X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Mere Hugo fra Hugo Games


Svar
Per SPer SSkrevet 26/09-14 13:35, rettet 26/09-14 14:53 
Pressetekst

I 90érne skrev skærmtrolden Hugo verdenshistorie, ved at være det første interaktive tv-show nogensinde. Tv-showet blev solgt til det meste af verden og set af mere end 500 mio. seere. De sidste par år er den berømte trold blevet en markant figur indenfor mobilspil og har uden nogen former for markedsføring opnået mere end 25 mio. downloads. Nu kan selskabet bag Hugo, Hugo Games A/S, meddele at de har modtaget USD 3.5 mio. i funding som private placement.

Grundlægger og CEO for Hugo Games, Henrik Kølle ser det som en naturlig udvikling, at der nu er tilført det københavnske selskab de nødvendige midler, til at kunne tage det næste skridt, indenfor mobilspil. Henrik Kølle udtaler, ”Vi har et meget spændende line-up af produkter indenfor de næste 12-18 måneder, hvor vi vil fokusere på cross-platform med vores produkter og med en stærk cash-flow position vil man se os være betydeligt mere aktive i markedsføringen, af vores spil end hidtil. Vores erfaring med vores første mobilspil, med mere end 25 mio. downloads uden markedsføring, giver os grund til at tro på at Hugo har potentiale til at blive en af de absolutte største karakterer indenfor mobilspil".

”En mere markant tilstedeværelse indenfor mobilspil vil være med til at understøtte den igangværende produktion af den kommende Hugo-film ’Hugo – The Worlds Worst Comeback’. Der er indgået en aftale med det finske produktionsselskab Anima Vitae, der bl.a. har lavet ’Nico the Reindeer’, som solgte mere end 5 mio. billetter alene i Europa. Desuden er Anima Vitae involveret i arbejdet med Rovio’s Youtube kanal, så det er et selskab der har formået at bevise sit værd og de er den helt rigtige partner for os. Vi tror på at fremtiden tilhører Hugo, verdens mest kendte trold”, slutter Henrik Kølle.

Om Hugo Games A/S
Hugo Games A/S er en spilleudvikler, publisher og licensvirksomhed i stigende vækst. Vi befinder os på Frederiksberg i hjertet af København. På Hugo Games arbejder vi hårdt på at gøre Hugo til en af verdens stærkeste karakterer – netop som tilbage i starten af 90’erne, hvor Hugo blev sendt i bedste sendetid på nationalt TV i mere end 40 lande. Hugo blev efterfølgende en kæmpe succes som computerspil til Commodore, PC, Nintendo og Playstation. Efter et årti i skyggen af mange andre store karakterer, kom Hugo igen til overfladen og er nu klar til at erobre verden.

Indenfor blot et år er Hugo allerede blevet et velkendt brand på iOS og Android. Den første Hugo titel på Android og iOS, ”Hugo Retro Mania”, blev udgivet i November 2011, og udkonkurrerede hurtigt alle andre Apps på markedet i mere end 25 lande, heriblandt Norge, Sverige, Tyskland, Tyrkiet, Rusland, Brasilien, Danmark, Finland, Østrig, Schweitz, Luxembourg, Thailand – og det blev kåret til ”Bedste Spil i 2011” af FAAD (FreeAppADay). Den anden titel ”Hugo Troll Race” blev udgivet i sommeren 2012 og blev hurtigt ligeså succesfuld som ”Hugo Retro Mania” og den mest downloadede titel i mere end 25 lande.
Spiller nu: -, Prince Of Persia: The F..., GoldenEye 007: Reloaded
SumezSumezSkrevet 26/09-14 13:50, rettet 26/09-14 13:53 
I 90érne skrev skærmtrolden Hugo verdenshistorie, ved at være det første interaktive tv-show nogensinde.

Hvad med Oswald? Ved godt at det var delvist fake, men det mindes jeg også Hugo var. :)
edit: eller måske var det bare et rygte
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
SonicSonicSkrevet 26/09-14 13:56 
Oswald Reboot ville gå rent ind herhjemme :)
Parental Advisory: Explicit Lyrics
TheDukeTheDukeSkrevet 26/09-14 14:06 
Oswald har jeg hørt fra pålidelige kilder var fake, der sad en person i studiet og styrede spillet fordi de ikke kunne få det til at virke ordentligt over telefonen. Jeg ved ikke om det var det samme med Hugo, eller om de havde fået løst problemet på det tidspunkt.
SumezSumezSkrevet 26/09-14 14:15, rettet 26/09-14 14:17 
Mon ikke det er dig jeg har hørt det fra så. :)

Ifølge http://en.wikipedia.org/wiki/Hugo_(game_show)]Wikipedia[/LINK]" target="">Wikipedia:
ITE developed a designated, custom-built computer hardware system called ITE 3000 that would convert telephone signals into remotely control the characters in the game and allow the interaction of the audience and the TV action without delay.

Kilden er en tysk artikel, som muligvis tager udgangspunkt i reklame-bogus, men på den anden side kan det vel heller ikke være super-kompliceret teknologi, selv for tiden. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ElgenElgenSkrevet 26/09-14 14:35 
Jeg har fra een af dem der arbejdede der, at styring i Hugo var god nok (altså gennem tlf). Til gengæld var afslutningsscenen (hvis man kom helt frem til de 3 døre) "udtrukket" på forhånd. Det ville tage alt for lang tid at loade den rigtige scene på baggrund af spillerens valg. Så reelt var det ligemeget hvad man valgte.
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
Per SPer SSkrevet 26/09-14 14:35, rettet 26/09-14 15:55 
Jeg ringede til Hugo Games og talte lidt med Henrik Køller (CEO) om Oswald, som de også har rettighederne til. Så en lille ekstra P:R eksklusiv nyhed om at der rent faktisk arbejdes på en spilapp med Oswald, i en passende retrostil blev det understreget, kan tilføjes til nyheden.
Spiller nu: -, Prince Of Persia: The F..., GoldenEye 007: Reloaded
SumezSumezSkrevet 26/09-14 14:41, rettet 26/09-14 14:42 
Elgen>
Det ville tage alt for lang tid at loade den rigtige scene på baggrund af spillerens valg. Så reelt var det ligemeget hvad man valgte.

Damn. Er det ikke bare at have tre forskellige computere stående med scenen loadet klar, eller afspille fra bånd? Det var jo præcis de samme tre scener hver gang. :P

Nu er jeg nysgerrig om det også var sådan i hjemme-udgaven. Så vidt jeg husker skulle den altid loade i nogen tid efter man havde foretaget valget, men for at være sikker, skal man vel hacke sig ind i spillets hukommelse.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ElgenElgenSkrevet 26/09-14 14:43 
Muligvis, kan også være at jeg har misforstået hvad han mente.
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
ElgenElgenSkrevet 26/09-14 14:44 
Sumez: ...eller gøre brug af sin Tardis };-P
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
ElgenElgenSkrevet 26/09-14 14:49 
En anden anekdote er, at da de skulle sælge konceptet til Israel (eller andet mellemøstligt land?!), måtte de tegne Hugo om så han ikke havde horn. Den slags var de nemlig ikke så begejstrede for dernede };-P
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
SumezSumezSkrevet 26/09-14 14:51 
Skærmdæmonen Hugo
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
TheDukeTheDukeSkrevet 26/09-14 15:00 
Sumez>
Skærmdæmonen Hugo

Se dét ville være en Kickstarter jeg ville backe.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig