@Bede-x:
Jo, sikkert. Jeg har ikke spillet mange survival spil, da det meste har virket som early access buggy crap hvor tiltrækningen var mængde og sandkasse fremfor polish og kvalitet. Hvis spillet ikke havde haft den stemningsfulde horror-del, så ville jeg helt sikkert have været dødirriteret på systemerne. Med horror-delen og lavt udsyn, så er udforskning lige pludselig enormt spændende og stemningen uhyggelig og stressende.
@Konsolkongen:
Jeg har vist spillet omkring 6-7 timer vil jeg tro. De fleste encounters jeg har haft kan klares ved at sætte fences... hvis de altså kommer fra samme retning. Og selv da, så afhænger det meget af mængden. Da jeg lavede noget wormhole defense (tænk horde mode) var der alt for mange til at hegnet kunne holde længe nok til at jeg kunne nå at dræbe mængden, inden det blev væltet. Og der kom fjender fra to vidt forskellige retninger. Jeg var reelt nødt til at lave diverse forhindringer og sekvenser af hegn for at sinke dem nok. Det var med nød og næppe at jeg fik nakket de sidste mens de stod og slog på min wormhole generator.
Men, men, men... det er ikke alle våben, der kan stikke igennem et fence. Spyddet kan, men der er en øvre limit for, hvor meget det kan opgraderes mht skade (det har alle våben), som er lav nok til at man er motiveret til at bruge andre tohåndsvåben og man kan kun bære på ét tohånds og ét enhåndsvåben af gangen. Lige nu er jeg for eksempel blevet meget glad for at rende rundt med buen, da det er et fremragende afstandsvåben, da det ikke larmer og man kan samle pilene ind igen fra ligene. Genbrug! Ulemperne er så, at rækkevidden ikke er uendelig, som en kugle, og at den er langsommere at skyde med, da man skal spænde den. Det er et fremragende våben, men det gør mig en del mere sårbar, da jeg kun kan sætte fences for at forsinke fjenderne, jeg kan ikke dræbe dem, mens de er på den anden side af det. Medmindre jeg altså vil spilde mine dyrebare patroner i mit håndvåben.
Men er man så totalt fucked i belejringssituationer, hvis man ikke har spyddet med sig? Nej, men der er nogle andre udfordringer. Mukkerten er EKSTREMT effektiv til at smadre flere fjender på én gang og vælte dem, der ikke dør af slaget. Til gengæld er den ekstremt langsom at slå med og har en... hvad kan man kalde det... lang animation inden den connecter. Så man skal være meget taktisk, når man bruger den. Med andre våben kunne man måske lave et towerdefense aktivt setup, hvor man får styret dem gennem mindre labyrinter af barrikader. Det skal jeg lige have testet om det overhovedet er muligt. Kan være de kun går line-of-sight og så smadrer den barrikade, der er i vejen. Indtil videre virker det som om de har tænkt meget over balancen i de forskellige våbens fordele og ulemper.
Oveni alle de ting jeg har skrevet om, så kan man unlocke diverse evner, som giver én fordele i kamp. Nye angreb, højere hastighed, bedre udholdenhed. Det er ikke en træstruktur, så man har faktisk frit valg på alle hylder hvad angår evner. Man får et unlock point (= en evne) hver gang man stiger i level. Levels køber man via Kubon, som er den ressource man får ved at loote fjenders lig og visse få steder i The Dust kan man også finde dem. "Køber" er en vigtig pointe, da det er møntfoden (sammen med ressourcer) når man vil opgradere våben, oprette nye basefaciliteter og nødrefill af iltforsyning på missioner i The Dust. Så der er en konstant afvejning af hvad der er værd at bruge Kubon på.
@3of19: Nu er jeg ikke så langt inde i det endnu, men der er faktisk en del Metal Gear over det. Ingen af de karakterer vi kender er med, men det virker som en ganske interessant Metal Gear side story. Over The Top cut-scenes med høje produktionsværdier (dog ikke så mange indtil videre), men masser af skæv dialog fra dine AI handlers, mystiske organisationer hvis agendaer vi ikke kender, codec samtaler. Missionerne man er på låser op for bånd, som man kan høre under missionerne, med monologer/dialoger der fortæller dig mere om hvad der skete med den tidligere mission til Dite (dimensionen du er i). Indtil videre er det faktisk ganske fængende mht. hvad der er sket, hvem der har gjort hvad og hvorfor.
Udover det, så er interface, lydeffekter og gameplay konventioner helt ekstremt Phantom Pain, hvilket er dejligt.
Jeg aner ikke om jeg på et tidspunkt går død i det, om plottet falder fra hinanden osv. men indtil videre er jeg meget positivt stemt overfor det og finder det ganske vanedannende. |