X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Dragon Quest XI


Svar
SumezSumezSkrevet 14/08 22:32 
Jeg lægger lige ud med quotes fra nogle ældre indlæg fra Dragon Quest X-tråden. Men da jeg ikke helt forstår hvorfor DQXI-snak skulle høre til i en tråd om DQX (der som et MMORPG nok ikke bliver et spil vi nogensinde får at se herhjemme), må det være passende med en dedikeret tråd. Især fordi alt pt. tyder på at det er et af de bedste, friskeste, og samtidig mest traditionelle RPG'er der er kommet ud af Japan i rigtig rigtig rigtig mange år.

Bede-x>
Dragon Quest XI

Dragon Quest XI

Selv om det måske bare er en videreudvikling af DQ8 og de muligvis hopper med på open world trenden, ligner det, ligesom det nye Final Fantasy, endelig en verden jeg har lyst til at udforske. Synes efterhånden de takter vi ser fra de japanske udviklere, begynder at se rigtig positive ud, i særdelshed hvis man er PS4 ejer :)

Bede-x>
Lidt gameplay fra PS4 versionen: https://www.youtube.com/watch?v=d8ZiWeIknk8

Og 3DS:https://www.youtube.com/watch?v=d5EvpMSrnb8

Virker lidt underligt at lave det både i 2D og 3D samtidigt på 3DS. Glæder mig til at se gevinsten ved det, hvis den ellers findes..
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
SumezSumezSkrevet 14/08 22:32 
Spillet er nu ude i Japan, og blev i samme ombæring officielt annonceret til international udgivelse:
Besked fra Yuji Horii
Spillet solgte over 3 millioner eksemplarer på kun to dage, har fået fremragende anmeldelser alle steder, og alle jeg har set rundt om på nettet som har haft mulighed for at spille det har været vilde med det. Selvfølgelig med den forudsætning at alle har været store Dragon Quest-fans på forhånd. Men f.eks. i modsætning til 9'eren der virkelig delte vandene, så virker det her som det næste rigtig store DraQue-spil, alle fans har ventet på siden 8'eren!

Vi andre skal dog vente lidt endnu, da udgivelsen for den engelsksprogede udgave pt. er sat til et godt stykke inde i 2018 :(
Men her er et par videoer man kan se mens man venter:
Cinematisk trailer
Gameplay trailer
En rørende lille reklamevideo om seriens historie og hvad den har betydet for folk der er vokset op med den

Jeg er ikke helt vild med den grafiske stil, og synes ikke det rene 3D-look klæder Toriyama's stil særlig godt. Spillet ser ekstremt "manga-agtigt" ud på den lidt barnlige måde. Det er selvfølgelig en stil der hører med til seriens historie, men f.eks. 8'eren synes jeg bar det bedre. Helt generelt emmer spillet dog af en fantastisk charme, og en kærlighed til genren og de værdier serien altid har stået for. Det er turbaserede kampe, udforskning og eventyr, og fuldstændig helt og holdent traditionelt, og det er egentlig meget rart at se her i 2017, hvor spilserier som Final Fantasy er kørt fuldstændig af sporet.
Serien har som bekendt aldrig slået sig fast i vesten, og jeg har meget svært ved at tro på at et spil der ser ud som dette skulle ændre på den historie, men jeg er glad for at Square Enix stadig bliver ved med at gøre forsøget.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
SumezSumezSkrevet 25/08 10:35 
IGN impressions underbygger alt det positive jeg allerede har hørt om spillet:

http://www.ign.com/articles/2017/08/21/drago...g-and-stunning-world
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
GoodtimesGoodtimesSkrevet 14/10 22:51 
Efter ca. 108 timer i selskab med Dragon Quest 11 lykkedes det mig endelig at besejre den endelige slutboss. Jeg var selv level 80. Alt i alt synes jeg det er et meget fornøjeligt og underholdende spil, der er helt enormt tro mod sine rødder. Sammenlignet med den gamle konkurrent Final Fantasy, som i sin 15. udgave er fuldstændigt uigenkendelig i forhold til 1'eren, er Dragon Quest 11 stadig mere eller mindre præcis det samme spil som 1'eren - dog med så mange fine detaljer, at det trods alt står stærkt den dag i dag.

Grafikken er fremragende. Monstrene ser helt rigtige ud i forhold til de gamle 2D-udgaver. De er enormt flotte, charmerende og farverige. Man kan sågar flytte figurerne under kampene, og gå rundt om monstrene og kigge på dem. Jeg fandt aldrig ud af, om det har nogen som helst taktisk betydning at flytte figurerne, men jeg tror kun det er for sjov. Landskaberne er ligeledes flotte og farverige, og da tiden også går, og dag bliver til nat, kan man også nyde landskaberne i forskellige lyssætninger. Omgivelserne er en sjov blanding af næsten fotorealistiske detaljer og tegneseriegrafik.

Mens det meste er ved det gamle er historien selvfølgelig ny. Selvom det er en ret typisk Dragon Ball-agtig historie, har den alligevel et par overraskelser i ærmet, som jeg i hvert fald ikke havde forudset i første omgang. Samtidig er historien dog nok ikke noget, der kommer til at sætte sig dybt i hjertet, med mindre man er hårdkogt Dragon Quest-fan, som kan nikke genkendende til alle referencerne til de gamle spil.

Et nyt tiltag er "Zone"-angreb, som er "limit breaks" lidt a la Final Fantasy 7 - forskellen er dog, at der hovedsageligt er tale om angreb hvor flere figurer deltager - og der er virkelig mange af de angreb. Flot ser det også ud. Derudover er der et "skill tree" for hver figur, som tillader at man vælger sin egen retning - som regel handler det mest om, hvilken våbentype man vil fokusere på. Et fint tiltag, som gør "level up" lidt mere spændende.

Monstrene kan i øvrigt ses på kortet, så det eneste tidspunkt, hvor der er "random encounters" er når man sejler på havet. Det er rart.

Og så er der kommet "crafting" i form af et smedesystem. Man finder opskrifter rundt omkring, og kan så lave alt sit skrammel til våben, rustninger, osv. Man kan kun smede ud fra opskrifter, så der er ikke noget med bare at hælde tilfældige ting i en potte og se om det bliver til noget. Der er så et tilhørende lækkert minispil, hvor man selv får lov til at hamre på jernet og se om man kan lave et +1, +2, eller ligefrem +3 sværd i stedet for et almindeligt. Det fungerer rigtig godt, og det er fint at man selv bliver involveret lidt i processen - så er det endnu sjovere når man får fat i de gode sager. Jeg fik nok smedet ca. 100 genstande i løbet af spillet.

Der er et helt enormt stort "end game", og det er først her, at de rigtig stærke fjender dukker op, men så er der også pludselig mange af dem.

Hvis man hører til dem, der nostalgisk tænker, at JRPG'er var meget bedre i gamle dage, hvor det var klassiske turbaserede kampe hver gang, og ikke alle mulige mærkelige real-time "auto-battle" systemer, så er DQ11 sikkert lige sagen. Personligt synes jeg det er den bedste Dragon Quest, jeg har spillet, og at eventyret er længder bedre end 4, 5 og 8.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig