X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Subnautica


Svar
Bede-xBede-xSkrevet 11/02 16:22 
Subnautica er et af de der open world survival spil, der er rasende populære i disse år og udkommer i en lind strøm især på Steam. Jeg er ikke så begejstret for genren, der efter min mening ofte ender ud i at samle endeløse ressourcer for at stille sin sult og tørst, samt flytte rundt i inventoriet for at få plads til alting. Et slidsomt sisyfosarbejde der sjældent belønnes med et større formål, end at holde hamsterhjulet kørende, så når jeg falder for et spil i genren, er det typisk på trods af grundelementerne, som jeg ikke bryder mig om. Det gælder også Subnautica.

Hvad det har holdt det kørende for mig er opsætningen, hvor man smides ud i en specifik situation med en start og slutning. Ens runskib styrter ned på en vandplanet og man bruger spillet på at finde ud af hvorfor og hvordan man skal komme videre. Derfra er det egentlig et ret typisk survival spil, der mest skiller sig ud, på den måde det udfolder sig på. Vil ikke skrive specifikt om det, for det er et af de spil, hvor udforskningen er drivkraften og hvor de ting man finder skaber oplevelsen. Kan kun anbefale at undgå anmeldelser og spoilers helt, for ellers forsvinder spillets primære styrke. Lad det dog være sagt med det samme, at noget nær samtlige AAA open world spil jeg har prøvet i denne generation, burde spille det her, for at få lidt tips til, hvordan man kan lede spilleren rundt, uden at fylde verdenen op med x typer subquests, der skal løses y antal gange hver, med spilleren rendende efter markørene i mellem dem, som var det med en indkøbsliste i Fakta. Især første halvdel af Subnautica er en eksemplarisk demonstration af, hvordan det skal gøres. Anden halvdel bliver man lidt mere fritsat, der er lidt flere gentagelser og det minder mere om sidste halvdel af Morrowind, hvor man godt nok bliver ledt, men hvor der nok også vil være nogle der falder fra. Ikke at jeg ville fortrække det anderledes. Er en tydelig kvalitet at udviklerne vælger at stole på spilleren, frem for at trække alle frem ved næsen.

Det at spillet foregår på en vandplanet gør også, at det klart forståelige eksistensvilkår og formål fra minespillene, kan overføres direkte til Subnautica. Man er på en vandplanet og har lyst til at komme nedad, da dybden er den umiddelbare udforskningsmulighed. Giver det en art indbygget fremdriftsbarometer, hvor ens hele tiden stigende evne til at udforske dybet, sætter barren for hvor langt man er kommet.

I anden halvdel af spillet tager craftingen overhånd efter min mening og jeg vil tro man skal være rigtig begejstret for genren, for ikke at synes det sløver progressionen. Er selvfølgelig et grundvildkår for genren og det er stadig bedre end de spil, der propper det ind, for at opfylde design checklisten, uden omtanke for om det overhovedet giver mening. Tag fx Far Cry seriens tilgang til det, hvor man skal samle to pungrotter, tre agerhøns og kombinere det med den sjældne lilla tiger for at få en rygsæk til sine ting, alt i mens man spadserer i gennem den ene by efter den anden, hvor de tager i mod ens valuta og har punge, poser og rygsække liggende over det hele. Hvorfor køber spilleren ikke bare en pose? Det er sådan et spil, hvor crafting og gathering er implementeret i serien, fordi det er populært i survival genren og AAA spil gerne skal være sådan en halvlunken sammenblanding af alt hvad der er populært, uden at tage hensyn til, hvordan det ellers passer ind, som en kok der laver en ret med alle ingredienser, så der er noget alle kan lide. I Subnautica er der til modsætning en opsætning, hvor man er styrter ned uden ret meget udstyr og derfor skal samle det. Finder man fx metalstykker er forklaringen, at det er rester fra ens nedstyrtede rumskib. Ikke at den slags alene giver et godt spil, men det er lettere at acceptere implementeringen af survival mekanikkerne, når der i det mindste er gjort lidt (holder ikke hele vejen, desværre..) for at fjerne den narrative dissonans, man ellers ofte render ind i.

Bør også nævnes at Subnautica er clunky på en lang række områder. Det starter med styringen, hvor man når man ser font størrelsen og ikonerne, straks får indtrykket at det er lavet til controllers, men så snart man begynder at spille, finder man hurtigt ud af, at det er mus og keyboard udviklerne har haft i tankerne. Sådan noget som at fange eller scanne visse dyr kræver lidt mere præcision, end man ville fortrække med en controller. Jeg havde problemer med at placere en stige i min base i starten, fordi den slags skal gøres meget specifikt og lignende problemer er der mange af. Det bruger Unity og i debug mode kan man slå spillets “vandtåge” fra. Gør man det kan man tydeligt se, når der loades dele af verden ind i blokke, hvilket giver den typiske Unity hitching, der efterhånden har været i en million spil. Kørte 1080p/60fps på mit system bortset fra det.

Trods den generelle clunkyness og survival elementer der kan trække i langdrag, har jeg haft svært ved at slippe Subnautica. Det giver en fin helhedsfølelse, når man får samlet brikkerne og forstår, hvad der fik ens runskib til at styrte ned. Noget man tænker længere over leverer plottet ikke (spil SOMA for det), men til at holde opsætningen kørende, er det det fremragende. Det samme er spillet.

Subnautica

Subnautica

Subnautica

Subnautica
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
BeanoBeanoSkrevet 11/07 18:04 
Udkommer endeligt på PS4 i slutningen af året...

https://blog.us.playstation.com/2018/07/11/s...ng-to-ps4-this-year/
Bede-xBede-xSkrevet 31/08 11:09, rettet 31/08 11:13 
Udvidelse på vej:

https://www.resetera.com/threads/subnautica-...nautica-story.65354/

Man får lidt indtrykket af, at der er tale om en gammeldags af slagsen, hvor størrelsen er i orden, da den både er selvstændig og de starter med at have den i early access ligesom original spillet. Det ville man vel næppe gøre, hvis der var tale om en lille pakke med et par timers spiltid.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig