X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Bedste spiloplevelser i 2016


Svar
jaesjaesSkrevet 02/01 18:56, rettet 02/01 19:32 
Lidt som sidste år: En tråd hvor man kan skrive de bedste spiloplevelser fra 2016, med eller uden kommentarer. Der kan nævnes både spil fra 2016 og ældre spil.


Min liste (tilfældig rækkefølge):

Mass Effect 2
Startede året ud med denne - for mig - mastodont. Det blev nemlig gennemført på 55 timer - formentlig det længste jeg nogensinde har brugt på et spil. Men det var så også PS3-udgaven med ekstra missioner, og dertil fik jeg rekrutteret alle karakterer på nær en enkelt. En solid omgang, omend lokaliteterne kunne være mere varierede, og det samme kan sådan set siges om gameplayet.

Civilization V (med begge expansions)
Efter flere forsøg i serien, hvor noget andet altid kom i vejen, fik jeg endelig "gennemført" et spil. Imponerende hvor komplekst det er uden at det går nævneværdigt udover gameplay eller tilgængelighed.

Witcher 2
På ingen måde perfekt, men specielt karaktererne er gode, og bedre end i mange andre RPG'er. Glæder mig til W3!

No Man's Sky
Det var ret meget som jeg havde forestillet mig, og det tog ca. 30 timer før det begyndte at føles ensformigt. Fair i min bog. Der var dog en mindre klat minusser, fx rumkampene. Mere præcist begrænset typer våben og udstyr i rumskibet.

Yderligere bør nævnes: Limbo, Lost Odyssey, Ni no Kuni og Doom (er ikke nået helt langt nok til at de kommer på min "officielle" liste).

EDIT:
Glemte denne GOTY-liste (tallene er antal sites/medier):
Uncharted 4: A Thief's End - 100
Overwatch - 81
DOOM - 15
http://gotypicks.blogspot.dk/2016/09/2016-game-of-year.html
KillerBean2KillerBean2Skrevet 02/01 21:59 
The Witcher 3
På mange måder broken og måske lidt for stort (Jeg kunne sagtens have undværet Skellige), men det formåede alligevel at gøre stort set al min frygt til skamme. Charmen og den sorte humor er fuldstændig intakt, så alt andet er bare bonus. Jeg forstår udmærket, hvorfor CD Projekt kaster sig over et cyberpunk-spil som det næste. Witcher-universet føles på mange måder mere som middelalder-cyberpunk end som fantasy, og det giver bare et kæmpe plus i min bog.

Broken Age
Måske lidt for kort og lidt for ulogisk til tider, men ellers virkelig stilfuldt og charmerende. Føles for det meste som et up-to-date LucasArts point 'n click, så jeg synes næsten ikke, man kan forlange mere. Super hyggeligt.


Doom er jeg lige gået i gang med at installere (66,4GB.... seriøst?!), så det ryger muligvis på min 2017-liste :D
AV Intelligent Terminal
millenniummillenniumSkrevet 02/01 22:19, rettet 03/01 09:09 
Hmmmm...

Som kæmpe Uncharted-fan var det endelig mit år, fuldt indfriet af hvad Naughty Dog kan, når de slipper kræfterne løs på en PS4. Det havde jeg ventet, lige siden Sony udgav konsollen: Den er meget fiks .... men bare vent til den frække hund kommer med første native PS4 spil.

Jeg fik både et sublimt eventyr, en majestætisk spiloplevelse og blev rørt (!) ved afskeden efter Nathan Drakes otium. Det var årets eneste spil der røg direkte på disken på release-date og som blev spillet hver eneste dag uden pause eller manglende engagement. Ja ja, jeg ved godt det er teknisk show off og et lineært storydriven spil uden så meget gameplay, men fandyrkelsen efter Uncharted 2 genfandt mig og svøbte sig omkring mig. Tror der er ret langt ned til årets nr. 2 på min liste.

Men det var nu også en rar oplevelse at få afsluttet Wolfenstein New Order lige præcis på årets sidste dag.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 02/01 22:24 
Jeg har ingen nye spil på listen i år, det er der simpelthen ingen der fortjener :P
Dark Souls 3 var dog som ventet fantastisk, men også så meget efter bogen at det ikke rigtig når at skille sig ud i min opfattelse. Synd da det egentlig nok er meget sandsynligt det er det bedste spil udgivet i år, og en lysplet på et år der ellers bød på skuffelser som Zero Time Dilemma, Final Fantasy XV og The Last Guardian.


Tetris: The Grand Master 2:
At "1CC'e" Master mode var en fantastisk succesoplevelse og min første rigtige milepæl på rejsen gennem det spil. Det siger noget om spillets dybde når jeg skulle have flere år på bagen med det for at kunne overleve de blot ca. 10 minutter gennem det som kræves.

Mr Gimmick:
Et af de spil der efterhånden er mere kendt for at være dyrt end for selve spillet, hvilket er synd. Som jeg prøvede at snakke om i tråden til spillet (men det faldt meget hurtigt til jorden), er det en af de mest unikke og imponerende spiloplevelser jeg har haft på NES, og det er virkelig kriminelt at jeg ikke har spillet det før i år!

Ghouls 'n Ghosts:
Endnu en 1CC der har været længe undervejs. Essentielt tog det kun ca. en uges træning, men har været så stor fan af serien i lang tid, at det er på tide jeg fik dén medalje på ærmet. At dykke så dybt ned i spillet har også givet mig fornyet respekt for det - Et af de mest geniale arcadespil der nogensinde er lavet, og det absolut bedste i en ellers god serie.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
m1chelsenm1chelsenSkrevet 02/01 22:38, rettet 03/01 07:11 
For mit vedkommende blev det til 36 gennemførte spil i 2016, hvor Dark Souls III og Uncharted 4 umiddelbart står som de stærkeste oplevelser, hvorimod Mirror's Edge Catalyst og Mafia III må stå som de største skuffelse. Som sådan ikke direkte dårlige spil, mine forventninger var nok bare for høje.

Et par højdepunkter fra 2016, vil for mit vedkommende være:

Skylanders (alle spil) - Gennemført med min datter. Var virkelig underholdende! Skylanders er efter min mening den bedste og mest gennemførte løsning, vedr. at få fysiske legetøjsfigurer ind i spillet.

Dragon´s Crown - Fed oplevelse. Glæder mig til at anskaffe Odin Sphere til PSV.
Rayman Origins / Legends - IMO nogle af det bedste og mest charmerende platformers jeg har spillet længe.
Deadlight + Song of the Deep - Glimrende små spil som fortæller gode historier.
Destiny + Division - Her fik jeg smidt en del timer ift. at spille MP med venner / bekendte. Begge spil var fede oplevelser, dog tiltaler Destiny mig nok mest. Glimrende spil!
Talos Principle + udvidelsen - Glimrende puzzles i bedste Portal stil.

Gennemførte spil @ 2016
Spiller nu: Animal Soccer World
QQSkrevet 02/01 22:53 
Civilization V
Havde ligesom dig jaes ikke de store forhåbninger til at jeg kunne blive bidt af det, men det fik forsøget da det kom på tilbud på Steam. Her 150 spiltimer senere, må jeg nok erkende, at det er mit mest spillede spil i år. Godt pendlerspil, når man har to timer til og fra arbejde. Sekseren bliver nok 2017's mest spillede ;)

Metal Gear Solid V
Som med Civilization, forsøgte jeg at holde mine forventninger lave, efter skuffelser med tidligere titler i serien. Lige så meget som jeg gerne ville elske serien, ligeså svær synes jeg den var at komme igang med. Ground Zeroes antydede, at jeg godt kunne glæde mig og Phantom Pain indfriede til fulde mine forventninger. Wauw.

Limbo
Stor fornøjelse de få timer det varede. Glæder mig til INSIDE.

Factorio
Nydeligt Early Access spil, som jeg vil anbefale alle der nyder base-building micromanagement. Det bliver man hurtigt opslugt af. Tjek demoen ud på Steam.

Middle Earth: Shadow of Mordor
Jeg er stadig forbløffet over, hvordan et så forholdsvist simpelt og "indholdsløst" action-spil kunne underholde mig så længe. Det føles bare godt.
It's time to kick ass and chew bubblegum. But I'm all outta gum!Spiller nu: Need For Speed: Rivals, Witcher 3, The: Wild Hu..., Uncharted 3: Drake's De...
jaesjaesSkrevet 03/01 18:29, rettet 10/01 13:17 
Hølmkjær>
Havde ligesom dig jaes ikke de store forhåbninger til at jeg kunne blive bidt af det

Jeg havde faktisk positive forventninger. Det var mere rl eller andre spil der plejede at komme i vejen ved de andre forsøg med serien. Så ikke fordi det var dårlige oplevelser, men mere fordi strategispil ikke er en kæmpe genre for mig. Det fornemmer jeg dog at Civ5 har ændret på - købte Galactic Civilizations 2 ca. en uge efter jeg blev færdig med Civ5 :P

Burde næsten have skrevet, at i stil med at W2 nok er det længste jeg har brugt på et spil, så tog Civ5 "rekorden" for mest spiltid inden for 24 timer. 12-14 timer nåede jeg op på. Ryet som vanedannende serie var korrekt ;)
PapandPapandSkrevet 21/01 20:14 
Dark Souls 3 + Ashes of Ariandel
Mine forventningerne var som sædvanligt tårnhøje. Souls serien leverer altid den ultimative spiloplevelse for mig og denne gang var bestemt ingen undtagelse. Mit eneste lille issue er den forøgede fokus på multiplayer. Det synes jeg er unødvendigt. Men ellers fantastiske bosser, super level design og perfekt kampsystem.
Udvidelsen Ashes of Ariandel fortsætter den høje kvalitet fra udvidelserne til Dark Souls 2. Bossen her er måske nok den bedste overhovedet i Souls serien og det siger bestemt en hel del. Glæder mig helt vildt til den næste.

Witcher 3
Jeg købte det i første omgang på PS4. Men frameraten og styringen gjorde at jeg aldrig rigtig kom i gang, så det røg på hylden efter et par timer. Nu har jeg købt GOTY versionen til pc i stedet og jeg er blæst fuldstændig bagover. Nu flyder det hele som det skal og jeg har brugt næsten alt min spilletid i december med Witcher 3. Niveauet på quests gør at jeg liiiige må tage en mere inden jeg går i seng, det er bare super godt skruet sammen. Her kommer jeg fortsat til at bruge MANGE timer.

Project Cars
Det Project Cars i sin tid udkom, købte jeg det på pc sammen med mit første sæt rat og pedaler. Jeg blev brugt lidt tid med single player, men jeg endte hurtigt med at tilmelde mig en online multiplayer liga. Siden da har jeg ikke set mig tilbage og tælleren har nu rundet 1000 timer med Project Cars. I 2016 steppede jeg for alvor op og kunne nu være med mod de bedste i verden, hvor jeg dyster i den officielle Project Cars GT3 liga med live kommentatorer og på ESL hvor det bliver til lidt pengepræmier.

Her er optagelsen fra min sejr i september på Monza: https://www.youtube.com/watch?v=IORmJcnawPA
Spiller nu: Mass Effect 2, Star Wars: The Old Repu..., League Of Legends
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig