X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Gys på en ny måde - kom og vær med


Svar
jaesjaesSkrevet 02/06-10 21:33 
Jeg er ikke den store gyserfreak, men jeg har fået en underlig lyst til at spille et gyserspil i adventure-form. Nysgerrig for at se, hvad det er for noget stads, og samtidig kan jeg godt lide klassiske adventurespil.

Og så var det jeg tænkte, at der jo er mange gyserfans herinde og sikkert næsten ligeså mange, der ikke har prøvet et gyserspil i adventure-genren. Så hvad med at være ... Se hele indlægget
66 emne(r).
« < 1 2

Svar
HeroldHeroldSkrevet 10/08-10 15:07 
Jeg er også på. Noget skal jeg jo lave i sommerferien. :D
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
jaesjaesSkrevet 12/08-10 15:47, rettet 12/08-10 17:14 
Jeg blev som nævnt nødt til at starte lidt før, og er nu nået til et sted, som virker som ok at skrive indtryk efter.

På et tidspunkt skal man løse en puzzle, der minder om den type klassiske opgaver, hvor man forbinder rør eller ledninger for at skabe "kontakt". Efter man er færdig med puzzlen og den efterfølgende situation, så stop :) Det er cirka 4-5 timer inde i spillet.

Spillet er i øvrigt næppe 20 timer langt. Jeg har kigget i en walkthrough enkelte gange (forklaring følger i indlægget med indtryk), og det sted vi stopper er halvvejs i den ene guide og en tredjedel inde i den anden guide (så mere præcist kiggede jeg i to guides for at finde den bedste). Så selvom puzzles som sædvanlig sikkert bliver lidt sværere senere i forløbet, så er spillet formentlig maksimalt omkring 15 timer langt.

EDIT: Det gik for hurtigt, har justeret lidt :)
SumezSumezSkrevet 12/08-10 15:51 
Jeg er i Holland fra i dag og til på mandag, så jeg tager min tørn i løbet af næste uge. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Toki, Tetris Effect, Shadow Tower: Abyss
jaesjaesSkrevet 18/08-10 20:09 
Indtryk fra første del af spillet (spoilers):

For at starte med at smage på helheden, så smager den egentlig ganske godt. Spillets univers er forholdsvis detaljeret og troværdigt, og nok til at jeg mere eller mindre føler mig som en forhenværende politiinpektør, der returnerer til tidligere tiders mareridt og kriminalgåde.

Baggrunde og lydeffekter er jeg mest imponeret over. De er atmosfæreskabende og formidler i fællesskab situationen, og den epoke stationen og hotellet skal forestille at være bygget i, på en sanselig og omsluttende måde. Historien er ikke voldsomt unik, men den fortælles godt, hvis man harmonerer med det langsomme pace og den isolationsprægede udforskning. Generelt er jeg til lidt mere tempo i adventurespil, og flere karakterer, men jeg er også variations-freak, og jeg nyder at spille noget andet end det, jeg oftest ender med at lege med. Jeg kan også godt lide twistet med, at inspektøren har fusket med sagen. Det er interessant i sig selv, og der er skabt yderligere et lag i og med, inspektøren hjemsøges i dobbeltbetydning af både spøgelser og sin dårlige samvittighed. I samme skefuld, er pillerne og vodkaen han bærer rundt på et fint, subtilt, narrativt træk – de er der bare. De bruges ikke (endnu), men fortæller alligevel meget. Dog er det klart, at de flashbacks, hvor man bl.a. ser et pilleglas, stritter lidt imod det underspillede narrativ. Omvendt er jeg nysgerrig for at finde ud af sammenhængen.

Gameplayet følger næsten samme struktur: Opgaverne er for det meste blot variationer af, hvad genren kender alt for godt, men de er svejset holdbart sammen med historien. Men jeg håber på flere store øjeblikke – indtil videre er de fleste puzzles kun lidt over middel i kvalitet. Til gengæld er der så heller ikke mange, der direkte er dårlige.

Og til det mindre positive... Mest væsentlig er, at jeg ikke synes, spillet er ikke særlig uhyggeligt. Jeg har fået et par chok eller fire, men det jo ikke det samme. Spil som Silent Hill 2 og Resident Evil virkede bedre på mig i den retning. Det samme har flere gyserfilm gjort. Jeg gætter på, at årsagen skal findes i, at både film og survival horror-genren formentlig er bedre formater til at manipulere med publikums emotionelle tilstand. For de nævnte spils vedkommende kan det fx måske skyldes den direkte kontrol med spilfiguren kombineret med, at man overfaldes mere fysisk af monstre m.m.

Men der er lidt mere brok: Noget så basalt som interfacet burde fungere bedre. Nogle af de genstande man samler op, synes jeg er svære at se hvad forestiller. Der burde være tekstbeskrivelser, kommentarer fra inspektøren eller mulighed for at zoome ind og rotere genstandene. Hovedpersonen drejer desuden lidt for langsomt, og det bliver lidt trættende (og igen går det en smule for langsomt) at skulle klikke for at kigge op og ned – det havde været rart fx at kunne bevæge kameraet frit ved hvert bevægelsespunkt. Og så er der de jævnligt forekommende, gigantiske hotspots, hvor der kan ske det, at man peger på genstand A, og når man klikker, så vælges genstand B. Det er nærmest omvendt pixel-hunting. Dertil kan nævnes tågen, som er pinlig grim, og i skurrende kontrast til de flotte baggrunde. Det ligner jo flyvende vat. Det ville svare nogenlunde til, at når man skød i Gears of War, så spruttede der syv firkanter i tre varianter af gul ud af geværerne.
jaesjaesSkrevet 18/08-10 20:14 
Nu hvor spillet nok er lidt kortere, end vi regnede med, er det fint, at vi har skubbet første "etape" lidt. Skal vi sige, at deadline for at skrive indtryk for første del er cirka på søndag?
SkyblazeRSkyblazeRSkrevet 19/08-10 16:04 
Min timing/tilbagevenden i tråden var åbenbart i vinkel, så jeg går i gang med Lost Souls ASAP. Ser ud til, at jeg stadig har Steam installeret fra et par år tilbage (udelukkende brugt til Half Life 2).

jaes>
Nogen der ved om Skyblazer er på ferie, og i så fald hvor længe?

Ikke just ferie, men arbejdsfokus (utroligt så mange ting man kan nå i døgnets 24 timer uden at bruge tid på Facebook og foraer).
»In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Bloodstained: Ritual Of...
jaesjaesSkrevet 28/08-10 14:50, rettet 30/08-10 21:32 
Hvor langt er folk?

Vi skal vel passe lidt på, at det ikke bliver et evighedsprojekt ;)
SkyblazeRSkyblazeRSkrevet 28/08-10 19:26, rettet 28/08-10 19:26 
Shite, der kom arbejde i vejen, og jeg "glemte alt andet" (også at hente/købe spillet). Men jeg er faktisk klar på/i humør til at hente det og gå i gang i aften. Med lidt god vilje kan jeg vel give udtryk for "første etape" af spiloplevelsen søndag aften. :)
»In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Bloodstained: Ritual Of...
jaesjaesSkrevet 07/09-10 16:33 
Bump :)
CronossCronossSkrevet 16/09-10 16:54 
Jeg undskylder meget min inaktivitet - min computer er pt. brændt sammen og jeg kan ikke rigtig køre spillet på min reserve. Så jeg er ikke ret langt endnu...
Samtidig har jeg ikke været på P:R grundet arbejdspres, så har ikke lige været så opmærksom på tråden. Jeg er dog stadig klar når min computer blivet fikset :-)
SkyblazeRSkyblazeRSkrevet 25/10-10 00:10, rettet 25/10-10 00:11 
Ditto - ikke helt samme undskyldning som Cronoss, men der kom noget uforudset i vejen.

Nu står jeg så i et dilemmma, ford der er et andet, nyt pc-gys, jeg også gerne vil spille (og fordi jeg fik mulighed for at hente det gratis):

Amnesia: The Dark Descent

Er nogen i gang med det, eller evt. klar på dét som det næste? Dvs. når "flere" lige har taget sig sammen til at give et indtryk af Dark Falls: Lost Souls...

På den anden side er Amnesia pænt aktuelt lige nu, så vil måske være "sjovere" at fællesspille *nu og her*?!
»In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Bloodstained: Ritual Of...
CronossCronossSkrevet 26/01-11 17:55 
Jeg genopliver lige tråden, da jeg nu rent faktisk har en funktionel computer med Windows :-)
Kom Jaes igennem Dark Fall, eller skal vi give den gas med dette?
Ellers er jeg helt klar på Amnesia.
KeenKeenSkrevet 26/01-11 18:26 
Sjovt jeg har lige fået fat i Amnesia... går nok igang med det her i weekenden hvis jeg får tid :)
I am the commander!Spiller nu: NBA 2K12, Elder Scrolls V, The: S...
jaesjaesSkrevet 26/01-11 18:38, rettet 29/01-11 18:36 
He, tænkte forleden, at det nok var bedst, hvis jeg snart skrev i tråden, at vi hellere måtte aflive projektet, hvis der ikke kom nogle hurtige tilbagemeldinger :)

Jeg har ikke spillet videre i Dark Fall. Er frisk på at fortsætte.

Amnesia har jeg læst lidt blandet om - på mange måder skulle det være ret fedt, men det lyder samtidig lidt ensformigt.

Under alle omstændigheder synes jeg ikke vi skal tage hul på mere end én ting af gangen - se bare hvor svært det har været at gennemføre dette projekt. Et par folk der startede med at være meget interesserede, nærmest afgørende for at projektet blev til noget, blev endda lige pludseligt helt tavse, på trods af mange tråd-bump og en runde privat beskeder. Fair nok, hvis man fortryder, da det kun er et fritidsprojekt - og ingen onde miner her fra - men af respekt for folks tid og penge, bør man i dette mindste give spillet nogle timer og melde tilbage, synes jeg :)

Med det mener jeg endvidere, at projektet vel er dødt med mindre en eller to mere kommer på :P

EDIT: Relativ vigtig rettelse i fjerde afsnit.
EDIT 2: Var vist lidt for hurtig - som udgangspunkt er jeg ikke interesseret i en decideret spilleklub, men det kan folk selvf. bare selv fortsætte med bagefter.
CronossCronossSkrevet 26/01-11 19:08 
Jeg satser på at køre gennem de første par timer af Dark Fall i aften!

Amnesia har jeg kun hørt fantastiske ting om og demoen gjorde ikke min interesse mindre. Lad os køre Dark Fall igennem og så se på tingene :-)
CronossCronossSkrevet 27/01-11 00:09 
Så kom jeg også til det aftalte holdepunkt.
Hvad der følger er mine umiddelbare indtryk - jeg skriver et længere indlæg i morgen.

Umiddelbart finder jeg Lost Souls ganske stemningsfyldt, hvor især det underspillede narrativ fremstår positivt. Historien er dog hverken fantastisk idéfyldt eller synderlig velskrevet - den synes at basere sig på en lang række klicheer - men alligevel er stemningen med til at trække helhedsindtrykket op.
Dog er jeg meget frustreret over det ganske håbløse interface, som virkelig føles langsomt og kluntet. Det får spillet til at fremstå billigere end det egentlig virker til at være, hvilket er meget ærgeligt.

Gåderne har indtil videre været ret nemme, men det gør egentlig ikke så meget, da jeg hellere vil finde ud af mere om mysteriet, så på den måde tjener det spillet til ære, ikke at gøre gåderne sværere end de er. I et spil med et så belastende interface, havde det nok irriteret mig yderligere, hvis jeg samtidig skulle sidde fast i trivielle gåder.

Jeg er ikke specielt positivt overrasket over spillet - det lader til at være et habilt omend lidt upoleret adventure, men jeg glæder mig alligevel til at spille videre.
66 emne(r).
« < 1 2

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig