X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Soul Sacrifice


Svar
HulleHulleSkrevet 08/05-12 12:15 
Spillet udgives til Vita og er måske efterfølger til Demon's Souls. I følge teaseren afsløres detaljerne om et par dage.

Eurogamer teaser link
Signing off Play:Right 17/11-12Spiller nu: Monster Hunter Freedom ..., Battlefield: Bad Compan..., V.Smile
SumezSumezSkrevet 08/05-12 12:18, rettet 08/05-12 12:20 
Har From Software noget med det at gøre?
I så fald er det lidt ærgerligt at "nedgradere" til en håndholdt.

edit: Den her side gætter på et inhouse-produkt.
http://www.computerandvideogames.com/344313/soul-sacrifice-is-new-vita-action-game/
Ser meget Demon's Souls inspireret ud, uanset hvad, så der kan jo komme mange spændende ting ud af det. :)

Drager er de nye zombier.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
HulleHulleSkrevet 08/05-12 12:31, rettet 08/05-12 12:32 
Ejer Sony ikke Demon's Souls rettighederne. Var der ikke noget med at From Software kaldte det Dark Souls fordi Sony ejer rettighederne til det andet navn? Men er det en efterfølger burde det vel hedde Demon's Souls 2, for at lokke masserne til titlen.

Det vist Sony Japan Studio der står bag dette spil, det siger teaseren, men ved ikke om de kun er udgiver.

Vi mangler vist bare snart nogen Zombie Drager.
Signing off Play:Right 17/11-12Spiller nu: Monster Hunter Freedom ..., Battlefield: Bad Compan..., V.Smile
SumezSumezSkrevet 08/05-12 12:53 
Sony Japan Studio var også involveret i Demon's Souls, men ved ikke hvor meget af udviklingen de havde med at gøre (sikkert intet, men det var dog Sony's egen 3D-engine)

Hulle>
Vi mangler vist bare snart nogen Zombie Drager.

Det er der i både Dark Souls og Skyrim ;)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
HulleHulleSkrevet 08/05-12 15:33 
Dem har jeg ikke mødt i spillene endnu.. De har ramt en kreativ guldmine med den slags implementeringer :) Der kan sættes zombie ord foran alt fantasy, så er det bare über cool. Zombie Spider, Zombie Zombie, Zombie Giant Enemy Crab.. Mulighederne er uendelige.
Signing off Play:Right 17/11-12Spiller nu: Monster Hunter Freedom ..., Battlefield: Bad Compan..., V.Smile
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 10/06-13 11:25, rettet 10/06-13 14:23 
Jeg har været i gang med Soul Sacrifice og har fået et ret blandet indtryk:

Jeg fik et ret negativt indtryk af stemmeskuespillet og historien i demoen, men det er faktisk umiddelbart det mest positive ved spillet, bortset fra den vildt akavede intro, som af en eller anden grund er under resten af spillets niveau. Historien fortælles gennem en række noveller a la dem man finder i Lost Odyssey, hvor stemningen formidles gennem en række visuelle virkemidler. Det fungerer rigtig godt, og den dystre historie hvor ofring og selvopofrelse udforskes er spændende.

Et af spillets store problemer er, at der en ret store kløft mellem hvad der foregår i novellerne og i selve spillet. Gameplayet består indtil videre udelukkende af en række arena-kampe, der er ude af kontekst i forhold til den historie-bid disse indledes med. Det er hovedsagligt fordi der kun er en missions-type i spillet: Slå alle monstre ihjel. Givet, nogle gange er der flere forskellige bølger af de samme typer af monstre, med forskellige skins, og andre gange er der et boss-monster der skal besejrers. Det er dog deprimerende at få en intro der lægger op til et stort opsat scenarie og så blive stillet over for igen igen at skulle nedslagte goblins på en af de baner man allerede har set mange gange før. Dette bringer os til et andet af spillets indtil videre store problemer: Det er ensformigt som dagen er lang. På fire timer har jeg på tværs af omkring 20-30 missioner oplevet et uhyggeligt antal gentagelser. De samme tre baner, gentages i den samme rækkefølge, med de tre samme monster-typer igen og igen. Boss-monstrene er relativt interessante, men har indtil videre krævet enormt lidt strategi.

Problemet med gentagelser går igen i opgraderingssystemet. Der er ret stort antal af magier, problemet er at selvom de grafisk er forskellige, er de på papiret meget ens. Der er hurtige angrebvåben, langsomme angrebsvåben, skjolde, rustninger, kasteskyts osv. Alle disse typer findes i en række forskellige elementer (ild, is, jord etc.), men har udover dette element ingen forskelle i forhold til skade osv. Man kan opgradere disse magier, hvis man har to eller flere af den samme, men alle magier følger præcis den samme linje af opgraderinger. Udover at opgradere kan man fusionere magier og skabe nye. Dette element er mere interessant, men i den tid jeg har spillet det ret begrænset og uoverskueligt.

Under historie-missionerne spiller man som regel sammen med en AI-partner. Der opstår dog hurtigt problemer med denne partner, fordi man kan tage skade af partnerens magier. Udover at det er drøn irriterende hele tiden at blive nedlagt af ens hjernedøde AI-partner, begrænser det også hvilke magier man effektivt kan anvende i disse missioner. Man bliver nødt til at anvende hurtige kort-distance våben, så man hurtigt kan rulle væk fra fjenderne for ikke at blive ramt af deres magi, eller lang distance-våben. Overordnet set synes jeg kampsystemet fungerer fint, uden for dette aspekt.

Spillet har markedsført sig på at stille spilleren over for valget mellem ofring og selvopofrelse. Dette er måden hvorpå man optjener erfaring og stiger i rang. Når et monster er besejret kan man beslutte at ofre eller redde monstret, og derved enten stige i liv eller magisk kraft. Så langt så godt. I de historiedrevne missioner bliver man også stillet over for samme valg, og der lægges op til at man kan ændre historien ved at enten at ofre eller redde boss-monstrer. Sagen er den at der reelt set ikke er noget valg - ikke engang illusionen om et valg. Vælger man forkert, i forhold til narrationens fortsatte gang får man blot at vide at man har valgt forkert, og at man ikke kan fortsætte før man har været igennem den samme mission igen, og valgt "rigtigt". Meget lidt elegant.

Sværhedsgraden er indtil videre meget lav. Det er en typisk hack-and-slash fest, hvor den eneste udfordring er at undgå AI-partnerens angreb, eller når fjenderne er luftbårne, fordi de ofte flyver væk. Der er begrænsning på antallet af gange man kan kaste hver magi, og man bliver derigennem nødt til at tænke en smule strategisk, men der altid steder på banen hvor man kan genopfylde disse magier (og det bliver nødvendigt uanset hvad).

Grafisk er spillet også meget blandet. Der er tydeligvis tale om et opgraderet PSP-spil: Teksturene er ofte meget mudrede og har et eller andet medfødt pixeleret filter. På afstand er spillet pænt, men så snart man kommer tæt på, efterlader det et ret ringe indtryk. Designet er heldigvis rigtig godt, især monstrene er spændende, men teknikken ødelægger meget.

Det er hovedsagligt historien der har holdt mig kørende indtil videre, men den store ensformighed trækker oplevelsen ned på et ret ærgerligt niveau. Spillet har fået ret pæne anmeldelser, og jeg har ikke set de kritikpunkter jeg nævner nogen steder, så jeg tænkte jeg ville byde ind her.
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 10/06-13 13:16 
Ifølge den bid der er citeret fra Geek Culture her, skal du ha' de første 4-5 timer overstået før spillet bliver godt:
http://www.playright.dk/arkiv/titel/soul-sacrifice

Måske det bliver bedre? Det du beskriver lyder godt nok som et dårligt spil ellers :(
Spiller nu: Phantasy Star IV
SumezSumezSkrevet 10/06-13 13:53 
Lyder som en spirituel opfølger til Chaos Legion :S
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 10/06-13 14:20, rettet 10/06-13 14:23 
Det kan jo sagtens gå hen og blive bedre, men jeg er forbi de 5 timer, og det virker ikke som om der kan nå at udfolde sig så meget mere der radikalt vil ændrer oplevelsen. Jeg fortsætter dog nok nogle timer endnu - jeg kan som sagt rigtig godt lide historierne.

Det skal siges at ovenstående udelukkende er baseret på historie-delen, der så vidt jeg kan se kun kan opleves alene. Multiplayer-delen kan dagtens være bedre, tildels fordi man undgår den irriterende partner-AI, men samtidig har jeg svært ved at se at der er kød nok på gameplayet til at det kan stå alene slvom man spiller sammen med andre.
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 11/06-13 13:52 
Nu er jeg efterhånden otte timer inde, og det er ikke blevet bedre. Det er vildt irriterende at de valg man foretager sig ikke har nogen konsekvenser. Enten får man ikke lov til at fortsætte fordi man har valgt forkert i historiemissionerne, eller også får man lov til rent faktisk at tage et valg (skirmish) og kan så bare betale for at fjerne de uheldige konsekvenser ens valg har.

Jeg må indrømme at jeg må stille mig uforstående over for de høje karaktere spillet har fået. Kampsystemet er interessant nok, men har en række medfølgende børnesygdomme som at man konsekvent bliver ramt af ens allieredes magi eller endda ens egen - ja den kan man også tage skade af. Det gør det f.eks. til et ret stort problem når man skal ofre eller redde et monster, hvis man har kastet en magi med områdeeffekt. Så må man pænt stille sig til at vente, mens ens allierede bliver ved med at løbe hen til området for at deltage i ofringsprocessen og tage skade, indtil magiens effekt aftager. Skjolde er desuden stort set ubrugelige fordi de forsvinder så snart man angriber og har en relativ lang kastetid - det langt bedre at rulle i stedet.

Et andet overordnet problem er at der ikke er nogen dybde. På overfladen virker det hele interessant og komplekst nok, men her efter otte timer er spillet enormt endimensionelt.
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig