X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Lyd og nabo


Svar
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 01/07-12 02:56, rettet 01/07-12 03:01 
Jeg skal flytte om en måneds tid. Den nye lejlighed ligger i stuen og jeg er så heldig kun at have én nabo. Hvordan skal jeg placere mine højttalere for at genere naboen mindst muligt?
Lyd og nabo

Ved A står højttalerne opad væggen til naboen, men lyden spiller væk fra. Ved B står de længst muligt væk, men lyden spiller imod naboen. Jeg har bestilt spikes til mine gulvhøjttalere og de burde hjælpe en del på bassen.
Jeg har en lille subwoofer også, men den bruger jeg ikke så tit og den spiller sjældent overdrevet højt. Men måske man alligevel skulle overveje spikes til den også?

Hvad vil være bedst A eller B? Evt andre forslag til at dæmpe lyden yderligere (uden at væggen skal dækkes til i gips og filt) ville også være rart.

Jeg naturligvis ikke idiot og har ikke tænkt mig at spille musik for fuld styrke kl 3 om natten. Men jeg kan godt lide at høre musik ved en rimelig lydstyrke om eftermiddagen/tidlig aften. Jeg vil nødig genere nogen, men jeg håber heller ikke jeg behøver lægge mine vaner alt for meget om :)

EDIT: Der skal surround-højttalere op på den modsatte væg (5.1). Jeg hører dog kun musik i Stereo, så surround er kun til nyere spil og film.
Spiller nu: Phantasy Star IV
DarkbeatDarkbeatSkrevet 01/07-12 06:20 
Man kan købe nogen diskrete flade lydisolerende plader. Jeg ved ikke helt hvor gode de er, men jeg ved det findes så det er måske noget man kan finde på nettet?
GreaseballGreaseballSkrevet 01/07-12 13:57 
Skal så også siges at vægge er tykkere i stuen på mange bygninger og tyndere jo højere du kommer.
Du kan evt. spørger din nabo om hvor meget han/hun kunne hører fra den forrige lejer og hvordan de generelt har det med lyden i bygningen.
Zzap!Zzap!Skrevet 01/07-12 19:09 
For det første prøv alligevel at lægge dine vaner om, specielt hvis det er en ældre ejendom fra dengang folk havde ordentlige manerer og mindre stereoanlæg (80% af alle lejligheder i Danmark).
Hvis du har ordentlige højtalere, behøver du ikke at spille meget mere end almindeligt tale niveau (60 - 70 dB) for at få langt de fleste detaljer med i det meste musik. Ellers så tag hovedtelefoner på, hvis du har brug for at få blæst hjernen ud.

Dét der trænger mest igennem er bassen, så lad være med at bruge en sub. Den koncentrerer al bassen på eet punkt, og omsætter også meget af energien til mekaniske vibrationer i fladen den står på.
Hvis du absolut skal bruge en sub, så sæt den på en betonflise som igen står oven på en lille gummiring til f.eks. en trillebør. Det skulle eliminere mekanisk overførte vibrationer. Og så skru så meget ned for den som muligt.

Det bedste i en lejlighed (jeg går ud fra at vi taler relativt små rum) er højtalere der kan klare hele frekvensspektret selv, uden en sub.
Det giver langt bedre kvalitet af bassen (bedre sammenhæng med mellemtone, skarphed og udligning af roommodes i de laveste registre), og du ungår den svampede, dovne, brian-bas mange subs har en tendens til.
Husk, hellere lidt bas der er god end meget der dårlig. Med andre ord, du vil savne mere bas mindre, hvis den er af bedre kvalitet.

Den bedste måde at placere højtalerne, og isolere dem fra flader de kan bringe i vibrationer, alt afhængig af deres højde og drøjde, er at hænge dem i snore, eller stille dem på noget blødt som tykke gummifødder (eller endnu bedre, som med subben ovenfor sætte dem på noget tungt og hårdt oven på noget blødt.

For at få ekstra bas uden mekaniske vibrationer, kan du evt. udnytte horneffekten i hjørnerne og placere din højtalere dér. Der skal nok eksperimenteres lidt i det tilfælde, men noget af det vigtigste for at en højtaler kan yde sit bedste er jo netop placering.
En god højtaler dårligt placeret, kan sagtens lyde dårligere end en middelmådig højtaler placeret rigtig godt.
Born to kill space
jaesjaesSkrevet 01/07-12 20:40, rettet 02/07-12 01:59 
Husk at diskanten skal være i ørehøjde, og den bedste lytteposition er, når du og højttalerne tilsammen danner en ligebenet trekant (så de to vinkler mod væggen er lige store, og de to sider hen mod dig er lige lange). Gode lytteforhold = bedre og mere klar lyd, og det gør vel, at man er mindre tilbøjelig til at spille (for) højt. Så kan nok betale sig for dig at bruge lidt tid og penge på dette.

Hvis der opstår ekko eller andet stads, kan det afhjælpes ved fx at bryde nogle af rummets flader og/eller sætte noget dæmpende på lofter, gulve eller vægge (kommer an på fladerne og det de er lavet af).

Men det kan jo også tage overhånd, og den øvrige indretning skal jo heller ikke lide for meget under alt muligt grimt gøgl :)

EDIT: Som jeg nævner længere nede, er det meste omkring højttalernes placering tommelfingerregler.
EDIT 2: Mener ligebenet trekant :)
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 02/07-12 00:35, rettet 02/07-12 00:36 
Tak for hjælpen indtil videre :) Ingen der tør svare på om A eller B vil være den bedste placering?

Zzap!>
Det bedste i en lejlighed (jeg går ud fra at vi taler relativt små rum) er højtalere der kan klare hele frekvensspektret selv, uden en sub.
Det giver langt bedre kvalitet af bassen (bedre sammenhæng med mellemtone, skarphed og udligning af roommodes i de laveste registre), og du ungår den svampede, dovne, brian-bas mange subs har en tendens til.
Husk, hellere lidt bas der er god end meget der dårlig. Med andre ord, du vil savne mere bas mindre, hvis den er af bedre kvalitet.

Den bedste måde at placere højtalerne, og isolere dem fra flader de kan bringe i vibrationer, alt afhængig af deres højde og drøjde, er at hænge dem i snore, eller stille dem på noget blødt som tykke gummifødder (eller endnu bedre, som med subben ovenfor sætte dem på noget tungt og hårdt oven på noget blødt.

Jeg tager klarhed og god lyd over Brian-bas hver dag, så det er ikke fordi jeg har skruet uhørt op for bassen. Høj bas siger mig ingenting, men omvendt vil jeg meget nødig skure ned for den da det bare vil fratage nogle detaljer fra lyden.

Mine højttalere er ganske fine og selvom de kun har en 8" bas kan de sagtens klare alt det bashalløj jeg behøver til min musik og film. Så jeg har faktisk overvejet at tage min subwoofer fra flere gange da den virker lidt unødvendig, jeg bruger den heller aldrig til musik.
Højttalerne er vejer 27kg/stk så jeg tror ikke de skal hænges op i snore ;)

http://www.hifi-wiki.de/index.php/JBL_L_80
Spiller nu: Phantasy Star IV
jaesjaesSkrevet 02/07-12 01:27 
I øvrigt er det meste omkring højttalernes placering tommelfingerregler - fx er enkelte højttalere bygget til at pege lige ud i stedet for at blive vinklet, og en højttaler kan godt lyde fint hængt op (men skal normalt vinkles mod lyttepositionen). Men det meste er jo også nemt lige at teste uden at hive værktøj frem osv. :)
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 02/07-12 01:49 
Lige nu står de vinkelret da det er pænere. Men med alt det andet ragelse jeg har stående burde jeg virkelig ikke gå op i den slags :D Jeg kan prøve at vinkle dem mod lyttepositionen når jeg er flyttet. Det kan ikke svare sig at eksperimentere med nu :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
SumezSumezSkrevet 02/07-12 08:52, rettet 02/07-12 08:52 
Mht. A og B, så afhænger det nok meget af forholdene og hvordan du spiller, og hvordan højttalerne er lavet.
De høje frekvenser er mere "retningsbestemte", og forsvinder når du står bag højttalerne, men normalt er en betonvæg ligeså god til at blokere dem. Hvis du skruer vildt op for bassen, er det nok en god idé at placere højttalerne (eller i hvert fald subben) så langt væk fra naboen som muligt.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 02/07-12 11:24 
Ja det er præcis det der gør det svært at finde ud af :) Jeg hælder selv mest til B pga bassen.
Spiller nu: Phantasy Star IV
Zzap!Zzap!Skrevet 02/07-12 11:58 
Tror også at B vil være det bedste, om ikke for andet så på grund af eventuelle vibrationer.

Hvis du har 8 enheder og et rum der ikke er kæmpestort så vil jeg mene at det er mere end rigeligt. Du kan sagtens have vænnet dig til at høre på overdrevet bas og regner nu ubevist dét for det normale.
Lydkvalitet har i høj grad at gøre med hvad vi er vant til. Hvis du laver en ny opstilling så giv den et par dage eller mere så dine ører kan vænne sig til den.
Born to kill space
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig