X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

No Man's Sky


Svar
jaesjaesSkrevet 08/12-13 19:37, rettet 09/12-13 07:04 
Så at Joe Danger-folkenes næste spil blev annonceret i nat på VGX. Jeg er godt nok ikke den helt store fan af ekstrem randomisering, men damness, det ser imponerende ud. Hav, planeter, atmosfæren og rummet kan udforskes i 1. person i én køre. Og det er udviklet af kun fire personer.

Ser ud til, at det bliver et af de nymodens spil, der blander singleplayer og multiplayer. Indtil vide... Se hele indlægget
528 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 > »

Svar
SumezSumezSkrevet 21/08-16 21:46 
Papand>
Det er utopi at tro så mange vil ændre deres købevane. Refund er allerede implementeret og funktionelt.

Det er der ingen der skriver at folk vil, og dem selv om det. Men det er naivt at prøve at give andre folk skylden for ens egne beslutninger, når man har købt et kreativt underholdningsprodukt uden først at sætte sig ind i hvad det er man har købt.
Det er jo ikke fordi du har købt en brødkniv som ikke kan finde ud af at skære i brød, så firkantet et "produkt" vil spil aldrig være, ligesom film, bøger, musik og så videre.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
JmogJmogSkrevet 21/08-16 23:04 
Bede-x>
Jmog>
For at undgå misbrug er man nødt til at sætte en grænse for hvor længe man kan spille det. Steam siger to timer. Det går så ud over korte indie-spil, hvor folk kan gennemføre dem og få pengene igen.

Måske. Jeg siger ikke at det er forkert, blot at vi ikke ved det.

Jeg kan desværre ikke huske hvem det var, men jeg husker et interview med en fortvivlet udvikler der fortalte at over halvdelen af dem der havde GENNEMFØRT hans to timers spil havde requestet og fået refundering.
enfenenfenSkrevet 21/08-16 23:07 
røveri!
What is the Matrix?
DarkbeatDarkbeatSkrevet 21/08-16 23:39 
Der er mange ting man ikke kan i No Man's Sky, men her er en liste over ting man heller ikke kan.

No Man's Sky
Bede-xBede-xSkrevet 22/08-16 00:02, rettet 22/08-16 00:11 
enfen>
røveri!

Det ved vi jo ingenting om baseret på de tal. Hvis en person alene køber et spil og returnerer det, har spillet en 100% returneringsrate, men det giver os ikke et statistisk grundlag for at konkludere ret meget andet, end at en person har valgt at refundere spillet.

Når jeg siger at vi mangler tal på området, så er det ikke fordi, der ikke har været mange udviklere ude med bidder af information. Så er det at det hele ikke er samlet og opsat på en måde som tillader konklusioner. I starten da systemet blev introduceret var mange ude og klagede over høje refunderingsrater. Især dem der solgte asset flips eller dårligt fungerende skrammel på early access var ikke tilfredse, men de var ikke de eneste. Som tiden er skredet frem er der færre og færre klager over systemet. Slitherine skrev lidt om det for nyligt og de er interessante, om ikke andet så fordi at de har et anseeligt produktportefølje på Steam:

http://www.gamesindustry.biz/articles/2016-06-07-steam-refunds-not-harming-sales-slitherine

Lad mig igen understrege, at jeg ikke vil konkludere noget alene ud fra ovenstående. Jeg er stadig meget midt på vejen i den forstand, at jeg godt vil have noget mere substantielt end udvikler interviews, som der har været en del af og svinger fra tilfælde til tilfælde.

Skulle det vise sig at refunderingsordningen er skadeligt på langt sigt, kan den enten blive ændret eller udviklerne kan vælge at sælge deres spil andetsteds. Ligesom en bukseproducent kan vælge ikke at sælge til en fysisk butik, der har indført en fortrydelsesret, hvis de føler det skader deres salg, fordi folk misbruger systemet ved at købe bukserne og returnere dem efter brug. Der har dog ikke være tegn på, at nogle af de ting er ved at ske, hverken på Steam eller de andre PC udbydere med et refund system..
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
Bede-xBede-xSkrevet 22/08-16 02:04 
Angry Joe anmeldelse og han føler sig snydt:

http://youtu.be/uTTPlqK8AnY
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
OdinOdinSkrevet 22/08-16 02:13 
Papand>
Når jeg skriver realistisk, så er det fordi 70-80%(?) af salget i dag genereres på dag 1.

Kilde?
enfenenfenSkrevet 22/08-16 12:55 
Bede-x>
enfen>
røveri!

Det ved vi jo ingenting om baseret på de tal. Hvis en person alene køber et spil og returnerer det, har spillet en 100% returneringsrate, men det giver os ikke et statistisk grundlag for at konkludere ret meget andet, end at en person har valgt at refundere spillet.

Muligt. Men det lugter alligevel meget af, at der sidder nogle personer, gennemspiller det korte spil, og returnerer det igen.
What is the Matrix?
PapandPapandSkrevet 22/08-16 12:55, rettet 22/08-16 12:56 
Edit: Til Odin
Ingen kilde andet end min egen erfaring fra branchen, derfor jeg har et spørgsmålstegn i parentes.
Spiller nu: Mass Effect 2, Star Wars: The Old Repu..., League Of Legends
OdinOdinSkrevet 22/08-16 15:43 
Bare af interesse:
I hvilket led har du arbejdet? Udvikling? Distribution? Salg?
DunwichDunwichSkrevet 22/08-16 17:17 
Bede-x>
Angry Joe anmeldelse og han føler sig snydt:

http://youtu.be/uTTPlqK8AnY

One Man's Lie. Det er sjovt.

Jeg kommer aldrig til at spille den omgang bull her.
Bede-xBede-xSkrevet 22/08-16 17:21, rettet 22/08-16 17:24 
enfen>
Muligt. Men det lugter alligevel meget af, at der sidder nogle personer, gennemspiller det korte spil, og returnerer det igen.

Der vil selvfølgelig være et niveau af misbrug, når du indfører et system af den slags der kan misbruges, men vi ved intet om det misbrug tilsvarer et lignende tabt salg. Hvad hvis personen der returner et spil var en pirat, der alligevel normalt ville hente spillet andetsteds, men i stedet bruger Steam fordi det er let? Da Xcom 2 udkom spurgte en af mine kammerater mig, om hans gamle computer kunne køre det. For os herinde er det ikke noget problem at adskille forskellige komponenter som grafikkort fra hinanden, med en rimelig ide om hvornår de er fra og er man interesseret i området følger man måske alligevel med i benchmarks. Det kan være meget svært for folk der ikke bruger tid på den slags. Men efter at have kigget hans specs i gennem konkluderede jeg, at det kunne han nok, men at det ville køre dårligt og hakke en del, hvilket fik ham til at svare, at så ville han ikke have det. Da var det jeg påmindede ham om, at Steam har en refund service, så han kunne roligt købe det velvidende at kunne det ikke køre, ville han få pengene tilbage, hvis han holdt sig inden for refund rammerne.

Han valgte i sidste ende at beholde spillet, men havde han refunderet det, fordi det ikke kunne køre på computeren, er det så fair at kun at kigge på refunderingsraten, når vi vurderer om refund servicen fungerer efter hensigten? Det ville jo unægtelig få refunderingstallet til at stige, men i praksis er der tale om en forbruger, der bare gerne ville vide om spillet fungerede på hans system. Den slags kan være værdifuld viden i PC verdenen. Før returneringsretten ville han helt have sprunget over spillet. Nu er han måske et tal i statistikken af dem der refunderer spillet.

Og den viden går den anden vej også, for selv om en forbruger ikke er pligtig til at oplyse, hvorfor spillet leveres tilbage, er der mange der gør det. Vi er i No Man's Sky tråden og da spillet lige udkom virkede det ikke på gamle AMD Phenom processorer (fra 2007). Ved du hvordan udviklerne vidste det? Som de skrev på Steam forums, havde de modtaget et hav af refunds, hvor forbrugeren havde gjort opmærksom på, at refunderingen skyldtes at denne specifikke konfiguration ikke fungerede og derfor blev det inkluderet i en patch. Feedback af den slags kan også være værdifuld viden, fordi man nemmere kan sætte ind på fokusområder, der rammer større grupper af folk.

Som forbruger er jeg 100% med Papand i, at jeg vælger der hvor servicen er bedst for mig og derfor så jeg gerne at konsollerne fik et refunderingssystem (rammerne kan så diskuteres), men jeg ved ikke om Steams version af systemet er skadeligt. Jeg siger ikke det er, jeg siger ikke det ikke er, blot at der på ingen måde er nok information ude til at konkludere det. Men viser det sig skadeligt på sigt, forventer jeg rammerne ændres eller udviklerne tager deres spil andetsteds hen. Det synes dog ikke at ske.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
Bede-xBede-xSkrevet 22/08-16 17:22 
Dunwich>
One Man's Lie. Det er sjovt.

Ja, jeg trak også på smilebåndet der :)
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
BeanoBeanoSkrevet 22/08-16 18:11 
Så frustrende så buggy det her spil er - det som skal ske på Atlas stien, sker ikke for mig. Glitchetcrappylortespilpis!
jaesjaesSkrevet 23/08-16 10:50 
Hvis man forlader historie-sporet kan man så komme tilbage igen?

På et tidspunkt havde jeg ikke en høj nok milestone til at "gøre det I ved nok" på dette spor, og da det virkede som om man godt kunne følge sporet mod centrum sådan lidt sideløbende tænkte jeg, at jeg ville holde en pause. Men nu er jeg ikke stødt på noget der peger mod historie-sporet igen de sidste 2-3 timer.
BeanoBeanoSkrevet 23/08-16 11:01, rettet 23/08-16 11:02 
Ja det kan du :)

Der burde dukke et Space Anomaly op igen.
jaesjaesSkrevet 23/08-16 11:06 
Ok, tak. Det er præcis dem jeg leder efter, så har nok bare være uheldig i en periode :)
BeanoBeanoSkrevet 23/08-16 11:09, rettet 23/08-16 11:16 
Kan være dit spil er gået i glitch-mode som hos mig. Har 10 sten og det som burde ske (iflg. de videoer og beskrivelser jeg har set) sker ikke :!
Bede-xBede-xSkrevet 23/08-16 22:49, rettet 23/08-16 22:55 
Tid til en ærlig trailer (indeholder SPOILERS): http://youtu.be/6wsFhv_Kz38
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
JmogJmogSkrevet 24/08-16 01:08 
Kan du hinte lidt om hvad der spoiles? Afsløres der for eksempel hvad der er i galaksens centrum? Det er det eneste der vil afholde mig fra at se den.
Bede-xBede-xSkrevet 24/08-16 07:52 
Lad endelig være med at se den, for det er præcis det der spoiles.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
jaesjaesSkrevet 24/08-16 23:56, rettet 25/08-16 00:31 
Efter ca. 29 timer er jeg klar til en slags dom over NMS. Da jeg stadig er glad for spillet har jeg dog tænkt mig at fortsætte lidt endnu. Som forventet er det ikke evighedsspil - men vil tro jeg kommer til at lægge 15-20 timer mere i det, men så er det også slut til der er kommet en god slat nyt indhold.

Vildt nok oplever jeg stadig nye ting i næsten hvert solsystem, altså udover nye planeter. Men da der ikke er kommet nye aktiviteter til de sidste 10-15 timer, så kan spillet nok ikke trække så meget mere. Dog har jeg ikke leget særlig meget med kamp, og kun brugt moderat med opgraderinger, så der er stadig god plads til nye oplevelser. Jeg er i øvrigt på mit tredje rumskib.

At samle ressourcer er ikke så spændende længere, men fordi jeg også har fulgt historien, giver det en udmærket dynamik, hvis man skifter lidt mellem spillets aspekter, og dermed føles dette element ligeså tit hyggeligt som grindy.

Efter 23 planeter og ca. 45 solsystemer, så synes jeg også stadig den del er ganske fin - jeg har vel oplevet ca. 7 flotte, 9 middelflotte og 7 (små)kedelige planeter. Der måtte dog godt have været mindre pop op-grafik, da overfladen på nogle planeter virker næsten bar ca. 150 meter væk, da objekterne gradvist popper op som man bevæger sig frem.

Historien er fin nok, og det passer godt til spillet at den mest fortælles via lore og tilsvarende (subtile) hints i spilverdenen. Og jeg ville nok ikke have kunne lide spillet nær så godt hvis jeg bare truckede mod universets centrum, men det er svært at sige, da flere aspekter skulle ændre sig som man kommer tættere på - jeg er kun kommet 3-4% tættere på centrum(!) Men det må skyldes at jeg primært har fulgt historien.

Jeg kan efterhånden svare ret præcist på hvad NMS er (ud fra mine oplevelser): Selvom det ikke er sagt med ord, så er man tydeligvis en opdagelsesrejsende, der har til formål at opdage nye planeter, flora, fauna og lære mere om de rumvæsener man møder via direkte kommunikation og lore som ruiner og monumenter. Til det formål er spillet helt korret konstrueret, IMO. Du skal skaffe ressourcer for at komme videre, hvilket giver mening. Du skal ikke ud i egentlige missioner, for det er ikke dit formål. Det sagt, så måtte de forskellige aktiviteter godt variere mere i antal og/eller omfang. Det handler mest om at besøge små forskerbaser og lignende, tale med det udstationerede rumvæsen, hvis der er en (der kunne godt være mere end én lidt oftere) og udveksle teknologi m.m. Den anden kategori af aktiviteter er at besøge små ruiner, nedstyrtede rumskibe m.m. I rummet kan du blive overfaldet (eller overfalder selv), mine asteroider og hygge med et par andre mindre aktiviteter. Dertil har spillet en god del handel/salg af ressourcer. Dertil kommer aktiviteter i forbindelse med historiefortællingen - det er også simpelt udført og i tråd med resten (ingen vilde Mass Effect-agtige cutscenes eller lang dialog). Flere af de alm. aktiviteter giver også bidder af historien. Det giver alt sammen mening i konteksten og er ganske underholdende og interessant, men nogle områder af spillet burde have være udbygget lidt.

Har kun oplevet ét crash. Af bugs har der været 4-5 stykker - fx et turial hint der først ville gå væk efter reload.
DarkenDarkenSkrevet 25/08-16 23:15 
Jeg ventede lidt på at der ville komme et eller andet sejt mod, før jeg begyndte på den slags, men har nu prøvet et par stykker og der er altså noget quality of life over nogle af dem.

http://nomansskymods.com/

Der er f.eks. et hvor man kan slå vente tiden fra, når man skal klikke på noget (i stedet for at holde knappen inde).

Dem jeg lige er faldet for er:
http://nomansskymods.com/mods/lowflight-by-hytek-packed/
Så man ikke bliver peget op af når man kommer for tæt på jorden, med dette mod kan man tage skade når man rammer noget, men det er meget minimalt (desværre :P). Man kan dog flyve under vandet, men da man ikke kan lande, så synes jeg ikke det gør så meget.

http://nomansskymods.com/mods/immersive-space/
Den gør rummet lidt mere tomt/sort.

http://nomansskymods.com/mods/reduced-launch-cost/
Jeg sænkede forbrug med 50%, fordi jeg synes prisen modarbejder lysten til at lande, med mindre man spotter noget rigtig godt.
"Watch your back, conserve ammo, and never cut a deal with a Dragon"
jaesjaesSkrevet 26/08-16 22:47, rettet 27/08-16 00:53 
Jeg har fået hund... gris... grisehund?
Jeg gav den noget mad og så begyndte den at hjælpe mig med at finde ting.
No Man's Sky
No Man's Sky
No Man's Sky

Det her er ikke en bug - jeg kunne ikke finde mit rumskib, ledte nogle minutter, kiggede op og opdagede jeg var landet på verdens hårdeste "solsikke". Det tog nogle forsøg med jetpacken at komme derop.
No Man's Sky
BeanoBeanoSkrevet 26/08-16 23:03 
En svinehund, naturligvis ;)
jaesjaesSkrevet 27/08-16 00:24 
Nah, for den var jo sød ;)

Men noget helt andet er, at jeg ikke tænkte på at navngive den :/
Bede-xBede-xSkrevet 28/08-16 05:51, rettet 28/08-16 05:51 
Der er rigtig mange på Neogaf og Reddit, der beretter om refunds fra både Amazon, Steam og PSN, ligegyldigt hvor længe de har spillet det, også over 50 timer:

http://www.neogaf.com/forum/showthread.php?t=1270428

Argumenterne der benyttes går fra spillets mange bugs og crashes til den misledende marketing fra Hello Games og Murrays mange udtalelser om hvad spillet ville indeholde. Stemningen er på meget kort tid gået fra ond til værre og spørgsmålet er om der på nuværende tidspunkt overhovedet kan rettes op på spillets image, så det bare kan få et nogenlunde eftermæle?
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
BeanoBeanoSkrevet 28/08-16 08:28, rettet 28/08-16 08:30 
Hello Games/Shaun Murray udviser også meget skidt stil ved ikke at kommunikere med deres kunder, ikke et eneste tweet de sidste 10 dage.
Efter jeg selv har smidt 40+ timer i spillet syntes jeg ikke en refundering er passende, men forstår vreden.
DarkenDarkenSkrevet 28/08-16 13:42 
Har det på samme måde som Beano, jeg vil dog blive pissed, hvis muligt "paid dlc" kommer til at være nogle af de ting der var lovet i spillet. Der synes jeg lige at de må levere det som spillet skulle have indeholdt.

Hvis nogen af jer lytter til Cooptional Podcast, så synes jeg WowCrendor udtrykte det godt ved at sige at NMS er et godt 20$ Early Access spil. Selv hvis Murray ikke lovet de ting han havde, vist de ting som han nok vidste spillet ikke ville udkomme med, så ville jeg stadig mene at 60$ nok var en tand for højt.
"Watch your back, conserve ammo, and never cut a deal with a Dragon"
Bede-xBede-xSkrevet 29/08-16 02:59, rettet 29/08-16 02:59 
Der må åbenbart have været så mange forsøg på refunds, at det har været nødvendigt for Steam at ændre beskrivelsen på spillets side, for at tydeliggøre at det er de normale refund regler der gælder:

The standard Steam refund policy applies to No Man's Sky. There are no special exemptions available. Click here for more detail on the Steam refund policy.

http://store.steampowered.com/app/275850/?l=danish
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
Bede-xBede-xSkrevet 30/08-16 07:37, rettet 30/08-16 07:48 
Refunderet i ti tusindvis ifølge Steamspy:

http://youtu.be/TSxuexitcUQ

Er første gang jeg lige kan erindre at have set et spil falde i antal solgte kopier efter udgivelse, mens det stadig er til salg. Normalt går tallene ellers kun op. Bølgerne går også højt i diskussionen om det og spillet på sociale medier og forums, med ex-Sony Shahid Kamal Ahmad der kalder folk tyve, hvis de refunderer spillet efter 50 timers spil og Moon Studios Thomas Mahler (Ori and the Blind Forest) der kalder Sean Murray en svindler og definitionen på en snake oil salesman og folk er skøre, hvis de forsvarer ham. Og det er bare toppen af isbjerget på hvad der efterhånden ligner en heksejagt på Murray/HG.

Jeg håber vi får et John Walker-agtigt interview med Murray, men det sker nok næppe :)
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
enfenenfenSkrevet 30/08-16 08:12 
Sean Murray er vel egentligt bare den nye Peter Molyneux.
What is the Matrix?
SumezSumezSkrevet 30/08-16 08:18 
Jeg var slet ikke i tvivl om at Sean Murray ville ryge i Molyneux-kategorien når spillet udkom (kilde: helt tilbage til mit andet indlæg på første side her i tråden), men det her overgår virkelig alle mine forventninger!
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 30/08-16 09:26, rettet 30/08-16 09:28 
Han ligger som han har redt. Har efterhånden set en god håndfuld opsamlings-videoer af interviews med ham, hvor han lyver og overdriver fra ende til anden.
Overdrivelser kan bedre undskyldes når man er tidligt i udviklings-processen, men når han fortsætter samme stil uden at trække noget tilbage, helt op til fire måneder før release, er det svært at have sympati for manden.
Spiller nu: Phantasy Star IV
Bede-xBede-xSkrevet 30/08-16 13:34 
Det kan sagtens diskuteres om de ikke har været lidt lemfældige med sandheden også efter udgivelse:

No Man's Sky

Ud fra Murrays tweet kunne man jo få indtrykket af at to spillere har fundet hinanden inde i spillet. Det interessante ved tweetet er imidlertidig, at den historie Murray kommenterer på ikke handler om to spillere, der har fundet hinanden, men det modsatte: at de ikke kunne finde hinanden. Alligevel vælger Murray at lade som om det modsatte er sket og vi snakker her naturligvis efter udgivelse. Det er bliver selvfølgelig endnu mere interessant af at folk der har kigget på især PC, men også PS4 udgaven, ikke har fundet noget multiplayer kode/multiplayer del. Så ja, det er ret mindblowing at de har "fundet hinanden".

Fake fra start til slut:

http://youtu.be/WAFWhFgZdCE
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
BeanoBeanoSkrevet 30/08-16 14:26 
Der er heller ikke en "scan for other players" i spillet, men derimod en "scan for discoveries". Eller?
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 30/08-16 15:29 
Bede-x>
Det kan sagtens diskuteres om de ikke har været lidt lemfældige med sandheden også efter udgivelse.

De tweets fik også mig til at spærre øjnene op. Det giver virkelig ingen mening at prøve at få den vinklet positivt ved at skrive usandheder, når internettet er noget større end Twitter.

Den eneste forklaring ville være hvis han stadig selv troede på at spillet havde multiplayer og han ikke har læst historien grundigt nok. Men så er han fandeme skruet farligt sammen :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
enfenenfenSkrevet 30/08-16 17:09 
Han lever i en anden verden :)
What is the Matrix?
jaesjaesSkrevet 30/08-16 18:09, rettet 30/08-16 18:40 
Faktisk har Murray sagt i marts at man ikke kan mødes fysisk i spillet - om han har sagt det modsatte senere ved jeg ikke: https://www.youtube.com/watch?v=1ORFgfhj_hM&t=3m55s

Om hele balladen, så er det tydeligt at et eller andet er gået helt galt, men da vi reelt ikke ved så meget, så vil jeg personligt ikke (be)dømme før vi ser nogle udtalelser fra Hello Games, Sony eller iam8bit. De skal så også komme, og burde have ligget der nu. Det kan godt handle om katastrofal PR frem for løgn, men det gør kun sagen lidt bedre, hvis det er tilfældet.
JmogJmogSkrevet 30/08-16 22:53 
Mit gæt på årsag til stilheden: Murray har fået et nervesammenbrud pga den massive hetz mod ham.

(Jeg siger ikke kritikken er uberettiget, blot skruet voldsomt ud af proportioner og jeg tror manden ikke har kunne klare presset)
OdinOdinSkrevet 30/08-16 22:58 
Jeg er også bange for det samme. Folk opfører sig rablende sindssygt og har fuldkommen glemt at der sidder et helt almindeligt menneske i modtagerenden.
SumezSumezSkrevet 30/08-16 23:04, rettet 30/08-16 23:04 
Ingen tvivl om at man må blive rimelig ramt på et personligt plan, men sådan noget skal man satme også være klar på når man sætter sig selv i søgelyset på den måde. Han har jo nærmest fremstillet det som om han egenhændigt har udviklet hele spillet.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Bede-xBede-xSkrevet 30/08-16 23:26, rettet 30/08-16 23:32 
Odin>
Jeg er også bange for det samme. Folk opfører sig rablende sindssygt og har fuldkommen glemt at der sidder et helt almindeligt menneske i modtagerenden.

Ja, der er nogle ekstreme kommentarer på udenlandske forums/sociale medier. Måske har der været tale om skiftende udviklingsplaner, måske har han været dårlig coachet i medietræning, måske har de bøjet sandheden som det nu passede ind, men i værste tilfælde er der måske berettigelse for at man kan føle sig vildledt af marketing og skuffet over spillets omfang og stabilitet. Ikke at man kan forlange mandens hoved på et fad (jeg har set mere end en mordtrussel, mens jeg har skimmet diskussionen omkring spillet).
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
JmogJmogSkrevet 31/08-16 00:48 
Sumez>
Ingen tvivl om at man må blive rimelig ramt på et personligt plan, men sådan noget skal man satme også være klar på når man sætter sig selv i søgelyset på den måde. Han har jo nærmest fremstillet det som om han egenhændigt har udviklet hele spillet.

Hvor har han gjort det? Han er talsmand for studiet, men det har jo intet at gøre med at fremstille det som om han har lavet hele spillet selv.
DarkbeatDarkbeatSkrevet 31/08-16 01:53 
Odin>
Jeg er også bange for det samme. Folk opfører sig rablende sindssygt og har fuldkommen glemt at der sidder et helt almindeligt menneske i modtagerenden.

Jeg syntes at der alle steder burde indføres værnepligt på at sidde i et kundecenter mindst én gang i livet, så man kan se hvordan det er. Det ville måske få folk til at ændrer tonen generelt.
jaesjaesSkrevet 31/08-16 02:38, rettet 31/08-16 02:39 
Jmog>
Mit gæt på årsag til stilheden: Murray har fået et nervesammenbrud pga den massive hetz mod ham.

Det er ikke umuligt, men det kan også skyldes almindelig brug af mundkurv her efter launch - eksempelvis gik der vist en hel måned før Randy Pitchford talte om Aliens: Colonial Marines.
DarkbeatDarkbeatSkrevet 31/08-16 05:55 
Den lille forskel imellem trailer og release, diskuteret på Giant Bomb's Giant Beastcast (med video).
Der er ikke meget forskel imellem hvad Hello Games har lavet og det Ubisoft plejer at gøre, bortset fra at folk forventer downgrades fra Ubisoft :D

https://youtu.be/WAFWhFgZdCE

(Ubisoft Downgrades: https://youtu.be/xNter0oEYxc )
DunwichDunwichSkrevet 31/08-16 08:55, rettet 31/08-16 09:04 
Sumez>
Ingen tvivl om at man må blive rimelig ramt på et personligt plan, men sådan noget skal man satme også være klar på når man sætter sig selv i søgelyset på den måde. Han har jo nærmest fremstillet det som om han egenhændigt har udviklet hele spillet.

Det kan umuligt være gået din næse forbi, hvordan folk opfører sig på sociale medier i dag. Hvis det endelig skulle være, at du har været forskånet for det, så kunne du ta et kig på Ekstra Bladets Nationen, eller - som sagt - tilfældige tråde på samme sites' Facebook side...eller ethvert andet nyhedssite's FB side. I samme minut, der bliver postet feks kriminal stof på disse sider, går folks hævn- og selvtægts gen i gang og i selvsving, og de tonser rundt i trusler og sågar mordtrusler. Politiet har flere gange været nødt til at lukke deres egne tråde ned, på politiets egen FB side - og endda starte sager mod privatpersoner, fordi folk slet, slet ikke kan opføre sig civiliseret og ordentligt, på sociale medier. Så lad være med at antage, at fordi en fyr har været med til at producere et computerspil, så må han bare mande sig selv op, og være klar til alskens lort fra pøblen. Din kommentar er provokerende.
slk486slk486Skrevet 31/08-16 09:51, rettet 31/08-16 09:51 
Ingen tvivl om han selv er skyld i opmærksomheden, men folk skal sgu stadig opføre sig anstændigt. Det kan internettet bare ikke :/
j/k
SumezSumezSkrevet 31/08-16 09:51 
Jeg tror I undervurderer Sean Murray. Bede-x mener f.eks. at han er dårligt coachet i at håndtere medierne, men jeg er rimelig overbevist om at det direkte modsatte er tilfældet.
Ja, han fremstår bare som en entusiastisk spiludvikler der har fået taletid til at promovere et spil han brænder for, og det er det der har fået folk til at hoppe med på vognen og dele hans ærlige entusiasme, og virkelig tro på No Man's Sky.

Men det er naivt at tro at han bare taler frit fra leveren. Han er en sælger. Jeg er 100% overbevist om at ALT hvad han har præsenteret og gennemgået, hver eneste ting han har sagt, og den snilde han har brugt til at undvige spørgsmål og kritik der kunne sætte ham i et dårligt lys eller skabe tvivl omkring spillets kvaliteter, er gennemført kalkuleret. Jeg er ikke i tvivl om at han -HAR- været fuldstændig entuisiastisk omkring sit spil, men jeg er heller ikke i tvivl om at han er den type person der altid har haft evnen til at fremstå ultra-karismatisk i sin kamp for at arbejde sig frem i sit felt og opnå respekt hvor han har haft behov for det.

Og lad være med at lægge ord i min mund, Dunwich. Jeg har aldrig påstået at internet-amøbers horrible retorik på nogen måder kan retfærdiggøres, og jeg har heller ikke sagt at han "bare skal mande sig op". Til gengæld tror jeg at Sean Murray er en mand der er 100% indforstået med hvad han går indtil når han udstiller sig på den måde. For uanset hvor uretfærdigt folk opfører sig når de udtaler sig på sociale medier og lignende, så er det også almen viden at det er sådan folk er, det kan ikke komme bag på nogen, og det er heller ikke noget man bare sådan kan sætte en stopper for.
Dermed ikke sagt at den slags ikke sagtens potentielt kan overrumple en når man pludselig selv står i suppedasen.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
528 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig