X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Jeg-har-lige-gennemført... tråden


Svar
millenniummillenniumSkrevet 25/09-11 00:28 
Kender i det. Man har lige gennemført et spil, og har lyst til at dele slutopelvelsen med andre. Ikke?

Denne tråd er for dem, som lige har set rulleteksterne for et netop gennemført spil. Hvilket spil? Hvilken oplevelse og hvilken følelse sidder man med umiddelbart efter handlingen slutter. OBS: Altid risiko for en spoiler.

Jeg starter: Batman Arkham Asylum (Ja, jeg er l... Se hele indlægget
The medium is the message.
755 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 > »

Svar
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 20/07-16 02:37 
Sumez>
Steins;Gate

Hvor langt er Steins;Gate? Har givet det to en halv time her til aften. Synes egentlig historie og figurer virker interessant, men hold kæft hvor er det langtrukkent. Den eneste interaktion der overhovedet har været, har været tre emails hvor man alligevel ikke har nogen idé om hvad man svarer tilbage. That's it, sådan helt seriøst, resten har bare været at trykke X for at fremme den absurde mængde dialog på still-screens.

Jeg formoder at det ikke ændrer sig voldsomt senere i spillet. Hvis man da kan kalde det for et spil :)
Jeg taler ikke om kvaliteterne i historien, som bestemt har potentiale, men det her ville jeg ikke orke ret længe.

Kan se at du i følge din vurdering har brugt 30-40 timer på det og jeg håber det bare er fordi du har været pisse dårlig, eller har valgt at gennemføre det 4-5 gange i rap ;)
Hvis det vitterligt er så langt, så kommer jeg aldrig igennem.
Spiller nu: Phantasy Star IV
SumezSumezSkrevet 20/07-16 08:14, rettet 20/07-16 08:18 
Steins;Gate er sindssygt langtrukkent. Er rimelig sikker på at jeg kommer ind over netop det emne i mit indlæg - især det første stykke kan være meget hårdt at komme igennem, delvist fordi hovedpersonen er så nævenyttig, og delvist fordi det lægger sig op af så mange typiske anime tropes at man skal have det ret godt med japansk kultur for at holde stilen ud.

Men som jeg også er inde på, så er de rmasser af pay-off, og den sløve måde figurerne udvikler sig på gør at de betyder så meget mere for dig som læser/spiller når der begynder at ske ting og sager, Selv Okabe's forfærdelige personlighed har et pay-off. Der er et helt bestemt punkt i historien hvor den pludselig bliver rigtig svær at lægge fra sig, så jeg håber for dig at du når dertil, inden du forståeligt bliver træt af den træge del. :)

Spillet har meget minimal interaktion - det er en ret typisk VN hvad det angår, så man skal ikke se det som et "spil" som sådan, men samtidig synes jeg at mediet er ret perfekt for historien. Der kommer dog en del flere valg i de senere kapitler, og når du kommer gennem det bliver det hurtigt tydeligt hvor mange steder du faktisk har haft et valg uden at være klar over det. På et niveau hvor det var lykkedes mig at komme til hvad jeg troede var en forholdsvis tilfredsstillende slutning uden det gik op for mig hvad spillet "egentlig" handlede om,
Heldigvis er der er fint flowchart man kan benytte. Spillets "true ending" er 100% det værd.

EDIT: Et lille tip, lav løbende save states, og skift mellem minimum to, så du altid kan vende tilbage hvis du har en fornemmelse af at der er et valg der har en særlig betydning. De fleste valg der forgrener historien har det med at lede direkte til en "blindgyde", men denne blindgyde kan sagtens være en del af historien der strækker sig over mindst en halv time før man opdager at noget er "galt". Men alle forgreningerne er interessante og værd at læse, så der er ingen "forkerte" valg.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 20/07-16 12:26 
Sumez>
Steins;Gate er sindssygt langtrukkent. Er rimelig sikker på at jeg kommer ind over netop det emne i mit indlæg

Det læste jeg med vilje ikke igennem, hvis der var spoilers og jeg valgte at fortsætte med spillet :)

Spillet har meget minimal interaktion - det er en ret typisk VN hvad det angår, så man skal ikke se det som et "spil" som sådan, men samtidig synes jeg at mediet er ret perfekt for historien. Der kommer dog en del flere valg i de senere kapitler, og når du kommer gennem det bliver det hurtigt tydeligt hvor mange steder du faktisk har haft et valg uden at være klar over det.

Udvikler disse valg sig nogensinde til andet end at svare på emails og tage telefonen? Som sagt har jeg kun oplevet at have tre valg over den tid jeg spillede, hvor man skulle svare på emails som fungerer rigtig dårligt da man vælger et emne man vil besvare, men ikke har nogen indflydelse på, eller anelse om hvad hovedpersonen svarer tilbage. Det er rent gætteri.
Ligeledes er jeg klar over at man kan lade være med at tage telefonen, eller svare på mails og at dette også tæller som valg. Det er en fin mekanik i teorien, men når ens interaktion er begrænset til 0,0001% af tiden, så giver funktionen ikke mening for mig. Jeg ville automatisk besvare det hele, bare for at få lidt ud af at spille et "spil".

Jeg kommer nok aldrig til at spille det videre. Synes det er forfærdeligt som spil. Har kun spillet spil med light-elementer af visual novels (Sakura Wars bla.) og kunne rigtig godt lide det, da man faktisk blev stillet overfor valg inden for rimelige mellemrum, samt at historien var enormt underholdende. Det gør man ikke her. Er det generelt for de hardcore visual novels?
Hvordan er 999 og Virtue's Last Reward til sammenligning? Det er heller ikke spil jeg har sat mig ind i, men er her rent faktisk gameplay at finde?

EDIT: Et lille tip, lav løbende save states, og skift mellem minimum to, så du altid kan vende tilbage hvis du har en fornemmelse af at der er et valg der har en særlig betydning. De fleste valg der forgrener historien har det med at lede direkte til en "blindgyde", men denne blindgyde kan sagtens være en del af historien der strækker sig over mindst en halv time før man opdager at noget er "galt". Men alle forgreningerne er interessante og værd at læse, så der er ingen "forkerte" valg.

Det her alene er grund nok til at jeg ikke gider bruge mere tid på det. Men mange tak for uddybningen Sumez :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
SumezSumezSkrevet 20/07-16 13:13 
Bør nok også nævne at al tekst du har læst kan fast-forwardes meget nemt, når du kommer til det punkt hvor du skal gå tilbage og prøve andre veje.

Udvikler disse valg sig nogensinde til andet end at svare på emails og tage telefonen?

Nej. Men telefonen i sig selv får mere åbenlyse konsekvenser som historien udvikler sig. Men lad være med at forvente noget der minder bare minimalt om gameplay.

Det der med at svare på SMS'er har absolut ingen konsekvenser med én eneste undtagelse, og det er den måde spillet samler sammen til "true ending" - og uanset hvad er der absolut ingen måde at vide hvordan man skal svare her uden førnævnte flowchart. Det er ret skidt designet, men ikke noget problem mht. historien. Det ville IMO også ødelægge historien hvis man fik den slutning i første forsøg - en af grundende til at jeg altid ville anbefale VN'en over anime'en.

Ligeledes er jeg klar over at man kan lade være med at tage telefonen, eller svare på mails og at dette også tæller som valg. Det er en fin mekanik i teorien, men når ens interaktion er begrænset til 0,0001% af tiden, så giver funktionen ikke mening for mig. Jeg ville automatisk besvare det hele, bare for at få lidt ud af at spille et "spil".

Der er et eller to steder hvor det IKKE at svare på telefonen faktisk fremstår som et meget nærliggende valg, og endda lidt af et dilemma. Men som jeg skrev før er der jo ikke nogen "rigtige" eller "forkerte" valg. Det hele er en del af historien, og det er ikke meningen at du skal kunne forudse konsekvensen af hvad du gør - meget lig Zero Escape spillene på det punkt.

Det gør man ikke her. Er det generelt for de hardcore visual novels?
Hvordan er 999 og Virtue's Last Reward til sammenligning? Det er heller ikke spil jeg har sat mig ind i, men er her rent faktisk gameplay at finde?

Grunden til at de to spil har haft succes udenfor Japan er nok netop fordi der faktisk er gameplay i dem. Begge spil er baseret på at du bevæger dig gennem "puzzle rooms" hvor nogle opgaver skal løses samtidig med at nye detaljer i historien udspiller sig. Når man har spillet dem og ser tilbage på dem, er det dog indlysende at de er nærmest irrelevante, og kun eksisterer for at gøre spillet nemmere at sluge for folk som dig (og nok størstedelen af mennesker i det hele taget)

Når det så er sagt, er begge disse spil også primært baseret på tekst og stilbilleder, med meget få valg undervejs. Til gengæld er valgene meget mere åbenlyse. Men præcis som i S;G og alle andre VNs med forgrenede historier, er der ikke nogen "rigtige" eller "forkerte" valg, og den eneste måde at opleve hele spillet er ved at læse alle forgreningerne og åbne for den ægte slutning.

VLR gør det en hel del "bedre" end 999 på det punkt, da det har et indbygget flowchart, hvor du altid frit kan hoppe rundt i til de forskellige punkter i historien, og nemt gennemskue hvad du mangler at se. 999 gør det på samme måde som S;G, hvor du kan fast-forwarde gennem tekst du har læst før, og her er der ingen muligheder for flere savestates, så man skal begynde forfra hver gang.
(but wait, there's more)
Men selvom VLR's måde at gøre det på virker objektivt bedre, gør det faktum at man ikke bare kan gå tilbage i 999 at valgenes konsekvens vejer tungere. At man skal skippe gennem uendelige dialogsekvenser og spille puzzles man allerede har lavet før adskillige gange er dårligt spildesign på papiret, men det hele giver mening i 11. time når spillet kaster et par curveballs der får både spillets struktur og tildels også tilstedeværelsen af puzzles til at give mening.

Man kan også sagtens spille VLR uden at have spillet 999. Der er mange sammenhæng man vil gå glip af, men ikke noget der går ud over det essentielle i historien. Til gengæld spoiler det også forgængeren ret meget, så jeg ville aldrig anbefale at springe 999 over.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
SumezSumezSkrevet 20/07-16 13:22 
Ville iøvrigt heller ikke anbefale iOS udgaven af 999. Jeg har ikke selv prøvet den, men DS'en er relevant for spillet på en måde jeg ikke engang kan berøre bare en lille smule uden at spoile. :D
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 20/07-16 13:45 
Super. I så fald er jeg stadig klar på 999 og VLR. Steins;Gate må jeg nok bare erkende slet ikke er en genre for mig, det er sådan noget man er nødt til at finde ud af på den hårde måde :) Jeg betvivler dog ikke at det har åbenlyse kvaliteter.

Hvis nogen er interesseret i at prøve kræfter med det er jeg klar på en bytter med et eller andet :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
KillerBean2KillerBean2Skrevet 21/07-16 19:16 
Broken Age.

Havde egentlig undgået spillet indtil nu, da det fik en lidt lunken modtagelse i sin tid (?).
Måske har folk bare nogle ret urealistiske forventninger, når det gælder ting, der bliver støttet via en kickstarter, for jeg synes egentlig, der er tale om et virkelig fint spil.

Jeg kan se, at mange mennesker brokker sig over, at en del puzzles i anden halvdel af spillet virker lidt ulogiske. Men jeg synes slet ikke det er så slemt. De fleste point'n'clicks fra den gyldne æra, var langt, langt værre i den afdeling, og Broken Age gør det langt mere spiseligt med den lille genistreg, at man kan skifte mellem to hovedpersoner. Det virker forbløffende godt, at spillet selv leverer "tænk-på-noget-andet" -pauser som man kan benytte sig af uden at stoppe med at spille.

Det lykkedes mig i hvert fald at gennemføre spillet uden at skulle snyde og søge efter hjælp på nettet. Det sker ikke ret tit for mig, når jeg spiller point'n'clicks. Så når alt kommer til alt, vil jeg sige, at det er et spil, man ikke (som jeg gjorde) skal snyde sig selv for.
AV Intelligent Terminal
BeanoBeanoSkrevet 05/08-16 10:29 
ABZÛ (PS4)

Dejligt meditativt, stemningsfuldt og smukt spil i stil med Journey. Minimalistisk gameplay og nogenlunde samme længde som Journey (ca 1½ - 2 timer) men mere interessant at udforske og nyde dyrelivet. Værd at bruge penge/tid på hvis man er til denne genre.

Trailer fra E3:
https://www.youtube.com/watch?v=bpvHqAsNVH0
ExceptionExceptionSkrevet 05/08-16 15:59, rettet 05/08-16 16:00 
The Fall (X1).

Fedt platformspil i nogenlunde stil med Flashback og deslige. Ikke så meget "akrobatik", men skudscener og "puzzles" er gennemførte og minder derom. Historien eller mangel på samme er lidt lala; måske der kommer mere på i de efterfølgende udgivelser?
Der hvor spillet virkeligt fænger IMO, er den etiske og moralske udvikling som udspiller sig gennem de forskellige dialoger man har med andre entiteter i spillet. Det lugter lidt hen af Isaac Asimovs "the three laws of robotics", men udført på sin egen originale måde.
Jeg købte selv spillet på X1 for ca. 10 kr. og må sige at spillet I HVERT FALD er de håndører værd. Så er du i tvivl, så fyr 10. kr. af hvis du befinder dig på Microsofts platform. :)

PROS:
Stor indlevelsesfaktor med til tider gusten atmosfære.
Fed stemningsfuld musik.
Kaptiverende dialog der er interessant at følge.
Puzzles der hverken forekommer for svære eller for hjernedøde.

CONS:
Der er et par tekniske "rough edges" som godt kunne have tålt lidt mere QA. (måske kun på X1?)
Spillet vil på mange virke en smule kort måske.
Historien med Joseph er et originalt og fedt koncept, men bliver ikke udforsket nok.
SumezSumezSkrevet 07/11-16 11:36, rettet 07/11-16 12:41 
Ghouls 'n Ghosts / Daimakaimura, japansk arcade PCB

Må også lige dele min begejstring for det her mesterværk herinde.
Har længe været stor fan af hele Makaimura-serien, men det er virkelig spil der vokser når man går all in og sætter sig et mål om en 1CC! Med den ekstra indsigt det kræver i spillet, vil jeg faktisk sige at balancen er gået i retning af Ghouls/Dai i forhold til Super Ghouls/Choh som mit yndlingsspil i serien.
Muligheden for at angribe opad og nedad er en meget drastisk ændring som gør spillet helt unikt i serien, og det ville aldrig fungere i de spil der ikke har det - men det giver virkelig en fantastisk oplevelse at storme gennem en endeløs hær af fjender mens man spider dem op og ned.

Jeg elsker den konstante flod af fjender - man kan IKKE tage det roligt og fjerne en udfordring ad gangen. At blive i et område dobbelt så lang tid, gør blot udfordringen dobbelt så stor, samt forhøjer risikoen for at blive overvældet. Det bedste eksempel på dette er nok stenskilpadderne på anden bane.

Jeg elsker at alting er tilfældigt og intet er forudsigeligt. Hver eneste gennemgang tvinger spilleren til at tage stilling til hvad man oplever, og ikke hvad man husker. Der er mønstre der kan genkendes, men konstant unikke kreative måder at håndtere dem på. Det er muligt at have heldige mønstre hvor man kan vade lige gennem et ellers svært område, men omvendt kan man have virkelig hårde, udfordrende oplevelser steder hvor man ikke er vant til det, men jeg har aldrig været ude for et mønster som er decideret unfair og umuligt at overleve.

Og det er noget der gælder alle områder i spillet. De første fire baner er alle delt op i to (nogle gange tre) vidt forskellige sektioner med deres egne unikke udfordringer, som alle er baseret på helt tilfældige mønstre. Det skaber en fantastisk variation i spillet, både visuelt og gameplaymæssigt uden at gå på komprimis med det design, der definerer spillet. Den eneste afstikker er sidste bane, der til trods for hver enkelt fjendes uforudsigelige mønstre (banen lægger hårdt ud med fire Red Arremers i streg), helt generelt kan indlæres rimelig konsekvent. Men det fungerer også fantastisk til en solid afslutning på et hæsblæsende spil. At man skal spille det hele igennem to gange for at komme til slutbossen føles ikke trægt - tværtimod formindsker det potentialet for at have et "heldigt run" og giver en ekstra hård udfordring som stadig er sjov, da spillet trods alt er rimelig kort.

På trods af at jeg lige har været inde og stikke spillet en 8'er ud af 10 på vurderingssektionen overvejer jeg nu at gå ind og opgradere det til en 9'er, da meget af det jeg ellers har set som svagheder er essentielle for spiloplevelsen.
Nogle problemer er dog "utigivelige". Hitboxes kan være meget svære at forudse (selvom de ofte er til spillerens fordel), og fejl som essentielle platforme der despawner, eller en glitch der får spillet til at genstarte ved næstsidste boss, er temmelig "uheldigt".

Husk iøvrigt at undgå den amerikanske version af spillet! Den spiller ligesom "practice" mode på MegaDrive - med ekstra checkpoints inden bosserne, reserve-armor i næsten hver anden kiste, langt mindre aggressive fjender, og kun halvt så meget liv hos bosserne. Det fjerner meget af presset og oplevelsen ved spillet, selvom det unægteligt stadig er et godt spil.

Næste stop, Chohmakaimura! Glæder mig til at opleve det spil forfra igen.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
JmogJmogSkrevet 16/11-16 01:37 
Titanfall 2 på PS4 Pro

Fremragende kampagne. Historien er ikke mindeværdig men det er gameplayet så sandelig. Man føler en stor grad af frihed på trods af at det er en lineær kampagne. Særligt en af missionerne er så godt skruet sammen, at jeg nok kommer til at spille den flere gange. Der er deciderede puzzles mht at komme fra A til B. Stor fornøjelse.
millenniummillenniumSkrevet 07/12-16 22:45, rettet 07/12-16 22:48 
Titanfall 2 (dog ikke Pro)

Absolut en af de bedste FPS singleplayer campains jeg har spillet. Kortheden er en fordel, fordi det hele føles kompakt, konstant varierende, opfindsomt og godt iscenesat uden noget overflødigt fyld. Historien er da ikke noget særligt, men den audiovisuelle iscenesættelse efterlod ikke meget tilbage på ønskelisten. Virkeligt mange fede levels og et par hjertebankende "Oh snap!" momenter.

Nu må jeg se hvad MP kan....
The medium is the message.
JmogJmogSkrevet 12/12-16 23:32 
Rise of The Tomb Raider PS4

Hvis man kunne lide det første spil, hvilket jeg kunne, så er der mere af det samme vanedannende spil her. Uncharted sammenligningerne er oplagte, men bortset fra Indiana Jones aspektet, så er det faktisk en del anderledes. Historie og karakterer er langt fra så interessant som Uncharted spillene, men actiondelen er en del bedre. Spiltypen er også reelt semi-openworld Metroidvania, hvilket fungerer rigtig godt. Hvis man godt kan lide historie, så er der også meget interessant at finde her, og de ganske underholdende, men alt for små/korte tombs fra det første spil, er langt bedre denne gang. Nogle af dem er helt enorme og til tider ganske udfordrende. Puzzles er rigtig vellykkede.

Noget af det allerbedste ved Far Cry 4 var den måde der nærmest blev fortalt en separat historie, som blev vævet ind i selve spillets plot til slut via de breve man fandt rundt omkring. Omend de ikke er lige så interessante i ROTTR, så er der adskillige separate handlingsforløb i breve og pergamenter rundt omkring og jeg forlader nok ikke spillet før jeg har samlet dem alle og fået alle historierne. Det er en rigtig fin måde at gøre collectables i at openworld spil attraktive. At finde noget bare for at få XP kan hurtigt blive tamt, men når det rent faktisk giver mig relevant baggrundsviden eller en interessant historie, så er jeg solgt.
millenniummillenniumSkrevet 31/12-16 14:37, rettet 31/12-16 15:47 
Wolfenstein The New Order

Ok... når man kommer lige fra Titanfall 2, så er æstetikken ikke længere så imponerende, men alligevel en sjov rejse gennem en bizar nazi-verden. Synes spillet strålede bedst i de sektioner hvor det var klassisk skydegilde, mens de alternative sekvenser blev lidt trivielle små-puzzles uden dybde. Lunar-missionen var et sjovt miljø, men manglede noget mere skyderi. Kan godt se de forsøgte at lave lidt forskellige paces, men Wolfenstein lever bedst som rendyrket shooter.

God slutning. Kan anbefales en tur igennem.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 08/01 13:08 
Brothers - A tale of two sons.

Woooow et spil. Ikke svært, kan nemt spilles af hvem som helst, selvom min højre/venstre hjernehalvdele en gang i mellem lige skulle finde hinanden.

Men, hold da kæft et smukt og dragende univers, meget Brødrene Løvehjerte ish, og en fin historie som går lige i hjertet.

Godt gået, derovre i Sverige. (y)
The medium is the message.
JmogJmogSkrevet 08/01 16:11, rettet 08/01 16:11 
Uncharted 4

Anden gang jeg gennemfører det. Skulle egentlig bare teste hvordan det så ud på mit nye tv, men jeg blev suget ind i historien og de smukke lokationer igen. Elsker den veludførte historien-i-historien med de forskellige breve man finder undervejs, der giver et billede af både andre der ledte efter skatten såvel som Averys historie.

Og de to Monkey Island referencer er fremragende.
vyssenvyssenSkrevet 09/01 18:34 
Ps4 pro og 4k plus hdr? Har selv lige gennemført Uncharted 4, og tænkte at det vel vanskeligt kunne blive flottere? Mærkede du en forskel? (Forudsat at du spillede det i 4k anden gang)
JmogJmogSkrevet 09/01 19:24 
Pro og 1440p i HDR. Opløsningen giver lidt ekstra, men det er nok ikke det man lægger mest mærke til da base mode havde så god AA at der dårligt var noget shimmering at minimere.

HDR giver en mere mærkbar forskel. Ikke gigantisk, men hvis man slår det fra så er man ikke i tvivl.
JmogJmogSkrevet 10/01 00:51 
Superhot på Xbox One

Umiddelbart dyrt taget i betragtning hvir hurtigt historien kan gennemføres, indtil man kommer i tanke om at spillet byder på gameplay der er både unikt og sjovt. Et særsyn nu til dags. Stilen er blændende og spillet har den der vidunderlige "eeen bane til" effekt på spilleren.

Anbefales varmt.
jaesjaesSkrevet 10/01 01:30 
Jeg har ikke spillet den færdige version, men spillede prototypen der blev lavet til The 7 Day First Person Shooter Challenge i 2014. Enig i at konceptet er fedt.

Hvis man vil prøve konceptet gratis, så kan prototypen stadig spilles (man skal installere Unity Player):
https://superhotgame.com/play-prototype/
millenniummillenniumSkrevet 29/01 17:00 
Batman Arkham Knight

Slut ... eller dvs. historien om Scarecrow er slut, men så er der alt det andet. Flooot spil, men hold da op, hvor kan de bare ikke finde ud af at afslutte det spil. Spoiler alert! SPOILER-TEKST:
Jeg var allerede MÆT da jeg nåede til kampene mod Arkham Knight nede i tunnelen, men nej ... det fortsætter og fortsætter og fortsætter med den ene finale-optakt efter den anden.
.

Der var virkelig flotte momenter og spændende sekvenser, særligt under Cloudburst delen var det for vildt. Men jeg har det samtidig lidt som finalen ved Bioshock Infinite, hvor spillet slipper og en lang abstrakt narrativ finale overtager, som vi skal tænke over. Det bliver bare for meget.

Synes stadig Arkham City toppede.
The medium is the message.
UnnamedUnnamedSkrevet 01/02 23:13 
The Last Of Us Remasteret (PS4)
Helt igennem gennemført spil! Helt fantastisk oplevelse! Det er et spil man helt klart skal opleve :)
millenniummillenniumSkrevet 06/02 09:02 
Firewatch

Hhhmmmmmmmmmmmmm......... Har det lidt som om jeg burde spille det igen, for rigtigt at fornemme det. En lidt spøjs afslutning, og uvist hvor meget mine handlinger har gjort noget for udfaldet. SPOILER-TEKST:
De svar man giver til Delilah i radioen peger lidt i to retninger. Vil man søge fremad, væk fra Jenny og måske mod Delilah. Eller vil man erkende livet, deal with it, og blive hos sin kone? (og tage ringen på til sidst?).

Ret speciel oplevelse, og det var et rart spil at "være i".
The medium is the message.
slk486slk486Skrevet 06/02 09:39 
Jeg fik fornemmelsen af at afslutningen på plottet var virkelig forhastet - som om forfatteren egentlig ikke havde nogen endelig ide til at starte med, bare en masse cool plot points - og så var det lige det, der passede som pay-off.
j/k
millenniummillenniumSkrevet 06/02 11:25 
Jeg fik nærmere følelsen af, at afslutningen var et wake-up call. Som om historien folder sig ud til noget vild fantasifuldt eller et mysterium. Hovedpersonen har jo netop taget jobbet som en flugt fra virkelighedens realitet. Og så er det faktisk bare ret "almindeligt" og nogenlunde udramatisk. Kan sagtens forstå kritikken, men der er også en meget subjektiv kritik om hvordan det føles.
The medium is the message.
UnnamedUnnamedSkrevet 03/03 23:42 
Har lige gennemført: Until Dawn (PS4)
Sikke en oplevelse! Kan klart anbefales, hvis man er til gyserspil :)
millenniummillenniumSkrevet 04/03 13:36 
Dishonored 2:

Færdig, men.... jeg fik en ret "dark ending", fordi jeg havde for mange drab og for høj kaos level bag mig. Det er bevidst fra udviklernes side, at ændre slutningen lidt alt efter hvor nådefuld eller nådeløs man har været gennem historien, så jo - en gang i fremtiden er jeg frisk på et replay.

Ikke heeeelt lige så velkonstrueret som 1'eren, men stadig en formidabel spiloplevelse og et rigtigt "modent" spil".

og så er der en store spoiler...

SPOILER-TEKST:
Jeg havde overvejet hvordan de ville slutte spillet denne gang, fordi 1'eren var foruden en sidste-boss (ret forfriskende faktisk), men de havde alligevel tilføjet en afsluttende boss level dennegang, som var lidt frustrerende i starten. Mest fordi det hele går tjep, man kan dø meget hurtigt, og derefter skal vente på en loading før næste forsøg. Det handler bare om at finde en metodik, forberede de rigtige våben, og så er det ret nemt.
The medium is the message.
la0sla0sSkrevet 04/03 13:59 
Det er sjovt, jeg synes faktisk modsat at 2'eren er bedre konstrueret, og historien er mere interessant. Men det er smag og behag. Fantastiske spil er de i hvert fald.
Hvad sker der?
millenniummillenniumSkrevet 04/03 22:36 
Historien i 2'eren var bedre, ja, men måske pacingen eller level-to-level konstruktionen i 1'eren synes jeg virkede bedre.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 05/03 10:27 
ABZÛ

Er ikke helt på jeg forstod det - måske nærmere fornemmede det. :) En smule mere abstrakt end Journey, men også helt klart værd at spille igen. Eller "spil"... det er måske en oplevelse mere end et spil.
The medium is the message.
KillerBean2KillerBean2Skrevet 25/04 16:31, rettet 25/04 17:55 
Bulb Boy:

Virkelig vellavet og charmerende point n' click med horror-elementer og enormt kreativt brug af afføring (lyder plat, men det er faktisk relativt sobert). Er dog gennemført på et par timer.
AV Intelligent Terminal
millenniummillenniumSkrevet 28/04 23:10, rettet 01/05 09:28 
Shantae 1/2 genie hero:

Med en item collection på kun 67%, og nu en Hero mode åbnet, så der er noget at fortsætte med...

På den ene side elsker jeg spillets animerede charme, kulørte miljø og 'organiske' platformer. Men jeg har haft lidt kriser i løbet af spillet. Hele backtracking-konceptet var mere motiveret end andre spil, som gør det til et gimmick, men samtidig føltes det lidt som en spareøvelse, fordi WayForward ikke have råd til at udvikle så mange levels. Og alt det med at bringe rekvisitter rundt, give dén person dét item for at få et andet item som skal gives til en tredje person, virkede mere som ulogisk fyld.

Men når Shantae stråler så er det ren spilglæde og det var godt at få afsluttet (lige under 7 timer). Måske ikke helt så mesterligt som en Rayman Origins eller Legends, men mindre kan gøre det.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 20/05 16:09, rettet 20/05 16:15 
Rise of the Tomb Raider

Hele vejen igennem et imponerende grafisk show, men også med følelsen af en downgrade i forhold til forrige Tomb Raider, som var mere afbalanceret og havde en bedre lidelseshistorie for vores heltinde. At se Lara blive pint og testet synes mere engagerende end at se hende overmande og maltraktere 200 russiske elite-soldater. Synes også jeg kom alt for nemt til det tunge skyts, i modsætning til forrige spil som virkelig lod mig optimere min bue-evner og brawling inden jeg fik næste våben kastet i nakken.

Altså, det var stadig godt, og jo tættere jeg kom på slutningen, des svære var det at lægge fra sig, men udover det tekniske niveau, så overgik det ikke Tomb Raider. Gik der lidt 007 i den til sidst??

Bliv siddende efter rulleteksterne.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 09/09 16:43 
Uncharted: The Lost Legacy

Fin lille Uncharted-formel, som takket været sin mere kompakte historie måske har replay-value i fremtiden. Naughty Dog har da helt klart genanvendt de egenskaber som de udviklede til tidligere spil, men det er præmissen for et spil som dette. Måske lidt meget fokus på stealth for min smag. Skyderi betyder oftest at man har dummet sig lidt. Jeg ønskede mig nok flere korridor-shootings hvor der var intet andet alternative end at skyde sig vej igennem, så længe det ikke er eneste form for action.

Og så er det da helt efter nutidens mere kønsdemokratiske principper. Elsker udtoningen hvor humoren lige får lov til at slå sig løs.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 22/11 10:43 
Mirror's Edge: Catalyst.

Færdig.

Som sagt tidligere, et spil der fik lidt uberettiget mange hug ved lanceringen, pga. konservative beslutninger om open-world og broken enemy AI. Men alligevel tilfredsstillende nok til at jeg blevet grebet og løb (tø-hø) gennem det. Primært story mission, men synes også det var sjovt at finde chips, hacke billboards og måske løbe med en levering mellem missionerne. Og så det utroligt sjældent jeg oplever open world spil hvor jeg ikke falder tilbage på fast travel, men i Mirror's Edge gjorde jeg det utroligt sjældent. Det er ret berigende at løbe fra A til B som parkour, hvor man hele tiden skal være på dupperne og reagere, fremfor at køre i bil med GPS.

Missionerne nåede aldrig at blive rigtigt svære, sammenlignet med første spil, men nogle af de sidste var ret sjove. Synes særligt jeg fik glæde af GridNodes banerne, hvor der blev grublet lidt over ruterne. Og så er atmosfæren bare så Apple-white cool.

SPOILER-TEKST:
Jeg fattede bare ikke helt de to vagter sidst i spillet. Det tog mig en evighed at klare dem med de svage wall-kicks, spin-kicks og lign, indtil de lige pludselig dødede selvom de havde 20% energi tilbage. Gjorde jeg noget tilfældigt?
The medium is the message.
enfenenfenSkrevet 22/11 10:47 
Jeg har lykkeligt glemt spillet. Så jeg kan ikke huske slutningen :)

Men sammenlignet med det første Mirror's Edge, så var det en skuffelse. Historien var ikke fængende, og AI'en ja, den var ikke-imponerende.
What is the Matrix?Spiller nu: Call Of Duty: WWII, Grand Theft Auto V, Batman: Arkham Knight
millenniummillenniumSkrevet 22/11 13:08 
Den lineære model fra MIrror's Edge 1 fungerede helt klart bedre. Men fandt alligevel et godt momentum med Catalyst.
The medium is the message.
m1chelsenm1chelsenSkrevet 25/11 17:45 
Fik lige gennemført Super Lucky´s Tale (X1) med min datter. Sikke et flot og charmerende spil, men hvor er det ærgerligt, at det fastlåste kamera medfører, at dybdebedømmelsen er totalt smadret og ender i ren gætteleg. Sidstebossen (hvor man skal undgå ildkugler) endte for mig med en masse frustrationer pga dette. Om det er et forsøg på at gøre spillet "svært" kan jeg ikke udelukke, men hvor er det dog surt, at det skal ødelægge en ellers fornuftig oplevelse.
Spiller nu: Animal Soccer World
Bede-xBede-xSkrevet 26/11 05:18, rettet 26/11 05:24 
Jeg havde det meget ligesom dig, m1chelsen. De få rotationer kameraet tillader er slet ikke nok til at sætte det i en position, hvor man med sikkerhed kan bedømme dybden i alle hop. Minder om Mario 3D Land/World på det punkt, bare meget værre fordi steder som slutbossen har langt mere komplekse objekt mønstre, der skal undviges. Det vil koste nogle liv, man ikke rigtig føler er ens egen skyld eller fordi spillet egentlig er svært. Ellers synes jeg faktisk det var en god oplevelse, omend lidt for kort og endte også med at gennemføre det to gange. Særligt fra Microsoft er det rart at se den type spil. Jeg kan ikke lade være med at håbe på en forsættelse.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
JmogJmogSkrevet 26/11 12:24 
Uncharted 4: A Thief’s End

Gennemført for tredje gang. Jeg har en svaghed for Indiana Jones-agtigt eventyr og pirater har jeg altid været glad for, så UC4 rammer rent plet. At karaktererne er ualmindeligt godt realiserede skader bestemt heller ikke.

Skurken er perfekt uden at være over-the-top. Nate og Elenas forhold (og skuespil) er et af de mest realistiske jeg har set i et spil og ansigtsrenderingen følger så godt med, at det føles som en film.

Grafisk er det stadig noget af det flotteste på markedet. Markedsdistriktet med sin blanding af gamle bygninger i forfald overbegroet af planter er virkelig smukt. Kombineret med fremragende udnyttelse af 4k og HDR er der intet andet spil på markedet, der tangerer det.

Næste stop: Lost Legacy
millenniummillenniumSkrevet 27/11 08:45 
For tredje gang? Vildt. Jeg plejer så nogle gange at gennemspille mine favoritkapitler, f.eks. Hidden in Plain Sight (klokketårnet), efterfulgt af biljagten. Men Uncharted 2 kan jeg spille igen, hele vejen. Det er stadig min Uncharted-favorit.
The medium is the message.
JmogJmogSkrevet 27/11 09:30, rettet 27/11 09:30 
Gameplaymæssigt er det fede sektioner du nævner der, men der er to ting jeg ikke kan stå for: Virtuel turisme og historier.

Mange af spillets lokationer er fyldt med lækre detaljer. Jeg nyder at udforske alle dele af samtlige miljøer og se hvad designerne har lavet.

Hvad angår historier, så er der udover hovedplottet adskillige andre godbidder, jeg ikke ville være foruden:

-Evelyns (den gamle dame i villaen) tragiske livshistorie, som udfolder sig via fotos, breve og bøger man finder.

-Burnes ekspedition for at finde Libertalia. Den udspiller sig i dagbøger og breve man finder undervejs på skeletter fra personer der deltog i ekspeditionen. Det geniale her er, at man får denne historie fra flere forskellige synspunkter og at den er et spejl af ens moderne udgave af skattejagten, da den strækker sig over mange af de samme lokationer.

-Historien om Libertalias storhed og fald fortalt via ruiner, malerier, breve og dagbøger.

-Drakes journal. Sørg ENDELIG for at læse i den undervejs og ikke kun for at finde puzzlehints. Drake putter små sjove bemærkninger ind ofte, som er ret underholdende.

Og så skadede det heller ikke, at de fik vævet Guybrush Threepwood ind i verdenen, såvel som at den mest ikoniske scene fra Monkey Island 2 fik en lille hyldest. Rent guld.
millenniummillenniumSkrevet 27/11 11:16, rettet 27/11 11:24 
Synes virkelig U4 havde uovertruffen filmisk kvalitet i begyndelsen... SPOILER-TEKST:
hvor Nathan dykker. Som spiller tror man helt automatisk at han er ude i amazonefloden eller lign for at finde skatte (det oplagte), og først gradvist opdager man at han faktisk dykker i havnen for at bjærge skibe. Sjældent spil har så godt fat i vores aha-oplevelse.
Fedt lille twist.
The medium is the message.
BeanoBeanoSkrevet 27/11 12:02 
SPOILER-TEKST:
Oprindeligt var det meningen at et af de sidste områder skulle være et stort skibsvrag helt under vand, men det blev desværre droppet i det endelige spil. Der var ellers lagt op til noget spændende imo.
JmogJmogSkrevet 28/11 01:35, rettet 28/11 01:42 
Uncharted 4: The Lost Legacy

Ikke helt på højde med A Thief’s End hvad angår plot og karakterer, men stadig bragende god underholdning. Særligt sekvensen der kombinerer den mest imponerende actionsekvens fra hhv Uncharted 2 og 4 i én er ret vild.

Ikke nær så mange puzzles, da det er et kortere spil, men dem der er, er rigtigt fine.

På virtuel turisme skalaen ligger spillet rigtig godt. Alle de indiske templer/ruiner har overvældende mange detaljer. Naughty Dogs designere har virkelig gjort et imponerende stykke arbejde.

Samspillet mellem Cloe og Nadine holder også hele vejen. Drakes charme er stort set umulig at overgå, men de gør det virkelig godt.

Stor anbefaling herfra. Kan man lide de andre spil, vil Lost Legacy gå rent ind.

Edit: Spiltid var på 8 timer og 34 minutter. Det føltes helt tilpas.
millenniummillenniumSkrevet 28/11 08:56 
Gad vide om Naughty Dog kan trække flere Uncharted-kort ud af ærmet med flere af disse “minispil” uden Nathan. Man har ligesom lyst til mere, ikke? Men på den anden side, skal der heller ikke gå UbiSoft i den.
The medium is the message.
3of193of19Skrevet 28/11 09:54 
Cuphead. Føj til den sidste boss :) Det er godt nok lang tid siden jeg har spillet noget singleplayer der decideret krævede at "terpe" et encounter.
Det nærmeste må have været at få mit "Challenge Artifact Skin" til min Mage i WoW.
Spiller nu: Wolfenstein: The New Or..., Super Street Fighter IV..., Shining Force III
JmogJmogSkrevet 28/11 13:05 
millennium>
Gad vide om Naughty Dog kan trække flere Uncharted-kort ud af ærmet med flere af disse “minispil” uden Nathan. Man har ligesom lyst til mere, ikke? Men på den anden side, skal der heller ikke gå UbiSoft i den.

Jeg ville ikke sige nej til et spil med Sully og Sam i hovedrollerne, men jeg tror det ikke. Måske et med Cassidy er mere sandsynligt. Helt nye karakterer vil bestemt heller ikke gøre noget.

Det ultimative vil selvfølgelig være en helt ny franchise. Det vil jeg ikke sige nej til. Primært fordi vi stadig vil få dækket vores hang til skattejagt/arkæologi via Tomb Raider, som gør det fremragende på den front.
UnnamedUnnamedSkrevet 28/11 14:30 
Fik lige høvlet “Gears Of War 4, Judgement og 3’eren” igennem. Fantastisk spil serie.
millenniummillenniumSkrevet 28/11 14:51 
Jmog>
Det ultimative vil selvfølgelig være en helt ny franchise. Det vil jeg ikke sige nej til. Primært fordi vi stadig vil få dækket vores hang til skattejagt/arkæologi via Tomb Raider, som gør det fremragende på den front.

Tomb Raider 1 var eminent og 100% på niveau med det bedste fra Uncharted, men Rise of The TR gik der IMO lidt for meget tomhjernet familie-action i med en strejf af spy thrillers.

Naughty Dogs har da heldigvis også deres The Last of Us, som sikkert vil fortsætte som en ambitiøs franchise. Men det er ikke ligefrem spillet jeg synes er egnet for dem under 18år :P Hvorimod Uncharted er tilpas mere familie-minded.
The medium is the message.
755 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig