Min liste so far (holdes opdateres såfremt jeg får feedback, og tråden ikke bare ender med at samle støv ;))
Mega Man-serien: Ved ikke hvorfor MM-spillene på NES har ry for at være så svære. Som de fleste andre rigtige spil, får man en del tæv første gang man spiller dem, men de er nemme at lære, og bliver aldrig frustrerende så længe man har en god boss-rækkefølge. Nok de nemmeste spil på listen, men de skal jo ud af vejen. Mega Man 9 og 10 er til gengæld djævelsk svære, men også åndssvagt unfair.
TMNT: Jeg forstår heller ikke at det her så tit kommer op i den slags diskussioner. Sidste bane kan være ret svær, men men synes ikke det er nok til at kvalificere et helt spil som "svært", når resten af det er ren cakewalk.
Kid Icarus: Har aldrig klaret første bane. Men har så til gengæld heller aldrig været særlig fanget af spillet. Virker enormt svært, men hører det faktisk sjældent nævnt som en af kandidaterne.
Castlevania/Castlevania 3: Har tit hørt CV1 klandret for at være unfair, men synes egentlig kun der er to steder i spillet hvor det kan decideret "snyde". Den fejl folk typisk begår er at glemme at udnytte subweapons og undervurdere triple shots. Spillet er nærmest mere puzzle end action, og når først man ved hvordan man klarer en bane, er det faktisk virkelig nemt alle efterfølgende gange.
CV3 er mere af det samme, og det er faktisk først de sidste par år jeg er begyndt at høre det nævnt som et af de sværeste NES spil. Tror bare det får højere profil fordi det er så vildt godt et spil. Begge spil tog mig ca. en dags træning at blive god til, så de er overkommelige.
Contra: Dejligt udfordrende spil, der nok flænser de fleste de første par gange de spiller det, men det er til gengæld ret nemt at lære, og ligesom ved Castlevania er udførslen ikke særlig svær når først man har indlæringen. Jeg brugte kun et par dage på at opnå min 1cc.
Zelda 2: Som udgangspunkt et relativt svært spil, men også veldesignet, og der er som regel gode tricks til at håndtere enhver situation. Synes det er værst tidligt i spillet inden man får downthrust - derefter er det rimelig overkommeligt, og sidste dungeon er kun en røv første gang hvor man typisk farer vild - den er ikke slem når man kender den rigtige vej.
Super Mario Bros 2 (Jap): "The Lost Levels" er ligesom SMB1, bortset fra at det ikke er pissenemt. Udfordringen er måske lidt overvurderet, men IMO stadig sværere end både Castlevania og Contra, så det fortjener at blive nævnt.
Ninja Gaiden: Perfekt balance af indlæring og udførsel. Man skal virkelig kende banerne for at have en chance for 1cc, men der er nærmest ikke en handling der ikke kræver perfekt timing, så man skal hele tiden være på vagt. Igen mestrede jeg det overraskende hurtigt, og det var kun slutbossen der krævede rigtig intensiv træning, men det ligger helt klart højere end de fleste andre "du skal bare øve dig :D"-spil.
Ligesom Castlevania er det nemt at cheap'e sig igennem takket være uendelige credits. Ved ikke hvor meget det bør tælle for, men jeg har vurderet spillet ud fra sværhedsgraden på en 1cc.
Batman: Meget af spillet er ret overkommeligt, men fortjener en plads på listen med tanker på hvor længe vi bare bankede hovedet mod muren med det da vi spillede det til sidste SSKT. Til gengæld har James Rolfe klaret det, og han er kendt for at være pænt dårlig til spil, så måske er det igen bare et spørgsmål om lidt øvelse.
Blaster Master: Har ry for at være et af de sværeste NES spil, men jeg er aldrig kommet så langt at det er blevet svært, i stedet er det bare stort og forvirrende med alt for mange blindgyder. Tror ikke jeg har lyst til at spille det igen uden et kort ved hånden.
Ninja Gaiden 3 (US): Har kun prøvet jap-udgaven, der er pinligt nem. Der er adskillige tiltag der efter sigende skulle gøre US-udgaven til det sværeste i serien, men det der oftest kommer op er de begrænsede continues. Kunne godt tænke mig at vurdere det på første hånd.
Battletoads: Et af de spil jeg ser nævnt alleroftest. Det er et temmelig svært spil, og er sværere at indøve end de fleste andre spil, da hver bane er så vidt forskellig fra de andre at det nærmest føles som en masse forskellige spil i ét. Men en af de ting folk oftest nævner er 3. bane, Turbo Tunnel, som IMO bliver ret nem efter meget lidt øvelse, så regner ikke rigtig de udsagn for noget. Til gengæld synes jeg at bane 7, Volkmire's Inferno, er absurd svær, og der er endnu 5 baner efter den, så der er måske noget om snakken alligevel. Nogen der har gennemført spillet?
Ghosts n Goblins: Jeg har relativt "nemt" ved arcade originalen takket være en masse øvelse, og kan sagtens klare det på flere credits, men jeg kan ikke komme nogen vejne i NES-udgaven. Umiddelbart har jeg hørt om flere der har nemmere ved det på NES, så det er sikkert bare et spørgsmål om træning, men mit umiddelbare indtryk er at det er pokkers svært. Tanker?
Adventure Island 1-3: Har ikke rigtig erfaring med den her serie udover det originale Wonderboy og de to SNES spil. Men har hørt at de første 3 spil til NES (4'eren tager serien i en noget anden retning) skulle blive djævelsk svære hen imod den sidste del af spillet, og få Ghosts 'n Goblins til at ligne barnemad.
Holy Diver: Jeg har aldrig spillet det, men det er et af de spil, folk altid advarer om, da det skulle være så svært at det er utilgængeligt for de fleste.
Journey to Silius/RAF World: Pt. det sværeste spil på min liste, for mig. Første bane er røvsvær, og jeg kan ikke klare anden bane. Spillet virker rigtig godt, men virkelig brutalt, med flere sektioner hvor den bedste strategi lader til at være bare at tanke skade og trucke videre.
Har dog ikke dyrket det så meget, så måske er det som altid kun et spørgsmål om øvelse, men vil gerne høre andres tanker om spillet? |