Elder Scrolls V: Skyrim

Gad vide om jeg kan lave 2 x sneak attacks med 15x damage, hvis jeg dualwielder?

Edit: Det skal lige sige at jeg ikke lige har tjekket det reelle damage output jeg har, men når nogle normale fjender tager 5 skud med 3x damage for at blive trætte af at leve, så synes jeg ikke at sneak og bue er en brugbar taktik. Samtidigt skal det heller ikke blive FOR nemt, men det er nu engang den sti jeg er på vej ned af, og som indtil videre ikke ser ud til at være balanceret.

Ja, det var et mareridt. :D Et sejt mareridt, men et mareridt.

... er 5 skud meget!?? :S

Efter at Ministry of Truth faldt ned og ødelagde Vivec og Red Mountain eksploderede, er Vvardenfell dækket af lava og aske. Jeg kan ikke forestille mig at resten af Morrowind er sjovere, på grund af krig og almindelig ødelæggelse.

Morrowind er jo nok bare en saga blot.

Har I lige gang i store Morrowind-spoilers, eller lyder det bare sådan? ;)

Det er vidst alt sammen noget du kan læse om i bøgerne i Skyrim. Oblivion foregår så vidt jeg husker en del år efter Morrowind og Skyrim er en hundrede år efter Oblivion. Så der kan sagtens være sket meget i Morrowind siden da :)

Jeg har ikke læst bøgerne, men jeg mener da at have stødt på flere der omhandler "Oblivion disaster" og fortællinger om Dunmers.

Der bliver desuden hintet til begge begivenheder en gang imellem når spillet loader.

EDIT: Jo, jeg har da læst en bog der fortalte hele historien fra Oblivion.

Ja, 5 skud a 3X skade? Det svarer jo reelt til 15 skud. Hvis det tog dem ned på halv eller måske en tredjedel, så ville jeg umiddelbart tro at mine våben var gode nok til at jeg kunne håndtere resten i nærkamp, uden at skulle indtage abnorme mængder potions. Men at skulle cheese den så meget at jeg må snige mig frem og tilbage, for at slå en vagt ihjel og udnytte den dårlige AI. Scenariet er endnu værre, når der er to eller flere af dem.

Jeg var også fristet til at drille ;)

Og du quoter:


... :)

Det var sikkert velfortjent ;)

@neros: Husk at vælge at drikke det blå mjød og ikke det røde, så varer spillet længere.

Jeg har spillet Morrowind i knap 300 timer, så jeg har set det meste af spillet og derudover har jeg lige været i gang med spillet igen, for at gøre mig klar til Skyrim. Jeg har desuden også været i gang med Oblivion i denne sammenhæng ;-)
Det ændrer bare ikke på, at jeg stadig finder spillets generelle design langt, langt mere interessant end Oblivions kedelige omgivelser. Designet når man er inde i de enkelte Oblivion-gates er ret fedt, men det er netop det samme igen-og-igen-og-igen. Og så er det vel en alment accepteret sandhed, at netop Oblivion-gates var noget af det værste ved Oblivion.

Misforstå mig ikke - jeg kan bestemt lide alle tre spil. Jeg kan bare bedst lide Morrowind, idet designet, de tilfældige kontra de "menneskelige" elementer, historien og skill-systemerne er mere interessante end i de to efterfølgere.


Skyrim er uden tvivl mere ligesom Oblivion end Morrowind på de nævnte punkter, men Skyrim er samtidig tættere på Morrowind end Oblivion var :-).
Der er langt større vægt på at designe grotter, områder og byer, samtidig med at loot-generationen slet ikke føles så statisk.

Som nævnt er det absolut værste ved Oblivion selve leveling-systemet kombineret med den tilfældige generation. Eksempelvis var det bedst at gennemføre spillet på level 1, idet monstre og fjender blev stærkere end spilleren hver gang man steg i level. Fallout 3 - for nu at inddrage næste udviklingsfase - var også håbløst, idet fjenderne altid fulgte spillerens niveau præcist, hvilket gjorde, at man aldrig følte en egentlig udvikling. Skyrim blander elementer fra Morrowind ind, hvor meget stærke fjender kan dukke op hvis man går det forkerte sted hen, hvilket giver en langt mere dynamisk oplevelse.

Oblivion er grundlæggende for styret af den tilfældige generation og de kunstige regler for generationen som Bethesta opstillede. Morrowind lod spilleren gøre som han ville, med reelle konsekvenser til følge. Skyrim er i mine øjne klart et skridt i den rigtige retning - et skridt i retning af mere Morrowind ;-)

Jeg vil samtidig også lige tilføje, at jeg gennem de 300 timer, aldrig blev træt af sump-landskaberne, som alle ser langt mere interessante ud end Oblivions kedelige verden. Det eneste, som kunne trætte mig en smule, er den firkant på ca. 1x1 meter mellem Vivec og Ebonheart, som fik spillet til at crashe på Xbox når man trådte på den ;-)

For lige at bekræfte hinanden lidt mere, så er jeg helt enig i dette. :)
"Moonstone-problematiken" (hvor det er nemmest er vinde på level 1), som jeg vist har "navngivet" det både tidligere i denne tråd og i andre, eksisterer i flere spil end vi umiddelbart bemærker, jeg synes virkelig det ødelægger en stor del af oplevelsen af at gøre sin figur stærkere.

Skyrim er dog lidt "ubalanceret" i og med at de fleste dungeons indeholder rundt regnet de samme "mooks", så jo stærkere man bliver jo nemmere kommer man gennem næsten hver eneste dungeon i spillet.
Jeg er endnu ikke stødt på nogen steder hvor de almindelige fjender i en dungeon har været for svære for mig, bortset fra HELT i starten hvor spriggans udraderede mig gang på gang. Normalt støder man først hovedet mod muren når man når grottens "boss", og ender med at brænde alt for mange potions af, fordi man ikke er forberedt på det pludselige absurde skift i sværhedsgraden.

Et godt eksempel er volskygge, hvor hver eneste draugh døde i et par slag indtil jeg mødte en ekstra stærk boss-draugh i det sidste rum, som kunne dræbe mig i tre slag, på trods af at jeg er dækket fra top til tå af heavy armor. Den kamp trak godt nok ud...
Sjovt nok står man umiddelbart herefter overfor et dragon word bevogtet af en af de navngivne dragon priests, som var langt nemmere at besejre end den fjende der kom lige forinden. (og dropper en ret sej unik maske) :)



Den var ny for mig alligevel.
Ok, 10. gang man skal valse gennem endnu et Oblivion-område bliver det trættende i længden, men det gælder alle dungeontyper i både Oblivion, Morrowind og Skyrim. :) Det er nærmere pacingen der er "problemet", end området i sig selv. Jeg ville sindssygt gerne se en oblivion gate i Skyrim.

Nogen fjender fulgte spillerens level, andre gjorde ikke. Den store forskel var at de våben man kunne finde ikke var låst til spillerens level. Det gjorde at man i højere grad følte at man blev stærkere og stærkere. Det var HUNDREDE gange bedre end Oblivions horrible system.

Det glæder mig at høre høre at Skyrim er mere som Morrowind, i forhold til hvordan de randomiserede elementer fungerer. Jeg hadede Oblivion, men elskede Morrowind og Fallout 3.

Jeg tror ikke vi bliver mere enige: New Vegas var en god udvikling :)

Lidt indtryk efter 19-20 timer (og svar på nogle af spørgsmålene i tråden).

Samlet set er det stadig rigtig godt, men det kunne være endnu bedre med 10-20% mindre indhold, og så lidt mere kvalitet på det der var tilbage.

Sværhedsgrad:
Ganske passende. Indimellem render man dog ind i nogle heftige fjender i selve spilverdenen. Så det kan være en god idé lige at have en kraftig scroll eller lignende med til at rydde lidt op med. Derudover døde jeg måske 20 gange i en af historiemissionerne, men synes mere det var spillets skyld end min egen :)

Menu/interface:
Helt ok, favoritmenuen er dog lidt bøvlet.

Skills/spilsystemet:
Overordnet set et godt system, der passer fint til spillet. Enkelte perks er dog lidt fjollede og sætter sammen med dele af resten af spilsystemet lys på det clash mellem gammelt og nyt, der ses i flere nyere RPG'er.

Fokus i traditionelle RPG'er var jo at opgradere en karakter. Spillerens valg var selvfølgelig vigtige, men af mere taktisk og strategisk karakter. I spil med en 3D-verden, bevægelse i realtid og et actionbaseret kampsystem vil en del af fokus automatisk flytte sig fra spilfigurens evner til spillerens. Det fungerer ganske fint i Skyrim, men indimellem skurer de to fløje lidt mod hinanden.

Synes også jeg stiger lidt for langsomt i level. Er kun level 7 nu.

Kamp:
Lidt bedre end forventet, og til tider ret godt, specielt hvis man blander mulighederne lidt (nærkamp, buer og magi). Nærkamp kan dog være lidt rodet - modstanderen kommer jævnligt uden for figurens synsfelt (jeg spiller dog ikke på widescreen), og indimellem er det lidt svært at bedømme, om man rammer.

Historien:
Solid og spændende. Karaktererne kunne være lidt bedre. Er vel halvvejs igennem og har ikke lavet så meget andet, så ikke ligefrem en kort hovedhistorie.

EDIT: Justeret det med nærkamp.
EDIT 2: Det går godt: "Enkelte skills" = "Enkelte perks".

Det kan godt være jeg er Neros The Ork, men hvorfor bliver folk ved med sige til mig, at jeg ser bleg og syg ud når jeg vandre rundt i byerne? Nogen spørger mig endda direkte om jeg har det godt?

Jeg læste om hvordan det var at blive vampyr idag tidligere, og så vidt jeg kunne læse mig frem til er det ikke noget man sådan lige nemt slipper af med igen, og det skulle ikke være helt nemt at kurere.

Faktisk havde jeg ved en fejltagelse igår forvildet mig ned i et vampyr dungeon, men måtte flygte med benene på nakken ;-) Jeg vender tilbage når jeg er steget i level.

Ok tjekker lige de der Active Effects ud. Der findes også et alter ude på græsmarkerne som kan gøre dig fri for alt sygdom.

Sumez:
Jeg ser det lidt anderledes. Man skulle jo gerne stige nogenlunde lige hurtigt uanset spillestil. Jeg vil ikke "tvinges" til at lave/købe ting for at stige i level :)

Mht. de enkelte skills kontra perks, har jeg ikke lavet en sammenligning, men umiddelbart virker de nogenlunde lige vigtige. Men hvis perks viser sig ikke at være vigtigt, vil jeg da mene, det er et problem - det er jo den primære måde at opgradere sin figur på, og ikke som i fx Fallout 3, hvor man både opgraderer skills og perks.

Perks kan gøre en stor forskel. Jeg synes dog der er for mange ubrugelige imellem, men det skyldes nok mest min spillestil.

Forresten et tip til alle andre, som mig, der altid ender med at rende rundt med for meget skrald på én gang - Find Stone of the Steed oppe nordpå, vest for Solitude. Den er også rar hvis man bruger heavy armor. :)

Nogen der kender et godt sted at jage mamutter, uden man behøver at blive straffet af kæmper i samme omgang? Det lader til at være nogle af de eneste fjender, der giver grand souls.


Det er rigtigt nok, og jeg er helt enig. Men det er også klart at hvis din spillestil f.eks. kun omfatter "heavy armor" og "two handed", og du aldrig nogensinde gør nogen af de andre ting man kan, så er der ikke meget der kan få din level til at stige. Både enchantments og blacksmithing er en ret stor del af min spillestil, så det giver mening for mig. Hvis man er bare nogenlunde habil til at smede, kan man jo få sine våben til at gøre latterligt meget mere skade end normalt.
Du kunne sikkert lave samme trick med alchemy og cooking, men selvom jeg laver masser af potions hele tiden, er det endnu ikke noget jeg har fokuseret direkte på at "træne" ved at købe ekstra ressourcer fra NPC'erne.


Hvorfor mener du at perks er den "primære" måde? Du bruger dem til at "customize" din figur, men jeg vil da mene at det er omtrent ligeså vigtigt at stige i level. Men det afhænger lidt af hvad man fokuserer på. F.eks. kan jeg ikke se nogen årsag til at tage perks i lockpicking nogensinde, mens næsten alle spells er komplet ubrugelige med mindre man allermindst tager den perk der gør at det kun koster halvt så meget at kaste spells af det niveau, og f.eks. blacksmithing er slet ikke tilgængeligt for den enkelte våben/armor-type før du har taget den perk der vedrører den.


Hm, jeg synes faktisk virkelig de har været sjældne for mig (bortset fra dem jeg har lavet selv). I hvert fald indtil jeg skulle op imod Silver Hand, som tit dropper dem, har dem i deres dungeons, eller dropper ingredienserne til at lave dem. Men af gode årsager har man ikke længere brug for sådanne potions på det tidspunkt. ;)

Tjek dine active effects - vil skyde på at diseases heller ikke virker på dig længere, så. :P

Ellers fjerner et besøg i det lokale tempel alle sygdomme og giver et buff fra den specifikke deity.

Ifølge Google gør det ingen forskel.
Det ville heller ikke rigtig have passet ind i spillets præmisser, ville jeg mene. :)

Jeg har fokuseret ca. lige meget på fire skills, så det er ikke fordi, min spillestil er specielt snæver. Dertil går min archery- og sneak-skill jævnligt op, fordi jeg også ret tit bruger disse.

Udover de metoder, du nævner, kan man også booste sine skills, og dermed stige i level, via trainers. Problemet er så her, at jeg primært følger hovedhistorien, og den giver ikke meget guld eller andet bling (endnu), så jeg er fattig :P


Netop fordi man kan tilpasse sin figur med perks. At booste skills gør dig stærkere, men perks giver dig mulighed for at tilpasse din figur, som jo er et grundelement i RPG'er. Og ligeså vigtigt, så er dele af gameplayet slet ikke tilgængeligt uden perks (ellers så skjules det i hvert fald godt). Fx kan du ikke lave "power bash" med skjoldet uden en perk. Uden perks ville RPG-systemet være meget passivt, og spillet ville IMO nærmest ikke være et RPG.