X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Den store Commodore 64-tråd


329 emne(r).
1 2 3 4 5 6 7 > »

Svar
millenniummillenniumSkrevet 26/02-15 15:25 
Whaaat? Vi har ikke en C64 tråd?! Hermed udbedret....

Efter generhvervelsen af brødkassen (mit kæreste barndomsminde, kun overgået af ..... naaah) fik jeg lyst itl at tale C64. Fedeste spil? Gode tips til vedligeholdelse?

Jeg har i årtier slæbt rundt på en kasse originale C64 spil på bånd, men har nu hardwaren til at spille det igen, og efter Chassis Commodore-aften fik jeg testet at de gamle bånd stadig var fuldt funktionelle.

Sælgeren fra DBA anbefalede en sikring mellem strømforsyningen og computeren som forhindrede overladningen hvis strømforsyningen gik sig en tur. Det kan forårsage skade på specifikke chips i C64. Sikringen kan erhverves på eBay.

Nu skal jeg så atter på jagt efter barndommens bedste spiloplevelser, for selvom der er glimrende emulatorer, så gir den rigtige hardware den rigtige oplevelse.

- Bruce Lee
- The Goonies
- Nebulus
- Impossible Mission (stort set alle Epyx spil. Havde de fedeste covers)

Er der andre C64 nostalgikere i P:R?
The medium is the message.
OdinOdinSkrevet 26/02-15 17:02, rettet 26/02-15 17:05 
HER! *flagrer med begge arme*
Jeg skylder den maskine alt. Jeg skrev BASIC og COMAL80-programmer og (elendige) småspil fra jeg var ni år gammel og slugte alt hvad vi unger kunne mønstre at kopiere på vores dobbelte kassettebåndoptagere. Og spilllene - ååååh, spillene...

Giana Sisters (jaja - spar mig for argumenterne. Jeg elsker det spil til døde alligevel, so sue me :))
The Detective Game
Doriath
Exploding Fist II
IK+
Archon
Forbidden Forest
Head Over Heels
Laser Squad (ja, det er bedre på Amiga, men stadig fedt på C64)
Last Ninja-serien - især II
Master Of Magic (i lige så høj grad for musikken)
Rick Dangerous
Wizball
Batman The Movie
Batman The Caped Crusader
C.R.E.A.T.U.R.E.S
Mayhem In Monsterland
Rags To Riches
Commando
Barbarian
Spy VS Spy
Alter Ego
Project Firestart
...jeg kunne blive ved.

Jeg har kun et fåtal af spillene på floppy og selv om jeg har stakkevis af bånd, orker jeg alligevel ikke loadtiderne, så jeg investerede i først en Retro Replay cartridge og senere SD-modulernes rolls royce - 1541 Ultimate II - for snart mange år siden. Jeg har ikke fortrudt det et sekund - jeg får slet og ret genspillet så mange flere spil på maskinen når det er så nemt at gå til. Den indbyggede SID-afspiller og de tonsvis af andre features i den er heller ikke at foragte.
ChronoSousaChronoSousaSkrevet 26/02-15 17:23 
Kan huske jeg spillet meget zorro.... Ved ikke om det er godt i dag :D
Spiller nu: Plumbers Don't Wear Ties
OdinOdinSkrevet 26/02-15 17:51 
Zorro holder stadig. Det minder på sin vis rigtig meget om Bruce Lee. Zorro har bare hårdere puzzles.
Per SPer SSkrevet 26/02-15 17:55 
Jeg var ret stolt over at have gennemført Zorro, det var ikke nemt ...
Spiller nu: -, Prince Of Persia: The F..., GoldenEye 007: Reloaded
scavengerscavengerSkrevet 26/02-15 19:28 
Jeg er med Odin her.
Basic og Comal og sidde og taste programmer ind fra Soft, Run og andre blade.
Stor var frustrationen, for der var altid trykfejl i Data-linjerne, så programmerne ikke virkede.
Mange sprites blev tegnet på ternet papir, og kreativiteten blev sluppet løs i Koala Paint.
Good times :-)
Nemo me impune lacessit
millenniummillenniumSkrevet 26/02-15 19:56, rettet 26/02-15 19:59 
Zorro var lidt et slo-mo eventyr/platformer med et fedt koncept og en rædselsfuld musik som mine forældre bad mig skrue ned for. :-D Tror jeg nåede frem til den sidste del, og så dødede jeg. Det havde nogle tarvelige faldgruber, hvis I husker det. Tilgengæld havde Bruce Lee altså et FEDT coop koncept, hvor 2. spilleren selv kunne vælge mellem samarbejde eller angreb overfor Bruce Lee. En nydelse at rotte sig sammen mod den dumme ninja.

Mine program-evner begrænsede sig dog til

10 Print "Hej"
20 goto 10

Run

Og legede lidt med at ændre farver på hjemmeskærmen.

Jeg havde en kæmpe stak af Soft og Zapp64 magaziner (endda et særligt 3D edition), men desværre er disse pist forsvundet i x antal flytninger.

EDIT: Bobby har i øvrigt ret mange C64 spil i frisør/butikken, fra 30kr og opefter.
The medium is the message.
silverstarsilverstarSkrevet 26/02-15 22:46 
Ja, jeg har også mange gode minder fra C64 tiden. Nogle af de spil jeg har brugt rigtig mange timer på:
Pirates!
Prince of Persia
IK+
Defender of the Crown
Bruce Lee
Rick Dangerous
Barbarian
H.E.R.O.
Wizard of Wor
Way of the Exploding Fist
Lode Runner
Commando
Yie ar Kungfu
Law of the West
Ninja
Platoon

Jeg husker stadig mange detaljer og musik fra disse spil, de bedste af dem har ligesom brændt sig fast på nethinden. Det kunne være man skulle kigge lidt på en C64 igen, jeg kunne godt bruge et slag Pirates! eller Defender of the Crown :)
"Listen to them. Children of the night. What music they make."
millenniummillenniumSkrevet 26/02-15 22:49 
Pis, troede jeg kunne bruge min gamle Philips 8833 monitor til C64 (havde købt scart til formålet), men det er ikke lige til. Andre har hakket i problemet...

Link...
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 27/02-15 08:37, rettet 27/02-15 08:43 
Nogen pro "cable guys" som ved om et alm. C64 jack stik ville virke (ved input type 1) på denne Philips CM8833 monitor?

Jeg er ikke nogen video-signal ekspert og har aldrig bildt nogen ind at jeg er. :)

Den store Commodore 64-tråd
The medium is the message.
ElgenElgenSkrevet 27/02-15 09:09, rettet 27/02-15 09:12 
Du kan bruge Input-I til at køre composite, men C64 i composite er ikke kønt.
Tror det bedre kan betale sig at lave et C64-S-Video->SCART-kabel og bruge Input-II SCART.

https://ilesj.files.wordpress.com/2012/03/c64-scart-diagram.jpg

Hvis ikke du selv lige har styr på det der med loddekolber og ledninger, så kan man jo altid betale sig fra det };-P

http://www.vesalia.de/?V02b0f125852461075595...7482d6e637c643031274
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
millenniummillenniumSkrevet 27/02-15 09:49 
C64 var jo aldrig fantastisk kønt i barndommen, med antennekabel og gamle billedrør-tv. :) Men det kan være et 50kr alternativ til at bruge stuealterets fladskærm (som bare ikke holder til retro).

Tjekkede lige hvad Andrew Braybrook laver nu, men opdager til min store gru at han arbejder som senior software udvikler i "a large insurancefirm". Oh God. Undskyld Andy, at jeg aldrig købte dine spil.

Han programmerede også Amiga konverteringen af Rainbow Island, og det er dælme et solidt stykke arbejde.
The medium is the message.
ElgenElgenSkrevet 27/02-15 12:42 
senior software udvikler i "a large insurancefirm"

Hehe, ca samme beskrivelse passer på mig };-P
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
BeanoBeanoSkrevet 27/02-15 13:53 
millennium>
Er der andre C64 nostalgikere i P:R?

Yes, Sir!... jeg er stor fan af maskinen :D

Nogle af de spil jeg har dejlige minder om...

- Bruce Lee (stadig sjovt!)
- Ghostbusters
- Way Of The Exploding Fist
- H.E.R.O.
- Forbidden Forrest
- Boulder Dash
- Little Computer People
- Summer Games 1+2
- Winter Games
- Impossible Mission
- Gridrunner (i det hele taget Minter's spil)
- Hacker
- Wizball
- Commando
- Yie Ar Kung Fu
- Beach Head
- Rocketball
- Lazy Jones
- Hunchback
- osv osv osv...

Brugte også meget tid på at lave mine egne små spil og demoer i basic (mest på C128) og assembler - hyggeligt :)
millenniummillenniumSkrevet 27/02-15 14:01 
Må vidst dreje forbi Chassis og høre om mit kabel-dilemma. CRT er det eneste sted en blå C64 skærmen skal vises.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 27/02-15 14:08 
Tror ikke du finder så mange C64-eksperter i Chassis, medmindre du går efter nogen specifikt.
Men du kan selvfølgelig være heldig at støde på Zzap! :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
ElgenElgenSkrevet 27/02-15 14:18 
Jeg forstår ikke helt dilemmaet...
Hvis du vil køre S-Video, så brug det her: http://www.vesalia.de/?V02b0f125852461075595...7482d6e637c643031274 eller (det samme, men hjemmebygget) https://ilesj.files.wordpress.com/2012/03/c64-scart-diagram.jpg
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
millenniummillenniumSkrevet 27/02-15 15:03 
Det er CM8833 der er dimemmaet. Ved ikke helt om den kan æde composite. Har blot ikke A/V jack til at afprøve mine options.
The medium is the message.
KillerBean2KillerBean2Skrevet 27/02-15 15:33 
Jeg har svært ved at se det på billedet, men står der ikke "CVBS" ved input 1?

Det er den teknisk korrekte betegnelse for Composite Video.
AV Intelligent Terminal
millenniummillenniumSkrevet 27/02-15 16:44 
Dark magic! Ved ikke helt hvad jeg gjorde. Ville lige dobbelt tjekke monitoren, så koblede Amiga til. Virker fint. Så jeg koblede atter C64 til med scart. Whoops. Det virker....!

o_o

Men det er jo godt.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 27/02-15 16:52 
KillerBean2>
Det er den teknisk korrekte betegnelse for Composite Video.

"Composite Video Bull***t"? :D
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
millenniummillenniumSkrevet 27/02-15 17:30, rettet 27/02-15 19:15 
Yes! Uridium fulgte med i samlingen ... dog uden cover.

EDIT: viser sig dog at være Uridium+, udgivet under Hewson budget-label: Rack'it.

No matter. Det er stadig uridium med et par forbedringer, og i manges IMO; et shoot'em up blandt de bedste i genren.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 27/02-15 18:35, rettet 27/02-15 18:37 
Pisfucklortpissepis.

Nu røg monitoren fandme sig en tur. Lugten er ikke til at tage fejl af.

Jeg skal vidst finde noget tv-service......
The medium is the message.
ElgenElgenSkrevet 27/02-15 19:59 
Hvis det lugtede meget fælt, er det med lidt held kun din safety capacitor der er røget... Den skiftes nemt, hvis det er tilfældet, se fx min rep log af næsten samme skærm her: http://elgensrepairs.blogspot.dk/2012/12/fin...g-and-enhancing.html
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
millenniummillenniumSkrevet 27/02-15 20:03, rettet 27/02-15 20:11 
Håber det også. Der var lys to steder: 1) orange lys bag bagklædningen og 2) grøn strøm-indikatoren foran. Det orange er nu slukket, men den grønne lyser stadig. Skærmen får intet signal.

Jeg prøver lige hos Finn's TV-Service. :)

Imens kan jeg drømme om de spil jeg skal genfinde.

Jeg startede meget tidligt i C64 æraen, hvor de første spil var ret primitive. Niveauet var Hunchback, Jumpman, H.E.R.O., (enestående), Forbidden Forrest og Fort Apocalypse.
Men da jeg så Commando tabte jeg kæben. Det var et grafisk kvantespring og musikken var jo .... Uuuuuhhhhh. Commando var IMO et paradigmeskift på C64.
The medium is the message.
BeanoBeanoSkrevet 27/02-15 20:12 
Samme her. Havde desværre for længst solgt min maskine inden de rigtigt imponerende titler dukkede op.

F.eks. Mayhem In Monsterland:
http://youtu.be/FsEkN_9gqOc
millenniummillenniumSkrevet 27/02-15 20:23 
Ja på det tidspunkt var jeg vidst også konverteret til Amiga. Har aldrig spillet Turrican på C64.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 28/02-15 09:30 
Spørgsmålet er hvor mange penge man skal kaste efter reperation af monitoren? Folk sælger 14" crt skærme på DBA for 100 - 150kr, mens en reperatør skal have 300kr for bare at kigge på den.
The medium is the message.
KillerBean2KillerBean2Skrevet 28/02-15 10:28 
Det er jo den mentalitet, der gør, at der bliver færre og færre af dem :(
AV Intelligent Terminal
millenniummillenniumSkrevet 28/02-15 11:34 
Nej nej, monitoren kunne gå videre til en som har lyst/evner til at reparere den :)
The medium is the message.
nerosnerosSkrevet 28/02-15 11:38 
millennium>
Spørgsmålet er hvor mange penge man skal kaste efter reperation af monitoren? Folk sælger 14" crt skærme på DBA for 100 - 150kr, mens en reperatør skal have 300kr for bare at kigge på den.

Jeg kikker efter Amiga og Commodore skærme på dba.dk med jævne mellemrum. De er som godt umulige at få fat på uden man skal invisterer i en hulens masse Commodore gear.

Det er dog lykkedes mig at få fat på en 17 tommer meget sjælden multi sync skærm til Amiga sidste år, men der måtte jeg købe en Amiga 1200 ved siden af, som jeg så solgte igen.
Bashful Neophyte
millenniummillenniumSkrevet 28/02-15 12:06 
Ok ok jeg passer godt på min Philips monitor. Den ryger ikke i affaldsrummet. Amar' halshug. :D
The medium is the message.
ElgenElgenSkrevet 28/02-15 13:36 
Den Phillips skærm er super lækker... Også til fx Arcade via SuperGun; bruger selv een næsten magen til som primær skærm i mit test-rig når jeg repper...
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
millenniummillenniumSkrevet 28/02-15 16:19 
Donerer den til Chassis, hvis Christoffer er intereseret. Så får den også et godt hjem :)
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 01/03-15 22:20 
Nøj! Min DBA sælger havde ikke tjekket indholdet i kasetterne. Bag coveret for et billigt Mastertronic spil, finder jeg en udgave af Heavy Metal Paradroid. En re-release med fede forbedringer og en virkelig syret loading screen.
Nice!
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 02/03-15 08:01 
millennium>
Donerer den til Chassis, hvis Christoffer er intereseret. Så får den også et godt hjem :)

Må Elgen ikke beholde den, når nu han er så glad for den?
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
millenniummillenniumSkrevet 02/03-15 08:48, rettet 02/03-15 08:49 
Hvad siger Elgen.....?

Jeg købte et andet 14" crt tv i weekenden. Glimrende sag fra Philips, samlet i tyskland. 100kr

:)
The medium is the message.
ElgenElgenSkrevet 02/03-15 09:25 
Haha, har mange crt i forvejen (kniber faktisk med pladsen) og ingen penge };-P
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
millenniummillenniumSkrevet 02/03-15 09:55 
Det var nu også en gratis donering, hvis man har lyst til at reparere den. Mest for at undgå at den går til spilde hos nogen, eller værst af alt: Ender dagene sammen med andet el-affald.

Men Chriss ville også gerne overtage den.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 02/03-15 10:25 
Al respekt til de flinke drenge fra arkaden, men jeg ville nok overveje hvor jeg donerede en god CRT-skærm, før jeg smed den efter et sted hvor den risikerer at forsvinde i rod og aldrig blive brugt, eller i bedste fald blive dedikeret til composite og RF signaler.
De har i forvejen en superlækker Sony monitor, men den er ikke at se nogen steder.

Jeg har selv både doneret og udlånt flere ting til stedet som er forsvundet sporløst kort derefter. :P
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
BeanoBeanoSkrevet 02/03-15 11:04 
Odin>
Jeg har kun et fåtal af spillene på floppy og selv om jeg har stakkevis af bånd, orker jeg alligevel ikke loadtiderne, så jeg investerede i først en Retro Replay cartridge og senere SD-modulernes rolls royce - 1541 Ultimate II - for snart mange år siden. Jeg har ikke fortrudt det et sekund - jeg får slet og ret genspillet så mange flere spil på maskinen når det er så nemt at gå til. Den indbyggede SID-afspiller og de tonsvis af andre features i den er heller ikke at foragte.

Er 1541 Ultimate II modulet bedre eller anderledes end de SD2IEC enheder man også kan købe (og er lettere at komme i nærheden af)?
millenniummillenniumSkrevet 02/03-15 15:04 
@Elgen/Sumez,

Jeg har i hvert fald ikke evnerne (eller værktøjet) til at fixe monitoren, uanset hvor simpelt et indgreb det er. Jeg er ikke ligesom Scotty. Nok lidt mere Chekov. :)

Desuden, hvis nogen sælger C64 kasette spil i Kbh, så giv et prej. Jeg er på skattejagt.
The medium is the message.
ElgenElgenSkrevet 02/03-15 15:22, rettet 02/03-15 15:26 
millennium>
Det var nu også en gratis donering...

millennium>
...Glimrende sag fra Philips, samlet i tyskland. >>>100kr...<<<

...så var det nok bare mig der læste forkert };-P
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
SumezSumezSkrevet 02/03-15 15:26 
Ok, jeg læste helt forkert... Læste det som om du opfordrede Elgen til at donere sin skærm :D Syntes ikke det gav nogen mening!
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
OdinOdinSkrevet 02/03-15 15:36, rettet 02/03-15 18:29 
Er 1541 Ultimate II modulet bedre eller anderledes end de SD2IEC enheder man også kan købe (og er lettere at komme i nærheden af)?

Meget, meget bedre, ja.
1541 Ultimate II er en komplet emulation af en 1541. Det er SD2IEC ikke.

Og hvorfor er det nu så vigtigt? Jo, det er simpelthen fordi C=64'en ikke har noget abstraktionslag mellem programmer og hardware når det gælder kommunikation med drevet gennem parallelporten. Derfor snakker programmer og spil direkte med drevet, og du kan derfor ikke "gribe" de kald programmerne sender til floppydrevet og dirigere dem et andet sted hen (til SD2IEC-modulet, f.eks.). Siden SD2IEC ikke har nogen kontakt med parallelporten på C=64'en, ender multi-part og multidisk-programmer derfor med at sende deres forespørgsler til drevet ud i den blå luft når de skal loade ny data.

I praksis betyder det med andre ord, at SD2IEC altså kun kan køre enkeltprogrammer der ikke er større end at de kan være i hukommelsen. Multi-part spil (altså spil der loader ny data undervejs) og spil som kører over flere floppies kan du ikke spille. Disse virker allesammen perfekt på 1541 Ultimate fordi den er forbundet til parallelporten og opfører sig som en rigtig 1541.

Fordi fastloadere også taler direkte med drevet, virker størstedelen af disse heller ikke med SD2IEC - de virker derimod allesammen med 1541 Ultimate. Så du kommer til at døje med lange loadtider og ringere kompatibilitet på SD2IEC.

1541 har også indbyggede fastloadere og fungerer som et rigtigt freeze-cart. Det gør SD2IEC ikke. På en SD2IEC skal filbrowseren først loades og køres som ethvert andet program på en floppy. Så du skal altså altså ud i prompten og taste LOAD "FB",8,1 og dernæst vente på at den loader indholdet af dit cartridge, hvorefter du skal taste RUN for at køre filbrowseren og først da kan du få lov at se listen over dine spil på SD-kortet. Den process skal du igennem hver. evig. eneste. gang.
På 1541 trykker du på en knap. Bam! Instant filbrowser. Vel at mærke mens dit nuværende spil stadig er i hukommelsen, så du bare kan vende tilbage til det. Og siden 1541 Ultimate understøtter stort set alle de freeze carts du husker fra dengang - såsom Final Cartridge III, Action Replay osv. - så kan du frit pille i spillene undervejs.

Af andre sjove features i 1541 Ultimate er også en indbygget SID-afspiller i menuen så man bare kan dumpe sin HVSC samling ned på SD-kortet og nemt og bekvemt nyde tidens toner. Der også mulighed for Ethernet hvis man har den slags perverse tilbøjeligheder og et shit-ton af andre features jeg aldrig bruger.

Nu fik jeg også startet indlægget med at sige, at 1541 Ultimate II er en komplet emulation af en 1541. Det er faktisk ikke rigtigt: Det er en komplet emulation af TO 1541'ere. Du kan således frit mounte to floppy'er på én gang.

Bagsiden? Ja, den har du sådan set allerede nævnt: 1541 Ultimate er *dyr*. Og kun produceret af én mand. SD2IEC'er er simplere og billigere at fremstille og derfor nemmere at få fat på. Men i forhold til kompatibilitet og bekvemmelighed er det som dag og nat. Det er også derfor jeg beskriver 1541'eren som Roll Royce-modellen. Desværre er SD2IEC ikke en Mazda 626 - det er en Yugo 45.
Jeg har haft både SD2IEC og Retro Replay før jeg investerede i 1541 Ultimate II. Selv Retro Replay var hoved og skuldre over SD2IEC.
millenniummillenniumSkrevet 02/03-15 15:47 
Sumez>
Ok, jeg læste helt forkert... Læste det som om du opfordrede Elgen til at donere sin skærm :D Syntes ikke det gav nogen mening!

Hashtag: Dårlig kommunikation :-D

Nu i bøjet i neon:

1) Jeg har en defekt CM8833 som jeg gerne vil give væk, gratis, til en som vil passe på den i fremtiden. Alternativt: Hvis nogen i Kbh har lyst til at reparere den for en moderat pris, så jeg villig til dette.

2) Men for at kunne spille på min nyerhverede C64, købte jeg et andet Philips TV i weekenden for 100kr.

Questions? ;)
The medium is the message.
BeanoBeanoSkrevet 02/03-15 15:58, rettet 02/03-15 18:02 
@Odin:

Tak for forklaringen :)

Har set nogle SD2IEC videoer og ser ud til at "løsningen" er en Epyx FastLoad cartridge. Måske ikke så hurtigt som 1541 Ultimate, men forbedrer det meget på samme måde som med det originale 1541 floppydrev. Om det kun er den reviderede "Reloaded" model der virker bedst med SD2IEC, ved jeg ikke lige.

SD2IEC understøtter også noget disk swap men kræver man har sat det op på forhånd via en LST fil.

Kan SD2IEC platformen være forbedret siden du havde een? For de anmeldelser jeg har læst/set er mere positive end "Yugo 45" :D
OdinOdinSkrevet 02/03-15 19:19, rettet 02/03-15 19:29 
Nah, jeg har skam fulgt med i udviklingen på SD2IEC, og der er ikke rigtig sket nogen. Platformen er ikke blevet forbedret i de år den har eksisteret. Ja - du kan sagtens parre den med et fastloader-cartridge (det er dog selvfølgelig bare en ekstra udgift hvis du ikke ligger inde med en i forvejen), men de primære hæmsko ved SD2IEC er stadig ikke blevet løst (fordi det kræver en omtænkning af hardwaren fra bunden): Du må glemme alt om at køre tape-images og multi-part udgivelser. Og du skal stadig loade menuen manuelt som en neandertaler. ^_^

Jeg gasser selvfølgelig lidt. 1541 Ultimate ER skidedyr, og hvis du bare vil slippe for at bokse med disketter er SD2IEC en løsning der ihvertfald kan få dig noget af vejen. Men du må undvære en del gode spil og demoer. Dem som beskriver SD2IEC positivt har helt sikkert også haft det ligesom jeg, da jeg første gang prøvede kræfter med både dén og dens andre primitive søskende: Det var fedt at få noget hardware, der gjorde roderiet med floppier til en saga blot. Alene dét gjorde mig da begejstret til en begyndelse, men jeg oplevede også bare lynhurtigt, hvordan jeg hele tiden stødte på titler, der ikke virkede med den og den klodsede håndtering af interfacet blev jeg utroligt hurtigt træt af.

Men giv den et skud hvis du kan finde en billigt, og hvis/når du bliver træt af den, så vid at der findes langt mere brugervenlige og fuldkompatible løsninger. Udover 1541 Ultimate II er der også Chameleon64, som er endnu vildere og også kan operere som en standalone C=64 med egen strømkilde. Altsammen til den nette sum af kun €249,90. The sky's the limit hvis man har pengene. ^_^
Mes1983Mes1983Skrevet 02/03-15 20:13 
Har ikke selv mulighed for at teste denne løsning, men den lyder nu rimelig fed. Og skulle ikke være for dyr.

Link...
BeanoBeanoSkrevet 02/03-15 20:31 
@Odin: Jeg må tage det til overvejelse hvis/når jeg anskaffer mig en rigtig 64er igen :) Den der 1541 ultimate løsning lyder ganske lækker, men jeg kan også neandertaler-nøjes da det hurtigt løber op ;)
329 emne(r).
1 2 3 4 5 6 7 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig