X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Day of the Tentacle remaster


Svar Sortering
JmogJmogSkrevet 25/10-15 11:46, rettet 25/10-15 11:49 
Så er der endelig kommet screenshots af DOTT remaket fra Double Fine. Udkommer i starten af 2016. Jeg kunne ikke være gladere for det visuelle resultat, som ser præcist ud som mine erindringer om originalen.

Man kan skifte med et knaptryk mellem den gamle og den nye grafik, frit vælge mellem remastered musik i begge versioner og stemmerne er de oprindelige men for første gang i ukomprimeret form, da de havde adgang til de oprindelige master bånd. I begge versioner kan man vælge mellem SCUMM-interfacet eller "Coin"-interfacet fra de senere Lucasarts adventures. Kommer til PS4, Vita og PC.

Day of the Tentacle remaster
Day of the Tentacle remaster
Day of the Tentacle remaster
Day of the Tentacle remaster
JmogJmogSkrevet 25/10-15 11:51 
Glemte helt: Ja, Maniac Mansion kan spilles i fuld version via computeren ovenpå ligesom i originalen.
WehnerWehnerSkrevet 25/10-15 12:04 
Uhhhh, det ser godt ud :)
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
Soren47Soren47Skrevet 25/10-15 12:06 
Det ser sgu godt ud! :D
Kommer det fysisk? (Ligegyldigt hvad kommer jeg jo til at købe det.)
JmogJmogSkrevet 25/10-15 12:25 
Tror ikke det kommer fysisk. Det gjorde de andre remasters (Monkey Island, Grim Fandango) heller ikke mener jeg.

Håber de får remastered alle titlerne. De er alle værd at genspille. Pt undersøger de vist mulighederne for at remastre Full Throttle. Jeg ville bestemt heller ikke sige nej Til Fate of Atlantis eller Sam&Max.
OdinOdinSkrevet 25/10-15 12:41, rettet 25/10-15 12:48 
Soren47>
Kommer det fysisk? (Ligegyldigt hvad kommer jeg jo til at købe det.)

Hvis deres forrige restauration, Grim Fandango, er nogen indikation, tror jeg ikke du skal regne med at se en fysisk udgivelse.

Hvad angår screenshottene er jeg personligt en smule skuffet. Det er tydeligt, at de blot har kørt spillets grafiske assets igennem SuperSaI eller en af dens nærmeste søsteralgoritmer og derefter lavet manuel cleanup samt tilføjet lidt ekstra fylde i højre og venstre side af de få baggrunde der behøvede det.

På den ene side falder det selvfølgelig meget godt i tråd med hvad de gjorde for Grim Fandango (selvom dén opgave var en helt anden), hvor fokus var at bevare spillet som vi huskede det. Og jeg er udemærket klar over, at Double Fine ikke har noget specielt stort budget til de her (fortrinsvist kærlighedsdrevne) restaurationsprojekter.

På den anden side kunne jeg godt have ønsket mig noget mere. Det er ikke noget stort skridt op fra hvad man kan opnå med ScummVM og de indbyggede opskaleringsalgoritmer. Men hvem ved - det kan være de til gengæld giver den hele armen på lydsiden. Jeg ser ihvertfald meget frem til en højere samplekvalitet på spillets voice acting, og har et spinkelt håb om at de har hevet Michael Land ind for at lave en rigtig fin (synth-baseret - træerne vokser jo ikke ind i himlen) genindspilning af soundtracket.
OdinOdinSkrevet 25/10-15 12:43 
Jmog>
Tror ikke det kommer fysisk. Det gjorde de andre remasters (Monkey Island, Grim Fandango) heller ikke mener jeg.

De to Monkey Island remasters udkom fysisk. Både til PC, PS3 og Xbox 360. Men det var også LucasArts der lavede dem og de havde et betydeligt større budget end Double Fine har.
JmogJmogSkrevet 25/10-15 12:50 
I stand corrected.
millenniummillenniumSkrevet 25/10-15 13:10, rettet 25/10-15 13:11 
Kald mig bare gammel, men jeg foretrækker næsten det originale VGA pixel grafik. Det har mere sjæl og personlighed, og man kan nemmere se hvor meget håndkraft der er lagt i spillet.

Det her polerede grafik ligner mere noget budget-vektor-animation fra Cartoon Network.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 25/10-15 13:25, rettet 25/10-15 13:28 
Helt enig med millennium. Spillet ser stadig langt bedre ud med den originale low-res grafik, som spillet var designet til.
Respekt for at de ikke har prøvet at tegne det hele forfra, men når resultatet bare er at de har udglattet spillets gamle grafik, tjener det ikke rigtig andet formål end at få det til at se mindre detaljeret og, ja for "cartoon network" agtigt ud.
Synes slideren i bunden på denne artikel demonstrerer det meget godt: http://www.polygon.com/2015/10/23/9605322/day-of-the-tentacle-remastered-screenshots
Det kunne dog være meget værre, og heldigvis kan man jo spille spillet som det oprindeligt så ud.

Et af mine yndlingsspil nogensinde, men umiddelbart en formålsløs "remaster"?
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
3of193of19Skrevet 25/10-15 13:36, rettet 25/10-15 13:37 
Men var grafikken ikke oprindeligt håndtegnet og så scannet ind, mener det var noget Lucasarts startede med Monkey Island 2.
Hvis de stadig havde de originale tegninger, eller de originale scanninger i høj opløsning var det jo en oplagt måde at lave en remaster på.
SumezSumezSkrevet 25/10-15 13:38 
Jo, baggrundende er i hvert fald indscannede tegninger.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
OdinOdinSkrevet 25/10-15 13:52, rettet 25/10-15 13:53 
3of19>
Men var grafikken ikke oprindeligt håndtegnet og så scannet ind, mener det var noget Lucasarts startede med Monkey Island 2.
Hvis de stadig havde de originale tegninger, eller de originale scanninger i høj opløsning var det jo en oplagt måde at lave en remaster på.

Det ville have gjort den grafiske side af projektet til et langt, langt større arbejde. Og selv hvis de havde adgang til Peter Chans oprindelige artwork, er det tydeligt at en væsentlig del af beslutningerne vi gamle røvhuller sidder og mugger over handler om økonomi snarere end adgangen til kildemateriale.

Her er i øvrigt nogle af hans lavopløselige sketches, samt en enkelt tusch-farvelagt baggrund, bare så man kan få fornemmelsen af forlægget:
http://mixnmojo.com/media/galleries/Day-of-the-Tentacle-Concept-Art
Soren47Soren47Skrevet 25/10-15 18:08 
En fysisk udgave er nok urealistisk ja.
Jeg har den fysiske udgave af remasteren af Monkey Island 1 og 2 til PC. Jeg troede faktisk man kunne spille med gammel grafik, men med de nye stemmer i det. Det kunne man ikke.
Heldigvis har en fan lavet en måde hvorpå man kan gøre det vha Scumm VM.
JmogJmogSkrevet 25/10-15 19:18 
Hmm, det synes jeg da ellers jeg kunne i XBLA-versionen. Jeg må huske forkert.
millenniummillenniumSkrevet 25/10-15 19:22 
Jeg har en fysisk CD-rom. Resten var jeg så dum at smide ud. :-(

Day of the Tentacle remaster
The medium is the message.
dRxLdRxLSkrevet 25/10-15 19:55 
Man kunne kombinere stemmer og gammel grafik i MI 2 ikke i 1'eren.
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
jaesjaesSkrevet 27/10-15 22:57 
Grafikken er tegnet fra grunden (se citat). Endda med input og assistance fra Peter Chan og Larry Ahern. De har bare ville ramme den originale streg så tæt som muligt.

Synes det ser ganske fint ud, men når man oversætter et spil med pixel art i lav opløsning næsten 1:1, så kommer det IMO nemt til at ligne udglattet pixel art, og dermed se en kende ferskt ud i det (også jvf. andre spil).

På billedet herunder har en fra deres forum prøvet at tilsætte lidt "skidt" for at gøre grafikken mindre steril. Double Fine kunne også have leget med farvelægning/shading eller selve stregen, eller bare kopieret stilen fra Monkey Island 3 :)

Original:
Day of the Tentacle remaster

Beskidt:
Day of the Tentacle remaster

MI3:
Day of the Tentacle remaster

"Overall our intent with all of this art has been to be as true to the original artistic intent as possible. We sat down with both Peter and Larry to go over everything, they provided feedback on every screen and Larry created detailed drawovers for all the main characters. We followed their art direction exactly to make sure it is exactly how they would have done the are in 1993 if they had modern tools. Our goal for this version was to be accurate as possible to the original with guidance from the original art team. Every background and frame of animation was painstakingly redrawn from scratch. We didn’t use any auto-vectorization tools or shortcuts to arrive at the final art. I am sure everyone will have their own interpretation for how to transform a handful of pixels into a full resolution piece of art, but the art we have created was done with guidance from the original artists by a team of artists who have a lot of love and respect for the original art."
http://www.doublefine.com/forums/viewthread/17496/P50/
WehnerWehnerSkrevet 28/10-15 00:25 
Godt at læse at der er en grund til, at jeg synes, det her ser bedre ud end lignende "flash"-spil. Normalt kan jeg nemlig ikke lide det look overhovedet.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
millenniummillenniumSkrevet 28/10-15 08:50 
"I am sure everyone will have their own interpretation for how to transform a handful of pixels into a full resolution piece of art..."

Deres forklaring lyder umiddelbart som en counter-respons på den debat vi lige præcis har en denne tråd. :)
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 28/10-15 08:58 
Jeg ville i hvert fald gerne se DOTT lavet helt forfra med nye grafik assets fra bunden, i stedet for nogle der bare er tracet over det originale. Men det ville stadig være relativt formålsløst. Det gamle spil ser jo godt ud, så jeg holder mig også bare til det spil jeg har i forvejen.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 28/10-15 09:30 
Præcis. DOTT anno 1993 ser godt ud, lyder godt og spiller godt.

Det er ikke ligesom N64 spil som vitterlig bliver bedre af en grafisk opdatering.
The medium is the message.
3of193of19Skrevet 28/10-15 10:29 
En ting der kunne forbedres var måske nogle ekstra frames animation her og der. Ser man feks Laverne gå ind i skærmen er set kun to frames der skifter 4-5 gange i sekundet.
SumezSumezSkrevet 28/10-15 10:34, rettet 28/10-15 10:34 
Enig, men det kræver nok også mere arbejde end de har vurderet bør lægges i dette projekt. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
OdinOdinSkrevet 28/10-15 10:58, rettet 28/10-15 13:13 
3of19>
En ting der kunne forbedres var måske nogle ekstra frames animation her og der. Ser man feks Laverne gå ind i skærmen er set kun to frames der skifter 4-5 gange i sekundet.

De har gjort det samme som LucasArts gjorde med deres remasters af de to første Monkey Island-spil: De benytter den eksisterende engine og animationssystem for at kunne tillade brugerstyret 1:1 skift mellem nye og gamle grafiske assets, og en bivirkning af det er altså, at de bliver nødt til at bruge det samme antal frames i sprite-animationer. Det irriterede mig også ved de nye Monkey Island-udgaver, at animationerne havde så få frames, når nu resten fremstod højopløseligt og moderne. Selvfølgelig kan alt lade sig gøre i software og hvis man virkelig ville, kunne man sagtens have et højere antal frames i den ene version, men (som Sumez hinter om) ikke uden et større indgreb i den oprindelige kode.
jaesjaesSkrevet 31/10-15 16:55 
I følge forummet, har de faktisk eksperimenteret med ekstra frames, men de syntes, det så klamt ud :)

Jeg nærlæste ikke indlægget om dette, så ved ikke noget nærmere om årsagen.

Hvis jeg skal genkøbe spillet, bliver det nok kun hvis, voiceover er ændret teknisk - kan være det er min udgave af spillet/pc-opsætning, men nogle af stemmerne (måske alle) lød som om, de blev afspillet for langsomt, eller at skuespillerne havde stenet den onde bong inden optagelserne.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig