X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Hvordan en trial/demo ikke skal laves


Svar
KTCKTCSkrevet 09/05-10 12:24 
Jeg har i længere tid været forundret over, hvordan spilfirmaer beslutter sig for at bruge ressourcer på en demo eller trial af et spil, der i stedet for at sælge flere eksemplarer, bliver totalt ligegyldige eller ligefrem skræmmer folk væk i stedet for.

Lad mig først komme med nogle eksempler på, hvordan det typisk går galt:

1: Tidsbegrænsede demoer/trials er som udgangspunkt en god ting, da det ofte betyder, at man får lov at prøve alle spillets faciliteter og områder. Desværre oplever man stadig, at tidsgrænsen er sat så lavt, at man ikke har en reel mulighed for at bedømme, om spillet rent faktisk tiltaler én.
Skræmmeeksemplet er Xbox Live Arcade spillet "War World", som er et Mechwarrior-agtigt spil. Her sluttede demoen efter 60 sekunder, hvilket betød at de fleste ikke engang nåede at gå 10 skridt, før demoen udløb.

2: Teaser-agtige demoer/trials, hvor man får lov at spille første bane, og så snart man kommer til første boss eller lignende, stopper demoen. Problemet med dette er, at mange genrer, blandt andet shootere, ofte bedømmes på kvaliteten af bosserne. Derfor er det katastrofalt at stoppe en demo/trial her. Hvorfor ikke give spilleren hele første bane, som der ellers er tradition for. Hvis man kan lide det og har en god oplevelse med bossen, køber man typisk spillet og får de sidste 5-6 baner plus leaderboards, achievements, multiplayer, osv.

3: Tutorial-only demoer/trials lærer spilleren, hvordan spillets styring og regler er skruet sammen, men hvis dette ikke er helt specielt unikt og godt lavet, kommer man aldrig til at opleve spillets reelle gameplay. Dette kan være katastrofalt, da tutorials ofte er meget kedelige og slet ikke repræsentative for resten af spillets gameplay.
Et godt eksempel er her Batman: Arkham Asylum, som efter demoen havde givet mig en absolut middelmådig og intetsigende oplevelse. Jeg havde hørt meget om spillets kampsystem og snigeelementer, men demoen gav mig ingen mulighed for at opleve det. Hvis de bare havde stoppet en enkelt challenge bane ind, og hvis de havde givet mig bare en lille mission, der ikke var tutorial, havde jeg haft et helt andet syn på spillet, der faktisk er ret godt.

4: Gamle builds og kiksede testbaner ser man heldigvis ikke så tit, men med God Of War 3, besluttede spiludviklerne sig for at smide en demo på nettet kort før udgivelsen, som viste sig at være fra det foregående års E3 messe. Denne demo manglede finpudsning, hvilket resulterede i en hakkende oplevelse, hvor grafik og animationer var meget langt fra det niveau, som det fulde spil tilbyder spilleren. Jeg gennemspillede demoen flere gange, men hver gang mistede jeg mere og mere lysten til at prøve det fulde spil. Nu har alligevel prøvet det færdige spil, og det er jo en helt anden oplevelse. Ja, der findes faktisk dårlig reklame...


Demoer og trials kan være en vigtig del af succesfuld markedsføring, og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke havde købt Geometry Wars, Trials HD, The Maw, Fight Night Round 3, Bayonetta og mange andre spil, hvis de ikke havde tilbudt mig nogle dejlige smagsprøver.
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 09/05-10 17:22, rettet 09/05-10 17:25 
Jeg vil gerne addere en femte:

Demoer der som det eneste tilbyder online-multiplayer uden nogen former for tutorial. Det seneste eksempel er Bionic Commando, hvor spillere blev kastet direkte ud i spillets multiplayer-del, uden nogen form forberedelse på den komplekse styring. Det betød at mange spillere simpelthen ikke fik et ben til jorden, og blev nedkæmpet af de mere erfarne, med det samme. Spillet blev derfor bedømt på eksterne faktorer og ikke selve indholdet, fordi flere simpelthen ikke kunne nå ind til det. Fokusere spillet udelukkende på multiplayer, og er mere simpelt, kan idéen selvfølgelig være fin.

Det undre også mig, at der findes mange "hovsa"-eksempler, i forhold til en så tydelig promovering af et produkt der skal sælges.
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
WikzoWikzoSkrevet 09/05-10 18:13, rettet 09/05-10 18:15 
Jeg hader også, når jeg spiller en demo af et godt XBLA-spil og så ved slutningen trykker på "Buy this game" for efterfølgende at skulle spille alle de samme baner igennem en gang til.

Nogle spil husker, hvor langt man er kommet i demoen (og lader derfor én springer direkte videre til næste level), mens andre kræver, at du knokler dig igennem hele startbanen igen.

En anden ting, jeg ikke bryder mig om, er co-op-/multiplayer-spil, hvor multiplayer er slået fra i demoen, på trods af at spillets kerne handler om multiplayer.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig