 Sumez | Skrevet 07/07-10 11:25 | Jeg føler mig virkelig dum at jeg aldrig har spillet det her spil før. Men det har jo så heller aldrig været det N64-spil, man altid støder på.
Jeg er dog overrasket over at det aldrig har fået mere opmærksomhed, når nu Banjo-Kazooie alligevel er så populært et spil. Min bedste kendskab til spillet er at der omtrent hvert andet år dukker et eksemplar op i P:R's handelsektion, som en lille gruppe mennesker så falder over hinanden for at få fat på til en billig pris, hvorefter den alligevel ryger i vejret. Mere har jeg ikke hørt om det, og jeg har altid tænkt på det som en halvlunken efterfølger til en spilklassiker.
Men det passer ikke, Banjo-Tooie er jo fuldt ud på højde med sin forgænger! Lidt unikt har Rare valgt at beholde alle de egenskaber man har ved slutningen af B-K, og smidt en masse nye ind, som kan læres i spillets forløb. Disse formår at virke som om de manglede hele tiden, og på den, og flere andre måder, undgår Banjo-Tooie at gentage sig selv fra forgængeren, samtidig med at det er tro mod konceptet.
Selvom jeg bifalder Mario-seriens baglæns udvikling mht. mere fremadrettede actionorienterede platformbaner over udforskning, savner jeg også de store åbne platformsspil fra 90'erne, som især Banjo-Kazooie var et genialt eksempel på, og Tooie tager konceptet til det ekstreme med en stor åben verden og flere forbindelser mellem de forskellige baner, samt en masse backtracking der dog aldrig bliver et irritationsmoment pga. de mange måder at bevæge sig hurtigt mellem alle spillets områder.
Banerne besidder samme gennemførte design som 1'eren, og jeg nyder f.eks. at komme ind på en bane som Glitter Gulch Mine og blive overvældet af alle de steder man kan gå hen med det samme og lede efter vidt forskellige ting at foretage sig, og der går ofte lang tid før man får det komplette overblik over de massive baner.
Det eneste, der ikke fungerer så godt er ting som al den renden frem og tilbage der skal til for f.eks. at løbe op og overtage Mumbo bare for at gå ned og aktivere et "context sensitive" panel, og så hele vejen tilbage igen for at skifte til Banjo/Kazooie, og tilbage igen til der hvor man startede. Det virker uoverkommeligt og formålsløst, og ligesom det kunne have været løst mere fornuftigt, virker det også som en god idé, der er gået lidt i vasken af at have været nedprioriteret.
Et andet plus er det farverige figurgalleri, og den meget Rare-karakteristiske humor, der gennemsyrer hver eneste samtale. Som sædvanlig skider de højt og flot på normerne og hvad man kan tillade sig, og lader gladeligt alle figurerne svine hinanden til på det groveste. Det er muligt at BT er et børnevenligt spil, men attituden svarer til at tage Conker's Bad Fur Day og blot fjerne alle de elementer der fik det spil til at overskride grænsen til det perverse. Faktisk synes jeg det er federe den måde alting er mere underspillet i Banjo-Kazooie-spillene, for helt stuerene er de i hvert fald ikke, og det er fantastisk at spillet ikke på nogen måder er så sukkersødt som det ser ud.
Lad dette være en opfordring til alle, der aldrig har prøvet denne fremragende fortsættelse, at erhverve det nu, hvor det er let tilgængeligt for alle via Xbox Live, især hvis man var skuffet over Nuts & Bolts.
Som en bonus er det nu også muligt at udnytte den gamle Stop'n'Swop funktion, der blev klargjort til N64-udgaverne, men aldrig gennemført pga. omkostningerne. Når man har et Banjo-Tooie-save på sin harddisk, åbner man for mulighederne for at finde de seks SnS-æg og isnøglen i Banjo-Kazooie, og bruge dem i Banjo-Tooie. Det tilføjer liv til en gammel klassiker, og åbner iøvrigt for "Stop'n'Swop II", som hentyder meget kraftigt til at der er et nyt spil med Banjo og Kazooie på vej. Jeg håber virkelig at det er i stand til at løfte arven denne gang. :) | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
copyright Play:Right 2002-2024