måder, og virkelig godt designet. Lidt i stil med Metroid-serien, hviler den meget på både mere og mindre obskure hemmeligheder og fælder, og det er aldrig helt tydeligt hvor du egentlig skal hen, men for de grundige er der virkelig mange brugbare skatte at finde hvor man mindst venter det. Du kommer aldrig gennem spillet uden at åbne mindst én hemmelig dør gemt bag en væg.
Der er konstant adskillige forskellige steder man kan tage hen og udforske, og så vidt jeg kan greje er rigtig mange områder reelt set valgfri. Du -behøver- ikke alle de nøgler, skatte, spells, og andre brugbare værktøj man kan finde i diverse skjulte skattekamre og aflukkede huler, men de hjælper alle med til at udforske andre områder i det faktisk overraskende store spil.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
SumezSumezSkrevet 06/08 09:22, rettet 06/08 09:22 
King's Field 2 (igen - altså det der er King's Field 1 i Europa og USA) er hermed opgraderet fra et "spil det for nysgerrighedens skyld" til et reelt must-play. Rigtig mange af de designelementer der gjorde det første Dark Souls 1 rigtig godt står ligeså stærkt, hvis endda ikke stærkere, i det her spil.

King's Field-serien (og Shadow Tower)

Det er et fantastisk open ended design, som man sjældent ser i dag på trods af nutidens fascination af "open world" spil. Du kan, hvis du vil, og ved hvor du skal hen, gå næsten direkte til det næstsidste område lige fra starten af, og udfordre den boss rush der kommer kort før slutbossens hule. Et speedrun gennemfører spillet på lidt over en halv time, men det tog mig over 16 timer i min første gennemspilning (løst estimat). Idéen med et spil hvor alt hvad du kan gøre og optjene essentielt set er valgfrit, men åbner op for fantastisk mange muligheder undervejs er virkelig unikt, og jeg husker ikke at have set det gjort så godt som i dette spil.
Det har masser af problemer, især mht. performance og konstant slowdown, men set i lyset af de ting spillet gør godt, kan jeg sagtens bære over med det.


King's Field 3 til gengæld... (altså vores King's Field 2) tager praktisk talt alt det jeg roser forgængeren for ovenfor, og smider det ud af vinduet.
Med nylig erfaring om disse to spil, ville det faktisk ikke komme bag på mig, hvis ligeså vel som Dark Souls 1 var designet som et forsøg på at bringe design-idéer fra King's Field 2 tilbage, så er Dark Souls 2 bevidst designet til at genskabe oplevelsen fra King's Field 3. Der er simpelthen alt for mange paralleller til at det kan være tilfældigt.
At man vil begå denne fejl to gange i sit firmas historie er selvfølgelig sært, men det kan jo være der var nogen i firmaet der var store fans af KF3's tilgang, og gerne ville lave en spirituel efterfølger.

Kort fortalt, så er spillet en serie af store områder med langt større variation end forgængeren, men det er generelt set serielt forbundet, uden den store sammenhæng, og uden nogen logisk overgang fra det ene område til det næste. Jeg tænker at idéen er at give en opfattelse af et større eventyr hvor man rejser meget længere, og besøger alle Verdite's regioner på vejen. Desværre er dette jo så på bekostning af oplevelsen af at kortlægge et enkelt kæmpestort område, hvor alting spiller sammen. Og selv når spillet faktisk giver dig flere veje at gå, bliver man alligevel tvunget ned gennem en lineær rute, og når det er allerværst gør det det via obskure usynlige event triggers.
Her er tale om et spil som jeg nok i langt større grad vil reducere til "historiker-bunken", men det har dog stadig kvaliteter nok til at jeg føler mig fanget til at spille det til slut. Igen, meget som Dark Souls 2.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
slk486slk486Skrevet 09/08 09:27, rettet 09/08 09:33 
Ja, den parallel du drager lyder ret spot on. Man har opfattelsen af en længere og mere dynamisk rejse i Dark Souls 2 (som i øvrigt er min favorit), men områderne hænger ikke helt så godt sammen og de krydser ikke hinanden.

Sumez>
Nej Abyss rammer formlen skidegodt. Ærgerligt det aldrig officielt kom på engelsk.

Jeg husker at være overrasket over hvor mange ting der føles næsten Soul's agtigt i retrospekt :)
j/k
SumezSumezSkrevet 09/08 10:30 
Jeg købte det første Shadow Tower i sin tid øjeblikkeligt efter at have prøvet Demon's Souls, da jeg var sulten efter noget der mindede bare lidt om det, og folk havde en tendens til at fremhæve det spil. Kiggede lige i historikken her på P:R, og kan se at jeg nu har haft det spil liggende i 9 år uden at have taget mig sammen til at dykke ned i det, hvilket er for dårligt.

Jeg glæder mig til at spille det, men selvom det altid har været min opfattelse at det er noget mere spilbart end KF-serien har min seneste indsigt gjort mig lidt i tvivl, og jeg er bange for at blive skuffet. Dungeon designet skulle være væsentlig mere ensformigt og labyrintisk. Jeg tror spillet har kvaliteter, men nok af en anden type. Det korte af det lange er om jeg bør spille det nu hvor jeg er ved at være færdig med KF3, eller om jeg skal hoppe videre til KF4 og få gjort den serie færdig, selvom det spil først kom flere år efter Shadow Tower...

Fik du iøvrigt nogensinde Eternal Ring? Mindes at jeg havde lovet du måtte få min dublet, men fik aldrig gjort noget ved det.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
slk486slk486Skrevet 09/08 10:49 
Jeg har det stående på hylden og mindes at jeg muligvis har spillet det, men blev distraheret af noget andet og kom ikke tilbage. Det kan godt være jeg forveksler det med et af de andre PS2 Action RPG'er jeg har stående, men husker det var lidt stift i kontrollen, men ellers egentlig udemærket hvis man har tålmodigheden til at komme ind i gameplayet.

Der er så meget at spille og så lidt tid, så det at have spil stående, som vi BURDE spille, kender vi vist alle alt for godt :)

Jeg synes dog jeg husker noget automapping i Shadow Tower, der gjorde det lidt enklere at finde rundt i. Enten det, eller også var det jeg spillede bare ikke så indviklet i layoutet. Stemningen var dog god.
j/k
SumezSumezSkrevet 13/08 10:30, rettet 13/08 14:38 
Er kommet godt i gang med det første Shadow Tower nu.

King's Field-serien (og Shadow Tower)

Det er uden tvivl et umiddelbart lettere tilgængeligt spil end King's Field serien - mest af tekniske årsager. Performance er langt bedre, så længe man ikke står overfor fire eller flere fjender samtidig, og spillet er faktisk et af de flotteste 3D-spil jeg har set på platformen (ikke at det siger så meget). Vægge og teksturer ligner det de skal forestille, med mange flere detaljer i designet, og der er langt mere vægt bag fjendernes animationer. Der er også meget bedre feedback på dine angreb i kamp, og det tager ikke ligeså pinefuldt lang tid at dreje rundt om sig selv. Generelt går det dog stadig ret langsomt, men spillet virker i større grad designed omkring det tempo, da man sjældent bevæger sig mere end få skridt frem ad gangen. De har af en eller anden grund fjernet løbe-knappen, men det er sjældent jeg decideret savner den.

Når det så er sagt, så tror jeg at spillet i sin helhed er en meget mere "tilpasset smag", end KF spillene - og meget langt fra det design man ser i efterfølgeren, Shadow Tower Abyss.
Fokus er 100% på dungeon crawling i mestendels trange, ensartede korridorer, og kamp mod diverse fantasifulde monstre, der nok er det aspekt der minder mest om Souls-spillene i denne omgang. Spillet introducerer andre elementer som man også ser i Souls, men det er for det meste ting der er rimelig standard i mange andre spil (såsom manuelt skjold, våbensæt, og equipment weight). Der er 150 forskellige monstre i spillet, så man støder hele tiden på mange nye spændende, uhyggelige eller ulækre ting, der kræver en ny tilgangsvinkel hvis man vil undgå at blive ramt. Og det vil man, for durability på ens udstyr er nok den primære ressource, spillet handler om at balancere.

Jeg ved ikke om det er nødvendigt - det er det i hvert fald ikke for alle områderne, men jeg tegner mit eget kort mens jeg spiller.
Der er ingen in-game kort, og at have et komplet kort fra starten ville ødelægge oplevelsen komplet. Der er meget stor variation i hvilket områder man støder på, men flere af dem har mange forgreninger og snævre passager. Og pga. den ekstremt korte draw distance, er det meget svært at få et hurtigt overblik over spillets geografi. Det er meget sjældent du kan se den modsatte væg i det rum du står i. Der er dog items man kan finde i spillet, der lyser rummene helt op, så det er ikke en teknisk begrænsning, men de items er relativt sjældne.
Hvis man render nok rundt, skal man nok finde sin vej frem, for hvert område er ikke voldsomt stort. Men det er meget nemt at overse ting, og flere hele områder (og så vidt jeg kan gennemskue, samtlige bosser) er fuldstændig valgfri, og til tider rimelig nemme at misse. Så ligesom det første King's Field er Shadow Tower et spil der lægger op til grundig udforskning, og er rigtig god til at belønne det, selvom den overordnede struktur er langt mere lineær.

Stemningen er helt fantastisk, og her lægges også grundstenene til traditionen om slet ikke at have noget musik under gameplay, noget FromSoftware fans nok kan nikke genkendende til. Men den gang spillet udkom var det ofte noget af det første det blev kritiseret for. Jeg kan ikke finde en kilde på det, men har hørt at Shadow Tower blev kåret til 1999's værste spil af EGM(?) samme år.


EDIT: Søgte på eBay, og der er ingen eksemplarer af Shadow Tower der er gået for under $100 i nogen tid! Er godt nok glad for at jeg købte det da jeg gjorde!
Søgte på P:R efter tidligere snak om spillet, og tidligste eksempel er mit eget indlæg om at jeg modtog spillet i 2009. En skam :( Men efter 9 år er det da godt nok også på tide at jeg får det spillet.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
SumezSumezSkrevet 20/08 12:32, rettet 20/08 12:36 
Kom igennem Shadow Tower, og er nu startet på Eternal Ring. At gennemgå de gamle From Software spil har vist sig at være meget mere givende end jeg havde ventet.

Shadow Tower er, som nævnt, nok ikke for alle, men oplevelsen er virkelig helt unik, og det er absolut velfortjent at det blev fremhævet som forgænger for Demon's Souls.
De ensformige korridorer svinder ud jo længere man kommer ind i spillet, og det er virkelig ekstremt varierende, med en helt unik tilgang til designet i hver eneste af spillets områder, ligesom de utroligt kreative og absurde monstre betyder at det hele tiden har noget nyt at byde på. Man kan nærmest ikke gå rundt om et hjørne uden at støde på noget man ikke har set før. Fantastisk spil, som jeg er glad for at jeg har spillet!

King's Field-serien (og Shadow Tower)

Eternal Ring er en underlig størrelse at begynde på efter de tre andre spil. Det er berømt for, som en af PS2'ens launch titler, at være noget af det grimmeste på konsollen. Men når man kommer direkte fra PS1-generationen, så virker det helt underligt pludselig at køre i 480i med en jævn framerate og væsentlig mere detaljerede monstre og NPC'er. Helt generelt virker det på overfladen som en mere velpoleret udgave af King's Field (med en enkelt undtagelse som nævnt længere nede). Det har dog, som ventet, ikke rigtig noget af den der skumle presserende atmosfære fra KF/ST/Souls spillene, og level designet er indtil videre rimelig fantasiforladt, men alt i alt virker det som et habilt og uskadeligt spil. Jeg nyder stadig at udforske spillets verden.
En underlig ændring er at stamina meteret er fjernet, hvilket bl.a. betyder at man kan spamme melee angreb rimelig liberalt, men det hænger nok sammen med den store ændring her i forhold til KF er at fokus nu er at bruge magi til at slås med fjenderne i langt større grad end melee. En konsekvens af ændringen er dog at løbe-knappen også er fjernet, hvilket gør backtracking umådeligt trægt. Det kunne forsvares i Shadow Tower, hvor man sjældent skulle bevæge sig særlig langt ad gangen (men nok primært var gjort af hensyn til lazy loading), men i Eternal Ring virker det langt mere irriterende.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
SumezSumezSkrevet 05/09 11:40 
Fik endelig taget mig sammen til at komme igennem Eternal Ring.

King's Field-serien (og Shadow Tower)

Det er et svært spil at anbefale. Det er ikke dårligt, men det virker forhastet, og giver ikke rigtig den store oplevelse. Især ikke sammenlignet med fantastiske spil som King's Field 2 og Shadow Tower.

Et stykke inde i spillet begynder det på det samme hejs som King's Field 3 og Dark Souls 2, hvor man bare hopper mellem det ene område til det andet uden nogen logisk overgang eller sammenhæng. Der er god variation i områderne, men som nævnt er level design ikke særlig interessant i størstedelen af dem. I modsætning til de to andre spil virker det dog her mest som om der var tiltænkt mere indhold i spillet, som er blevet skrottet. Det er et meget kort spil.

Det har et interessant crafting system hvor man laver magiske ringe der er essentielle for både overlevelse og kamp. Men jeg smed bare et par gode gems på en ring et par gange, og fik nogle der var så stærke at jeg kunne rulle gennem hele anden halvdel af spillet uden de store problemer. Der er virkelig mange forskellige ringe man kan lave, og en "collection" oversigt hvor man kan se hvilke man har fået. Jeg tror jeg fyldte det 5%, så det er virkelig et underudnyttet system.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
slk486slk486Skrevet 05/09 12:05 
Hopper man rundt i Dark Souls 2? Det husker jeg slet ikke :o
j/k
SumezSumezSkrevet 05/09 12:10 
Ikke hopper som i den fysiske bevægelse :P

I Dark Souls 2 er de forskellige områder meget opdelt - man klarer bossen i det ene, og bevæger sig videre til det næste tematiserede område, som om det er invididuelle "baner", uden det sammenhængende world design som var en af de ting de fleste holder rigtig meget af ved Dark Souls 1.
Det er et af de hyppigste kritikpunkter for DS2.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
slk486slk486Skrevet 05/09 12:46 
Ja, ok, jeg troede du mente teleportering fra område til område, som i level spring. Men ja, det andet er jeg godt med på. Selvom jeg altid har syntes de individuelle områder er super fede og giver lidt mere variation end DS1, så hænger de bestemt ikke så godt sammen.
j/k
SumezSumezSkrevet 05/09 13:34, rettet 05/09 13:35 
Ja, ok, jeg troede du mente teleportering fra område til område, som i level spring.

Sådan føles det også nærmest, og i DS2's tilfælde gør du det jo i forbindelse med fast travel mellem bonfires.
Og ja, fordelen i DS2 er IMO også den ekstra variation, og fornemmelsen af at større eventyr hvor man lægger flere oplevelser bag sig. Som jeg vistnok skrev i min gennemgang af King's Field 3, har det præcis den samme effekt her.

Jeg synes bare i sidste ende at oplevelsen af en gennemført og sammenhængende verden er langt mere mindeværdig, og med til at gøre det enkelte spil meget mere unikt.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 05/09 14:13 
Jeg synes det er et super reelt kritikpunkt ved DS2, men i forhold til mange andre spil er leveldesignet alligevel i top :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
SumezSumezSkrevet 05/09 15:39, rettet 05/09 15:39 
Ja, det er den klassiske "det er ikke et dårligt spil, men det er dårligt i forhold til serien". Jeg skal helt sikkert have givet spillet et nyt forsøg en dag.
Det jeg synes er vildt, er hvor mange gange allerede inden Souls-serien, From Software har hoppet frem og tilbage mellem den tilgang. Der må være nogen hos dem der synes det er en god idé.
(men interessant er også, at From-boss Naotoshi Zin er den eneste reelt konstante fællesnævner mellem alle de spil frem til nutiden - han må have haft ret stor indflydelse)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
m1chelsenm1chelsenSkrevet 05/09 17:52 
Fedt at du har fået taget hul på de gamle From spil Sumez! Har selv en plan om at gøre det i fremtiden, dog har jeg svært ved at nørde gamle 3D spil og forblive i godt humør :P Når jeg lige tænker mig om, at jeg haft den plan i en del år i virkeligheden, uden at være kommet videre :D

Vedr. Dark Souls 2, så mener jeg personligt at det har et ganske glimrende "lokalt" level design, som er helt på højde med de andre spil i serien! Det er dog det overordnede "world" leveldesign som fejler, eftersom de mindre områder bliver bundet sammen på en uheldig måde. Et helt grelt eksempel herpå er Earthen Peak -> Iron Keep. Efter at have kæmpet sig op igennem en "vindmølle" bygning og have kæmpet imod bossen, snupper man en elevator op og ender i en lava bane :S WTF... Dette er ret ærgeligt, eftersom de 2 områder isoleret set stadig er ganske glimrende IMO, dog smadrer overgangen bare en hel del af den samlede glade.

Er der ikke et ordsprog eller noget i stil med "Den samlede sum er mindre end de enkelte værdier lagt sammen"? Hvis ja, så passer det meget godt på DS2 ift. lvl design :D
Spiller nu: Animal Soccer World
SumezSumezSkrevet 09/09 22:02, rettet 09/09 22:02 
Har selv en plan om at gøre det i fremtiden, dog har jeg svært ved at nørde gamle 3D spil og forblive i godt humør :P

Det havde jeg egentlig også troet, men det var faktisk svært ikke at blive i godt humør over King's Field 1(EU+US)/2(Jap) og Shadow Tower 1. :) Jeg er ikke meget for førstepersons-spil i det hele taget, men jeg kan slet ikke forestille mig de spil gøre det anderledes.

Efter at have kæmpet sig op igennem en "vindmølle" bygning og have kæmpet imod bossen, snupper man en elevator op og ender i en lava bane :S WTF... Dette er ret ærgeligt, eftersom de 2 områder isoleret set stadig er ganske glimrende IMO, dog smadrer overgangen bare en hel del af den samlede glade.

Og præcis dette opsummerer også KF3 og Eternal Ring :) Det er lidt overraskende synes jeg, at det åbenbart er en ting From har haft tendens til flere gange.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Super Mario Odyssey, Divinity: Original Sin:..., Dragon Quest Heroes II
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig