 Camous | Skrevet 24/01-14 13:57, rettet 24/01-14 16:23 | Visse mennesker har kærester og koner, og nogen igen har deres waifu.
Men mig, jeg har kun Akumajo Densetsu AKA Castlevania III i hjertet.
The apple of my eye, my soulmate, the love of my life, my destiny. Intet levende væsen kan håbe på at vække følelser i mig der kan måle sig med Aku-chan.
Da jeg så Aku-chan for første gang i 2010 var det som om et tomt hul i mit sjæl blev fyldt ud, jeg var et bedre menneske.
Hvis et børnehave brød i brand, og jeg kunne kun redde en ud af den flammehav og jeg så en kopi af Aku-chan på hylden ville jeg løbe ud af bygningen men den i mit omfavn. |
|
 Sumez | Skrevet 24/01-14 14:02 | | Det er et godt spil. :) Har du ikke spillet det før 2010, eller misforstår jeg dig helt? | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Camous | Skrevet 24/01-14 16:00, rettet 24/01-14 16:20 | Nej, jeg havde en lorte barndom og gik glip af stortset hele 8/16bit generationen.
Bedre sent end aldrig som man siger. Men jeg siger dig. Det er som om det spil var specifikt lavet i sin tid til at give mig glæde. Som om der var et hold der havde adgang til hvordan min hjerne fungerede og bestemte sig for at at lave den perfekte spil lige for mig.
Alt fra gameplay design til musik er bare det smukkeste jeg kan forstille mig.
I 2010 spillede jeg Castlevania III, altså NTSC/U udgaven, for første gang og det var love at first sight, men i sidste uge begyndte jeg på den Japanske version og forelskede mig påny.
Ah, hvis man da bare kunne gifte sig med en Famicom cart ifølge dansk lovgivning så ville jeg helt sikkert.
Sorry ladies, this one is taken.
 |
|
 Olimar | Skrevet 24/01-14 19:00 | | Har du så heller ikke prøvet Super castlevania ? hvis du kunne lide musikken i 3'eren, tror jeg du vil elske det i SCV. Det er virkelig stemnings fyldt :) |
|
| Camous | Skrevet 24/01-14 19:48, rettet 24/01-14 19:51 | Efter at jeg forelskede mig i Aku-chan satte jeg det som mit mål at købe alle 2D spil i serien. Inden da havde jeg spillet Symphony of the Night og alt der kom efter med undtagelse af det abort som Konami sked ud da de valgte at give serien over til vestlige udvikler. Men de der metroidvania spil er en helt andet slags spil, man kan slet ikke sammenligne dem.
Jeg har nu spillet alle classic 2D af slagsen bortset fra XX til Super Famicom, den første til NES, de to til old school Gameboy og den der underlige progenitor til MSX. Den der til arkade tæller ikke i mine øjne.
Med hensyn til soundtrack i Super Castlevania, ja der er mange stemnings tracks, men dem kan jeg ikke lide faktisk. Jeg elsker kun de melodiske tracks og hvad det angår så er Densetsu helt klart den bedste i serien. De melodiske tracks pumper mit blod op og motivere mig til at prøve den samme bane for 20'ende gang mens banerne med stemnings musik keder mig bare. Densetsu har også den bedste gameplay af dem som jeg har spillet igennem, så mit hjerte går altid til den. |
|
|
|
| Camous | Skrevet 24/01-14 21:30, rettet 24/01-14 21:54 | What? 3 ligefrem, det skal jeg lige kigge på.
Jeg har købt XX og den originale til NES. Jeg har dog ikke begyndt seriøst at kigge på GB udgaverne endnu, så jeg er ikke helt så godt med på den front.
En dag får jeg dem alle. Men måske ikke den der MSX udgave. |
|
| Sumez | Skrevet 24/01-14 21:45, rettet 24/01-14 21:47 | Castlevania Legends er nok det mest spilbare af de tre, men stadig ikke særlig godt. Er det også blevet dyrt nu? Brug din tid med Castlevania ReBirth i stedet, hvis du ikke har spillet det endnu, det er virkelig godt.
XX er fantastisk. Selvfølgelig ikke på niveau med X, men selvom de følger samme setting, er det to helt forskellige spil.
MSX spillet er ret ligegyldigt, men selvfølgelig interessant, da det er det første Castlevaniaspil, før den mere arcadeagtige efterfølger på NES, og det har den forholdsvist nonlineære opbygning, der er blevet en af de ting man virkelig forbinder med serien nu om dage. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Camous | Skrevet 24/01-14 21:52, rettet 24/01-14 21:56 | Jeg ved godt at Rondo of Blood og XX er to forskellige spil, men folk vil altid sammenligne dem alligevel. Og har spillet ReBirth som nok for altid forbliver den sidste gode spil i serien.
Jeg har dog ikke hørt så godt om XX med hensyn til hvordan design er på den.
Jeg finder selv ud af det når jeg en dag spiller XX. Jeg har dog ikke travlt siden Castlevania serien er for mig død og når jeg har spillet alle dem jeg ikke allerede har vil der aldrig være flere at spille nogensinde...
Snøft. Fuck you clown-konami. |
|
| Sumez | Skrevet 24/01-14 22:15, rettet 24/01-14 22:25 | Fik lige lyst til at grave et par gamle anmeldelser frem. Den første er en af dem jeg husker allerbedst fra dengang. Super Castlevania 4 sagde mig aldrig rigtig noget, og selvom jeg i dag godt kan se at det er et godt spil, synes jeg stadig det virker enormt "tørt" i forhold til de fleste andre spil i serien. Men da 3'eren kom herhjemme i 1992 (efter 4'eren var udkommet) var det denne anmeldelse, og gennemgang af flere af banerne, der virkelig gav mig lyst til at prøve spillet:
Fuld: http://eternal.dk/pr/akumajo1992-1.jpg
Fuld: http://eternal.dk/pr/akumajo1992-2.jpg
2 år senere bragte samme blad den her "retro-anmeldelse" af spillet i en serie af artikler, hvor de så tilbage på ældre spil:
Fuld: http://eternal.dk/pr/akumajo1994.jpg
Sjovt at teksten er til 1'eren, mens billederne er fra 3'eren. :P De havde ikke styr på så meget i det blad. De kalder også Sypha for en "han", og lader ikke til at vide hvad formålet med øksen er. Men ok, det var også svært at kønsbestemme NES'ens små sprites. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Sumez | Skrevet 24/01-14 22:17 | Camous>
Jeg har dog ikke hørt så godt om XX med hensyn til hvordan design er på den.
Jeg synes det er blandt de bedste i serien, og bedre end både CV4 og Bloodlines. Folk var skuffet da det udkom fordi det 1) ikke var Rondo of Blood, og 2) virkede "gammeldags" i forhold til alle de nye tiltag der var kommet i 4'eren, som at hoppe på og af trapper og angribe i alle retninger. Men XX spiller som Castlevania 3 på en SNES, og ser fantastisk godt ud, og har noget af det vildeste musik jeg har hørt på en SNES. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Camous | Skrevet 24/01-14 23:49 | | Ja, jeg går ikke så meget op i hvad folk siger om spil, ellers ville jeg ikke have købt XX. Med spil skal man altid prøve det selv, og jeg er sikker på at jeg godt ville kunne elske XX. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Camous | Skrevet 25/01-14 14:39, rettet 25/01-14 14:39 | Linkede du fokert eller er det bare mig der ikke kan genkende noget fra Riddle i Circle of the moon boss battle musikken?
Og ja, pre-clown konami var meget god til at hive fat i et par remixed klassiske tracks i hvert ny spil i serien sammen med en helt masse nye klasikker. Det er faktisk som at gå til koncert. |
|
| Sumez | Skrevet 25/01-14 14:42 | | Lol nej, det var mig der miksede Riddle op med Big Battle, som dog også er fra Castlevania 3 :P | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Camous | Skrevet 25/01-14 18:04 | En god eksempel på en mood track som alle spil i serien har en eller to af.
http://www.youtube.com/watch?v=RXgDCxyCsnM
Den spiller i den bane jeg er ved lige nu. En meget træls bane, den hvor sten falder ned oven på hinanden og man skal langsom og forsigtigt kravle op af dem.
Den track er slet ikke sjovt og høre på hvilken ikke hjælper med motivation til at spille den bane om og om igen. Hvis musikken havde været en af de andre tracks fra denne tråd ville jeg nok have meget mere lyst til at spille igen.
Det er utrolig hvor vigtig musik var for oplevelsen i 8/16 bit spil. |
|
|
|
| Camous | Skrevet 25/01-14 19:11, rettet 25/01-14 19:12 | Nu er Super desværre en af dem som jeg mener har alt for mange mood tracks som ikke var sjove at høre på men der er til trods et par perler som den her der sad fast i mit hoved lagt efter at jeg var færdig med spillet:
http://www.youtube.com/watch?v=ver18ZHcH3k |
|
| Camous | Skrevet 25/01-14 19:47 | Det er måske på tide til at smide en tribute til Bloodlines herinde. Ligesom XX er der næsten ingen der snakker om den del af serien, og mindst af alt musikken som er helt fantastisk. I min mening er OST til bloodlines den til Super meget overlegen. Men Bloodlines var også den første spil i serien der havde Michiru Yamane of Symphony of the Night fame som komponist, så det er let at forstå hvorfor den er så god at høre på. Mellem alle de Castlevania OST's som jeg har på mit iPhone er den en som bliver spillet aller mest sammen med Akumajo Densetsu. Jeg mener, bare høre på disse tracks. Jeg kan høre på Prayer of a Tragic queen on loop i en evighed uden at blive træt af den:
http://www.youtube.com/watch?v=5YmjyGevTIQ
Bloodlines - Prayer of a tragic Queen
http://www.youtube.com/watch?v=cENqIz_x5jU
Bloodlines - Calling from Heaven
http://www.youtube.com/watch?v=uBr5ATbPMc0
Bloodlines - Reincarnated Soul |
|
|
|
|
|
|
|
| Olimar | Skrevet 25/01-14 22:04 | @Fancypants  |
|
| Camous | Skrevet 25/01-14 22:40, rettet 25/01-14 22:47 | Damn, nu husker jeg hvorfor jeg mente at Akumajou Densetsu er en af de sværeste spil jeg nogensinde har spillet.
Bane 7, jaysus on a cracker det er by far den mest udfordrende bane ud af alle baner i samtlige Castlevania spil som jeg har spillet. Hell, det er den sværeste bane ud af samtlige 8/16 bit spil som jeg har spillet. Den føles som to baner som er slået sammen. Sidste bane og bossen i Akumajo er en antiklimaks ved siden af band 7.
Det mest trælse er dog at udover udfordring og længden har banen også den kedeligste music i hele serien. Jeg har aldrig været så fristet til at ønske en rom hack hvor musikken er erstattet med en anden track, eller bare slukket. |
|
| Olimar | Skrevet 25/01-14 22:49 | | Mindes ikke jeg havde voldsome problemer med nogen baner i CV3. Bare nysgerrig, har du prøvet Battletoads, siden du siger det er den sværeste bane du prøvet :D ? |
|
| Camous | Skrevet 25/01-14 23:21 | Som du nok kan huskefindes der mange veje igennem Akumajo. Afhængig af hvilken vej du tager kan du ungå visse baner og gøre spillet meget nemmere. Jeg er faktisk igang med anden loop nu, de screenshots fra slutningen ovenover er fra første runde. På første runde tog jeg en ny rute som jeg ikke havde taget da jeg i sin tid spillede spillet tilbage i 2010 og jeg havde ingen problemer. Men fordi det va så meget nemmere var jeg ikke tilfreds og tog runde to, af den mest sadistiske rute denne gang.
Og nej med hensyn til Battletoads, ikke lige min type spil. Jeg bryder mig generelt ikke om spil fra vesten og selvom jeg har spillet et par Rare spil er mit overordnet indtryk af deres spil at de ikke er så godt designet. Jeg har høret mange sige at Battletoads er den mest udfordrende spil som de har spillet, men baseret på min erfaring med Rare mistænker jeg at den udfordring nok mest kommer fra bad/unfair design end alt andet, og det er noget jeg slet ikke kan tåle. Det er blandet andet også hvorfor jeg bliver ved med at udskyde 8bit Ninja Gaiden spillene. |
|
| Olimar | Skrevet 25/01-14 23:27, rettet 25/01-14 23:32 | Jeg jeg mindes bare at den bane ikke var så svær når man havde Alucard, det er den bane hvor stenene falder ned når du hopper på dem ik?
Battletoads er ihvertfald helt deroppe af for mig i sværhedsgrad og ja det er vel mest pga unfair design, men når man husker hvad der sker de forskellige steder, så bliver det "lidt" nemmere. Ellers husker jeg også Demons crest til snes for at have en rigtig rigtig svær boss til sidst( den ved 100% ending) http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=XtG6JMNhh34#t=2374 |
|
| Camous | Skrevet 25/01-14 23:51, rettet 26/01-14 00:15 | Demon's Crest har jeg gennemføret og fået 100% ending på. Den sidste boss er super cheap, og for at vinde måtte jeg bruge dirty tricks.
Med hensyn til den bane, ja med Alucard vil den nok blive mange gange nemmere, men jeg vælger altid Syphia så jeg har ikke Alucard i den bane. Jeg tror også spillet bliver mere udfordrende på anden loop, og den bane er bare mega lang, man har kun tre forsøg og det er meget nemt at miste liv i den.
Men du kan da få mit password her og prøve selv hvis du har lyst:
 |
|
|
|
| Camous | Skrevet 26/01-14 00:11, rettet 26/01-14 00:18 | | Har godt nok aldrig høret om uforia, men nu hvor jeg ser video af den virker den meget bekendt. Jeg må have prøvet den engang i mit barndom. Nok på den playchoice demo unit der var i mit lokale Fætter BR da jeg var en lille snot. Man kunne kun spille hver spil få sekunder, derefter var det auto reset. |
|
| Olimar | Skrevet 26/01-14 00:16, rettet 26/01-14 00:32 | | Der er du sgu gået glip af noget :) Det er en slags metroid kombineret med Blaster master. Har gennemført det dengang jeg var ung, men da der ikke er noget map ingame( eller det er der men det er fandme ikke til meget hjælp), så er det svært at huske hvor de forskellige power ups og characters kommer til brug henne. |
|
| Camous | Skrevet 26/01-14 00:24 | Som sagt gik jeg glip af hele 8/16 bit generationen i mit lorte barndom. Men så længe jeg lever kan jeg ikke sige at jeg faktisk er gået glip af noget fordi spillene er her stadig, og det er lysten også.
Skal have kigget noget mere på Uforia og hvis det ligner noget for mig ryger den på listen. |
|
| Camous | Skrevet 26/01-14 00:37, rettet 26/01-14 00:37 | Aha! Det er Hebereke vi snakker om. Ok, den kender jeg godt til. Det er derfor den virkede bekendt.
Jeg så SFC versionen engang og begyndte på at researche den. Men opgav da jeg så prisen på en CIB kopi.
Prøver den måske på VC eller via andre shortcuts, men at eje den kommer jeg nok aldrig til. |
|
|
|
| Camous | Skrevet 26/01-14 01:12 | | Det er de også. Jeg så en af SFC spillene til salg via Yamatoku en dag og bestemte mig for finde ud hvad det var for noget. Jeg søgte navnet Hebereke på youtube og så også FC versionen som jeg mente så mest intrassant ud, men så så jeg prisen og det var vist det. |
|
| Sumez | Skrevet 26/01-14 12:56 | | Damn, ja. 100%-bossen i Demon's Crest har jeg aldrig nogensinde klaret, forstår slet ikke hvordan det kan lade sig gøre. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Camous | Skrevet 26/01-14 14:13 | Yeeeeeeeeeees!!!
Level 7 complete getto!!!
Fuuuuck det tog lang tid og jeg var ved at få spat af den musik. Level 8, en bane med god musik, jeg ville kysse level 8 hvis jeg kunne. Fuck, jeg kysser sgu bare skærmen. |
|
| Camous | Skrevet 26/01-14 15:06 | Hvorfor er bane 9 så fucking nemt mand? Den har min måske absolut favorit spil musik nogensinde, jeg er så fristet til at lade mig dø med vilje så jeg kan høre det par gange mere.
Det sunder mine øre efter at høre på bane 7 musik igen og igen og igen. |
|
| Camous | Skrevet 26/01-14 15:10, rettet 26/01-14 15:11 |  |
|
|
|
|
|
|
|
| Camous | Skrevet 26/01-14 15:33 | 
Ah, what perfect ending to a perfect game. Greven er tilbage i hans kiste and you get the girl. Man kan ikke bede om bedre. |
|
| Camous | Skrevet 26/01-14 15:37 | 
Ja, der var engang hvor de japanske udvikler turde give deres japanske hold penge og frihed til at lave det de ville og resultatet var ren magi... suk. |
|
| Sumez | Skrevet 26/01-14 16:16 | Eller også var det bare det der solgte dengang. :) En ting jeg bed mærke i da jeg kiggede mine gamle spilblade igennem var den store fokus på sværhedsgrad i anmeldelserne, og hvordan det ofte bliver betragtet som en positiv ting når et spil er svært.
Apropros Battletoads:
 | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Camous | Skrevet 26/01-14 16:28, rettet 26/01-14 16:52 | Men var anmeldelser i blade så vigtige for salg af spil i 80'erne og 90'erne som de er nu?
Tror det bestemt ikke.
Desuden kostese spil mindre at lave og en hold på under 10 kunne lave alle elementer i en 8/16 bit spil fra start til slut. Under sådanne forhold leverede japanerne deres bedste resultater. Fordi når spil ikke var en 10-20 million dollar investering kunne de lave spil efter deres egne landsmænds smag og tjene det hele hjem, og localization var bare en bonus. Nu skal de skrue op for hundelort faktoren så alt er efter amerikansk smag, en smag som både er meget grimt og som japaner for det meste ikke forstår fordi det lægger dem meget fjernt.
PS2/GC generationen var sidste gang hvor ting bare gik op med hinanden for japanske udvikler.
Med idet at 3DS er en lille Gamecube er det ikke så mærkligt at den platform har så mange gode japanske spil, både fra nintendo og fra japanske 3rd parties. Absolut min favorit konsol siden PS2/GC eraen.
De gyldne dage kommer dog aldrig tilbage. Konami er ihvertfald død for mig. |
|
copyright Play:Right 2002-2024