X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Heartbeats fra Kong Orange


Svar
Per SPer SSkrevet 17/12-14 17:49, rettet 17/12-14 18:02 
Pressetekst:

I Heartbeats spiller du dig igennem en science fiction historie om en unik gammel mand, der ser tilbage på et ganske særligt liv, mens det ramler for hans øjne. Formatet er en ny digital oplevelse, som vi kalder et graphic puzzle - et digitalt miks mellem et puzzle-game og grafisk novelle.

Spillet udkommer til iphone i App Store onsdag d. 17. dec. 2014.

Heartbeats er et spil for relativt hardcore puzzle gamere. Spillet er kort og stramt, men udfordringerne er svære på old school-måden. Du bliver fuldt udfordret, men det opsluger ikke hele dit liv.

Gratis:
Du får de første tre baner gratis, hvorefter du skal betale i alt 7 kr. for de resterende 10 baner i spillet.

Musik og lyd:
Der er ikke musik eller lyd i Heartbeats. Vi har besluttet os for at prøve noget nyt. Det er inspireret af læseoplevelser, hvor du sætter et godt album på (eller Spotify), du sætter dig ned og fordyber dig en god bog.

Vi har spurgt en række mennesker, der ved noget om god musik, læsning og grafisk udtryk om de vil skabe en spotify- playliste, de synes passer til Heartbeats. Vi præsenterer playlisterne via Heartbeats, og du kan afspille dem i din egen spotify-app, mens du spiller spillet.

Graphic puzzle:
Et graphic puzzle er et digitalt mix mellem en grafisk novelle og et puzzle-game. Det skal være grundlagt på de tre følgende dogmer:

1. Hver side er et puzzle, der åbner den følgende side.
2. Alle puzzles skal fortælle en del af historien.
3. Tekst og illustration skal være en del af spillets puzzles.

Med Heartbeats - det første graphic puzzle af sin art - vil vi vise en ny og simpel måde at sammensmelte livlig historiefortælling med spilkvalitet. Selvom Heartbeats har en kort fortælling, synes vi at det lever op til den ambition. Alle elementerne i spillet har et meningsfyldt formål, som medskaber af oplevelse og forståelse af historien. Om det er grafik, tekst, spilmekanikker, interaktion eller puzzle-design, så bærer de hver især sin unikke betydning og udtryk med sig.

Du kan hente spillet hos iTunes i Danmark.

Rulletekst:
Kamila Slocinska - Unik, kritisk respekteret og prisvindende illustrator bag det visuelle udtryk i Heartbeats.

Boris Hansen - Programmør og kritisk anderkendt, samt prisvindende dansk forfatter bag både teknik og historie i Heartbeats.

Esben Kjær Ravn - Ejer, grundlægger og daglig leder af produktionsselskabet bag Heartbeats Kong Orange, samt designer og producer på Heartbeats.

Kong Orange - Heartbeats website
Spiller nu: -, Prince Of Persia: The F..., GoldenEye 007: Reloaded
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig