X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Heroes & Generals


Svar
jaesjaesSkrevet 11/10-11 15:33, rettet 11/10-11 19:00 
Et kommende stort, dansk-udviklet spil skal da frem i lyset - også selvom det er til pc og ikke konsol ;)

Lyder ganske interessant med en blanding af FPS og strategispil - man kan som titlen antyder vælge mellem at spille som alm. soldat eller general (eller begge dele?). Som general kan man yderligere bruge smartphones til at give ordrer m.m.

Det bliver et browser-spil, men grafikken er stort set ligeså flot som i standalone-spil. Udviklerne er Reto-Moto - Reto-Moto er forløberen for IO (Hitman), og senere genstartede tidligere IO-ansatte så firmaet.

http://www.heroesandgenerals.com/

EDIT: Skulle da havde været i pc-forummet...
RJKRJKSkrevet 08/11-12 11:09 
Square Enix er gået ind i projektet. Rå pressemeddelelse:

Danske Reto-Moto har slået sig sammen med Square Enix om international udgivelse af deres innovative skydespil Heroes & Generals.

Et nyt spileventyr har set dagens lys. Det københavnske spilstudie Reto-Moto har indgået en aftale med en af verdens største udgivere, Square Enix, om udgivelsen af deres nye store spil Heroes & Generals.

Heroes & Generals er et nyt stort gratis online skydespil, der tager udgangspunkt i anden verdenskrig. Spillerne kan enten vælge at kæmpe på slagmarken som helte, eller tage plads bag skrivebordet og styre slagets gang som generaler. Alle bidrager de til en stor kontinuerlig krig om herredømmet sammen med tusindvis af andre spillere. Heroes & Generals udkommer til PC og senere vil det også være muligt at påvirke krigen via mobile enheder.

”Partnerskabet med Square Enix er et kæmpe skridt for os. Det er en fantastisk følelse, at vi nu står foran en international lancering af vores spil med en stor udgiver i ryggen. Sammen kan vi sikre, at spillet kan komme ud til et bredere publikum, og at vi kan levere ekstra indhold til spillerne hurtigere”, siger Peter Fleckenstein, en af Reto-Motos grundlæggere og fortsætter: ”Derudover er det også et bevis på, at den danske spilbranche igen kan gøre sig gældende på det internationale marked”.

Det bliver Hapti.co, Square Enix’ nye studie i København, som fokuserer på browserbaserede spil, der kommer til at hjælpe med lanceringen af Heroes & Generals.

”Heroes & Generals blander to spilgenrer sammen til en helt ny unik oplevelse med flere forskellige spillemuligheder. Det er skræddersyet til den moderne gamer, og vi er ekstremt begejstret for at kunne arbejde sammen med Reto-Moto og hjælpe dem med at få spillet på markedet”, siger David Guldbrandsen, General Manager i Hapti.co.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
ChronoChronoSkrevet 08/11-12 12:06 
Så Reto-Moto folkene forlader IOI / Square Enix og nu - inden deres nye spil er ude - er de tilbage hos dem? Tosset.
I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
RJKRJKSkrevet 08/11-12 12:36 
Er David Guldbrandsen fra Hapti da ikke selvsamme David Guldbrandsen som var en af hovedfolkene i Reto-Moto og tidligere Zyrinx osv.? Så det bliver vel i familien :)
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
HeroldHeroldSkrevet 08/11-12 13:38 
Som jeg forstår det; RetoMoto forlod IOI i forbindelse med salget til EIDOS, og så købte Square Enix EIDOS, byggede Hapti-co ud af IOI, og nu distribuerer Square Enix RetoMotos spil, med Hapti.co inde over.

Så ... de har reelt aldrig været hos Square Enix, og det er jo kun en distributionsaftale ... er det ikke?
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
TheDukeTheDukeSkrevet 08/11-12 17:06 
Det er fedt at Squeenix ser så meget potentiale i den danske dev scene at de er villige til at åbne tegnebogen, især når man tænker på hvor dyrt det er at lave spil her til lands. Man kan kun håbe at andre udgivere følger trop :)
HeroldHeroldSkrevet 08/11-12 17:20 
Det er nok et inside job :D

Det hjælper helt sikkert at de har noget presence i landet, og at der er forbindelser mellem studierne. Jeg synes godt nok også at Heroes & Generals har været undervejs meget længe, men jeg glæder mig til at se om det rykker.
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
TheDukeTheDukeSkrevet 08/11-12 17:50 
De faktorer du nævner har helt sikkert hjulpet tingene på gled, men Squeenix ville ikke involvere sig hvis de ikke mente at det var en god investering.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig