X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Den store Metroid-tråd


Svar
millenniummillenniumSkrevet 14/02-17 12:48, rettet 14/02-17 12:49 
Tænkte at dedikere en tråd til Metroid på tværs af alle seriens spil på alle platforme. Opture, nedture og erfaringer med Samus.

Gad vide hvor det helt personligt startede for mig...

Jeg tror faktisk ikke jeg spillede et Metroid spil, før der udkom Metroid Prime på Gamecube. Jeg kendte godt serien indtil da, men har aldrig haft NES og ejede desværre ikke Super Metroid på SNES. Så ironisk nok var min første erfaring med Metroid også serien største og mest dristige "knæk", fra en 2D side platform til 3D fps.

Jeg spillede Prime i mange, mange timer, men nåede aldrig at gennemføre det. Til trods for at jeg anderkendte det som et sublimt spil. Efterfølgende voksede erfaringerne:

- Købte Super Metroid på Wii virtual console. Mange timer lagt i det, men aldrig gennemført.
- Så fik jeg Metroid Fusion på GBA (til en sommerferie). Gennemførte det ret hurtigt, og jeg havde en flot CIB udgave, men var så DUM at sælge den, før der gik inflation i brugtspilpriser.
- Metroid Prime Pinball, den sjove spin-off, gennemførte jeg faktisk på NDS. (Ved ikke om det ligger i kælderen eller om jeg solgte det...)
- Metroid Prime Hunters på NDS. Spillede det meget. Gennemførte det aldrig og fik krampe i fingrene under boss kampene.
- Metroid Corruption på Wii, fandt det billigt, og så forblev det i min stack of shame.
- Metroid Other M, kunne faktisk godt lide det og tilbagevenden til 2,5D platforming, men fik heller aldrig gennemført det.

Så - som konklusion: Jeg har endnu ikke spillet den helt klassiske NES Metroid og jeg har en utrolig dårlig track record i gennemførte Metroid spil.

Gad vide hvorfor jeg altid giver op 70-80% inde i spillet? :-P
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 14/02-17 13:27, rettet 14/02-17 13:32 
Metroid-spil kan være en tung nød at knække, og der er også langt mellem snapsene i serien. Det er sådan en opskrift som har rigtig stort potentiale, men som ikke fungerer med mindre den spiller de helt rigtige toner.

Super Metroid har alle dage været, og vil altid være, kronen på værket. De to første spil i serien ser jeg som prototyper, mens alle de efterlignende er forskellige former for afledninger.


Metroid 1:
Zelda-opskriften som 2D platformer, med et kæmpe kort som skal udforskes uden indikationer om hvor man kommer fra eller hvor man er på vej hen. Lider af uendeligt mange korridorer der næsten er helt ens, og er stort set umuligt at finde rundt i uden at tegne et kort sideløbende (elller have et ved hånden på forhånd, hvilket nok er lidt kedeligt). Mange gode idéer, men serien ville aldrig have været hvad den var i dag, hvis den ikke havde udviklet sig fra dette punkt.

Metroid 2:
Allerede en voldsom forbedring. Tør ikke udtale mig for meget om dette spil, da jeg ikke har spillet særlig langt i det, men der er mange indlysende fremskridt i forhold til forgængeren. Først og fremmest er der mere identitet i grafikken og de forskellige områder. Har selvfølgelig andre problemer der er nærmest indforstået i forhold til at det blev udgivet på Game Boy, f.eks. den klaustrofobisk lille opløsning.

Super Metroid:
Som nævnt er dette et mesterværk. Bygger videre på formlen fra de to foregående spil, men når at ramme en helt perfekt balance, som aldrig har været eftergjort siden, hverken af serien selv eller af utallige kloner. SNES'ens bedre grafiske evner og det inkluderede auto-map gør det til et noget mere tilgængeligt kapitel end de to tidligere spil, og musikken og grafikken er noget at det mest unikke og uhyggeligt stemningsfulde man kan finde i 16-bit generationen.
Men det, der for alvor løfter det op, er det organiske og labyrintiske design af den planet, hele spillet foregår på. Intet er indlysende, alt er gemt væk. Du kommer aldrig gennem spillet hvis du ikke leder efter skjulte ting i diverse afkroge. Og det er ikke bare at "bombe alle vægge", der er så mange særlige og kreative måder, ting er gemt væk på i spillet. Nogle kræver bare at man finder et hul i en væg, mens andre kræver at man lærer hemmelige tricks og udfører dem på den helt rigtige måde. Det forvirrende layout gør at to "blinde" gennemspilninger aldrig vil være de samme. Rækkefølgen du finder forskellige genstande vil være forskellige, og de veje du tager gennem planetens forskellige områder vil aldrig være det samme.

At oplevelser med spillet kan variere så voldsomt kan dog også have enkelte uheldige konsekvenser. For eksempel kan man nemt ende med at sidde fuldstændig fast, hvilket kan være en ret demotiverende oplevelse. Og en af de værste fælder er hvis man overser hvor man kan finde gravity suit, og forsøger at bevæge sig rundt i det oversvømmede område uden den, hvilket medfører en utrolig dårlig oplevelse af spillets styring. At det stadig er teknisk muligt at bevæge sig rundt, gør at det er svært at være sikker på om man er på rette kurs eller ej, og det er lidt ærgerligt at få sin gennemspilning ødelagt af sådan en situation.

Men det er netop dette obskure design der gør at ingen andre nogensinde ville vove at lave et spil i denne stil igen. Risikoen for at fremmedgøre spilleren er alt for stor, og på mange måder virker det næsten som et heldigt tilfælde at slutresultatet er blevet så godt designet som det blev.
Medvirkende til spillets tidløse kvaliteter er så den efterfølgende dybde der ligger i at lære hele spillet at kende, og planlægge optimale ruter gennem det, hvor alt kan finjusteres, og man i stedet for at lede efter 100% af de skjulte genstande begynder at eksperimentere med hvilke man kan undvære, indtil man når et punkt hvor tilsyneladende "påkrævede" opgraderinger lades i stikken, flere bosskampe helt springes over, og Mother Brain besejres med et minimum af missiler og energitanke, og man får lov til at se Samus i badedragten til sidst.
Super Metroid er et af de bedste og mest unikke spil der nogensinde er lavet, og på trods af genrens ekstreme popularitet de seneste år, har intet andet "metroidvania" formået at gør hvad det spil gjorde.

Metroid Prime:
Spillet der tog serien i en helt anden retning og samtidig bragte Retro Studios på verdenskortet. Metroid i 3D kan lade sig gøre. Mere action/adventure end det er FPS, med masser af den klassiske udfordring, og backtracking der ikke føles udmattende. Ikke sammenligneligt med Super Metroid på nogen måder, men på sin egen måde et rigtig godt spil.

Metroid Fusion:
Efter min mening en meget stor skuffelse. Ligner som udgangspunkt den længe ventede efterfølger til Super Metroid, men er intet af det der gjorde det spil godt, faktisk nærmere det modsatte. Et 100% åbenlsyt og lineært actionspil. Ganske spilbar, og slet ikke et dårligt spil, men uden nogen af de interessante elementer man forbinder med serien. Umuligt at sequence breake, og for nemt til at fungere som rent actionspil.
At historien fortælles slavisk gennem dialogudveksling mellem Samus og hendes computer beviser at udviklerne ikke have særlig meget sans for hvad der gør Metroid-serien til det den er.

Metroid Zero Mission:
Et langt bedre bud på det "Super Metroid 2", Fusion burde have været. Fanger mange af de ting der kendetegner Metroid-serien, og er et klart bedre og mere tilgængeligt spil end 1'eren som det er en remake af. Med map markers der fortæller hvor du skal hen, åbenlyse stier at følge, og generelt et meget mere "venligt" design og færre muligheder for sequence breaking (omend de er her denne gang, men du skal virkelig lede hårdt, eller vide hvor det er), er det et meget godt bevis på hvorfor Super Metroid var et produkt af sin tid, der er svært at gøre om. Et supergodt spil i sig selv, og et "must have" i samlingen, men et skridt tilbage i forhold til sit altoverskyggende forbillede.

Metroid Prime-efterfølgerne:
"Dark world" konceptet i Echoes lyder godt på papiret, men jeg gik kold i det her spil, da det hurtigt begyndte at føles trægt, og backtracking gjorde det ensformigt. Jeg mistede modet på at spille videre i serien efter dette. :(

Other M:
Jeg tør slet ikke spille det her...
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 14/02-17 15:08 
Well put, du er en mand med Metroid holdninger.

Og ditto - jeg synes også at Super Metroid er det spil hvor hele konceptet blev bedst indfriet og den bedste snaps på bordet. Den ensomme udforskning, tilpas back tracking, den transcendentale følelse efterhånden som Samus kommer ned i dybet. Føles gradvist som en sci-fi-freudiansk rejse til et psykologisk indre. Der er måske fodfejl, bl.a. den ofte manglende logik i dets puzzles. Ikke altid tydeligt at man skal bruge ét bestemt våben et bestemt sted for at komme til næste passage. Symptomet var tydeligt da Nintendo gratis udgav Super Metroid i eShoppen, og (ifølge artiklerne) gav Nintendo en masse support fordi nutiden casual gamers og mindreårige spillere sad fast i det. Super Metroid er nok ikke for amatøre, men dedikerede spillere, som er villige til at sluge kamelen, acceptere nul tutorials og tage udfordringen oprejst.

Hvilken snaps der var den næstbedste kan være svært, fordi spillets evolution har været noget så non-lineært. Metroid Prime havde, IMO, en tilsvarende melankolsk følelse af noget stort og ensomt, mens 3D miljøet begrænsede overblikket over spillets verden, og man brugte mere krudt på at dreje og rotere sit 3D-kort. Der havde 2D altså et fortrin.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 14/02-17 15:28, rettet 14/02-17 15:28 
Der er måske fodfejl, bl.a. den ofte manglende logik i dets puzzles. Ikke altid tydeligt at man skal bruge ét bestemt våben et bestemt sted for at komme til næste passage.

Humlen her er, at uden de aspekter ville Super Metroid slet ikke være det spil det er. Det er en rå, ufin balance, men absolut essentielt. Hvis man vil have et lettilgængeligt og velpoleret Metroid-spil, så er Zero Mission et godt udgangspunkt. Men det vil aldrig kunne være det mesterværk, Super Metroid er. :)

Prime er jeg på nippet til at kalde "næstbedst", da det ikke prøver på at være Super Metroid, men gør sin egen ting, og er et pragteksempel på netop den ting. Men Zero Mission er nok objektivt set et bedre spil.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 15/02-17 07:35 
Mærkeligt og synd at de umiddelbart har kastet håndklædet i ringen og ikke kunnet efterleve Metroids tidligere storhedstid på nutidens konsolgeneration. I stedet er markedet og fans blevet spist af med lidt akavede Metroid-eksperimenter og spin offs.
Efter NES, SNES og GC har der desværre ikke været et hit, men virker heller ikke som om der rigtigt er blevet prøvet...
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 15/02-17 08:30 
Det siges jo at Metroid aldrig har været ligeså populært i Japan, og var meget mindet på det vestlige marked. Jeg skal ikke gøre mig klog på om det passer, da det lyder som rimelig typisk fanspekulation og formodninger. Men det kommer ikke bag på mig, hvis spillene aldrig har solgt ligeså godt som Nintendos andre populære franchises.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 17/02-17 09:35 
Fy for.... jeg havde både Fusion, Pinball og Hunters. Det er mine rester af Metroid titler, efter jeg for nogle år siden havde en alvorlig oprydning i spilskufferne. :/

Den store Metroid-tråd

Tror det er tid til nogle generhvervelser.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 17/02-17 10:36 
Super, Zero Mission og evt. 2 er det vigtigste. Tror godt du kan springe Hunters og Pinball over. :P Fusion er bestemt heller ikke høj prioritet i min bog.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 17/02-17 11:46 
Pinball var et spin-off, men et sjovt et. Og jeg elsker pin-ball.
The medium is the message.
JmogJmogSkrevet 17/02-17 11:53 
Pinball synes jeg faktisk er rigtig godt. Ikke så stramt som et mere normalt pinball spil, men det fanger fint stemning og stil fra Prime-spillene og har fin variation.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 17/02-17 14:06 
Synes Fusion er på niveau med Super Metroid og bør ikke overses. Langt bedre end Zero Mission efter min mening :)

Er Other M ikke virkelig dårligt?
Spiller nu: Phantasy Star IV
millenniummillenniumSkrevet 17/02-17 16:35, rettet 17/02-17 16:36 
Other M er anderledes og i bedste fald ujævnt. Det har en god spilmekanik, men nogle fps views og den sociale historie trækker ret meget ned. Samus works alone!

Jeg husker nu også Fusion som ret lineært og smalt, men absolut et fængende spil.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 16/06-17 14:42 
Jeg er pæææænt begejstret for demoen af det kommende 3DS Metroid Samus Returns. Det har virkelig meget Super Metroid klassisk vibe og lidt af de elementer fra Other M som faktisk virkede.

Selvfølgelig, hvis det skal være et "rigtigt" Metroid spil, så skal det også være med uigennemskuelige puzzles og ingen guides til næste objectives.

Link...
The medium is the message.
OlimarOlimarSkrevet 17/06-17 12:33 
Man kan downloade traileren på eshoppen og få en ide om 3d effekten, har ikke haft tid til det selv. Men den skulle være ret god.
OlimarOlimarSkrevet 30/06-17 19:41 
Metroid 2 Samus returns Legacy Edition er oppe på coolshop.
millenniummillenniumSkrevet 30/06-17 22:22 
....hvis man lige har 750kr som ligger i vejen... :-O

Fed edition, ellers..!
The medium is the message.
OlimarOlimarSkrevet 12/09-17 16:43, rettet 13/09-17 05:42 
Der er åbenbart ingen grund til at tro at mercury steam fu*ker den her op. Virkelig gode reviews 88% på MC http://www.metacritic.com/game/3ds/metroid-samus-returns
http://www.usgamer.net/articles/metroid-samus-returns-review



(MC rating > enkelt mands rating, til hver en tid)
slk486slk486Skrevet 12/09-17 17:47, rettet 12/09-17 18:57 
Ser noget mere positivt ud end Lords of Shadow :)

Men fra eurogamers review:

The problem is, Samus Returns isn't a particularly good Metroid game.
j/k
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 12/09-17 19:05 
Jeg er lidt ærgerens over analog-kontrollen, men nu må vi se :/
Spiller nu: Phantasy Star IV
millenniummillenniumSkrevet 12/09-17 21:47 
Satans, absolut et must buy ... men frygter der går lang tid før jeg får det gennemført :-P
The medium is the message.
3of193of19Skrevet 13/09-17 11:50 
Har allerede pre-loadet Samus Returns, glæder mig til at spille det i bussen på vej til Hamborg fredag :)
SumezSumezSkrevet 25/01-19 15:33, rettet 25/01-19 15:35 
Dobbelt-skuffelse i min bog:
https://www.youtube.com/watch?v=00Fv-O103Gw

Jeg er sikker på at Retro Studios kan levere et udmærket produkt, men efter Tropical Freeze var jeg virkelig spændt på hvad de nu arbejdede på. Ville elske at se dem lave noget helt nyt, men i stedet får vi bare endnu et Prime-spil.

Derudover var jeg virkelig nysgerrig efter et nyt Nintendo-produceret Metroid-spil. Selvom det hed Prime 4 ville det jo nok have været lidt af et skift i forhold til de første 3.

Det må godt nok have været en hård beslutning, og jeg har undt af de "menige medarbejdere" der har ligget under for projektet over de sidste par år.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig