X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Erfaringer med RGB fra en Amiga CD32


Svar
SvovlSvovlSkrevet 18/07-14 11:47 
Jeg var så heldig forleden at blive tilbudt 2 stk Amiga 2000 og en Amiga CD32 kvit og frit, bare jeg gav dem et godt hjem :-)
Jeg var især interesseret i CD32'eren, da jeg siden jeg så den første gang i et spilmagasin i starten af halvfemserne gerne ville have fingre i sådan en. Det var dengang hvor CD mediet var umådeligt fascinerende.

Jeg er (som nok flere andre herinde) ret bidt af at få et godt billede på et godt CRT TV, så det skuffede mig lidt at finde ud af at RGB udgangen var sparet væk på en CD32.
Jeg studsede dog lidt over at der sad en label på siden af min hvor der stod: "CD32 Demo Ver. RGB".
Jeg kunne dog ikke se nogen RGB udgang på den, kunne en composite og s-video. Dog havde den ingen RF udgang som CD32'ere ellers normalt har.

Jeg fik den sat til med composite, men ville nu alligevel gerne have RGB ud af den.
Jeg googlede lidt rundt og fandt følgende guide: http://www.amibay.com/showthread.php?25403-RGB-Mod-a-CD32-to-run-with-a-standard-MD-2-RGB-SCART-Lead

Der sidder en Sony CXA1145 chip som står for at konvertere det interne RGB signal til composite og s-video (så langt min forståelse rækker). Guiden foreslår at man lodder et 9-pols mini-din på så man kan bruge et Mega Drive 2 SCART kabel.

Med et besøg i Elektronik Lavpris og mine meget begrænsede loddeevner lykkedes det mig at få improviseret noget jeg kunne koble et Mega Drive 2 kabel til. Jeg koblede den nu til SCART indgangen på en af de små AMIGA monitors jeg fik med i Amiga bunken og der kom (til min store overraskelse) et nydeligt billede frem.

Senere på aftenen surfede jeg lidt mere rundt efter CD32 info, og faldt over at den franske CD32 efter sigende skulle have RGB udgang i et 8-pols S-Video stik (til forskel fra det almindelige 4-pols). Derudover er der ikke nogen RF-enhed i den franske udgave.
Jeg gik straks ned og kiggede på min CD32 og der var netop et 8-pols S-Video stik.

Nu googlede jeg lidt videre og fandt denne guide: http://eab.abime.net/showthread.php?p=505410
Efter endnu et besøg ved Elektronik Lavpris og utrolig megen fumlen og banden med loddekolben (til min kones store fornøjelse...), lykkedes det mig at få et billede ud på min RGB skærm fra S-Video porten.

Nu har min CD32 altså to RGB udgangen. Det interessante er at, efter min mening, står farverne klart bedre når jeg sætter skærmen til udgangen der tapper direkte fra Sony chippen end når jeg bruger den indbyggede RGB udgang igennem S-Video stikket.
Jeg overvejer om det måske kunne være fordi der sidder nogle modstande og kondensatorer i Mega Drive 2 SCART kablet, hvorimod min hjemmelavede SCART kabel fra video porten bare leder direkte?
ElgenElgenSkrevet 19/07-14 05:11 
Du kan simpelthen ikke byde os *ikke* at poste et eneste foto i sådan et indlæg....};-P
Kom nu allesammen (KK, KB2, osv....):
FOTOS! FOTOS! FOTOS! FOTOS!.....
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 19/07-14 10:20 
Jeg overvejer om det måske kunne være fordi der sidder nogle modstande og kondensatorer i Mega Drive 2 SCART kablet, hvorimod min hjemmelavede SCART kabel fra video porten bare leder direkte?

Det kunne meget vel være derfor. Ser billedet en smule mørkere ud med dit MD2-kabel?
Spiller nu: Phantasy Star IV
SvovlSvovlSkrevet 19/07-14 12:06 
Elgen>
Du kan simpelthen ikke byde os *ikke* at poste et eneste foto i sådan et indlæg....};-P
Kom nu allesammen (KK, KB2, osv....):
FOTOS! FOTOS! FOTOS! FOTOS!.....

Haha, skal nok :-)
SvovlSvovlSkrevet 19/07-14 12:09 
Konsolkongen>
Jeg overvejer om det måske kunne være fordi der sidder nogle modstande og kondensatorer i Mega Drive 2 SCART kablet, hvorimod min hjemmelavede SCART kabel fra video porten bare leder direkte?

Det kunne meget vel være derfor. Ser billedet en smule mørkere ud med dit MD2-kabel?

Nej faktisk tværtimod, der er meget mere smæk på billedet. Hvis jeg skifter fra MD2-kablet over til kablet fra den indbyggede port skal jeg skrue gevaldigt op for brightness.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 19/07-14 13:09 
Ah på den måde. Men fedt at der er RGB på uanset :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig