X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Vi hader tutorials - Gør vi ikke?


Svar
millenniummillenniumSkrevet 09/05-12 13:48 
Kæphesten med gradvist mere avancerede spil, er spiludviklernes behov for tutorials. Der er en nutidig tradition for at binde spilleren, og trække ham/hende gennem en indlæringproces, før rebene løsnes og man kan få glæde af spillet. Face it: Spil er til for at underholde og stjæle vores fritid (på den gode måde). Tutorials er en kæp i hjulet for underholdningen og glæden ved spil.

Jeg ved ikke helt hvor nutidens tutorials startede? Måske Halo. Inden Master Chief slippes løs, skal man kigge rundt i lokalet. Ok, det kan jeg. Så skal jeg bevæge mig rundt. Ok, det kan jeg også. Tror de jeg er infantil? Tror de jeg aldrig har spillet før? I Bungee's egen Marathon blev jeg barekastet ind i spillet, og kunne selv finde ud af skidtet.

Selv kedelige tutorials skal helst have en grænse. På et tidspunkt skal de stoppe, og overlade kontrollen til spilleren. Måske var det derfor jeg aldrig kom til at elske Zelda: Twilight Princess. Selv efter timevis, følte jeg stadig en tutorial, der klæbede sig til mig.

Det virker ikke som om udviklerne bliver klogere. Da jeg spillede Binary Domain, mærkede jeg igen den forbandende nedladende følelse, som om spildesignerne tror jeg er amatør. Før jeg må gå, skal jeg kigge rundt. Før jeg må skyde, skal jeg lære at gå. Helvedes ilden brænder under mig i spillets første momenter.

Hvad er den gode tutorial? Hvor er eksemplerne på indlæring, der føles som en fuldstændig sømløs indgang til spilverdenen? Hvad er den perfekt transparente tutorial? Eller er det spillenes sidespor, at der overhovedet er behov for tutorials?

Jeg kaster bolden op til diskussion....

Link...
The medium is the message.
WehnerWehnerSkrevet 09/05-12 14:05 
millennium>
Jeg ved ikke helt hvor nutidens tutorials startede? Måske Halo. Inden Master Chief slippes løs, skal man kigge rundt i lokalet. Ok, det kan jeg. Så skal jeg bevæge mig rundt. Ok, det kan jeg også. Tror de jeg er infantil? Tror de jeg aldrig har spillet før?

Halos "tutorial" på 30 sekunder skal afgøre, om du vil have styringen inverteret eller ej, hvilket var ret relevant for en relativt ny konsolgenre.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
HeroldHeroldSkrevet 09/05-12 14:10 
Tutorials er dukket op i kraft af at spil er blevet allemands-eje - af samme grund er spil blevet nemmere siden dengang det primært foregik i en duft af friture. Alle skal kunne være med, og designmæssigt er det smartere at føre spilleren igennem oplevelsen end at referere til en side i en manual. Nogle gør det bedre end andre, ja, men i det store hele har jeg ikke noget problem med det.

Jeg ved ikke om man kan kalde introen til Half-Life og Half-Life 2 for deciderede tutorials, men sådan noget har jeg det egentlig fint med - det bliver gjort til en del af spillets univers.

Jeg støder tit på dilemmaet i forbindelse med mit studie og design af spil - med begrænset tid og ressourcer, er det svært at skabe en oplevelse, hvor du formår at introducere spilleren til koncept og begreber i starten af spillet.
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
TheDukeTheDukeSkrevet 09/05-12 14:13 
Jeg foretrækker når tutorialen er seperat fra main campaign, som i Half-Life og Fahrenheit. Den trend med at den første rigtige bane i spillet skal spildes på at forklare spilleren hvilke knapper gør hvad, er nok grunden til at jeg har opgivet mange spil. Hvis der ikke rigtigt sker noget i den første halve time man spiller, så stiger risikoen for at jeg mister interessen.
millenniummillenniumSkrevet 09/05-12 14:20 
TheDuke>
Jeg foretrækker når tutorialen er seperat fra main campaign, som i Half-Life og Fahrenheit. Den trend med at den første rigtige bane i spillet skal spildes på at forklare spilleren hvilke knapper gør hvad, er nok grunden til at jeg har opgivet mange spil. Hvis der ikke rigtigt sker noget i den første halve time man spiller, så stiger risikoen for at jeg mister interessen.

Præcist. Det er spillets førstehåndsindtryk det går ud over. Ikke sjov at starte spillet med en "Meeeeeh!" oplevelse. Især hvis designet direkte pacificerer mig, og jeg ikke må gå, før jeg har lært nogle ting.

Måske er problemet også at jeg er en gammel sur mand :) Selv i 90'erne var der ikke tutorials. De er kommet til, i takt med at spil indeholder flere funktioner og joypads har få flere knapper. Men jeg synes endnu det er træls at bruge første bane i eks. Killzone 3 eller MW2 på at gennemgå træningsforløb, når nu FPS spil ligner hinanden så meget.
The medium is the message.
AzzkikrAzzkikrSkrevet 09/05-12 14:35 
Helt enig, tutorials skal være seperat så man kan vælge at skippe dem og ikke vare den første time som er tilfældet i mange spil. Det er endnu en ting der pisser mig i assassins creed spillene fx.
KTCKTCSkrevet 09/05-12 14:35 
Jeg startede lige op på "Batman: Arkham City" den anden dag, og der kan man faktisk aktivere, at man får en tutorial næste gang man har mulighed for at udføre den pågældende manøvre.
Denne metode giver umiddelbart ret god mening for mig, da man så ikke tvinges til at gennemføre en langhåret tutorial, og så giver den potentielt mulighed for at man kan få opfrisket styringen, hvis man har lagt spillet fra sig en stund. Det er nemlig et større problem for mig og sikkert også andre, at man ikke kan huske styringen og konstant får tæsk hen imod slutningen af et spil, fordi man ikke har styringen i fingrene mere. Det plejer at ende med, at jeg starter forfra på spillet, eller dropper det igen i frustration.

Ellers har jeg det ok med tutorials, så længe man har mulighed for at slå dem fra, og/eller kan vælge dem uden at slette sit savegame.
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
jaesjaesSkrevet 09/05-12 14:36, rettet 09/05-12 14:38 
Jeg vil meget hellere igennem en tutorial, og på den måde lære tingene som de bliver nødvendige og via "learning by doing", end at læse en tyksak af en manual, eller spilde 20 min. på en separat tutorial-bane, inden spillet går i gang.

Kunsten er naturligvis at integrere en tutorial ordentligt med spillet. Men generelt synes jeg, man vænner sig til dem, så man ikke ser oplæringen som noget kunstigt, selvom den reelt ødelægger indlevelsen - men det gør det også at kigge i en manual hver halve time for at genopfriske tingene/prøve dem i praksis (en forklaring i en manual kan være abstrakt - tit skal et spilelement alligevel helst opleves).

Det er vel ligesom så meget andet i spil, der måske de første par gange er mærkeligt - med tiden lægger man jo heller ikke mærke til, alt det der føles "spil-agtigt", når man oplever historien eller bare tuller rundt i spilverdenen. Ligesom at man heller ikke efter et par sci-film tænker over, når rumskibe sprænger i luften :) Så faktisk er det sjældent at en tutorial irriterer mig.
millenniummillenniumSkrevet 09/05-12 16:47 
Historisk set er nutidens generation af tutorials nok også et brud med papirmanualen, som fulgte med spillene. Den var der, men ingen læste den. Målet var vel at integrere manuelen med spillet, men det sekundære mål var vel også, at efterleve spillerens utålmodighed. Da jeg startede Killzone 3, installeret spildata, fået en introduktion og gennemgået spillets meget slaviske tutorial, havde jeg rask væk spenderet en times spilletid. Det virker som om, de havde glemt tålmodighedsfaktoren undervejs i produktionen.
The medium is the message.
Alex-AndAlex-AndSkrevet 09/05-12 17:23, rettet 09/05-12 17:29 
Egentligt hader jeg ikke tutorials, meeen man bliver godt nok lidt utålmodig og når man som mig altid læser teksten op for at få alt med... Men nogle gange afskyr jeg dem bare, hvis de vil have at man SKAL lære alt før man går igang og man SKAL igennem dem... Det er møg-irriterende

Orv, og PS, jeg er ny. Håber jeg er velkommen mellem alle jer storsamlere!
HulleHulleSkrevet 09/05-12 17:52 
Syntes nok jeg ikke havde set dit navn før. Velkommen :) Alle er i øvrigt velkommen, bare de holder en sober tone og opfører sig pænt.
Signing off Play:Right 17/11-12Spiller nu: Monster Hunter Freedom ..., Battlefield: Bad Compan..., V.Smile
Alex-AndAlex-AndSkrevet 09/05-12 18:52 
Tak! Jeg er glad for at jeg er velkommen!
DarkenDarkenSkrevet 09/05-12 20:11 
uuuuh er lige begyndt på Amalur og dette er den type tutorial jeg ikke kan lide. Man kan ikke gøre ting før spillet ønsker det, den stopper alt når man samler noget nyt op og kræver man equiper det med det samme!

og man kan ikke så vidt jeg kan finde, slå det fra :P
"Watch your back, conserve ammo, and never cut a deal with a Dragon"
SumezSumezSkrevet 14/05-12 12:03, rettet 14/05-12 12:04 
Jeg synes ikke Amalur's tutorial er så slem. Faktisk kan jeg rigtig godt lide deres måde at gøre det på - en introduktion til spillets historie, der samtidig tillader dem at introducere spillets elementer én ad gangen, hvorefter man slippes løs i en kæmpe verden, der ikke sætter nogen begrænsninger. Her har man stadig mulighederne for, som ny spiller at følge historien og tage et lille skridt ad gangen, men du kan også gå din egen vej og opleve alt selv.

Skræmmeeksemplet er når man halvvejs inde i spillet stadig føler at spillet langsomt er ved at sluse dig igennem de forskellige elementer, hvilket giver dig færre muligheder, og sjælden nogen særlig udfordring før til allersidst i spillet, hvis du er heldig. Skyward Sword var virkelig slemt på det punkt.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
jaesjaesSkrevet 14/05-12 12:18, rettet 14/05-12 13:58 
GTAIV var også styg - kan huske det tog 8-9 timer før der kom kød på missionerne. Måske ikke 100% bygget op som en tutorial, men beslægtet da missionerne gradvist indførte nye elementer, typisk én ny ting per mission.

Temmelig paradoksalt, at udgivere i dag simplificerer spillene for at sikre at de ikke er for tunge, samtidig pacer dem så langsomt, at det per automatik kommer til at føles tungt.
millenniummillenniumSkrevet 14/05-12 13:46 
Det er faktisk grunden til, at jeg aldrig kom i gang med GTAIV. (Den ligger stadig og simrer i skuffen).
Jeg gad ikke rigtig indlæringen af spillets mobil-telefon, sms-beskeder, GPS og den slags. Det er et spil - ikke arbejde.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 14/05-12 13:57 
Ok jeg synes heller ikke rigtig det var noget der prægede GTAIV :)
Kød på missionerne kom der aldrig, alligevel. :P
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
silverstarsilverstarSkrevet 14/05-12 18:05 
Fuldstændig enig med GTAIV. Jeg gik også kold i starten, kedede mig bravt i de første timer, hvor man skulle introduceres til telefonen, sms, emails o.s.v. og lagde det hurtigt til side.
Det er først for nylig jeg har fået spillet det igen og gennemført hovedhistorien, og jeg sprang let og elegant hen over alt hvad jeg overhovedet kunne af disse fyldting, som IMO var dødsyge og ikke bidrog positivt til spillet som helhed.
"Listen to them. Children of the night. What music they make."
millenniummillenniumSkrevet 19/05-12 22:21 
Jeg er startet med L.A. noire, og syntes egentligt de klarer tutorials rimeligt elegant. Der er mange ting som skal indlæres, fordi spillet introducerer meget nyt: Ahøringer, noter, undersøgelser, skudscener og jagte. Men fordi hele interaktionen er så intuitiv og sanselig, behøver man ikke så mange instruktioner. Dog er der ofte for mange tekstforklaringer under actionscenerne, som svækker flowet lidt, men det er småting. Man starter heldigvis ikke på politiskolen, men kastes direkte ud i første case.
Dog er jeg spændt på hvor meget jeg kan huske af interaktionen, hvis jeg tager en større pause undervejs. Det er ofte en problematisk stødpude for spiloplevelsen.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 04/06-12 07:46 
Tutorial i Max Payne 3 er dejlig hurtigt overstået, men det hænger også sammen med spillets utroligt simple kontrol og nemme indlæringskurve. Rockstar har helt bevist ikke lavet gradvise opgraderinger og nye funktioner - uden at spillet virker hult - så det er også en måde at omgås tidkrævende tutorials. Less is more princippet i fin stand.
The medium is the message.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig