X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

(Divine) Divinity 2: Ego Draconis


Svar
SumezSumezSkrevet 17/10-10 14:43 
Jeg synes virkelig det her spil virker meget overset.

Godt nok har det ikke fået super-enestående anmeldelser, men det virker heller ikke som om det ligefrem er blevet sablet ned.
Efter at have spillet demoen på Live (som godt nok er overraskende lang), er min kæreste blevet virkelig hooked på det, og jeg synes egentlig også selv at det ser ganske godt ud, ligner meget noget jeg kunne blive grebet af.

Men jeg kan næsten ikke finde nogen steder der sælger det (til Xbox)? Det billigste ifølge P:R's handelsektion er Amazon, og der skal man jo typisk lægge dansk moms oveni osv., ellers sælger Coolshop det for 300kr, hvilket jeg synes er lige i overkanten i forhold til at det er et (så vidt jeg kan læse mig til) ikke særlig populært spil med over et år på bagen. Er der nogen der ellers har prøvet spillet? Eller set nogen steder der sælger det billigt (gerne brugt)? Jeg er sjældent i forretninger som Gamestop og Game, så jeg ved ikke hvor udbredt det er. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
SumezSumezSkrevet 01/11-10 10:23 
På trods af den overvældende interesse da jeg oprettede denne tråd, vil jeg alligevel komme med en anbefaling af dette spil.

Hvis man forventer en super-tight RPG-oplevelse hvor alting bare spiller sammen er det ikke spillet for en, men er man ligeglad med et par underlige tekniske fejl og en helt absurd hoppe-fysik (det her må være den første Diablo-klon jeg har set med jumping puzzles) er der alligevel masser at komme efter i Divinity 2. Jeg har næsten ikke fået spillet det selv, men hunkønnet her i huset har siddet nærmest klistret til skærmen siden vi fik det ind ad døren, hvilket er lidt af en præstation i sig selv.

Spillet kan bedst beskrives som en blanding af Diablo og Fable. Kamp- og skillsystemet er veludtænkt og sjovt, og selvom det ikke gør alting ligeså godt som andre spil i genren, gør det også en del nye og originale ting, f.eks. muligheden for at forvandle sig til en drage og udforske den nærmest kolossale verden på en alternativ måde. Spillet er fuldstændig pakket med sidequests og små dungeons, så der er masser at give sig til. Og så besidder det iøvrigt en virkelig bizar humor, som gennemsyrer hele spillet i næsten hver eneste figur og dialog. Udviklerne har tydeligvis ikke taget kliché-settingen særligt seriøst, hvilket kun er en bonus.


Det er som nævnt stort set umuligt at finde i Danmark, og jeg var nødt til at købe en (engelsksproget, regionsfri) kinesisk udgave fra England bare for at få det til under 200kr. Jeg er fuldstændig uforstående for hvorfor X360-udgaven lader til at være trukket tilbage næsten overalt, men der er åbenbart mere fokus på PC-udgaven, ligesom der her i november kommer en ny udgave hvor udvidelsespakken Flames of Vengeance er indbygget, så bliver det forhåbenligt lidt nemmere at støve op.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig