X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

No Man's Sky


Svar
jaesjaesSkrevet 08/12-13 19:37, rettet 09/12-13 07:04 
Så at Joe Danger-folkenes næste spil blev annonceret i nat på VGX. Jeg er godt nok ikke den helt store fan af ekstrem randomisering, men damness, det ser imponerende ud. Hav, planeter, atmosfæren og rummet kan udforskes i 1. person i én køre. Og det er udviklet af kun fire personer.

Ser ud til, at det bliver et af de nymodens spil, der blander singleplayer og multiplayer. Indtil vide... Se hele indlægget
528 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 > »

Svar
JmogJmogSkrevet 03/03-16 17:37 
Box art er forrygende godt:
No Man's Sky
JmogJmogSkrevet 03/03-16 17:38 
Soundtracket på vinyl er mildest talt heller ikke grimt:
No Man's Sky
WehnerWehnerSkrevet 03/03-16 17:40 
Lukes x-wing på Dagobah.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
SumezSumezSkrevet 03/03-16 17:40 
Den vinyl lugter langt væk af iam8bit :) Synes deres stil er superlækker, men de er godt nok begyndt at masseproducere.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 03/03-16 19:54 
Jeg tror det er en af de første gange jeg har set pastelfarver brugt godt. Normalt bryder jeg mig slet ikke om det.
Spiller nu: Phantasy Star IV
slk486slk486Skrevet 03/03-16 20:02 
Ja, det ser super lækkert ud.
j/k
SumezSumezSkrevet 03/03-16 20:19 
Det er et vildt flot spil. Men er bange for at de går så meget overbord med alle farverne at planeterne nemt kan komme til at ligne hinanden enormt meget?
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
JmogJmogSkrevet 03/03-16 21:00, rettet 03/03-16 21:01 
Tværtimod, så tyder alt på at så farverige planeter vil være en sjældenhed udfra hvad de har sagt. Afstand til det enkelte solsystems sol blandet med lidt tilfældighedsalgoritmer vil afgøre flora og fauna. De yderste planeter vil typisk have arktisk klima og mindre dyre- og planteliv, mens de inderste vil være ørkenplaneter pga den højere temperatur. Nogle få planeter i sweetspottet vil være som jorden med normal vegetation og variationer alt efter om det er nord eller syd for ækvator.
BeanoBeanoSkrevet 03/03-16 21:07, rettet 03/03-16 21:09 
Ret cool, og dyr, Limited Edition (PC) også...

http://www.eurogamer.net/articles/2016-03-03-no-mans-sky-gets-a-final-release-date
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 03/03-16 21:49 
Nej tak :) Jeg er utrolig skeptisk hvad spillet angår. Al omtalen bygger udelukkende på skyhøj hype. Jeg har intet set der har fået mine arme i vejret. Konceptet lyder bestemt interessant, men hvis det spiller ad røv til er det ret ligemeget, så jeg venter og ser tiden an :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
spectrespectreSkrevet 04/03-16 08:18 
Jeg venter også og ser hvad der sker. Synes de har været utroligt lidt ude med hvad spillet går ud på ud over at flyve mod centrum af universet. Det ser flot ud, men det lyder som en stor grind-fest og til den pris så er jeg yderst skeptisk.
Keep it simpleSpiller nu: Fallout 4
SumezSumezSkrevet 04/03-16 08:51, rettet 04/03-16 08:52 
Der er al mulig grund til at være skeptisk overfor spillet. Intet galt i at håbe på det bedste, for potentialet er der jo. Men lad os nu lige se det an. :)

Jeg troede iøvrigt at spillet var eksklusivt til PS4 for minimum et år?! Er overrasket over samtidig PC release dato.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
BeanoBeanoSkrevet 04/03-16 09:08 
Tror aldrig der var en officielt tidshorisont på PC udgaven, blot "efter PS4". Spillet blev oprindeligt annonceret som "console debut on PS4" dvs. kun tidseksklusivt på konsollerne. Senere blev det udvidet til "console exclusive", så måske har fremrykkelse af PC version været en del af prisen.
SumezSumezSkrevet 04/03-16 12:49 
Et år var også bare et gæt fra min side, men gik ikke ud fra at tidseksklusivitet på konsolversionen ville betyde ca. en times tid. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
BeanoBeanoSkrevet 04/03-16 12:51 
Åh ok ;)
JmogJmogSkrevet 11/04-16 20:56 
"What do you do in No Man's Sky" er jo efterhånden ved at være et internetmantra. Her er 22 minutters sammenhængende gameplay, hvor Sean Murray besvarer det:
http://assets3.ign.com/videos/zencoder/2016/04/08/1920/0b0d22e6355ce96ccab6651c22662358-9000000-1460150345-w.mp4

Spoiler: Det ser forrygende ud. Glæder mig til at spille det.
OdinOdinSkrevet 11/04-16 21:15, rettet 11/04-16 21:20 
"What do you do in No Man's Sky" er jo efterhånden ved at være et internetmantra.

...Og jeg fatter ikke hvorfor. Er folk dumme OG døve? Sean Murray har efterhånden givet sit svar i nok artikler og videoer til at fylde et varehus, og alligevel bliver journalister ved med at stille spørgsmålet. Så ja - måske er din brug af ordet "mantra" det mest præcise vi kommer på den evindelige messen. Jeg har ikke set ovenstående video, men hvis den er med til at skrue bare en smule ned for det, bliver jeg glad. Jeg ser bestemt frem til at spille det. Det ligner noget der er "right up my alley".
SumezSumezSkrevet 11/04-16 21:19 
Ja, man skyder farvede diamanter rundt omkring indtil man kan bygge et nyt rumskib, hvorefter man tager ud og skyder nogle andre farvede diamanter.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
OdinOdinSkrevet 11/04-16 21:20 
PRÆCIS! Tak, Sumez.
JmogJmogSkrevet 11/04-16 21:30 
Odin>
"What do you do in No Man's Sky" er jo efterhånden ved at være et internetmantra.

...Og jeg fatter ikke hvorfor. Er folk dumme OG døve?

...ja, egentlig. For jeg er helt enig. Han har beskrevet talrige gange hvad man laver i spillet og der er faktisk intet i videoen som ikke er blevet fortalt tidligere. Det er blot første gang vi ser det sammenhængende. Ungdommen nu til dags har ingen fantasi. Hvis det ikke er i en video, så eksisterer det ikke.

Glæder mig, glæder mig, glæder mig til spillet. Det passer perfekt til min lyst til at udforske såvel som min enorme kærlighed til den klassiske pulp-scifi grafiske stil de bruger. Jeg kommer til at bruge SÅ meget tid i det spil. Jeg forudser det bliver mange afteners hyggespil efter arbejde. "Nå, hvilken planet skal jeg udforske i aften?"
OdinOdinSkrevet 11/04-16 21:48, rettet 11/04-16 21:49 
Ungdommen nu til dags har ingen fantasi. Hvis det ikke er i en video, så eksisterer det ikke.

Men det er jo det som er så tosset: Det HAR været i en video. Talrige gange. Der har været postet adskillige, lange sammenhængende gameplay-sessions med Murray de sidste halvandet år i selskab med forskellige medier, hvor han pædagogisk har forklaret hvad det går ud på. Heck, selv samme IGN viste en endnu mere udpenslende video for et år siden: https://www.youtube.com/watch?v=CLcjvIQJns0
JmogJmogSkrevet 11/04-16 21:54, rettet 11/04-16 21:55 
Jeg tror også der er et vist element af folk der er prinsessesure over at et spil der er så flot og stort ikke er fokuseret på kamp eller at kravle op på høje bygninger. Du ved, sådan som "rigtige spil" gør.

Dybt suk.

In other news, hvis dit flight suit ikke kan følge med temperaturen på en isplanet og du er ved at dø af kulde, så er det bare med at modde sin gøb til at skyde granater og finde ly for elementerne under jorden:
No Man's Sky
JmogJmogSkrevet 11/04-16 22:05 
Hver gang jeg ser en video med stjernekortet over spillets galaxe er der en teenagepige inde i mig der hyler som om hun var til en Beatles-koncert i 60'erne. Det er ikke planeter. Det er stjerner (sole), med hvert deres solsystem og tilhørende planeter der kredser om solen og eventuelt måner der kredser om planeterne.

No Man's Sky

Den del af videoen hvor han kigger ud af vinduet på rumstationen og gør opmærksom på at den nærliggende planet, alle de øer og kontinenter man kan se ude fra rummet, de ER der faktisk. Der hvor du kan se dem. Flyv direkte mod dem og du vil kunne lande på dem. Fantastisk skala det spil har.
OdinOdinSkrevet 11/04-16 22:07 
Jmog>
In other news, hvis dit flight suit ikke kan følge med temperaturen på en isplanet og du er ved at dø af kulde, så er det bare med at modde sin gøb til at skyde granater og finde ly for elementerne under jorden:

Dét er fandme' fedt!
JmogJmogSkrevet 11/04-16 22:15, rettet 11/04-16 22:19 
Bemærk i baggrunden at man kan se sporet efter et fartøj der flyver over himlen. Det kan være en trader på vej mellem dette solsystem og det næste. Man kan jage ham ned, angribe og forsøge at stjæle hans last. Man kommer så i bad standing med hans race og vil få sværere ved at handle med dem i fremtiden. Det er ren Pirates. Pirates... In Space.

No Man's Sky

Jeg er også vild med den måde en nær planet (øverst til højre) ser ud på set fra overfladen af en planet. Retro scifi galore.

Interessant fact jeg først fandt ud af i dag: Jo tættere man kommer på galaksens centrum, jo mere fucked up bliver flora, fauna og fysik. Der kan være øer der flyver i luften, gazeller der bevæger sig som edderkopper etc.
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 11/04-16 22:31 
Jeg synes stadig at spillet er imponerende. Men alt det fremviste gameplay ser møghamrende tørt og træls ud. Jeg har set videoen, men jeg forstår stadig ikke hvad det går ud på.

Sjovt koncept at alle spillere er forbundet til samme enorme univers, men hvad er pointen hvis man aldrig møder andre spillere? Er det noget man kan regne med sker oftere når man når universets centrum? Jeg går ud fra at chancen for at møde andre bliver større jo tættere man kommer, hvis centrum er spillets eneste mål og alle søger derhen. Men det nævnte han ikke noget om da han sagde at man meget sjældent møder andre spillere, eller planeter de har opdaget...

I don't get it. Det får mig til at tænke på Minecraft :/
Spiller nu: Phantasy Star IV
jaesjaesSkrevet 11/04-16 22:59, rettet 11/04-16 23:08 
Måske har nogen svært ved at se, hvad det går ud på, fordi historien ikke er plot-drevet, og gameplayet ikke har en stram struktur. Næsten alle spil er bygget op om mindst én af disse to elementer. Selv spil der er sandbox/open world har jo normalt missioner og et langstrakt plot.

Jeg ser det, stadig, som man er Marco Polo i rummet, og det finder jeg enormt tiltrækkende. Jeg elsker spil med struktur og plot, men at være opdagelsesrejsende kan være ligeså interessant.

Jeg tror konceptet gør, at det kan føles tørt, hvis man ikke er fascineret af at opdage nye ting for - afhængigt af smag - er der jo intet tørt over det grundlæggende; det er et FPS + space sim med nogle supplerende aspekter.

(Ovenstående er baseret på tidligere info og video, da jeg ikke vil se eller læse mere pga. spoilers).
JmogJmogSkrevet 11/04-16 23:01, rettet 11/04-16 23:02 
I Sid Meyer's Pirates sejler du rundt og udforsker Caribien. Du finder øer, byer og fremmede kulturer. Du røver og plyndrer og opgraderer dit skib/udskifter det med et bedre. Du køber varer et sted, hvor det er billigt, og sælger det et andet sted hvor det er dyrt.

Nåja, og der er vist et eller andet pjat med at din mor og søster er blevet bortført. Men hvem spiller Pirates af den grund.

De kunne fjerne alt det med at nå galaksens centrum og det ville ikke betyde en skid for mig (selvom jeg da er nysgerrig). Jeg vil spille det for at udleve mine drømme om at have en scifi udgave af Pirates.
SumezSumezSkrevet 11/04-16 23:11 
Jeg tror nu stadig at den med en interaktiv Bryce 3D er en bedre beskrivelse af hvad der sker i spillet. :D
Jeg synes ikke det er et problem at det ikke går ud på kamp eller at klatre op i høje bygninger (selvom begge dele lader til at være en bestandig del af spillet), men snarere at spillet nemt kan forfalde til repetitivt hjernedødt arbejde som de fleste MMO'er eller sandkassespil.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
jaesjaesSkrevet 11/04-16 23:41 
Men alligevel er du fan af Diablo ;)

Afvekslingen kommer vel i nyt udstyr, nye fjender, nye planeter osv. Samme flow og opbygning som i så mange andre spil uden stram struktur.
spectrespectreSkrevet 12/04-16 08:31 
Jeg tror det med at folk bliver ved med at spørge hvad spillet går ud på er fordi konceptet er så simpelt at mange står tilbage med tanken "er det virkeligt det?".

For mig at se er dette spil en avanceret "clicker". Udforsk en planet og høst materiale til at opgradere dit skib/suit for at komme til næste planet, for at gøre nøjagtigt det samme. Processen bliver dog trukket lidt ud da man undervejs skal bruge sine dyrebare materialer til at overleve, og det gør opgraderingsprocessen længere.

Der er ingen historie ud over nå til centrum af universet.

Jeg mener også at det var Giant Bomb der sagde i en podcast at det vi har set af præsentation indtil videre har været nøje udvalgte planeter hvor der rent faktisk foregår noget. For hver interessant planet vil der være 100 øde planeter. Så når man lige starter kan man komme til at starte et virkeligt skod sted.

Håber stadig at det bliver interessant og sjovt at spille, men jeg afventer, for hvis det bare er et langt grind uden belønning, ligesom loot-drevede spil, så springer jeg over.
Keep it simpleSpiller nu: Fallout 4
SumezSumezSkrevet 12/04-16 08:44 
Det er netop det jeg frygter, det lyder som det lange grind som fanger alle folk i en endeløs bane af tidsspilde i diverse MMO'er. Hvis det skal have noget potentiale, skal der være et interessant kreativt element som Minecraft har, men jeg har endnu ikke set skyggen af det.

Problemet med procedural generation, er også at alle størrelser bliver irrelevante. Hvis hele universet er tilfældigt genereret, er det jo reelt set lige meget hvor du rejser hen, eller hvad dit "mål" er. Og alt hvad der er nyt, vil altid blot være en ny sammensætning af ting du allerede har set.
Et problem Minecraft også havde/har - når du udforsker en grotte i det spil, er det underordnet om du går til højre eller til venstre, da begge veje er tilfældigt genereret via de samme parametre, ligesom det er helt ligegyldigt om du rejser 20 kilometer i en retning, når du potentielt kan opdage de samme ting ved at gå 100 meter i den modsatte retning. På den baggrund håber jeg at de har tweaket spillet så der vil være visse ting der kun er muligt, jo tættere på universets centrum du kommer, men det virker ikke særlig sandsynligt.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
BeanoBeanoSkrevet 12/04-16 09:32, rettet 12/04-16 09:32 
1up>Jeg mener også at det var Giant Bomb der sagde i en podcast at det vi har set af præsentation indtil videre har været nøje udvalgte planeter hvor der rent faktisk foregår noget.

Det vil i så fald være 100% i konflikt med hvad Sean Murray har påstået. Mener det først live demo (PSX 2015?) var helt tilfældigt steder ifg. ham.
spectrespectreSkrevet 12/04-16 10:06, rettet 12/04-16 10:07 
Tag et lyt på Giant Bombcast 41 fra d. 3 marts 2016. Jeg kan ikke huske ordret hvad der blev sagt, men der var noget om at til de live præsentationer der shoppede de lidt rundt, live, for at finde en ordentlig planet.

edit:
der blev også forklaret noget med den interessant planet vs øde planet ratio.
Keep it simpleSpiller nu: Fallout 4
JmogJmogSkrevet 12/04-16 10:20 
Personligt, så synes jeg det er fedt bare at gå på opdagelse. Det vil være en "wow"-oplevelse når man kommer ind i et nyt solsystem og finder en grøn planet med store blå have og masser af liv.
spectrespectreSkrevet 12/04-16 10:59 
jeg elsker også at gå på opdagelse i et spil, men frygter at det bliver for ensformig for hurtigt, og hvis der skal 1-2 timers grinding til at man kan komme videre til næste planet, så er jeg stået af.

Men vi får vel en hel del mere at vide snart, da E3 er lige om hjørnet og spillet er sat til at udkomme i Juli.
Keep it simpleSpiller nu: Fallout 4
BeanoBeanoSkrevet 12/04-16 11:07 
1up>Tag et lyt på Giant Bombcast 41 fra d. 3 marts 2016. Jeg kan ikke huske ordret hvad der blev sagt, men der var noget om at til de live præsentationer der shoppede de lidt rundt, live, for at finde en ordentlig planet.

Kunne bare være GB tager fejl. desværre ikke unikt for dem.
SumezSumezSkrevet 12/04-16 11:14, rettet 12/04-16 11:14 
I de par videoer jeg har set hvor ham Murray-bassen viser spillet frem har han da indrømmet åbenlyst at det planeter de har udforsket har været udvalgt på forhånd, for ikke at spilde folks tid - og vistnok i mindst et tilfælde også været styret direkte af nogle parametre de selv har fastsat?

Jeg skal selvfølgelig ikke kunne udelukke at der har været fremvisninger hvor de planeter man har set har været fuldstændig tilfældigt valgt, der har jo efterhånden været ret mange forskellige fremvisninger.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
BeanoBeanoSkrevet 12/04-16 11:18 
Ikke alle fremvisninger, hvilket var min pointe.
spectrespectreSkrevet 12/04-16 11:42 
Beano>
1up>Tag et lyt på Giant Bombcast 41 fra d. 3 marts 2016. Jeg kan ikke huske ordret hvad der blev sagt, men der var noget om at til de live præsentationer der shoppede de lidt rundt, live, for at finde en ordentlig planet.

Kunne bare være GB tager fejl. desværre ikke unikt for dem.

De havde en af udviklerne med på showet, men jeg kan ikke huske hvad han hed.
Keep it simpleSpiller nu: Fallout 4
BeanoBeanoSkrevet 12/04-16 12:21 
Og han sagde alle fremvisninger har været prebaked?
spectrespectreSkrevet 12/04-16 12:23 
Bliver nødt til at høre den igen for specifikt kunne citere hvem der sagde hvad, men der blev sagt at planeterne var valgt på forhånd til fremvisning så der var noget at vise. Der blev også sagt at under en live demonstration valgte de en tilfældig planet, men blev nødt til at shoppe lidt rundt, da den første bare var en øde sne planet. Herefter kom de ind på ratio mellem interessante og øde planeter.
Keep it simpleSpiller nu: Fallout 4
jaesjaesSkrevet 12/04-16 18:59, rettet 12/04-16 19:08 
Af de fremvisninger jeg har set, har det været tilfældige planeter mindst én eller to gange. Kan ikke sige konkret noget om resten af gangene.

Generelt:
Jeg er helt enig i, at der også er grund til at være skeptisk - specielt pga. spillets vægt på computergeneret indhold. Grafikken ligner rigtig nok også Bryce 3D enkelte steder, men stilen opvejer det for mig.

Alt det andet tror jeg kommer til at handle 99% om smag: 90% af alle spil kan siges at være tørre og/eller ensformige, det kommer helt an på éns præferencer. Fx ser nogen realisme som tørhed, men andre ser det som en interessant opgave der skal knækkes :)

NMS bliver formentligt mest et spil for folk, der er til spil som Elite og Pirates. Personligt er jeg bare glad for, at jeg kan lide næsten alt fra det mest whacky japaner-værk, til den 90% realistiske simulation (grænsen går nok ved de ca. 90% for mig) :)

1up>
Der er ingen historie ud over nå til centrum af universet.

Det er nu forkert. Der er ikke fokus på plot, men der er en gennemgående historie i spillet. Har desværre ikke noget link, men det blev sagt i en video sidste år. Formenligt bliver den mest fortalt via lore ala det Murray viser i nyeste video, hvor han finder et monument med rum-sprog.
JmogJmogSkrevet 20/04-16 23:04 
Ny kort video der viser den variation der kan være i planeter:
http://assets2.ign.com/videos/zencoder/2016/04/19/1920/ca591e083148a00f643e0a4513bfeb78-9000000-1461095333.mp4

Space tourism The Game. Jatak!
BeanoBeanoSkrevet 04/05-16 09:12 
Langt og nede-på-jorden interview med Sean Murray. Handler mest om hans baggrund, stadig værd at høre imo.

https://www.youtube.com/watch?v=sldaUTUAd5k
BeanoBeanoSkrevet 26/05-16 09:19 
Forsinket igen.. igen...

http://kotaku.com/sources-no-mans-sky-delayed-1778797365
millenniummillenniumSkrevet 26/05-16 10:10 
No Man's Game...? :-D
The medium is the message.
WikzoWikzoSkrevet 26/05-16 11:40 
Hellere at de tager et par ekstra måneder og gør spillet bedre :)
BeanoBeanoSkrevet 26/05-16 11:53, rettet 26/05-16 11:56 
No Man's Sky

(beklager mine manglende PhotoShop skills)
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 26/05-16 12:59 
Det kan være de lige skal tilføje en story-del der er ligeså dyb som den i Minecraft :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
528 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig