X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

GOG over Steam?


Svar
spectrespectreSkrevet 28/06-17 07:47 
Jeg har hele min samling af digitale spil på Steam, har altid haft det og har aldrig haft et problem med det. Har kun Neo Geo 25th Anniversary bundle på Humble Bundle, men ud over det kan jeg godt lide at have det hele samlet et sted.

Er der nogen der kan forklare mig hvorfor så mange får et hissy fit over spil på Steam og istedet sværger til at købe dem på Good Old Games?
Keep it simpleSpiller nu: Fallout 4
SumezSumezSkrevet 28/06-17 08:21 
Jeg tror jeg har forklaret mig mange gange, og synes forskellen mellem de to er rimelig åbenlys. Hvis du ikke er enig er det jo helt fint, men derudover tror jeg du er nødt til at uddybe hvad det er du ikke er med på?
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
spectrespectreSkrevet 28/06-17 08:49 
Hvad er forskellen? Jeg er helt blank.
Keep it simpleSpiller nu: Fallout 4
Bede-xBede-xSkrevet 28/06-17 08:53, rettet 28/06-17 08:56 
Det handler om kontrol over sine spil. Digitale køb er i forvejen problematiske på mange måder, men hvis de er DRM fri, har du mere kontrol over dem, uafhængig af den service de er knyttet til. Ligger du dem ud på en skive, vil servicen aldrig kunne tage dem fra dig.

Hos GoG er målet, at alt skal være DRM frit. Hos Steam er det kun et mindre antal spil der er det. Steams egen DRM er ikke specielt slem (tredieparts DRM kan være det) og vil nok kunne accepteres af enhver der køber digitale spil på konsol, da den er mere forbruger venlig på flere punkter, men det ændrer ikke på, at det stadig er DRM. Steam giver som den eneste service en garanti for, at der er foranstaltninger på plads som vil sikre, at man stadig har adgang til sine spil, hvis servicen lukker. Det er selvfølgelig en fin gestus, sammenlignet med hvad de andre lover (ingenting), men ingen ved hvor i de foranstaltninger består og når de en gang går ned, kan man ikke være sikker på, at det kommer til at betyde noget. Hos GoG har man ikke brug for garantier, der måske i sidste ende viser sig værdiløse.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
millenniummillenniumSkrevet 28/06-17 09:16, rettet 28/06-17 09:17 
På Dansk: GOG giver tilliden tilbage til forbrugerne.

En af mine venner købte Thimbleweed Park på GOG, og i princippet kunne han sende mig en kopi. Men det gør vi ikke. Hvis jeg vil have spillet, så køber jeg det.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 28/06-17 09:49, rettet 28/06-17 09:50 
Og kontrol over sin egen computer.

Derimod forstår jeg ikke "jeg vil have mine spil samlet ét sted"-argumentet. Er de ikke det når de er samlet på din computer?
Men jeg synes den slags har det med at udmunde i dumme religionskrige, så hvis du har lyst til at få det uddybet kan vi tage det i morgen over en fadøl og et spil Goal!Goal!Goal! :P
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KTCKTCSkrevet 28/06-17 09:56 
Sådan noget som achievements og andre services som Steam tilbyder, har tidligere heller ikke været en mulighed med GOG, men de har lanceret GOG Galaxy, som skal integrere med spillene mere eller mindre på samme måde som Steam gør det. Dog er jeg alt andet end imponeret over deres system og service indtil videre, for der er/har været masser af problemer med f.eks. Yooka-Laylee, som har haft problemer med fjender, som ikke reagerer når man forsøger at skade dem, achievements, der ikke låser op, performance-problemer, samt andre underlige resultater, der er direkte forårsaget af GOG Galaxy.
Jeg oplevede selv, at have gennemførst spillet med 100% achievements (spillet har sit eget achievement system), uden at have oplevet direkte game-breaking problemer. Så var jeg så dristig at installere GOG Galaxy for at få patchen til spillet hurtigst muligt, hvorefter helvede brød løs. Jeg oplevede samtlige problemer, som er beskrevet herover, samt at mine achievements i spillet var blevet mere eller mindre nulstillet.
Dette pissede mig naturligvis ret meget af, og jeg skrev på GOG's Yooka-Laylee subforum, men der er absolut ingen respons fra hverken GOG, Playtonic eller Team 17.
Folk har selv fundet ud af, at en komplet afinstallation af både GOG Galaxy og spillet, løser problemet for dem, så det forsøgte jeg, dog uden held. På trods af at jeg tog en backup af mit savegame, har GOG Galaxy smadret mine achievements helt.

Den omtalte patch er i øvrigt ikke ude på GOG endnu, og jeg fortryder efterhånden ret meget, at jeg valgte GOG i stedet for Steam, når de fumler så meget, og tydeligvis ikke sætter nok pris på deres kunder til at supportere dem på deres forum.
Jeg har overvejet at skrive til Playtonic, om de kan sende mig en Steam kode til spillet, så det kan komme til at fungere nogenlunde fornuftigt og jeg kan få patches til tiden, men desværre har det vist sig, både i deres Kickstarter-kampagne og direkte henvendelse, at folk aldrig får svar fra dem.

Jeg nåede heldigvis at gennemføre spillet, før jeg installerede GOG Galaxy, så det betyder knap så meget.
GOG Galaxy og GOG i det hele taget har bare skuffet mig så meget i denne sag, at jeg gerne vil byde ind med mine erfaringer.
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
SumezSumezSkrevet 28/06-17 09:59 
"GOG Galaxy" lyder som en af de mange ting jeg netop går udenom Steam for at undgå :P
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Bede-xBede-xSkrevet 28/06-17 11:09, rettet 28/06-17 11:10 
KTC>Sådan noget som achievements og andre services som Steam tilbyder, har tidligere heller ikke været en mulighed med GOG, men de har lanceret GOG Galaxy, som skal integrere med spillene mere eller mindre på samme måde som Steam gør det. Dog er jeg alt andet end imponeret over deres system og service indtil videre,

Der er naturligvis ingen tvivl om, at Steam er ligaer foran på service siden og jeg gætter på, at det primært vil være folk, der alligevel ikke interesserer sig for PC gaming, som ikke kan forstå, hvorfor den slags er vigtigt. Det hele kan nemlig ikke bare reduceres til for eller i mod DRM. Tænk fx på hvordan flere herinde har klaget over, hvor træls det er at starte Xbox One med dens rodede interface, sløve opdateringer og langsomme installeringer. Den slags gør en forskel, når man skal benytte en platform i hverdagen.

GoG har nogle fordele, især på DRM området, men der er alle mulige andre årsager til at folk alligevel i de fleste tilfælde vælger Steam. Det er bestemt værd at minde om i en tråd som denne.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
SumezSumezSkrevet 28/06-17 11:13 
men der er alle mulige andre årsager til at folk alligevel i de fleste tilfælde vælger Steam

Jeg er nysgerrig efter hvad disse kunne være, for jeg kan ikke se en eneste. Du nævner "bedre service", hvilket nok er et rimelig validt argument. Men jeg har personligt aldrig oplevet det mindste problem ved GOG's service, så den giver ikke rigtig mening for mig. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Bede-xBede-xSkrevet 28/06-17 11:31, rettet 28/06-17 11:46 
Sumez>Men jeg har personligt aldrig oplevet det mindste problem ved GOG's service, så den giver ikke rigtig mening for mig. :)

Det kan sagtens være at det GoG tilbyder, dækker dine behov, men du kan vel se en forskel mellem dem, når du bruger de to services? Måske en bruger godt kan lide at spille online og nogle GoG spil har simpelthen fjernet deres multiplayer, i andre tilfælde kan spiller basen være begrænset. Måske sætter man pris på at kunne låne sit spil bibliotek ud til andre, som Steam tilbyder. Måske foretrækker man slet ikke at bruge mus/keyboard og starter sin PC i Big Picture mode med det formål at benytte controllere osv. Steam er bedre på nogle parametre og det ved siden af at spiludvalget er større og priserne oftest lavere.

Sumez>Derimod forstår jeg ikke "jeg vil have mine spil samlet ét sted"-argumentet. Er de ikke det når de er samlet på din computer?

Jeg synes ikke det er så svært at forstå. Hvis det hele er samlet et sted, vænner man sig til, hvordan det sted gør tingene. Alle andre/ens venner benytter samme sted, så man er bedre forbundet vha de samme kanaler, i stedet for at skulle have flere forskellige friendlister, gamertags mm.

EDIT: Tilføjede lige det sidste citat og mit svar.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
slk486slk486Skrevet 28/06-17 11:44 
Jeg sætter stor pris på nemheden i Steams eco system og at Big Picture mode fungerer som en konsol. GoG har deres lille Steam-agtige app, men de er langt fra. Derfor køber jeg altid på Steam, hvis muligheden er der.
j/k
millenniummillenniumSkrevet 28/06-17 11:56, rettet 28/06-17 11:58 
En af de store glæder jeg har haft ved GOG er, at hente spillene ned på computeren, tage den med på ferie, og så kunne spille uden at skulle finde et wi-fi eller bekymre mig om netforbindelse. Så har jeg bare min stand alone "spillekonsol" med.

Steam? Not som much. Du køber et spil, men MÅ kun bruge det, hvis du kan få netforbindelse.
The medium is the message.
FancyPantsFancyPantsSkrevet 28/06-17 12:06 
^ jeg har nu ikke haft noget problem med at spille mine Steam spil på min bærbare, ude midt i en sydsvensk skov, hvor der ikke var skyggen af internet. Hverken i 2015 eller 2016 :P
PEW PEW PEWSpiller nu: StarCraft II: Legacy Of..., Monster Hunter: World, Warframe
spectrespectreSkrevet 28/06-17 12:25 
Sumez>
Derimod forstår jeg ikke "jeg vil have mine spil samlet ét sted"-argumentet. Er de ikke det når de er samlet på din computer?

Bede-x>Jeg synes ikke det er så svært at forstå. Hvis det hele er samlet et sted, vænner man sig til, hvordan det sted gør tingene. Alle andre/ens venner benytter samme sted, så man er bedre forbundet vha de samme kanaler, i stedet for at skulle have flere forskellige friendlister, gamertags mm.

slk486Jeg sætter stor pris på nemheden i Steams eco system og at Big Picture mode fungerer som en konsol. GoG har deres lille Steam-agtige app, men de er langt fra. Derfor køber jeg altid på Steam, hvis muligheden er der.

Disse to grunde her beskriver ret godt hvorfor jeg foretrækker Steam. Har en venneliste på Steam og er medlem af flere grupper så det er her jeg primært vil blive ved med at være.

Men kan se at DRM er den store forskel her. Det er ikke et problem for mig for når jeg holder ferie er det som regel uden min PC, og når jeg er hjemme har den altid netforbindelse. Kan dog godt se at der er nogle folk som gerne vil "eje" deres spil 100% og kan bruge det offline osv.

Er der nogen der ved om GOG gør noget ud af at vedligeholde ældre titler så de virker på nyere PC også?
Keep it simpleSpiller nu: Fallout 4
SumezSumezSkrevet 28/06-17 12:33, rettet 28/06-17 12:34 
Det er sjovt fordi hele den der online community del og konceptet med at alle spillene skal være del af en fælles bagvedliggende "service", osv. som bliver presset ned over hovedet på os, er en af de ting jeg er virkelig, virkelig træt af på konsoller, og ville aldrig opsøge det på PC, hvor jeg burde have kontrol over mine egne programmer og hvordan jeg bruger dem. Jeg synes det er fint at folk der godt kan lide den slags har muligheden, men problemet er så når udviklere vælgere KUN at udgive spil på Steam, og Steam bliver et monopol der tvinges ned over forbrugerne på samme måde som vi ser på konsol.

Det er ikke et koncept jeg nogensinde kunne drømme om at støtte med en eneste øre. :)

Er der nogen der ved om GOG gør noget ud af at vedligeholde ældre titler så de virker på nyere PC også?

Det er faktisk det, de slog sig op på til at starte med! Fallout 1 og 2 var det første jeg overhovedet købte på GOG (før de launchede officielt) selvom jeg allerede havde to forskellige eksemplarer af spillene i forvejen. Det er simpelthen alt for besværligt at få de gamle udgivelser til at virke.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 28/06-17 12:57 
Dear [yourname], your friend Cow_Milk345 has just completed Leisure Suit Larry at 89% percent.
Press: [Like]

Naaaaah, nogle gange synes jeg også lidt privacy er passende :-D
The medium is the message.
DarkenDarkenSkrevet 28/06-17 13:08, rettet 28/06-17 13:09 
Jeg benytter begge og der er som Bede siger, fordele ved begge. Og ja Offline Steam virker bedre end det gjorde for nogle år siden (der skulle man planlægge det og så virkede det vist kun i 2 uger som jeg husker det).

Og lige som KTC har jeg haft issues med GoG med lange ventetider på svar og opdateringer af et par spil. Det er ikke voldsomt, men det er irriterende når det sker (men for at være fair er det jo også sket med Steam).

Steams venner/gruppe lister, har haft så lang tid til at blive den størrelse de har, at alle andre virker.. ringere, end Steam. Man kan sammenligende det lidt med hvordan det gik Facebook og Goggle+, det er bare ikke til at hamle op imod. Der er rigtig mange af dem jeg kender, som altid har Steam kørende, men ofte slukker de andre platforme når man er færdig med at spille et givent spil (jeg gør det selv). At man så kan sætte sig som "Offline" på vennelisten, når man har behov for fred er også en rar ting, som man ikke skal undervurdere :)

Én ting jeg holder virkelig meget af, er den måde Steam har sat det op så man selv kan gruppere sine spil som man lyster:
GOG over Steam?
Ignorer lige navnene, man kan desværre ikke omdøbe dem og sidst da jeg lavede det om, fik jeg ikke lige nosset mig færdig (havde jo ikke lige regnet med at vise det til nogen :P).

Men det er milevis bedre end GoG+Galaxy, Uplay og Origin, som kun lige har funktionen at man kan skjule spil (og få mig slet ikke startet med Blizzards skod app, hvor man ikke engang kan dét!).

Jeg tror faktisk at at de to ting er lige præcis hvad der gør, at jeg hælder mere til Steam end GoG når jeg køber spil.
"Watch your back, conserve ammo, and never cut a deal with a Dragon"
slk486slk486Skrevet 28/06-17 13:59, rettet 28/06-17 13:59 
Så længe det er download er jeg egentlig ret ligeglad med DRM - hvis det ikke skaber problemer. Det giver ikke ret meget mening at "eje" en håndfuld bytes på en harddisk. Der, hvor jeg kan få mest convenience, er hvor jeg placerer mine penge.
j/k
EltanEltanSkrevet 28/06-17 14:12, rettet 28/06-17 14:12 
Enig, det kan heller ikke bringe mit pis i kog. Take my money...
Bede-xBede-xSkrevet 28/06-17 20:42, rettet 28/06-17 20:54 
millennium>Steam? Not som much. Du køber et spil, men MÅ kun bruge det, hvis du kan få netforbindelse.

Steam har en offline mode. Den virker sådan, at hvis du tænder for din PC uden internet, så får du muligheden for enten at forsøge at gå online eller starte i offline mode, hvor dine spil virker, dog selvfølgelig uden net funktioner. Lavede lige en hurtig demonstration:

http://youtu.be/9ndO33nzaXs

I gamle dage - dengang jeg selv kritiserede servicen - var offline mode begrænset til to uger. Valve påstod dengang, at det var en fejl og det altid havde været hensigten, at den skulle gælde uendelig. Sure, sure... I dag er offline mode ikke tidsbegrænset og ja, det betyder at du vil kunne snyde Steam med piratkopiering ved fx at downloade dine spil til flere forskellige computere og lade folk benytte dem (de kan så ikke bruge Steam online på computeren). Jeg har mine Steam spil på flere PC'ere bla. en laptop der ikke har haft internet tilsluttet i en menneskealder (eller i hvert fald mere end et år :)) og tændte den lige her til aften, hvor spillene stadig fungerede upåklageligt offline.

Der er dog et par undtagelser til reglen.

1) Selv om de fleste spil bruger Steams egen DRM, er der alligevel nogle undtagelser typisk ved populære moderne spil eller ældre udgivelser. En af grundene til at jeg fx ikke har købt GTAV på PC endnu, er at det benytter yderligere DRM oven i Steams egen. Således kan man altså læse på spillets Steam side:

internetforbindelse påkrævet for aktivering, onlinespil og periodevis berettigelsesgodkendelse

http://store.steampowered.com/app/271590/Grand_Theft_Auto_V/

Den slags kan man jo have forskellige holdninger til og jeg er af den, at digitale spil i forvejen er udsatte nok, så jeg siger nej, når de smører dem ind i online DRM, i hvert fald indtil den dag firmaerne har fået så meget kontrol, at der ikke er andre muligheder.

2) Hvis du bruger family sharing, så skal dem du låner til være online for at benytte dit spilbibliotek. Du kan selvfølgelig selv sidde og spille offline samtidigt, hvilket Steam ikke har mulighed for at kontrollere.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig