X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

En hyldest til DS og skjulte perler


Svar
SumezSumezSkrevet 18/06-12 11:55 
Nu hvor DS'en efterhånden er ved at blive udfaset, er det måske på tide (og måske også lige sent nok) at kigge lidt tilbage på et faktisk utroligt imponerende spilbibliotek. Med syv år at leve i, er det næsten dobbelt så lang tid som Game Boy Advance havde, og mere end de fleste konsoller.

Fra at have et tvivlsomt udvalgt, hvor en port af et N64-spil, nu med tvivlsom styring, og gimm... Se hele indlægget
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
52 emne(r).
1 2 > »

Svar
SumezSumezSkrevet 18/06-12 11:55 
Nu hvor DS'en efterhånden er ved at blive udfaset, er det måske på tide (og måske også lige sent nok) at kigge lidt tilbage på et faktisk utroligt imponerende spilbibliotek. Med syv år at leve i, er det næsten dobbelt så lang tid som Game Boy Advance havde, og mere end de fleste konsoller.

Fra at have et tvivlsomt udvalgt, hvor en port af et N64-spil, nu med tvivlsom styring, og gimmick-titler som Feel the Magic XY/XX og Pac 'n Roll som det bedste forsøg på at finde "gode spil", har DS'en gennem årene, meget imod mine forventninger, formået at oparbejde en imponerende guldgrubbe af et spilbibliotek. DS'en er ikke bare "en ny Gameboy", men sin helt egen blanding af genrer fra alle generationer.


På trods af at man kan klandre Nintendo for den ene forseelse og mangel efter den anden (der har ført til en hel del revisioner), er en del af charmen ved DS'en måske netop det forholdsvist primitive hardware i en tid, hvor der på "de store konsoller" nærmest kun har været plads til AAA-titler. Det har givet plads til langt flere "skæve" titler, indie-spil og billigere produktioner, udgiverne tør investere penge i uden at løbe den samme risiko de ville opleve ved et spil der kræver en armé af animatorer og udviklingshold.
Men samtidig har systemets ekstremt høje popularitet i Japan også betydet et stort fokus på at udvikle mange og rigtig gode spil, i stedet for blot håndholdte discountudgaver af store franchises.
Det betyder flere unikke oplevelser, flere spil i genrer man ellers har betragtet som udryddet, og generelt et spændende spilunivers man nemt har tilbøjelighed til at undervurdere.
Jeg synes det er spændende at se tilbage på DS'en og opdage titler man ikke lige havde fanget i første omgang, måske fordi de er gået under radaren, ikke har fået en europæisk udgivelse, eller tilhører en genre man måske ikke lige er særlig opmærksom på.


I stedet for blot at namedroppe en liste over spiltitler som vi plejer, synes jeg folk bør præsentere ét spil ad gangen med screenshots, links osv. og skrive lidt om det. Jeg har en hel liste over spil der har vækket min interesse, og det er kun få af dem jeg faktisk har spillet. Regner med at droppe dem én ad gangen. :) Det er ikke alle der er lige "oversete" eller "niche", men hvis de er med er det fordi jeg synes de er unikke nok til at fortjene ekstra opmærksomhed, udover de sædvanlige "cookie cutter" spil.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
SumezSumezSkrevet 18/06-12 11:56 
En lille liste over spil, jeg gerne så folk skrive noget om herinde, da jeg ikke selv har spillet dem (eller kun kort), men ved at andre har:
SPOILER-TEKST:
Henry Hatsworth in the Puzzling Adventure
The Legendary Starfy
Solatorobo - Red The Hunter
Lunar Knights (Boktai DS)
Infinite Space
Ghost Trick
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
3of193of19Skrevet 18/06-12 13:45 
Ghost Trick er også ude til iOs. Synes dog at save systemet er lidt uforudsigeligt (når man bakker ud af spillet og åbner en anden app).

Kort om Ghost Trick
SumezSumezSkrevet 18/06-12 13:58, rettet 18/06-12 14:00 
Jeg følger selv op med:

Mystery Dungeon: Shiren the Wanderer

En hyldest til DS og skjulte perler
DS-spillet for folk der dyrker klassiske roguelikes.
Der er nok nogle stykker herinde der er bekendt med Mystery Dungeon-serien. Shiren The Wanderer findes ikke blot på Wii, men også på Game Boy, N64 og Super Famicom. Udviklerne Chunsoft står iøvrigt bag flere af de klassiske Dragon Quest-spil (1'eren t.o.m 5'eren), og 999 til DS (som vist også fortjener en plads i denne tråd), samt en række Pokémon-relaterede spil, bygget over netop konceptet fra Mystery Dungeon-serien, der faktisk startede som et Dragon Quest spinoff.
Serien har tidligere været udgivet i vesten i inkarnationerne Torneko: The Last Hope og Chocobo's Dungeon til PS1.
Shiren The Wanderer til DS er så vidt jeg kan læse mig til en remake af Game Boy-spillet, selvom det grafisk mere ligner 2'eren til SFC.

En hyldest til DS og skjulte perler

Stilen er klassisk Roguelike med stort R. Det er et spil hvor man i stor grad er afhængig af hver eneste resource man kan opsnappe, og er nødt til at grinde hver eneste EXP man kan, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at overleve, hvilket man formentlig ikke gør alligevel. Kodeordene er planlægning og strategi. Og en rigtig stor portion held.
Det er også et af de hårdere roguelikes, jeg har prøvet. Måske i virkeligheden blot fordi spillet giver udtryk for at der virkelig er noget at kæmpe sig frem efter, og en slutning på spillet, og ikke bare et spørgsmål om at kæmpe sig så langt ned som muligt for at se hvor højt man kan "score".

Det gør brug af nogle sjove idéer hvor man bl.a. kan få sendt udstyr op til et lagerhus, så man kan samle det op næste gang man spiller, og endvidere opgradere disse når man så er i byen, før man begiver sig ned i grotten, så man har mulighed for at stå lidt bedre end forrige gang, og så er der en funktion der tillader andre spillere at hjælpe en med at genoplive sin figur, enten via DS'ens online-egenskaber, eller en kode man poster online.
Mulighederne for at udnytte dette er dog stærkt begrænset, og helt generelt er spillet noget mere hardcore end det som udgangspunkt giver udtryk for. Jeg må indrømme at det nok også er for hardcore for mig, men om ikke andet et spændende bekendtskab, med nogle sjove idéer og en smule nytænkning indenfor en ellers enormt konservativ genre.
En anbefaling værd hvis man er til den slags spil, men ellers bør man nok gemme sine penge til et af de andre spændende spil, der findes på DS'en. Jeg overvejer dog at investere i et af de Pokémon-tematiserede Mystery Dungeon-spil, da de må formodes at være mere "børnevenlige". Er der nogen der har prøvet dem?
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Bede-xBede-xSkrevet 18/06-12 14:50, rettet 18/06-12 15:05 
Nu vi er ved roguelikes og spil der kun er for genre interesserede, vil jeg godt nævne:

Orcs & Elves

En hyldest til DS og skjulte perler

Det ligner en klassisk første persons dungeon crawler med grid baseret bevægelse og spiller som en typisk roguelike, hvor alting holder pause indtil man selv vælger at gøre noget, hvorefter andre væsener i verdenen også bevæger sig. Kørte oprindeligt på en modificeret udgave af Doom rollespillets motor og var til mobiltelefoner, inden der kom en opgraderet udgave til DS. Bortset fra at alt interaktion med andre karakterer i verdenen forgår gennem en levende stav(som næsten er en karakter i sig selv), da man ikke selv kan snakke deres sprog, er der ikke rigtig noget som får spillet til at skille sig ud.

En hyldest til DS og skjulte perler

For genrefans er der dog tale om solid underholdning efter gammeldags opskrift.

Er der iøvrigt nogen som har prøvet det sværd & trolddom spil som er udgivet til DS? Det kunne jeg godt tænke mig nogle impressions af:

Fighting Fantasy: The Warlock Of Firetop Mountain

En hyldest til DS og skjulte perler

Gaf har forresten haft nogle tråde om samme emne og det er måske værd at søge inspiration der også:

http://www.neogaf.com/forum/showthread.php?t=357638

Sumez>
DS'en er ikke bare "en ny Gameboy", men sin helt egen blanding af genrer fra alle generationer.

Noget af det der også gør det til så spændende en platform at samle til, er hvor unik den er. Der har selvfølgelig været mange spil som er bundet til det hardware, som de er produceret til, men når hardwaren begynder at skille sig ud fra det der er i sam- og eftertiden, er der en chance for, at de spil der kommer kun vil kunne opleves "rigtigt" på det pågældende stykke hardware. DS kan godt blive træls at emulere.

Og så er det selvfølgelig fedt at der har været så meget plads til 2D retail spil på formatet. Noget af det der bekymrer mig mest omkring 3DS og PS Vita, er tanken om at deres mere avancerede hardware kan flytte fokus mere væk fra 2D spillene.

Nå ja, der er jo altid downloadspil.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
SumezSumezSkrevet 18/06-12 15:45, rettet 18/06-12 15:46 
Både Orcs & Elves og Fighting Fantasy var faktisk på min liste, men fedt at du tog den. Orcs & Elves kan købes vildt billigt på Amazon.co.uk, så jeg har allerede et eksemplar på vej til mig i posten (der, hvis jeg er heldig, er landet i dag).

Sjovt fact, spillet er udviklet af John Carmack selv, og udgivet af EA, som nok det eneste spil på min liste. :)
Som udvidet druk-regel kan man tage en tår hver gang der nævnes et spil i denne tråd der er udgivet af enten Atlus eller Aksys (i USA). En EA-udgivelse må være et eller andet grusumt shot. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
PapandPapandSkrevet 18/06-12 16:12 
Henry Hatsworth in the Puzzling Adventure er også udgivet af EA, så du må hellere til at finde den grusomme flaske frem. ;)
Spiller nu: Mass Effect 2, Star Wars: The Old Repu..., League Of Legends
Bede-xBede-xSkrevet 18/06-12 16:15, rettet 18/06-12 16:22 
Sumez>
En EA-udgivelse må være et eller andet grusumt shot. :)

Øh, du er klar over hvem der publisher Orcs & Elves, ikke?

EDIT: Og jeg kan se, at du er klar over, hvem der udgiver spillet. Det overså jeg lige af en eller anden grund, så bare ignorer min kommentar ;)
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
scavengerscavengerSkrevet 18/06-12 17:48 
Jeg synes Boulder Dash: Rocks!, selvom den er temmelig faceliftet, stadig har givet mig mange timers god underholdning. Derudover har både Nanostray, både 1 og 2, holdt mig fanget og også Overlord Minions er en glimrende håndholdt udgave af Overlord spillene.

På børne-siden (der måske ofte bliver overset af de "voksne" spillere) er Flunkerne-serien noget mine egne knægte har rå-spillet.
Nemo me impune lacessit
SumezSumezSkrevet 18/06-12 18:00 
Papand>
Henry Hatsworth in the Puzzling Adventure er også udgivet af EA, så du må hellere til at finde den grusomme flaske frem. ;)

:D
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ChronoSousaChronoSousaSkrevet 18/06-12 18:04 
Elsker man chrono trigger og andre SNES RPG så skal i prøve Black sigil til DS
De har også sagt at deres ide til spillet kom fra chrono trigger... og det kan ses..

http://www.youtube.com/watch?v=awK39HLavts
Spiller nu: Plumbers Don't Wear Ties
SumezSumezSkrevet 18/06-12 18:24 
Ja hold da op, grafikken ser nærmest ud til at være rippet direkte fra både CT og FF6, har slet ikke hørt om det. Har du selv spillet det færdigt?

En hyldest til DS og skjulte perler

En hyldest til DS og skjulte perler
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
RJKRJKSkrevet 18/06-12 18:27 
Du husker dårligt, mener du :)

Link...
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
SumezSumezSkrevet 18/06-12 18:28 
Det er jo heller ikke noget nyt :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
ChronoSousaChronoSousaSkrevet 18/06-12 19:14 
Er kun 2-3 timer i det... Men spillet ta' mig langt tilbage i tiden :D
Spiller nu: Plumbers Don't Wear Ties
ChronoSousaChronoSousaSkrevet 18/06-12 19:17 
lille hint.... Dette spil bliver dyrt om nogle år.... ikke mange snakker om det...

Så køb det nu.. mens i kan, spillet er begyndt at blive dyrt
Spiller nu: Plumbers Don't Wear Ties
RJKRJKSkrevet 18/06-12 19:36 
Jeg er ret sikker på at jeg har spillet flere DS-spil end nogen anden platform i denne generation - der er mange spil i genrer/stile der tiltaler mig, og det er ofte nemmere at begynde med et nyt spil, end til andre platforme. Jeg synes dog også der er meget skrammel, og langt mellem de helt fantastiske spil til DS (som jeg kun vil regne TWEWY og et par Castlevania-spil til). Personligt er jeg også enormt glad for Phoenix Wright-spillene og i mindre grad Professor Layton, men de er vel ikke "skjulte".

Hvis jeg ellers skal fremhæve noget jeg personligt har været overrasket over, så er det Luminous Arc-spillene. Det er ret meget lige ud af landevejen humoristisk japansk SRPG - Disgaea Light om man vil. Men det er generelt vellavet, det er sjovt og det fungerer perfekt som håndholdt spil.

En hyldest til DS og skjulte perler En hyldest til DS og skjulte perler

Det er selvfølgelig mest for genrefans, og slet ikke musts som Disgaea, men absolut værd at tage med. De to første spil er udkommet herhjemme (Rising Star :)), er generelt ikke ret dyre og 2'eren er kun i en "special edition" med soundtrack. Det tredje spil blev aldrig oversat til engelsk, desværre.

En hyldest til DS og skjulte perler En hyldest til DS og skjulte perler

Så kan man betragte det som positivt eller negativt, men især 2'eren er meget sexfikseret. For mit vedkommende gik det flere gange over grænsen fra at være sjovt til at være upassende. Der er jo en stor kulturforskel til Japan på det område, og det er ikke fordi jeg prøver at blæse det ud af proportioner Bergsala-style, men det er ret lolita-agtigt. Åbenbart ligner 100 år gamle hekse til forveksling piger på 12 år og opfører sig som hormonforstyrrede teenagere...
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
NaieraNaieraSkrevet 18/06-12 21:43 
Fårk, jeg glemte sgu at købe Black Sigil. Nu koster det temmelig meget, i forhold til hvad jeg normalt betaler for de her RPG'er.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
BeanoBeanoSkrevet 18/06-12 21:44 
Kommer den ikke i EU?
ChronoSousaChronoSousaSkrevet 18/06-12 22:05 
nej US only
Spiller nu: Plumbers Don't Wear Ties
BeanoBeanoSkrevet 18/06-12 22:24 
Wiki siden siger bare at det vil blive oversat til udgivelse i Japan og Europa. Men trods alt længe siden det udkom i US så kan være de planer er syltet.
SumezSumezSkrevet 24/06-12 23:19, rettet 24/06-12 23:30 
Eftersom vi kommer til at komme ind på en flere titler i "dungeon crawler"-familien, kan vi ligeså godt tage Etrian Odyssey-spillene nu, da det er de spil, jeg kommer til at holde mange andre titler op imod:

En hyldest til DS og skjulte perler

Jeg vil ikke skrive for meget om dem (ups), da vi allerede har en tråd om dem herinde, og jeg har kommenteret på dem en del allerede, men det ville være synd at forbigå dem her, da de virkelig har fanget mig.
Man bør ikke lade sig afskrække af kommentarer omkring spillets langsomme tempo og repetation, eller de relativt lave vurderinger herinde. Spillet har fået overvejende positive anmeldelser i spilpressen, men aldrig overvældende, det helt store "men" der går igen alle steder er at spillene ikke er for alle, men er man til old school dungeon crawling, grinding og turbaserede kampe, så er det i den grad her det sner.

Der er ingen historie-sammenhæng mellem de tre spil, men anbefalingerne flere steder går på at starte med 1'eren, ikke fordi det er det bedste, men fordi at de små tiltag og forbedringer i efterfølgerne gør 1'eren lidt tungere at give sig i kast med hvis man har spillet dem forinden, hvilket jeg godt kan forestille mig.
Om ikke andet må top-argumentet være at 1'eren er udgivet i Europa kan fås for en slik, mens de andre skal importeres gennem toldfar fra den anden side af atlanten.
Det er også rigtigt at de første 5 niveauer i spillet er ret træge, og jeg var virkelig tæt på at lægge spillet fra mig, men det er jeg glad for at jeg ikke gjorde. Man skal lige forbi den første boss, og så begynder spillet efterhånden at få mere og mere kød på, omend stadig med små skridt ad gangen.
Jo længere ned i labyrinten man kommer jo mere alsidighed og kreativitet udviser leveldesignet, og flere muligheder og veje åbner sig, sammen med flere FOEs (superstærke fjender der jager dig gennem labyrinten) og ekstra-bosser.
Det er et spil der bliver ved med at overraske, måske fordi at det er baseret på et bevidst low-tech design, hvilket medfører at der ikke skal meget til for at udvikle sig uventet.

Udover grinding efter nye skills, bedre udstyr og flere penge, er det også et spil hvor hovedfokuset hedder udforskning. At man selv skal tegne kortet på touchskærmen er en langt bedre idé end det lyder. Spillet automapper selv de felter man har gået på, men uden spilleren til at nedfælde hvor væggene og andre interesseområder findes, er kortet ikke meget værd. Det er altid spændende at se hvordan næste niveau tager sig ud, og det føles bare bedre når man selv har nedfældet kortet over et helt område.

En hyldest til DS og skjulte perler

3'eren som jeg er i gang med nu (da det ankom dagen før 2'eren) er, indrømmet, en noget mere lettilgængelig størrelse. Ikke fordi sværhedsgraden er sønderligt lavere (første boss tog næsten modet fra mig da jeg mødte den første, men det føltes til gengæld tilsvarende godt at få den ned med nakken), men områdernes visuelle design er klart mere alsidigt, flere genveje betyder at den mængde backtracking man er nødsaget til indtil man får råd til warp-items i stor stil er langt mindre anmasende, og så er der kortere mellem skiftende i stratums. Produktionsværdien er generelt et lille skridt højere end 1'eren (men så heller ikke mere end af fjenderne stadig ikke er animerede :))
Derudover har de også tilføjet muligheden for at tage pauser fra labyrinten, hvor man kan sejle rundt i sit skib og opdage nye søveje, fange fisk og endnu engang lege kartograf og nedfælde hvor alle de forskellige øer og rev befinder sig.
Hver gang man opdager en ny søvej, åbnes der også op for en ny minibosskamp, der kan tages enten med AI-kammerater eller co-op via Wi-fi.


Hvis man er interesseret i konsol/pc-"RPG'er" som de tog sig ud i gamle dage, hvor det ikke handlede om at trykke "A" gennem en lang historie, men om at samle EXP og udstyr indtil man kan besejre den næste boss, så er der generelt mange muligheder på DS'en, men efter min mening er Etrian Odyssey et virkelig godt sted at starte.

PS: Én tår af Atlus-glasset.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
RJKRJKSkrevet 25/06-12 00:13, rettet 25/06-12 00:13 
Mener du virkelig, at spillet henvender sig til og vil underholde alle, uanset genrepræferencer?
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
SumezSumezSkrevet 25/06-12 00:17 
Nej, så havde jeg vel ikke skrevet det stik modsatte?
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Alf81Alf81Skrevet 25/06-12 00:38 
Jeg vil gerne lige slå et slag for Mega Man ZX og Mega Man ZX Advent. Det er mig en gåde at de ikke er blevet nævnt oftere herinde, inklusiv af mig selv :/ Man kan vel nærmest kalde det Capcoms svar på Castlevania(?) De er både vanvittigt flotte og så har de den typiske Capcom styring, hvor alt er super tight og overladt til spillerens evner. De er, uden den mindste tvivl, på min personlige top-10 over bedste NDS titler.
Ting om dét og pis.
SumezSumezSkrevet 25/06-12 00:45 
Har endnu ikke prøvet Advent, er det ligeså godt som det første ZX? Jeg var virkelig positivt overrasket over ZX, det var meget af det jeg havde håbet på at Mega Man Zero-spillene ville være (Capcoms Castlevania :)). Så vidt jeg husker er det en tand i den lette ende, især for et Mega Man spil, men ikke nok til at ødelægge spillet, helt klart et godt spil.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Alf81Alf81Skrevet 25/06-12 00:50, rettet 25/06-12 00:53 
Faktisk vil jeg sige at Advent, lige har fået et nyk opad på alle tangenter. Fra grafik til sværhedsgrad.

EDIT:

Kan egentlig ikke heeelt sige om Advent har højere sværhedsgrad eller ej, for har spillet dem begge, på forskellige sværhedsgrader, så blander nok lidt det hele lidt sammen.
Ting om dét og pis.
SumezSumezSkrevet 25/06-12 00:56, rettet 25/06-12 00:57 
Grafikken trækker generelt behageligt meget på Mega Man X-serien:
En hyldest til DS og skjulte perler
Kan også se på min vurdering fra dengang at jeg åbenbart alligevel har været tilfreds med sværhedsgraden, og bosskampene (hvilket var et af Zero-seriens svagheder)

Capcom måtte gerne satse noget mere på den serie, det er, hvad, 5 år siden der er sket noget? Castlevania har også ligget helt dødt siden Order of Ecclesia, medmindre man medregner Konamis spanske outsourcingeventyr.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Alf81Alf81Skrevet 25/06-12 01:10 
Helt enig!

Mht. Castlevania, havde de fat i noget helt rigtigt med OoE. Virkelig godt Castlevania-spil.
Ting om dét og pis.
DarkbeatDarkbeatSkrevet 25/06-12 02:13, rettet 25/06-12 17:52 
Retro Game Challenge er ikke kun et et spil baseret på et fantastisk TV show om spil: GameCenter CX, men også et nostalgisk blik på hvordan det var dengang før interenettet.

Det er en samling Famicom-lignende spil hvor man skal fuldføre en mængde forskellige challenges på samme måde som Achievements i nogen af de bedre moderne spil fungere, altså ved at opnå et del-mål i spillet efter forskellige vilkår.

Løbene i spillet får man også nye spil-blade hvor der står snydekoder og løsninger til spil og det er fuldstændig som at være barn igen at sidde og bladre igennem forskellige blade for at finde løsningen til netop det spil man nu sidder fast i.

Det sidste spil man låser op i spillet er en Dragon Quest klon kaldet Guardia Quest og det var faktisk dét spil der sammen med en oversat rom af Dragon Quest V der gjorde mig helt pjattet med Dragon Quest serien.

Der findes også en Retro Game Challenge 2 i Japan, men på grund af flashkort og piratkopiering solgte 1'eren ikke nok til at udgiveren ville oversætte det.

http://www.gametrailers.com/video/debut-trailer/43796
SumezSumezSkrevet 25/06-12 08:36 
Jeg har kun hørt vildt gode ting om efterfølgeren til Retro Game Challenge, det er virkelig trist hvis vi aldrig får det på engelsk. Humoren i spillet er også plat nok til at den er sjov, mine personlige favoritter i samlingen må være de tre Haggle Man spil.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
RJKRJKSkrevet 25/06-12 10:55 
Sumez>
Nej, så havde jeg vel ikke skrevet det stik modsatte?

Jeg forstod dig som at du mente det var noget "alle andre" sagde, og du var uenig heri. Den opfattelse faldt jo også sammen med din vurdering af spillet, da 7/10 netop er defineret som et spil der henvender sig til og underholder alle. Det er jo netop fordi det er så hardcore og kun kan underholde fans af genren, at det ud fra vores karakterskala kun kan kaldes middelmådigt.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
SumezSumezSkrevet 25/06-12 12:00, rettet 25/06-12 12:03 
Det synes jeg er en rimelig firkantet måde at se det på. Til sammenligning, hvis jeg kun havde givet spillet 6/10, ville jeg have antydet at spillet "ikke udskiller sig", og det mener jeg helt bestemt at det gør!

Men jeg synes det er en interessant diskussion! - kan et spil, der "ikke er for alle" score højere 6/10? Det mener jeg helt klart at det kan. Jeg læser "for genreinteresserede" som at årsagen ligger i at spillet generelt ikke er mere værd end at man skal holde af genren for at kunne holde af spillet.

Men hvis du ikke har nogen indvendinger direkte imod mine udtalelser om spillet, så har vi jo en tråd dedikeret til P:R's vurderings-skala, så hvis du er uenig med mit (efter min mening velfortjente) 7/10 til Etrian Odyssey, synes jeg vi kan tage det enten der. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
RJKRJKSkrevet 25/06-12 13:01 
Jeg mener at Etrian Odyssey er et fint eksempel på, hvorfor karakterskalaen er formuleret som den er, og at det er fint at det har den konsekvens, at sådan et spil er "låst" til middelmådige scores.

Jeg mener, at når/hvis du hæver det væsentligt højere op - alt er relativt her, vi er jo kun to karakterer fra hinanden - så gør du det ud fra nogle genrepræferencer, som det er formålet at undgå.

Pointen her er, at Etrian Odyssey, hvis vi ser på dagens samlede spiludbud, er et ekstremt niche-spil. Altså ikke bare fordi det er en niche-genre, men også fordi det er niche inden for genren. Som du selv er inde på, så stiller det meget høje krav, og selv en del genrefans vil give op - mon ikke mange ikke-genrefans ligefrem vil hade det?

Når vi forsøger at være objektive (start nu ikke dén diskussion igen, tak!), så er det at se udover vores personlige præferencer, altså at give en vurdering af spillet uden hensyntagen til, at vi har en subjektiv præference for en genre eller en stil. Alternativet er en oversigt over præferencer, og ikke objektiv kvalitet.

Så jeg prøver vel bare at få bekræftet, at du virkelig mener at Etrian Odyssey er så fremragende at selv ikke-genrefans vil elske det, eller om du er farvet af din genrepræference. Du skriver at man skal se bort fra spillets lave vurderinger herinde, herunder min. Jeg kan godt lide spillet, og har spillet det meget, men det er absolut kun for genrefans. Det har jeg også specifikt fremhævet i min 5/10 vurdering, som betyder at det kun er interessant for genrefans, og ikke for spilmediet generelt. Jeg ville aldrig anbefale Etrian Odyssey til nogen der ikke har specifikke præferencer for den slags spil, og jeg er i tvivl om du gør dette?
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
SumezSumezSkrevet 25/06-12 14:20, rettet 25/06-12 14:20 
Det er alvortligt off-topic lige nu, så har svaret på dit indlæg her:
http://www.playright.dk/forum/emne/22627-aendring-i-vurderings-sektionen#573571
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
RJKRJKSkrevet 25/06-12 15:28 
Jeg synes nu det handlede om Etrian Odyssey. Men det læser jeg så, som at du er enig i min bedømmelse af spillet.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
SumezSumezSkrevet 25/06-12 17:13, rettet 25/06-12 17:13 
RJK>
Jeg synes nu det handlede om Etrian Odyssey. Men det læser jeg så, som at du er enig i min bedømmelse af spillet.

Det ved jeg ikke lige. Ud fra den vurdering du har skrevet i systemet, troede jeg faktisk din holdning var en anden. Det overrasker mig når du skriver at "Jeg kan godt lide spillet, og har spillet det meget", for jeg synes din 5/10-vurdering og den tilhørende tekst giver indtryk af et spil der i større grad er en "byrde" at spille. Du kalder faktisk spillet for tidsspilde i din vurdering, ordspil eller ej. :)
Det lyder, på vurderingen, som om du højst har spillet de to første stratums og derefter givet op, hvilket unægteligt ville give indtryk at et spil med væsentlig mindre dybde og variation end Etrian Odyssey faktisk besidder. Så hvis du er blevet grebet af spillet, og holder af det, synes jeg ikke en middelmådig 5/10 er en sigende karakter.
Det er helt klart et kritikpunkt at spillet gemmer sine kvaliteter og ikke for alvor bekender kulør før man er halvvejs gennem det (på det punkt er 2'eren og 3'eren bedre), men det er også derfor man skal være meget åben overfor genren før man kan opdage disse kvaliteter. Spilserien har en rimelig hardcore fanbase der går meget op i spillene, og det er ikke helt uden grund.

Som jeg nævnte i den anden tråd, er EO også et spil der har været i stand til at omvende mig fra at undgå førstepersons-dungeoncrawlere til direkte at opsøge dem! Det var faktisk det samme Chrono Trigger i sin tid gjorde for mig mht. turbaserede kampe - EO er så bare lige en niche dybere. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
RJKRJKSkrevet 25/06-12 17:25, rettet 25/06-12 17:26 
Nu er det jo tre år siden jeg spillede det, så hæng mig ikke op på hvor langt jeg kom, og det var også over flere omgange. Men det fremgår jo af min vurdering at jeg har spillet det 20-30 timer, så dét kan vel ikke komme bag på dig, at jeg har spillet det mere end bare straks at give op? :)

Jeg mener at spillet objektivt er middelmådigt efter vores P:R-skala, og kun henveder sig til genrefans - hvilket jeg til dels selv er. En meget stor del af min barndom gik med at spille den slags spil, og jeg har så mange håndtegnede tern-kort, at man tror det er løgn. Derfor mener jeg også fint at kunne vurdere det ift. genren. En genre som generelt er meget "tidsspilde", hvad kan gøres bedre og dårligere end Etrian Odyssey.

Hvis jeg skulle give en subjektiv slant til det, så var det måske 7/10 - men det ville kun være pga. min præference og nostalgi omkring genren, og ikke tilnærmelsesvis objektivt.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
SumezSumezSkrevet 25/06-12 17:31, rettet 25/06-12 17:42 
Der kan jeg så holde fast i at spillet i min opfattelse er rigtig godt pga. tidløse kvaliteter der på ingen måder tiltaler nogen nostalgifaktor hos mig.
Da jeg fik Etrian Odyssey 2 og 3 ind ad døren, kriblede det i mine fingre for at begive mig ned i labyrinten igen, ikke fordi jeg holder af selve genren (jeg har aldrig spillet den slags før, mere end en time eller to ad gangen), men fordi jeg havde 1'eren i baghovedet! Som jeg starter med at nævne, bliver Etrian Odyssey nok det spil, jeg kommer til at holde DS'ens andre dungeon crawlere op imod.
Hvis jeg skulle give en fuldt ud subjektiv vurdering af spillet, ville det uden tvivl ligge højere end 7/10 - når det ikke har fået mere er det netop fordi jeg godt ved at ikke alle reagerer på samme måde som mig over de ting spillet gør godt. Men jeg tror at de fleste alligevel kan få den samme oplevelse, hvis de åbner sig op for det. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
RJKRJKSkrevet 25/06-12 17:36, rettet 25/06-12 17:40 
Måske er du lige blevet fan nu, og ved endnu ikke, hvor meget bedre det kan gøres? ;)

Jeg bootede det lige op for at checke - jeg var kommet til floor 15, så halvvejs "igennem".

EDIT: Personligt fik jeg også straks lyst til at spille 2'eren og 3'eren, da du begyndte at snakke om dem - jeg er nok bare "bekymret" for at du giver folk en meget negativ oplevelse, hvis der ikke gives forbehold nok.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
SumezSumezSkrevet 25/06-12 17:40, rettet 25/06-12 17:44 
Lidt ærgerligt at du ved hvor langt i forhold til det store hele at floor 15 er, for det er faktisk lidt en spoiler (og noget af det der var med til at overraske mig ved spillet), men jeg tør godt sige at spillet bliver bedre efter B15F! :P

Jeg vil dog mene at du har spillet langt nok til at se spillets udfolde sig, jeg tror det første sted jeg for alvor blev grebet var da jeg havde sneget mig forbi Wyvern'en, og kommet til de to etager hvor man konstant begiver sig op og ned mellem de to for at finde trappen ned til bossens etage.
Det andet sted var da jeg nåede B21F, men det ville være synd at læse om på nettet, så det skriver jeg ikke om her.

EDIT:
RJK>
EDIT: Personligt fik jeg også straks lyst til at spille 2'eren og 3'eren, da du begyndte at snakke om dem - jeg er nok bare "bekymret" for at du giver folk en meget negativ oplevelse, hvis der ikke gives forbehold nok.

Jeg kan godt forstå din "bekymring". Men jeg tror nu at hvis man er typen der får en direkte negativ oplevelse af Etrian Odyssey, så køber man ikke spillet til at starte med. Jeg holdt selv igen i lang tid fordi jeg aldrig er blevet særlig underholdt af den type spil førhen.
Hvis man er nysgerrig omkring "nichegenren", og ikke ved hvor man skal starte af frygt for at blive skuffet, så tror jeg at EO er et af de bedste valg man kan foretage sig (et andet er Shin Megami Tensei: Strange Journey, men det kommer vi til! :D)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 25/06-12 17:56, rettet 25/06-12 18:02 
Nu er det ikke fordi jeg vil komme ind fra sidelinjen og blande mig men: Jeg købte spillet, efter at have læst Geek Cultures anmeldelse, og selvom jeg tog mig nogle forbehold blev jeg voldsomt skuffet. Jeg holder meget af RPG'er i alle afskygninger, og selvom FPS-RPGer ikke er en personlig favorit, har jeg da muntret mig med blandt andet Eye of the Beholder og især Might & Magic. Hvis jeg havde haft RJK's vurdering af spillet var jeg nok gået uden om det, mens Sumez vurdering kun havde bekræftet mig i at spillet var værd at investere i, hvis den havde stået alene. Nu er det selvfølgelig blot et subjektivt eksempel og ikke nødvendigvis noget almen gyldigt, men jeg synes det illustrerer hvor vigtigt det er at reflektere over hvor bredt et spil umiddelbart er.

Man kan diskutere om spillet har fået en fair chance for at vise hvad det kunne på de fem timer jeg gav det, men hvis et spil først begynder at blive godt halvvejs inde efter 20-30 timer, synes jeg det er svært at se spillets appel i forhold til et bredt publikum.
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
SumezSumezSkrevet 25/06-12 18:03, rettet 25/06-12 18:04 
Jeg synes de første frem etager er træge, hvorfor jeg også har nævnt at jeg helst ville anbefale 2'eren og 3'eren over 1'eren, hvis ikke det var fordi den var så meget nemmere at få fat i, og at i hvert fald det "økonomiske tab" hvis man ikke bryder sig om spillet ikke er anseligt.
Men jeg vil så også mene at selvom jeg flere gange var tæt på at lægge spillet fra mig i løbet af de første fem etager (jeg tænkte rent faktisk "jeg burde have lyttet til RJK's og Echelon's vurderinger og bare have ladet spillet være!", men er sidenhen glad for at jeg holdt ved), har den måde spillet efterfølgende åbner sig op på, gjort at jeg nu også virkelig værdsætter den første del af spillet, og faktisk savnede spændingen ved at starte et helt nyt party fra grunden.
Så ja, for at sætte mig i det modsatte hjørne, er jeg netop glad for at jeg ikke lod mig skræmme af Jeres vurderinger.

Det er ret ærgerligt at spillet ikke ramte dine tangenter, men må indrømme at jeg faktisk er overrasket over at man kan holde af Eye of the Beholder, hvis ikke dette. :P
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 25/06-12 18:05 
Tiden var en anden, og jeg skal ikke kunne afvise at nostalgi spiller ind lige netop i forhold til Eye of the beholder ;)
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
RJKRJKSkrevet 25/06-12 20:15, rettet 25/06-12 20:18 
Efter ønske fra Sumez, lidt om Infinite Space.

Som det gode, så blev jeg helt fanget af spillet. Tema, stil, historie og personer rammer en helt rigtig balance, og det fungerer. Det er japansk space opera, men alligevel med en klar nerve og dybde. Vi kan vel enes om at der er alt, alt for få "RPG'er" med rum-tema - enten så er spil i temaet oftest simulations- eller skydespil, og hvis det endelig er noget historiebaseret, så er det ofte bare en undskyldning for hvad der reelt er fantasy (Star Ocean).

Som sådan får spillet måske også mere kredit, end det fortjener, men den nærmeste sammenligning jeg kan lave er vel alligevel "Mass Effect light, uden gameplayet". Det giver den samme eventyrlyst til at rejse rundt til fremmede planeter - og også omtrent den samme skuffelse, når de viser sig alle at være stort set ens ;p

En hyldest til DS og skjulte perler En hyldest til DS og skjulte perler

Man kommer aldrig ned på de enkelte planeter, men bare på deres space ports, hvor man så kan besøge baren, skibsbyggeriet og lidt andre lokaliteter, for at snakke med forskellige folk. Hele tiden får man samlet flere besætningsmedlemmer, som man så kan give positioner på sit rumskib, og med tiden får man flere rumskibe, så man bygger sin egen flåde og flyver rundt med. Som skrevet er der også en rimeligt vedkommende historie, der holder rød tråd i det, så det giver mening at flyve længere og længere væk.

Det første store problem (for mig) er at det er umuligt at bevare overblikket. Man skal hele tiden rejse til den rigtige planet og snakke med den rigtige person for at trigge næste historiesekvens, men det her er et håndholdt spil, og der kan gå uger mellem jeg spiller håndholdt, og så kan jeg umuligt huske, hvor jeg skulle hen. Vel verdens simpleste ting at løse med en god quest log, men ak. Lige som en del andre aspekter af spillet, så er det bare al den slags finpudsning, der ville have gjort en stor forskel, som mangler.

En hyldest til DS og skjulte perler En hyldest til DS og skjulte perler

Når man flyver mellem planeterne, kan man blive angrebet af fjendtlige rumskibe. Der er både mange historiebaserede kampe og en del random encounters, som man dog kan flygte fra. Spillets andet store problem er hele kampsystemet, der bygger på sten-saks-papir-princippet, inklusive random/held-faktoreren. Det har jeg nok aldrig forstået formålet med, for jeg synes næsten altid den slags kampsystemer er fjollet ligegyldige.

I den første lange tid er kampene for mig at se så kedelige, at de skulle have været fjernet fra spillet. Selvfølgelig bliver det bedre, når man får flere rumskibe, og der begynder at være en smule taktik i det, men så længe jeg holdt ud, før jeg blev træt af at flyve til tilfældige planeter, blev kampene aldrig rigtigt udfordrende eller decideret sjove.

Jeg har stadig meget stor sympati for spillet, og har det med i min DS-rejsetaske, i håb om at komme i gang igen. For jeg sidder bestemt tilbage med følelelsen af, at hvis jeg havde dedikeret mig fuldt ud (hvad jeg dog næsten aldrig gør til håndholdte spil) eller, nærmere, hvis blot man havde brugt ressourcerne på at fintune de sidste, afgørende detaljer, så kunne det være blevet en fantastisk spiloplevelse. Jeg ærgrer mig over hvor lidt der skulle til, før det kunne have realiseret sit store potentiale, og håber på flere rum RPG'er.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
JAAJAASkrevet 26/06-12 04:03, rettet 26/06-12 04:08 
Ha. Min erfaring med Infinite Space er nærmest fuldstændig identisk med din. Dog med den forskel, at jeg til sidst accepterede, at jeg nok aldrig kommer til at spille det igen. Det var så tæt på at være noget helt særligt, og så alligevel ikke.

Også meget begejstret for Luminous Arc. Var dog mest glad for det første spil. Jeg kan ikke helt huske, hvorfor.

Måske skriver jeg et indlæg om Super Robot Taisen OG Saga: Endless Frontier. Nu er det i hvert fald nævnt som noget, jeg tror mange i denne tråd vil synes godt om.
SumezSumezSkrevet 26/06-12 08:14 
Det skal du være meget velkommen til. :)
Jeg har haft Endless Frontier liggende i over tre år nu, siden jeg købte det sammen med en stor bunke spil i Canada, og har endnu ikke fået taget mig sammen til at sætte det i maskinen (men har hørt soundtracket :P), så det er nok begrænset hvor meget jeg kan sige om det på givne tidspunkt. Jeg ved at Darkbeat også har spillet det.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
NaieraNaieraSkrevet 26/06-12 12:29 
Jeg er vild med anime-serien Divine Wars og OVA'en; The Inspector fortsættelsen var dog noget værre hø :p
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
SumezSumezSkrevet 27/06-12 11:55, rettet 27/06-12 11:57 
Her er en til Millennium's platformsspil-søgning:

Barnyard Blast

En hyldest til DS og skjulte perler

Jeg har ikke selv prøvet spillet, men den her video gør mig virkelig nysgerrig:

http://www.youtube.com/watch?v=JmzzSRArYes

Han siger faktisk stort set intet om spillet selv, hvorvidt det er godt eller ej, men stilen er på alle mulige måder tiltalende, og grafikken er charmerende, plus åbenlyse referencer til Castlevania, Bad Dudes og andre klassiske spiltitler.
Iøvrigt fantastisk valg af billeder til at supplere hans snak i videoen. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
happyEDhappyEDSkrevet 28/06-12 16:01 
Det er ikke godt. :)
Spiller nu: Alan Wake, League Of Legends, Super Mario Advance 3: ...
52 emne(r).
1 2 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig