Hvor er pengene i kunstspil?

I et spilmarked der bliver stadig mere strømlinet og forudsigeligt, med store produktioner der skal sælge mange millioner og derefter laves til franchises der skal presses igennem opdateringer, udvidelser og hurtige efterfølgere, og sælge figurer, film, bøger og andet merchandise-skrammel - hvor alting i sidste ende handler om penge - tænker jeg på: hvor er pengene henne i de unikke og kunstpræge... Se hele indlægget

I et spilmarked der bliver stadig mere strømlinet og forudsigeligt, med store produktioner der skal sælge mange millioner og derefter laves til franchises der skal presses igennem opdateringer, udvidelser og hurtige efterfølgere, og sælge figurer, film, bøger og andet merchandise-skrammel - hvor alting i sidste ende handler om penge - tænker jeg på: hvor er pengene henne i de unikke og kunstprægede spil?

Uden at have ledt efter en masse fakta forstår jeg som udgangspunkt ikke at fx et firma som Sony, hvis eneste formål er at tjene penge, kaster sig ud i produktioner som Ico og Shadow Of The Colossus. Næsten uanset hvordan man anskuer det, må det i sig selv være en dårlig forretning.

Produktionsomkostningerne er høje og salgsmulighederne begrænsede - jeg ved godt at begge titler har solgt fornuftigt, men der er også lagt penge i markedsføring til især SOTC, og i forhold til deres budget og hvad man ellers kunne have investeret i, hænger det næppe sammen selv i bedste fald. Der er ingen franchise at udnytte, og selvom de spil får masser af positiv omtale i anmeldelser og hos folk som os, så skaber det jo ikke almen interesse og sælger konsoller som fx Gran Turismo, Killzone eller God Of War, for at tage nogle andre af Sonys store satsninger.

Så jeg tænker på: hvad er den økonomiske bagtanke? Hvordan bliver de spil (og man kunne nævne andre som Flower og Heavy Rain; jeg forstår at de også prøvede voldsomt at få Limbo) en god forretning for et firma som Sony? Hvor ligger pengene?

Er det mon tanken at man ved at have den slags mere anerkendte og respekterede spil, kan hæve anerkendelsen og respekten af spil generelt, så mediet bliver legitimeret til et bredere marked?

Er det måske tanken at det smalle segment, der er interesserede i den slags spil, er voksende og skal dyrkes, så det rent faktisk kan blive en forretning i sig selv at lave den slags?

Kan det tænkes at man vil inspirere mere kunstprægede udviklere til at tage chancen med spiludvikling, fordi man har beregnet at det i sidste ende fører til stagnation, hvis alle blot kopierer hinanden for at nå samme målgruppe?

Jeg er sikker på at det i sidste ende handler om at tjene penge, men når det ikke er med en gevinst her og nu for øje, er den slags bagtanker pludselig meget sværere at gennemskue. Hvad tror I?