 KillerBean2 | Skrevet 23/04-10 14:43, rettet 23/04-10 14:44 | Jeg kan se at der rimelig ofte bliver pustet lidt til gløderne i de evindelige debatter omhandlende FPS vs. RPG, Japan vs. Vesten osv. osv. Men i mine øjne er der et spilaspekt, som er langt mere afgørende for, om et spil kan betegnes som kvalivare eller ej.
Jeg oplever tit, at et spil kan imponere mig voldsomt mht. grafik, lyd og andet lir, som drager mig til at spille spillet. Men når så først jeg har fået det gennemført og jeg har sundet mig lidt, går det op for mig, at spillet ikke på nogen måde har udfordret mig. Det har bare været ren underholdning; 100% "tomme kalorier". Ja, jeg blev mæt af det, men der går ikke lang tid, før jeg bliver sulten igen. Og i sidste ende har det ikke formået at påvirke mig i nogen positiv retning :)
Et godt eksempel er Unreal vs. Unreal II.
Unreal var et fantastisk spil. Det påvirkede mig emotionelt og udfordrede mig langt mere end tidligere FPS'er havde gjort. Unreal II derimod var ikke meget andet end vanvittigt flot. Det var en ren rutsjebanetur og gav mig intet.
Tomme kalorier.
Som jeg ser det, skal et spil helst være som firmagaven i Fars Fede Juleferie. Det skal blive ved med at give, året rundt. Hvis bare spillet kan levere andet en tomme kalorier (og blive ved med det), er det ellers ligegyldigt hvilken genre det tilhører og hvem, der har udviklet det.
Selvfølgelig er det også lidt som med McD-mad og tømmermænd. Man skal have lov til give sig selv en smule hjernedød underholdning nu og da, når man har brug for det. Ellers er man jo bare ulækkert hellig ;)
Hvordan har i andre det med de forskellige næringsstoffer i spil? | AV Intelligent Terminal
|
|
 Azzkikr | Skrevet 23/04-10 14:59, rettet 23/04-10 15:02 | God historie og karakter baggrund/udvikling er efterhånden alt afgørende for om jeg gider bruge mere end 2 timer på nyere spil.
Desværre er alt for mange spil latterligt svage på disse to områder. Jeg har svært ved at holde fokus og gide spille et spil hvis ikke de to ting er i orden. Mange spil som FF13, Dragon age og AC2 har jeg virkelig måtte kæmpe en brav kamp med at få gennemført fordi de er så ringe på disse områder.
Jeg ved ikke om det er fordi jeg er blevet mindre hooked på at spille nu om dage, men hvis ikke et spil er ordenligt sat sammen historie og karaktermæssigt kan det stort set være ligegyldigt hvor flot spillet er og hvor nyskabende gameplayet er. Der er dog sjældne undtagelser som fx demons souls, som jeg synes er kanon godt selvom det hverken har historie eller karakter baggrund/udvikling/whatever.
Det kan også være jeg stiller for store krav, men der skal bare meget til virkelig fange mig. Det afhænger selvfølgelig også af genren, jeg forventer ikke et fodboldspil eller shmup har en kanon historie, her er andre faktorer, men generelt set er det mine afgørende faktorer for om jeg mener det er 'tomme kalorier'. |
|
| KillerBean2 | Skrevet 23/04-10 15:20 | Azzkikr>
God historie og karakter baggrund/udvikling er efterhånden alt afgørende for om jeg gider bruge mere end 2 timer på nyere spil.
De to ting betragter jeg nærmest som fibrene i spillet. De er vigtige for at få det hele til at glide, men det bliver hurtigt for tørt, hvis spillet ikke har andet at byde på. Noget af det vigtigste i et spil er, efter min mening, en godt portion nådesløs udfordring. 2D shoot 'em ups er feks. propfulde af vitaminer og antioxidanter :D
Alt for mange spil påvirker uden at stimulere... | AV Intelligent Terminal
|
|
 Sumez | Skrevet 25/04-10 16:37 | Det er netop manglen på næring i moderne spil der gør at jeg synes Demon's Souls er et af de vigtigste spil der er udgivet over de sidste par år.
Men jeg synes det er svært at se så strengt på det. Jeg savner virkelig udfordring i spil, og det er en debat der efterhånden kommer op oftere og oftere, og ikke længere kun blandt spilnørder som på Play:Right, men mange mere "casual" spillere er også begyndt at bide mærke i at spil i større grad er begyndt at virke formålsløse som andet end en interaktiv audiovisuel præsentation.
Men hvad er det præcis der gør at et spil er "tomme kalorier"? Jeg synes det kan være svært at sætte grænsen. Super Mario Galaxy f.eks. er jo et meget nemt spil, som man nærmest bare skøjter igennem, men samtidig er det noget af det allersjoveste jeg længe har spillet, og jeg nyder at spille det igen og igen. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
| Azzkikr | Skrevet 25/04-10 17:23, rettet 25/04-10 17:27 | Sumez>
Det er netop manglen på næring i moderne spil der gør at jeg synes Demon's Souls er et af de vigtigste spil der er udgivet over de sidste par år.
Men jeg synes det er svært at se så strengt på det. Jeg savner virkelig udfordring i spil, og det er en debat der efterhånden kommer op oftere og oftere, og ikke længere kun blandt spilnørder som på Play:Right, men mange mere "casual" spillere er også begyndt at bide mærke i at spil i større grad er begyndt at virke formålsløse som andet end en interaktiv audiovisuel præsentation.
Helt enig. Hvor irriterende det end var i 'gamle' dage, så savner jeg en Game Over skærm til tider. Checkpoints, auto saves hver ½ minut, uendelige continues og alt bliver foræret. Der er ingen konsekvens ved at spille dårligt i spil mere, ingen grund til at forbedre sig og ingen replay value. De fleste spil kører bare derudaf som en anden film, det kan godt være udfordrende til tider, men 'who cares' man starter jo bare lige før det punkt hvor man dør alligevel.
Der ingen nerve eller spænding i spil længere, det er nok også derfor jeg øjeblikkeligt kasserer de fleste spil hvis de har ringe historie/figurer for hvilken grund er der så til at spille det? Der ingen mental udfordring ihvertfald. |
|
 neros | Skrevet 25/04-10 17:31, rettet 25/04-10 17:31 | Azzkikr>
Helt enig. Hvor irriterende det end var i 'gamle' dage, så savner jeg en Game Over skærm til tider. Checkpoints, auto saves hver ½ minut, uendelige continues og alt bliver foræret. Der er ingen konsekvens ved at spille dårligt i spil mere, ingen grund til at forbedre sig og ingen replay value. De fleste spil kører bare derudaf som en anden film, det kan godt være udfordrende til tider, men 'who cares' man starter jo bare lige før det punkt hvor man dør alligevel.
Det kan vi sku blive helt enig i jeg savner noget mere konsekvens i nyere spil! | Bashful Neophyte
|
|
| KillerBean2 | Skrevet 25/04-10 17:48 | | ja, det kan godt være jeg bare er ved at blive gammel, elitær og en smule paranoid, men jeg synes mange af nutidens spil udvikles direkte med henblik på at glæde den såkaldte "curlinggeneration". Alt skal bare serveres på et sølvfad :D | AV Intelligent Terminal
|
|
| neros | Skrevet 25/04-10 18:04 | | "Curlinggeneration"! Nuuih det er vel sagt :D | Bashful Neophyte
|
|
| Sumez | Skrevet 25/04-10 21:42 | Der er selvfølgelig stadig undtagelser.
Versus-spil som Modern Warfare, Battlefield, samtlige kamspil og strategispil og hvad ved jeg vil jo altid handle om at blive bedre, så man kan vinde over de andre menneskelige spillere.
Og så er spil som Guitar Hero jo også begyndt at blive vældigt populære, og selvom de lugter af party/casual-spil, så er det jo i bund og grund et klassisk arcade-koncept! Hurtige reflekser, 1-on-1 dueller, ægte game over og high scores der skal slås. | Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
|
|
 SkyblazeR | Skrevet 26/04-10 22:26, rettet 26/04-10 22:34 | Jeg genkender nemt Unreal-udlægningen i første indlæg - bortset fra at jeg sprang Unreal II over for ikke at få "forurenet" min pure kvalitative Unreal-oplevelse af en ringere fortsættelse (som mange siger, det er). Men lad os nu se, om jeg ikke ender med at snuse til Unreal II i den opsamlingsudgivelse til pc, jeg købte for ikke så længe siden.
Mange bliver ved med at nævne Demon's Souls, så det ser jeg frem til at "bruge sommeren på" (solen er jo noget hudkræftfremkaldende noget).
Det sidste virkeligt nådesløst svære spil, jeg kan huske at have spillet - uden at give op (før adskillige timer inde i spillet) - var horror/gyserspillet Forbidden Siren til PS2. Selvom det er meget frustrerende at spille, har det en helt fantastisk myrekrybende atmosfære. Det er nok ikke for sarte sjæle, men et spil, der bliver bedre - og mindre irriterende - jo mere man får det ind under huden, inkl. spilmekanik. Og det er ikke fordi, jeg synes det har en særligt fængende historie. Men det har en fascinationskraft, som jeg endnu ikke har oplevet helt på samme måde i noget tilsvarende spil (jeg har pt. faktisk ikke rørt fortsættelserne).
Måske lige bortset fra Cursed Mountain, der genskaber noget af den samme foruroligende stemning som Forbidden Siren, men CM virker mere spilbart og underholdende med en mere fængende historie: man er jo spændt på at vide, ligesom storebroren i spillet, hvad der skete med den forsvundne lillebror i et skummelt bjerglandskab med lige så skumle - og mere eller mindre forvundne - indbyggere ("Silent Hill" i et bjerglandskab, om man vil).
Når jeg er kørt træt i historiedrevne spil - ikke fordi Cursed Mountain er dét - så skynder jeg mig at samle reflekskrævende spil op - typisk shmups. Jeg rører sjældent tidskrævende strategispil og RPG'er, som jeg synes livet er alt for kort til (har gjort visse undtagelser som med Grandia I+II, FFX og Blue Dragon).
Jeg tror i høj grad, at det aldersmæssige og "barndommens genrer" - man er vokset op med - spiller ind i forbindelse med hvilke spiludfordringer, man søger senere i livet. "Barndommens genrer" vinder altid for mit vedkommende - typisk utilgivende shmups. :) Selv 30 år senere søger jeg altid tilbage til den kerne af spilmekanik, som fascinerede mig som knejt. Aldermæssigt har jeg langt mindre tid til spil i dag end førhen og har i den grad de senere år måtte gøre en masse (spil)prioriteringer. Det er som regel mest de relativt kortere, udfordrende spil-kicks, jeg søger. Eller et udfordrende miks af RPG og action, f.eks. min aktuelle "Spiller nu"-titel (ikke at det virker hulens svært).
Det er som om, at min fornøjelse med spil toppede med Resident Evil 4 efter en fire gennemgange, så vidt jeg husker. Det var jo ikke ligefrem et helt skidt spil. :) Måske måler jeg ubevidst - kvalitetsmæssigt - ethvert spil nu om dage i forhold til RE4. Men det måske unfair overfor de spil. Der er fortsat tæt på ingenting, der nærmer sig den fortræffelige oplevelse, jeg havde med RE4. RE5 er jo - som meget tyder på - ikke værd at spendere *en masse tid* på, eftersom det er et ringere spil (ud over lige at snuse til det ligesom med Unreal II), eller? Altså, jeg vil da hellere gennemspille God Of War-opsamlingen i HD end at spille RE5 færdigt... | »In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Fallout 3: Game Of The ..., Berserk And The Band Of..., Atomic Heart
|
|
 Darkbeat | Skrevet 27/04-10 04:29 | Jeg har været helt nede i kul-kælderen efter at have spillet Splinter Cell: Conviction og Just Cause 2.
Med Conviction havde jeg håbet på et episk stealth spil da det jo også var Ubisoft der havde lavet Batman: AA, men Batman: AA var bare SÅ MEGET bedre. Når man sidder og holder dem op mod hinanden, er det ikke karakterene i Batman der er mere spændende, det er også det mere Metroidvania design der er i... Det med at man finder gadets der kan bringe én videre i spillet et andet sted man ikke kunne forcere tidligere.
Hvor Conviction var stramt og lineært havde jeg omvendt en forventning om større frihed i Just Cause 2. Men som sandbox spil føles det bare meget middelmådigt.
Derimod smed jeg Yakuza 3 i maskinen igen for at få det gennemført og var med det samme med igen... Selvom det kan snuble lidt over sine egne ben med den overdramatiske historie, så er det bare et fedt spil. Ved gennemførsel havde jeg spillet i 32 timer, som jeg syntes umiddelbart var rimeligt meget, indtil jeg læste at der kun var 35% completion og låste op for 4-5 nye game modes at spille.
Det er sådan noget jeg syntes der er godt. Spil med substans der giver én grund til at spille igennem igen uden at det er noget så kedeligt som "Spil igennem på Insane og få en achievement". |
|
|
|
| Darkbeat | Skrevet 27/04-10 12:29 | | Så er det derfor :D |
|
|
|
 Alf81 | Skrevet 29/04-10 20:09 | Det meste efter 32-bit, er tomme kalorier. Spillet blev glemt og leg kom i højsæde. Efter leg kom pasiv underholdnig - og her er vi så.
Alt er lort, til det modsatte er bevist ;P | Ting om dét og pis.
|
|
copyright Play:Right 2002-2024