X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Rogue Legacy


Svar
SumezSumezSkrevet 05/08-13 12:51, rettet 05/08-13 12:59 
Der har været overraskende lidt snak om det her spil på P:R. Jeg gik i gang med det i lørdags og har haft virkelig, virkelig svært ved at slippe det igen. KÆMPE anbefaling herfra.

Rogue Legacy

Jeg købte det fordi det havde fået gode ord med på vejen, og lignede en velgjort Castlevania-klon, jeg havde helt glemt at læse op på hvad det var, men "skuffelsen" blev hurtig til beundring da jeg så hvor velgjort det er!
Spillet er en "Roguelite" (hvis det ikke allerede er en genrebetegnelse, tager jeg hermed patent på udtrykket ;)), og er bygget over konceptet fra klassiske roguelikes med tilfældigt genererede dungeons og "permadeath", men gameplay-mæssigt spiller det meget som de senere Castlevania-spil, og er i større grad et actionspil, så jeg ville nærmere sammenligne det med Spelunky end med klassiske roguelikes.

Den såkaldte "permadeath" er dog håndteret på en utroligt overbærende facon, og alt hvad du har optjent og købt af udstyr, samt alle levels (der består af manuelle opgraderinger af hver enkelt stats, samt diverse andre interessante upgrades, altsammen købes for penge, der er fælles møntfod for alt, a la sjæle i Dark Souls), videreføres til din næste figur, der i spillets virkelighed skal forestille at være forrige helts søn/datter.
Der er meget få healing-items og det er kun muligt at opgradere og købe nyt udstyr mellem hvert spil, så det er selvsagt at hver enkelt spil er relativt kort, og stamtræet hurtigt bliver meget, meget langt. :)

Rogue Legacy

Det eneste man ikke må beholde mellem hvert spil, er de penge man ikke har formået at bruge før man går i gang med næste spil. Som nævnt kan de kun bruges mellem spillene, så der er altid rig mulighed for at gøre strategisk brug af hver enkelt mønt, med kun et meget lille overskud, modsat f.eks. Dark Souls hvor det bare er ærgerligt hvis du ikke når at bruge dine penge FØR du dør.
Det er også muligt at besøge samme tilfældige dungeon som i forrige spil, mod en nedsætning på 30% af indtjeningen i dette spil, ligesom det ikke er muligt at åbne kister der allerede har været åbnet (men alle fjender respawner), hvilket altid gør det muligt at få hævn over en mini-boss der fik skovlen under dig tidligere.

På overfladen synes jeg spillet lugter meget af den "kunstige" polstring af spils levetid man har set meget af i især indie-titler for tiden, men balancen er fornuftig, man føler konstant at man bliver en smule bedre (både via upgrades og fordi man ganske enkelt lærer fjenderne og deres mønste bedre), og så er der gudskelov heller ikke nogen pay-to-win funktion hvor man kan købe mønter for real-world penge, så det hele er designet i den gode spiloplevelses navn.

Rogue Legacy

Der hvor spillet _virkelig_ brillierer synes jeg dog er i designet af selve gameplayet. Fjenderne består af en række meget forskellige monstre, hvor udfordringen primært kommer fra deres angreb og bevægelsesmønstre, fremfor "nemme udveje" som mange hit points eller høj skade. Som i actionsspillenes 101, er hver enkelt fjende normalt ret nem at overkomme alene, når først man lærer den at kende, men udfordringen kommer af kombinationen mellem flere fjender på skærmen samtidig, samt banens udformning og diverse fælder.
Tilfældigheden i spillets dungeons er primært begrænset til hvordan tilfældige rum sættes sammen, samt nogle små detaljer som hvilke fjender der dukker op hvor, så i stedet for at være 100% tilfældigt, bevarer spillet det gode level design, der gør udfordringerne i spillet kreative og super veldesignede.

Der er i alt fire større områder i hver dungeon, som repræsenterer forskellige sværhedsgrader, og hver gang du rykker til et nyt område, bliver fjenderne også opgraderet til næste niveau, hvor de f.eks. bliver større, får flere angreb, eller skyder med flere projektiler ad gangen, og lignende. Derudover har fjenderne også levels der giver dem mere liv (og at de dropper flere penge), som er bestemt af hvor langt væk du har bevæget dig fra start-lokationen.


Helt sikkert et genialt spil, der bør anbefales uden tvivl til fans af lignende spil som Spelunky og Binding of Isaac, men også til generelle fans af gode platformspil med udfordrende arcade-agtigt gameplay!

Jeg bør også sige at det er et spil der helt bestemt bør spilles med gamepad! Jeg spillede de første mange timer med tastatur, før jeg fandt frem til X360CE (driver-emulator, der lader dig bruge andre USB spilenheder med Xinput, der normalt kun understøtter rigtige X360-controllers), og kunne spille det med min PlayStation 2 controller. Spillet kan sagtens spilles med tastatur, men bliver alligevel væsentlig mere spilbart af at man har dash left og dash right lige på triggerne, og hurtigt kan skifte mellem angreb og special abilities.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
SumezSumezSkrevet 05/08-13 12:51 
Indsætter lige Chrono's tanker fra spil-jeg-har-gennemført tråden:

Chrono>
Rogue Legacy (PC)

Uden tvivl det bedste Castlevania-spil jeg har spillet i mange år :-)

Jeg er vild med at borgen sammensættes tilfældigt i hvert spil, men at man alligevel føler at man gør fremskridt i sin udforskning af den for hvert forsøg. Det er genialt at spillet har "perma death", men at ens guld går i arv til efterfølgeren som så kan bruge det på opgraderinger der hjælper både ham selv og næste generation. På den måde bliver man stærkere og stærkere, selvom man starter forfra med en ny helt hver gang. Og så er det super morsomt at ens helt altid har et handicap. F.eks. dværg, ADHD, læsebesvær, nærsyn, nostalgi, dårlig endetarm og alt muligt andet - og alt har en inflydelse på hvordan helten spilles.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ChronoChronoSkrevet 05/08-13 14:18 
Godt initiativ med en tråd til spillet. Det er genialt - jeg spiller det stadig faktisk :-)

SPOILER-TEKST:
Når man har gennemført første gang kommer Heir+ mode hvor man spiller videre på højere sværhedsgrad, men med alle sine opgraderinger intakte. Det har jeg gennemført. Derefter kommer Legacy +2 som jeg er i gang med nu - endnu sværere!

Angående gamepad så spiller jeg med N64-gamepad. Men alle gamepads kan bruges. Det er bare min foretrukne :-)
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
NaieraNaieraSkrevet 05/08-13 14:23 
Det lyder godt, men pc = no go.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
SumezSumezSkrevet 05/08-13 14:47, rettet 05/08-13 14:48 
Er også lidt ked af at det er PC only - det er også overraskende krævende. Det kører af og til ret sløvt på min bærbare (mest når postprocessing filtre som sepia og grayscale mode kører (introen, og figurer med farveblindhed eller nostalgia)), og så oplever jeg et ret mærkbart input lag, som jeg dog kan vænne mig til. En stærkere PC vil utvivlsomt køre det bedre, men efter sigende skyldes mange af performance-problemerne dårlig kode, som f.eks. input-driveren der bliver queryet meget mere end nødvendigt.

Hvad mere er, er det åbenlyst designet til gamepad-brug, så uanset hvad bør man sætte sådan et til sin PC.
Man kan håbe på en konsolport på et tidspunkt. Det er lavet i XNA, så X360 burde i hvert fald være muligt.


Jeg glemmer dog ret hurtigt at det kører på PC når først jeg er i gang. Man kan virkelig tabe mange timer i det spil.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ChronoChronoSkrevet 05/08-13 16:08 
Steam + Big Screen = konsol :-)

Det kører perfekt hos mig, selvom mine PC er nogle år gammel efterhånden.

Men ja, de burde udgive det på en rigtig konsol. Det føles som et konsolspil.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
NaieraNaieraSkrevet 05/08-13 17:16 
Jeg troede faktisk at det var til DS/3DS...
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
HeroldHeroldSkrevet 05/08-13 19:06 
Sumez>
Spillet er en "Roguelite" (hvis det ikke allerede er en genrebetegnelse, tager jeg hermed patent på udtrykket ;)),

Fra spillets egen beskrivelse:

Rogue Legacy is a genealogical rogue-"LITE" where anyone can be a hero.

:D


Men ja, det er rigtigt godt - jeg eeelsker Roguelikes og selvom jeg ikke synes det kommer op på siden af Spelunky, FTL og Binding of Isaac, så er det stadig fedt.
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
ChronoChronoSkrevet 05/08-13 22:39 
Det minder nu også meget mere om Castlevania / Metroid end om de nævnte spil. Det er Metroidvania-genren man skal holde af for at holde af Rogue Legacy. Progression foregår lidt som i en roguelike, men jeg synes da at det er ret afgørende at man i høj grad bliver stærkere løbende efterhånden som man får samlet guld - man starter ikke helt forfra når man dør. Det føler man meget mere at man gør i Spelunky, FTL og Binding of Isaac - synes jeg. Det er i al fald derfor jeg nok kommer til at spille Rogue Legacy mere end de andre tre spil. Selvom jeg da nok skal spille lidt Spelunky igen om tre dage når det kommer på Steam :-)
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
HeroldHeroldSkrevet 05/08-13 22:41 
True - jeg synes nu ikke man starter forfra. I Isaac handler det jo meget om unlocks, og Spelunky om at nå et vist punkt. FTL er bare tarveligt - der får man kun bitre erfaringer med sig. :D
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
ChronoChronoSkrevet 05/08-13 22:49 
Sandt, det er bare som om at man i Rogue Legacy låser op for en ny lille opgradering efter hvert eneste spil. Det gør man ikke i de andre. Der er langt mellem nye rumskibe i FTL, og jeg er så ringe til Isaac at jeg aldrig har fået en eneste unlock tror jeg :-p
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
SumezSumezSkrevet 06/08-13 08:22 
Nu snakker vi så også om fire spil der er helt forskellige typer spil, de er kun sammenlignelige på den måde de benytter "roguelike"-inspirationen. Rogue Legacy er helt klart den mildeste af de fire, og er reelt ikke meget mere roguelike end Diablo, men jeg forestiller mig stadig at det vil tiltale fans af ovennævnte spil (FTL nok undtaget) i noget højere grad end fans af "metroidvania"-konceptet, som der reelt set ikke er noget af i spillet, selvom kortet selvfølgelig ligner det. Vi snakker nærmere de ældre Castlevania-spil her, med aner af lignende hårde action-platformers som Mega Man og Ghouls 'n' Ghosts.

Hvordan man kan foretrække Spelunky fremfor Rogue Legacy forstår jeg ikke. Jo, selvfølgelig hvis man er fan af den rå "afstraffelse" hvis man ikke når langt nok i spillet til at gøre en forskel, er der mere at komme efter der - men rent gameplaymæssigt, er RL så meget bedre designet. Ikke at det skal gøre Spelunky til skamme, for Rogue Legacy er bedre designet end rigtig mange spil.


Herold>
Fra spillets egen beskrivelse:

Rogue Legacy is a genealogical rogue-"LITE" where anyone can be a hero.

:D

Lol :D Jeg sværger jeg ikke har læst det før, men den er nok også lige til højrebenet.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
jaesjaesSkrevet 06/08-13 14:39, rettet 06/08-13 14:42 
Regner med at købe det, når der er lidt færre spil at trawle igennem på min spilliste. Kan godt lide, det kun er semi-random, da jeg mest er til spil, der er næsten 100% håndlavede og -designede. Men en vis grad af tilfældighed passer selvfølgelig godt sammen med permadeath.

Ganske vildt så mange roguelikes, og spil inspirerede af dem, der er udkommet de sidste par år. Også en oplagt genre for indies - der skulle nok bare lige hul på bylden, med spil som Spelunky og Dungeons of Dredmor, der viste vejen :) Tror jeg lige hurtigt kan tælle en 8-10 stykker, og der må yderligere være en del jeg ikke kender til.
HeroldHeroldSkrevet 06/08-13 15:32 
Sumez>
Hvordan man kan foretrække Spelunky fremfor Rogue Legacy forstår jeg ikke. Jo, selvfølgelig hvis man er fan af den rå "afstraffelse" hvis man ikke når langt nok i spillet til at gøre en forskel, er der mere at komme efter der - men rent gameplaymæssigt, er RL så meget bedre designet. Ikke at det skal gøre Spelunky til skamme, for Rogue Legacy er bedre designet end rigtig mange spil.

Jeg må indrømme at jeg ikke er helt enig, men jeg tror det er på dét niveau hvor det er personlig smag, så den danser jeg lidt udenom for nu :D

For mig er det ikke afstraffelsen, som jeg egentlig også synes er der i Rogue Legacy - selvfølgelig er der i langt højere grad instant rewards i RL, men Spelunky bygger heller ikke på unlocks i samme grad som RL gør. Det dragende for mig i Spelunky er at det er bitesized og ever changing i sit tilfældighed. Det er ikke så meget dét at man har fået noget nyt, når man er nået lidt langt, men nærmere udforskningen der gør det for mig. Dér synes jeg at Spelunky og Isaac er bedre, men RL har også et mindre spektrum og derfor en langt mere overskuelig cyklus IMO.

I RL føler jeg dog også at man kan male sig selv op i et hjørne, så langt som jeg har spillet indtil videre (et par timers tid). Man skal helst bruge sit guld fornuftigt, da priserne hele tiden stiger og at man skal smide restguld efter det der røvhul i døren synes jeg er lidt tarveligt. :(
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
SumezSumezSkrevet 07/08-13 08:34, rettet 07/08-13 08:35 
Tricket er jo bare ikke at have noget restguld. :)
Netop i og med at priserne hele tiden stiger på det du køber levels i, bliver man opfordret (og tit tvunget) til at sprede sine point ud, og tage noget af det der er billigst. Man har også hele tiden adgang til de samme områder, inkl. starten af slottet, så de penge man kunne optjene og bruge på point før, kan man også senere.

En ting der virkelig undrer mig er en gut der skrev at han netop havde fanget sig selv i sådan en fælde ved at starte New Game+ uden at grinde ordenligt først. Det giver slet ingen mening, for selvom sværhedsgraden er højere i NG+, er den stadig lavere end den er i de sidste par områder (tårnet og grotterne) i normalt spil, og f.eks. med en den Barbarian som jeg klarede slutbossen med, nåede jeg at cleare hele startområdet OG den første boss på NG+, før hun døde. Og her får man kun endnu flere penge, så hvad du tjener skaleres hele tiden sammen med priserne.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ChronoChronoSkrevet 07/08-13 09:57 
Måske han mente New Game +3 - pt. tør jeg ikke gå videre til +4 før jeg har grindet lidt mere på +3. Det er blevet ret svært nu.

I går klarede jeg alle fire bosser i omvendt rækkefølge på +2 - meget sjovt lille forsøg. Ikke så svært igen faktisk. To af dem klarede jeg tilmed med den samme figur - en Archmage med Timestop. Stoppede bare tiden og slog løs - virker perfekt når man har meget mana.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
HeroldHeroldSkrevet 07/08-13 10:22 
Sumez: Mine priser stiger så vidt jeg har opfanget i det hele, ikke kun i det jeg køber? Hver eneste gang jeg køber noget, stiger den minimumsmængde af guld jeg skal have til rådighed, for at det ikke er spildt - eller gør jeg noget forkert?
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
ChronoChronoSkrevet 07/08-13 10:23 
Nej, det er netop sådan det fungerer. Men stadig betyder det jo, at du som Sumez skriver derfor oftere bliver nødt til at opgradere nogle af de lidt billigere ting. F.eks. mana.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
HeroldHeroldSkrevet 07/08-13 10:36 
Ja, men så stiger priserne jo ikke på det man køber i levels i, men over hele linien. Hvis jeg har guld der kan bruges, så bruger jeg det selvfølgelig, men barren bliver hurtigt sat ret højt - det er en mekanik jeg synes der er mere ubarmhjertig end i de andre roguelikes, fordi du tvinges til at nulstille din fremgang hvis du ikke er god nok.
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
SumezSumezSkrevet 07/08-13 10:42, rettet 07/08-13 10:42 
Herold>
Sumez: Mine priser stiger så vidt jeg har opfanget i det hele, ikke kun i det jeg køber? Hver eneste gang jeg køber noget, stiger den minimumsmængde af guld jeg skal have til rådighed, for at det ikke er spildt - eller gør jeg noget forkert?

Okay, jeg er i NG+, level 110 eller deromkring, og jeg har overhovedet ikke bemærket priserne stige i de ting jeg ikke køber (med undtagelse af runer, hvor prisen er ens for alle runer, men stiger hele tiden)! Priserne stiger i hvert fald noget hurtigere i de ting du køber, end dem du ikke køber.
Hver gang jeg køber en ting, dyr eller billig, er de billige stadig billige, så måske bemærker man det kun i starten, når 100 guld virker som en lidt større forøgelse end noget man optjener for hver tredje fjende man slår ihjel. :)

Jeg kan i hvert fald godt garantere at det ikke er muligt at male sig op i et hjørne. Men I starten af spillet vil jeg anbefale at holde dig til barbarian klassen, da den lever noget længere end de andre, og så fokusere på point i attack damage og health (hvis det ikke var indlysende :P), så de andre klasser kommer up to par. Men når du har råd til det, så brug penge på de skills der udvider skill-træet, nogle meget grundlæggende skills (som f.eks. defense) kommer først relativt sent. Jeg kan ikke forestille mig at det på nogen måder er muligt at "male sig op i et hjørne".

Som spillets indbyggede hints også siger, er det iøvrigt noget mere cost effective at forøge de stats du mangler via equipment end via levels, så hvis du har mulighed for det, bør du naturligvis gå efter det. Sørg også for at få mindst én vault og en dash rune så tidligt som muligt (så tag fairy chests seriøst, og smid alt hvad du har i hænderne når du ser en, eller brug arkitekten for ekstra forsøg med en figur der er bedre udstyret til udfordringen), det er nærmest essentielt for fornuftig overlevelse,
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
HeroldHeroldSkrevet 07/08-13 10:43 
Tjek - det giver sikkert bedre mening, når man er nået så langt (det er jeg ikke) :D
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
SumezSumezSkrevet 07/08-13 11:10 
Man når hurtigt så langt, når det er så svært at stoppe :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
HeroldHeroldSkrevet 07/08-13 11:39 
Det er også derfor jeg har 200+ timer i Binding of Isaac. :D

(Dét og så fordi der ikke er delt progress mellem Mac og Pc, og min gamle mac døde med mine saves, etc etc.)
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
ChronoChronoSkrevet 10/08-13 15:15 
Nu har jeg brugt 50 timer i Rogue Legacy, og der er nu ikke mere at bruge guld på. Jeg har alle stat upgrades, alt udstyr og alle runer. Jeg har lige banket slutbossen på New Game +5 med en Spelunker. Nu er der ikke andet at lave, end at gennemføre igen og igen for at gøre spillet sværere og sværere.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
SumezSumezSkrevet 10/08-13 21:15 
Damn, New Game +5? Bliver de hurtigere og hurtigere at spille.. og så med en spelunker? Er der nogen fordel i at bruge det? Hvordan ser man iøvrigt hvor længe man har brugt?

Og finder man stadig penge i kisterne når man har opgraderet alt - bliver stat boost-præmierne evt. hyppigere?

Det var mange spørgsmålstegn...
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ChronoChronoSkrevet 10/08-13 21:32 
Det er nok blevet lidt hurtigere for hver gang, fordi jeg er blevet lidt bedre til at finde bosserne. At jeg klarede det med en Spelunker var bare for sjov - de er jo ret svage, og kun gode til at tjene guld med. Der står tid efter rulleteksterne.

Der er stadig guld i kisterne selvom man ikke kan bruge det. Det lader til at spillet bare kører videre efter den sædvanlige algoritme - der er ikke noget nyt eller uventet sket ved at købe alt. Jeg fik ikke engang en Steam-achivement.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
jaesjaesSkrevet 25/09-13 13:32 
50% rabat på GOG de næste 22 timers tid:
http://www.gog.com/news/indie_gem_promo_rogue_legacy
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig