X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Årets Spil 2009


Svar
Play:RightPlay:RightSkrevet 01/01-10 16:01 
Traditionen tro vælger vi Årets Spil 2009 via en turnerings-baseret afstemning. Staben har valgt 32 nominerede spil, som møder hinanden ét af gangen, og hver dag kan du stemme på dét spil, du mener mest fortjener æren.

I forhold til tidligere har vi ændret en smule på reglerne denne gang. For det første har vi nomineret en række spil fra 2009, selvom de ikke er udgivet i Europa i år,... Se hele indlægget
869 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 > »

Svar
King ChaosKing ChaosSkrevet 10/01-10 19:38 
JAA>

Det er jeg ikke sikker på, er en endegyldig sandhed. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at begynde at takke Sims-køberne for deres store indsats for niche spillene.

Det er jeg heller ikke sikker på, men jeg tror bare ikke at titler som Odin Sphere, Valkyria Chronicles og Demon Soul ville udkomme i Europa hvis det ikke var på ryggen af den succes som FIFA, Sims, MW, Wii og musik-spillene har haft. Nu ved jeg godt at alle ikke husker tilbage til 80'erne og 90'erne (mest fordi de ikke rigtig var født) , men det var supersvært at få spil i Danmark, og senere var det kun pga. butikker som Street Dance og GameShop (i KBH)at der var mulighed for at prøve spil som var lidt anderledes. Nu udgiver de jo hvad som helst og det er da bare skønt. :)
RJKRJKSkrevet 10/01-10 19:47, rettet 10/01-10 19:49 
Men det gør de jo ikke. Demon's Souls som vi her snakker om som et af årets allerbedste spil, ser stadig ikke ud til at få europæisk udgivelse og det samme er kendetegnende for mange andre klassespil, heraf en del af dem vi har med her. Der kommer en del smalle titler, men det gjorde der nu også i 90'erne (måske ikke så mange, men så var der heller ikke så meget skrammel...). Og når de så kommer, så sker det jo uden anmelderkopier, uden reklamekroner og ofte uden dansk distribution. Fordi det netop IKKE er de store firmaer der står for det, men typisk mindre udgivere som driver niche-forretninger.

Så jeg tror heller ikke på nogen væsentlig sammenhæng.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
WehnerWehnerSkrevet 10/01-10 19:47 
Jeg går mod mainstreamerne herinde og vil give Dragon Age en velfortjent stemme.
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
King ChaosKing ChaosSkrevet 10/01-10 19:51 
RJK>
Men det gør de jo ikke. Demon's Souls som vi her snakker om som et af årets allerbedste spil, ser stadig ikke ud til at få europæisk udgivelse og det samme er kendetegnende for mange andre klassespil, heraf en del af dem vi har med her. Der kommer en del smalle titler, men det gjorde der nu også i 90'erne (måske ikke så mange, men så var der heller ikke så meget skrammel...). Og når de så kommer, så sker det jo uden anmelderkopier, uden reklamekroner og ofte uden dansk distribution. Fordi det netop IKKE er de store firmaer der står for det, men typisk mindre udgivere som driver niche-forretninger.

Så jeg tror heller ikke på nogen væsentlig sammenhæng.

Nu er jeg jo forlængst blevet så klog at jeg ikke diskuterer med dig, Rune... men jeg tror nu nok at Demons Souls kommer til Europa i 2010. Og så må jeg nok sige at det er naivt at lukke øjenene for sammenhængen.
RJKRJKSkrevet 10/01-10 19:56 
Personligt tror jeg også Demon's Souls kommer i Europa, men det bliver pga. den massive positive omtale det får, som trods alt vil sikre en del salg, og ikke fordi der er solgt en masse Wii Sports...
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
nerosnerosSkrevet 10/01-10 20:03 
Det er sjovt som der ulmer sådan en lidt bittersur stemning herinde i den her tråd ;-)
Bashful Neophyte
KillerBean2KillerBean2Skrevet 10/01-10 20:10 
Hæhæ, sur-sød sovs :D
AV Intelligent Terminal
Alf81Alf81Skrevet 10/01-10 20:23 
Order of Ecclesia. Et af de bedste i serien, i meget lang tid.
Ting om dét og pis.
NaieraNaieraSkrevet 10/01-10 20:55 
Sumez>
Der er ingen bøder fra AxelMusic

Og for at det ikke skal være løgn, så koster det kun 330,- inkl. forsendelse. Helt uden fare for dummebøde.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
SumezSumezSkrevet 10/01-10 20:59, rettet 10/01-10 21:00 
King Chaos>
Min 'brandtale' var ikke møntet på en besteemt person, men jeg synes måske bare man får fornemmelsen af at der er stemning som snobber op OG ned. Alt efter om det er særpræget japansk eller 'bare' mainstream. Og samtidig hele den snak om at retro bare er gud og det nye duer ikke (nej, jeg er ikke bare sur fordi Plants Vs. Zombies tabte... jow, lidt måske... :P )

Jeg troede faktisk at du så mere klart på det. Der hverken blevet snoppet op eller ned i nomineringerne. Der er ikke favoritiseret mod nogen nationalitet, og flere af de "niche-titler", der er med er jo også vestlige spil, f.eks. A Boy And His Blob og Plants vs. Zombies.
Og med nichetitler mener jeg selvfølgelig blot gode spil, der sælger fordi de er gode, og ikke fordi alle reklamerne siger at de skal, for det er dem vi har med. Jeg garanterer at der ikke er taget nogen spil med blot for a "snobbe", det er udelukkende topspil, der er taget med i nomineringerne.
Og hvad er det med "retro er gud"? Jeg har ikke prøvet Retro Game Challenge, men så vidt jeg har hørt, vinder det på varieret, sjovt og kreativt spildesign, og ikke på "haha, det er retro". For det er alle herinde vist enige om ikke kvalifecerer et spil til at være årets spil alene.
Det er et af årets mere populære spil, og for at kunne relatere det til "spilsnobberi", skal man vist leve i en verden, hvor de eneste spil der eksisterer, er dem der pitches via TV3.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
SumezSumezSkrevet 10/01-10 21:06, rettet 10/01-10 21:07 
RJK>
Personligt tror jeg også Demon's Souls kommer i Europa, men det bliver pga. den massive positive omtale det får, som trods alt vil sikre en del salg, og ikke fordi der er solgt en masse Wii Sports...

Så meget desto mere grund til at give gode spil den omtale de fortjener, uden at begynde at opbygge abstrakte barrierer som "jeg kan ikke købe det i GameStop på Strøget". De fleste af os herinde køber jo som regel vores spil via nettet alligevel.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
King ChaosKing ChaosSkrevet 10/01-10 21:12 
Nu skal vi nok ikke gøre os selv eller vores indflydelse større end som så. Jeg tror ikke at P:R eller enkelt personer herinde har indflydelse på hvilke spil der udkommer i Europa. Jeg er sikker på at Demons Soul udkommer fordi det er blevet meget vel modtaget i USA.

I øvrigt mener jeg at hele processen med Årets Spil bør laves om. I bedste fald ville jeg foretrække at de 32 nominerede blev valgt af samtlige brugere. Men hvis det absolut er nogen imod, så jeg gerne at alle 32 titler blev opstillet side-ordnet og at den halvdel med færrest stemmer røg ud i hver runde.
King ChaosKing ChaosSkrevet 10/01-10 21:14 
Sumez: I øvrigt har jeg intet mod retro-spil... tværtimod... for mig er det dog 'bare' spil... så... ;)
KalicolaKalicolaSkrevet 10/01-10 21:19 
Kan jeg ikke bare få lov til at sætte min ene og alene stemme på Battlefield 1943? :)
For The Love Of The Game
silverstarsilverstarSkrevet 10/01-10 21:35, rettet 10/01-10 21:39 
Jeg har det personligt fint med den måde de nominerede titler udvælges på af staben. Jeg siger ikke at metoden er fejlfri, jeg vil blot hellere have at "fejlen" (hvis man kan kalde den det) er at vi af og til får et spil med som synes en anelse smalt/obskurt.
Alternativet hvor alle brugere stod for nomineringen af titler ville betyde at vi skulle bruge unødig tid på nogle af de evindelige iterationer af sportstitler, bilspil og halvdårlige FPS med store marketings-maskiner i ryggen.
Jeg er sikker på at P:R-teamet får de kvalitets mainstream-titler med, som reelt har fortjent det (AC2, Arkham Asylum, MW2 o.s.v.).
"Listen to them. Children of the night. What music they make."
PalleJensenPalleJensenSkrevet 10/01-10 21:52 
King Chaos>
I øvrigt mener jeg at hele processen med Årets Spil bør laves om. I bedste fald ville jeg foretrække at de 32 nominerede blev valgt af samtlige brugere. Men hvis det absolut er nogen imod, så jeg gerne at alle 32 titler blev opstillet side-ordnet og at den halvdel med færrest stemmer røg ud i hver runde.

Helt enig - den måde som det foregår på nu, er ikke optimal. Det understreges vel også af, at jeg ikke har set andre sites/fora nominere, og udføre en afstemning, på denne måde.
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
King ChaosKing ChaosSkrevet 10/01-10 21:56 
Fordi det ikke er gjort på denne måde andre steder, betyder ikke nødvendigvis at det er forkert... måske er det bare progressivt. Og jeg kan også sagtens bøje mig for at nomineringerne kom fra en lille kreds, såfremt alle spil så blev stemt om side-ordnet.
King ChaosKing ChaosSkrevet 10/01-10 22:00 
silverstar>
...at vi skulle bruge unødig tid på nogle af de evindelige iterationer af sportstitler, bilspil og halvdårlige FPS med store marketings-maskiner i ryggen.

Det her er f.eks. noget af det jeg har problemer med... når nu en del af brugerne herinde bruger så megen tid på "...sportstitler, bilspil og halvdårlige FPS..."

Det er jo let nok at sige... "ja, Halo ODST kom slet ikke i nærheden af at være Årets Spil 2009", når det slet ikke er nomineret :)
RJKRJKSkrevet 10/01-10 22:07 
Nu er formålet jo ikke så meget at finde det spil, som flest mener var årets bedste på en totalt demokratisk måde. Vi ved jo alligevel alle godt, at det hele ender indenfor et par enkelte titler, som man kunne have forudsagt for længe siden. Vi kunne starte med fire spil, og få præcis samme resultat.

Det interessante ved at gøre det på denne måde er, at vi får en række titler frem i lyset, som aldrig ville gøre sig bemærket i en ligelig afstemning, fordi de ikke har den nødvendige mainstream-appeal til at få så meget opmærksomhed. Man "tvinges" til at se på hver eneste nomineret titel og høre folks mening om den, én af gangen. Jeg er sikker på, at mange flere ender med at tage Demon's Souls og andre kvalitetstitler til sig og prøve dem, end de ellers ville have gjort. Og dét er jo langt mere interessant og væsentligt, end resultatet i sig selv...
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
HankyHankySkrevet 10/01-10 22:07 
*gab* Har folk ikke vigtigere at bruge deres tid på?

;)
Spiller nu: Astro Bot: Rescue Missi..., Travis Strikes Again: N..., Wonder Boy: The Dragon'...
PalleJensenPalleJensenSkrevet 10/01-10 22:09 
Næeh, der er jo alligevel bare Livvagterne i fjernsynet... :-D
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
King ChaosKing ChaosSkrevet 10/01-10 22:31 
RJK>
Nu er formålet jo ikke så meget at finde det spil, som flest mener var årets bedste...

O-k så... så er jeg nok bare forvirret

RJK>
Jeg er sikker på, at mange flere ender med at tage Demon's Souls og andre kvalitetstitler til sig og prøve dem, end de ellers ville have gjort. Og dét er jo langt mere interessant og væsentligt, end resultatet i sig selv...

Så det er oplysnings-arbejde og ikke en afstemning? Det jo noget vås. Så vi skal stemme om hvilke af de 32 titler som en lille lukket kreds har valgt som de bedste og derefter bedes vi venligst tage den opdragende effekt til os?

Jeg tror faktisk at debatten herinde (på ingen måde specifikt i denne tråd) har en "opdragende effekt". Vi bliver opmærksomme på nye spil og spændende genrer ved at læse og deltage i debatten. Men at det nødvendiggør en afstemning, tror jeg næppe. Det bliver sgu lidt DDR-agtigt. Så skulle man måske i stedet omdøbe afstemingen til "De mest banebrydende spil fra 2009" eller noget i den dur. Altså hvis man ønsker at undgå de spil som folk har spillet mest i 2009 ;) Samtidig ville P:Rs bestyrelse fremstå som innovative og på forkant med udviklingen. "Her er de 32 spil som vi synes virkelig rykker i år. Har du spillet dem alle!?" :)
silverstarsilverstarSkrevet 10/01-10 22:38, rettet 10/01-10 22:41 
King Chaos>
Det her er f.eks. noget af det jeg har problemer med... når nu en del af brugerne herinde bruger så megen tid på "evindelige iterationer af sportstitler, bilspil og halvdårlige FPS..."

Hvis EA-serier som f.eks. Fifa, NFL og NASCAR får dig op at ringe, så er det super med mig, det er bare ikke den slags titler jeg selv finder interessante, og ser derfor nødig at de kom til at fylde lige så meget i debatten herinde, som de f.eks. gør i salgstallene i butikkerne.

For klarhedens skyld: Det var den slags serier jeg havde in mente da jeg skrev indlægget
"Listen to them. Children of the night. What music they make."
King ChaosKing ChaosSkrevet 10/01-10 22:46 
Nu er der ikke nogen af dem der er (halvdårlige) FPS :)
DarkbeatDarkbeatSkrevet 10/01-10 22:48, rettet 10/01-10 22:52 
Jeg syntes nu at det er rimeligt tydeligt at se at de spil som vi stemmer om, alle er spil der er blevet diskuteret i et eller andet omfang i det forgangne år. Jeg er ret sikker på at vi på listen også når til Halo ODST og Modern Warfare 2. Det skulle ikke undre mig om de to spil ikke var sat op mod hinanden i første heat.

Det er jo en P:R afstemning om P:R brugernes valg af årets spil 2009, så jeg syntes at det er rimeligt nok at der er nogen obskure titler imellem, som f.eks. Mushime-sama Futari og Death Smiles.
King ChaosKing ChaosSkrevet 10/01-10 22:53, rettet 10/01-10 23:09 
Jeg synes bestemt også at der er "nogen obskure titler imellem"
RJKRJKSkrevet 10/01-10 22:54 
King Chaos>
Så vi skal stemme om hvilke af de 32 titler som en lille lukket kreds har valgt som de bedste og derefter bedes vi venligst tage den opdragende effekt til os?

Det står da alle frit for, at få dét ud af det, som de vil og kan. Men jeg håber da at alle - helt generelt - får udvidet deres spilhorisont. Det gør jeg da selv.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
silverstarsilverstarSkrevet 10/01-10 23:07 
King Chaos>
Nu er der ikke nogen af dem der er (halvdårlige) FPS :)

Hvis jeg skulle nævne et eksempel på en FPS-serie som jeg mener har stået i stampe gennem længere tid ville det være Tom Clancy Rainbow Six. Jeg synes serien startede ud med at være okay, men nu sker der ligesom ingen udvikling mere, jeg sidder ihvertfald ikke på kanten af stolen og venter på næste kapitel bliver udgivet.
Det samme gælder for såvidt serier som Far Cry og Turok, det er nok ikke lige min kop te :P
"Listen to them. Children of the night. What music they make."
HyakotakeHyakotakeSkrevet 10/01-10 23:36 
King Chaos>
Så det er oplysnings-arbejde og ikke en afstemning? Det jo noget vås. Så vi skal stemme om hvilke af de 32 titler som en lille lukket kreds har valgt som de bedste og derefter bedes vi venligst tage den opdragende effekt til os?

Tja, i stedet for en langtrukken afstemning på forudvalgte/nominerede titler, kunne alle brugerne bare indsende deres Top 10, og så kunne de blive lagt sammen til en Top 50 (eller hvor mange titler, de mange lister kommer til at spænde over) ordnet efter stemmeantal. Det ville så give 50 titler, som man kunne gå på opdagelse i, da de har en bred appel indenfor ligesindede her på forummet.
King ChaosKing ChaosSkrevet 10/01-10 23:51 
Gerne for mig. Jeg er som sagt på ingen måde modstander af at opdage nye spil... det er der vel ingen der er... så... :)
JAAJAASkrevet 11/01-10 01:44 
Efter at have faaet forklaringen paa udvaelgelsesmetoden finder jeg det hele meget sympatisk.
SumezSumezSkrevet 11/01-10 09:28, rettet 11/01-10 09:29 
Uden tvivl. Sidste års afstemning gjorde i hvert fald MIG opmærksom på mindst to-tre spil, som jeg besluttede mig for at opspore derefter, på baggrund af folks udtalelser.

Som Silverstar påpeger, er der selvfølgelig sørget for at alle spil, der kunne påtænkes at ende som årets spil taget med, inkl. alle "mainstream-favoritterne", så jeg er ikke helt med på hvad King Chaos ville have ud af at demokratisere nomineringerne. Jeg synes det er sjovere på denne måde, så får man mere varierede og interessante spil frem i lyset, som måske ellers var blevet overset.

Indtil videre lader udvælgelserne i hvert fald til ikke at være helt tossede, da samtlige nomineringer har fået en god portion stemmer, så I kan sige hvad i vil, men flertallet er åbenbart ikke så uenige som I vil have det.

(og faktisk tror jeg vi får mindst et par overraskelser i år)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
nerosnerosSkrevet 11/01-10 10:03, rettet 11/01-10 10:06 
Sumez>
Uden tvivl. Sidste års afstemning gjorde i hvert fald MIG opmærksom på mindst to-tre spil, som jeg besluttede mig for at opspore derefter, på baggrund af folks udtalelser.

Som Silverstar påpeger, er der selvfølgelig sørget for at alle spil, der kunne påtænkes at ende som årets spil taget med, inkl. alle "mainstream-favoritterne", så jeg er ikke helt med på hvad King Chaos ville have ud af at demokratisere nomineringerne. Jeg synes det er sjovere på denne måde, så får man mere varierede og interessante spil frem i lyset, som måske ellers var blevet overset.

Fuldstændig enig. Når folk bliver så bitre over PlayRights årets spil tråd her beviser det bare hvor snæver synet folk er i forhold til genre og spil. Hver nu lidt åbensindet folkens!

Jeg kan selv være lidt snæver i udvælgelsen af mine spil, men der har allerede været en del spil jeg ikke kendte som jeg har tænkt mig at se nærmere på :-)
Bashful Neophyte
King ChaosKing ChaosSkrevet 11/01-10 10:13 
Så alle de udvalgte spil har fået stemmer... OMG! Nej, hvorfor skulle man så demokratisere?

"sørget for at alle spil, der kunne påtænkes at ende som årets spil taget med".

Påtænkes? Hvordan? Vågnede I en morgen og tænkte: "Hmmm.. aj, Modern Warfare 2 [indsæt selv et andet ikke-nomineret spil I hader fordi det er 'mainstream'] er godt nok populært... men det ender ikke som årets spil, så det skal ikke på listen over de spil som der kan stemmes på til Årets Spil" ?

Jeg ved godt at I gerne vil åbne folks øjne for nye og spændende spil, og det er jeg stor tilhænger af... men jeg forstår ikke at det skal foregå via en afstemning? Så vi skal stemme om nogen spil som I gerne vil have vi skal blive opmærksomme på? Flot. Jeg så gerne tal for hvor stor procent-del af PRs medlemmer der har købt/spillet Demon's Soul. Jeg tror det er langt færre end både I og jeg kunne tænke os. Så kan vi jo ikke vurdere om det er årets spil, vel... kan I så ikke bare stemme selv?
SumezSumezSkrevet 11/01-10 10:25, rettet 11/01-10 10:27 
King Chaos>
Påtænkes? Hvordan? Vågnede I en morgen og tænkte: "Hmmm.. aj, Modern Warfare 2 [indsæt selv et andet ikke-nomineret spil I hader fordi det er 'mainstream'] er godt nok populært... men det ender ikke som årets spil, så det skal ikke på listen over de spil som der kan stemmes på til Årets Spil" ?

Hvad er dit problem nøjagtigt? Kan du ikke bare smide kortene på bordet i stedet for at komme med tvetydige udtalelser rettet mod en "usynlig fjende". Er det fordi, du er bange for at Modern Warfare 2 ikke er nomineret? For det er det selvfølgelig.
Der er ikke nogen her, der hader nogen spil fordi de er "for mainstream", og jeg ved ikke hvor du har den idé fra, for der er ingen der har påstået noget lignende (medmindre du har misforstået Palles fuldemandssnak som en officiel udmelding omkring afstemningen), og der er ingen spil der er blevet droppet på baggrund af at være "for mainstream".
Vi skulle have X antal spil med, og de eneste spil, der er blevet droppet er dem, der lå i bunden af seedingen til fordel for andre, der også lå i bunden af seedingen, i forbindelse med at sidstnævnte nok har haft mere interessante kvaliteter end at være "et spil som alle andre". I princippet har vi set gennem fingre med hvorvidt et spil er mainstream eller ej.


King Chaos>
Jeg så gerne tal for hvor stor procent-del af PRs medlemmer der har købt/spillet Demon's Soul. Jeg tror det er langt færre end både I og jeg kunne tænke os. Så kan vi jo ikke vurdere om det er årets spil, vel... kan I så ikke bare stemme selv?

Måske, men vi er nu engang overraskende mange (inkl. flere af de største internationale spilsites), der faktisk mener, rimelig stærkt, at Demon's Souls er det absolut bedste spil, der er udkommet i år, så det ville da være rimelig fjollet ikke at have det med?
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
King ChaosKing ChaosSkrevet 11/01-10 10:43 
Mit problem er at I foregøgler at der er tale om en afstemning om årets spil, men i virkeligheden er det en samling spil udvalgt af en lille kreds af personer, som har et brændende ønske om en noget større kreds skal få øjnene op for en række nye innovative spil-tiltag. Det er der på ingen måde noget i vejen med, så længe man kalder en spade for en spade!

Mht. både Modern Warfare 2 og Demons Soul er det bare eksempler fra min side. Med det jeg læser om Demons Soul fra mange forskellige kilder er jeg ikke i tvivl om at det er et unikt og fremragende spil, men vi kan vel dårligt stemme om hvor godt det er på baggrund af hvad vi har læst, vel? Præcis med hensyn MW2 så kunne jeg ikke gi' en potte pis om det var nomineret eller ej. Jeg har bare brugt det som placeholder for titler som tydeligvis ikke er i kridthuset hos PRs ledelse. Jeg ville hellere ha brugt Sims 3 eller FIFA 10... men dem er der jo endnu flere der stejler over.

Jeg synes faktisk I på den ene eller anden måde skulle lave processen om eller i det mindste kalde tingene ved deres rigtige navn.
BeanoBeanoSkrevet 11/01-10 10:46, rettet 11/01-10 10:47 
Måske skulle det kaldes "Spil Duellen 2009" eller lign... men lyder da lidt noller ;)
dRxLdRxLSkrevet 11/01-10 10:47 
FIFA serien skulle efter sigende gået hen og blevet rigtig god med årene.
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
King ChaosKing ChaosSkrevet 11/01-10 10:52 
Beano>
Måske skulle det kaldes "Spil Duellen 2009" eller lign... men lyder da lidt noller ;)

Fremragende idé
SumezSumezSkrevet 11/01-10 10:54, rettet 11/01-10 10:57 
FIFA 2010 er ikke nomineret fordi det blot er en opdatering af et eksisterende spil, og ikke bringer noget nyt på banen (dvs. intet der gør det til ÅRETS spil, mere end det var forrige års spil).
Det har intet at gøre med om det er mainstream eller ej. Tro det eller ej, de fleste af os er faktisk ikke i tvivl om at Fifa-spillene er gode spil.

Sims 3 havde jeg ikke selv haft noget problem med som nominering, jeg var faktisk ikke klar over at det var fra i år.

Og det er en afstemning om årets spil på P:R 2009, derfor hedder det Årets Spil 2009. Men man kunne åbenbart også kalde det Årets Flamewar 2009, at dømme ud fra visse personers unødvendigt negative respons.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
King ChaosKing ChaosSkrevet 11/01-10 11:03 
Haha... nu skal jeg prøve at holde kæft (JEG er ikke skidefuld... klokken er jo ikke 12 endnu)... altså når jeg lige har argumenteret mod at FIFA 10 ikke er nomineret. Det er vel ikke mere en opdatering end Sims 3 eller MW2 eller hva'? :)
King ChaosKing ChaosSkrevet 11/01-10 11:04 
Desuden gør FIFA10 flere fantastiske nye ting... men jeg kan høre jeg taler til vindmøller ;)
SumezSumezSkrevet 11/01-10 11:07, rettet 11/01-10 11:08 
Jeg har ikke så meget forstand på de titler, så jeg kan ikke komme med nogen konkrete konklusioner, men vi er jo heldigvis en del, der har været involveret i nomineringerne, det er ikke bare X og Y der sidder på deres høje trone og udvælger "hullabulla-DS-spil".

Så vidt jeg forstår er MW2 et andet spil end MW1, og ikke bare en fintuning/opdatering/remake af det samme spil, eller nye baner til det samme? Hvis det i princippet bare er en udvidelsespakke, er det i hvert fald at strække den, at have det med. Men det er ikke min opfattelse.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
BeanoBeanoSkrevet 11/01-10 11:11 
Syntes der gøres ALT for meget ud af sagen.

Det er det samme hvert år hvor folk er bitre over at lige deres favorit ikke vinder eller ryger for hurtig ud, at der er "underlige japaner" spil med og at P:R ikke laver en alm. afstemning som millioner andre sites gør.

Same procedure as last year :D
King ChaosKing ChaosSkrevet 11/01-10 11:14 
Jeg er ikke bitter. Jeg er bare højtråbende (IKKE fuld!) :)
BeanoBeanoSkrevet 11/01-10 11:21 
Lidt bitter er vi vel altid ;)
Alf81Alf81Skrevet 11/01-10 11:26 
Det jeg i sin tid fandt interessant ved P:R, var netop at der også blev diskuteret de lidt mere skæve titler og dermed heller ikke bare var et mainstream forum. Faktisk kunne jeg ofte benytte mig af P:Rs kompetencer, når det gjaldt information omkring obskure spil, til svigtede, misforståede, eller ældre konsoller. Nu er den information blevet lettere tilgængelig og man kan, mere eller mindre, klare sig selv. Dermed også sagt, at jeg synes det er lidt en skam, at der er en del folk herinde, der endten er blevet ganske ianktive, eller helt er faldet fra.

P:R er _næsten_ blevet en ren nyhedssite, hvor der somregel kun diskuteres upcoming AAA titler fra EA og deslige (overdrivelse fremmer forståelsen - jow!), af gamere, der bruger meget tid, på meget mainstream spil. Jeg siger så absolut ikke, at der er noget galt med dette, men jeg synes at den snobberi der bliver omtalt, stortset er ikke-eksisterende. Så når events, som denne, måske kunne være med til at åbne øjnene hos nogle få, kan jeg ikke se hvorfor afstemningen skulle foregå anderledes, for det vel en af de ting, der gør P:R til P:R. Iøvrigt, er langt de fleste af spillene, som før nævnt, jo' i dén grad også repræsenteret på andre sites, der er bare lige lidt ekstra med i kassen her.

Iøvrigt, så gjorde det ikke meget, at forholde sig langt mere kritisk til spil, generelt. Noget alt for få, gør alt for lidt i IMO. Og hvis det er snobberi, skal jeg bære det med stolthed.
Ting om dét og pis.
PapandPapandSkrevet 11/01-10 11:33 
Arhh, jeg vil nu sige, at de obskure titler har fyldt usædvanlig meget i år. FIFA 10 og Sims 3 er vel egentlig titler som repræsenterer det bedste indenfor sin genre, men de skal så lade livet for at et eller andet "hovski-snovski" kinøjser spil skal med.

Det er en skam at bruge en afstemning om årets spil, til at profilere et par titler som kun få kender til. Årets spil må jo immervæk være de bedste mod de bedste.

Når det så er sagt, så er det jo vel egentlig også det der gør P:R specielt. Til tider går der bare for meget "vi hader EA, og vi hader spil der tjener penge" samt "japanske shootere er det eneste der holder, for det er mere varieret end FPS spil der er ligegyldigt metervare".

Der var engang en herinde der sagde: "Jeg kan bare godt li' gode spil, uanset genre, format og oprindelse.". Det kunne der måske være noget om. ;)
Spiller nu: Mass Effect 2, Star Wars: The Old Repu..., League Of Legends
SumezSumezSkrevet 11/01-10 11:45, rettet 11/01-10 11:46 
Papand>
men de skal så lade livet for at et eller andet "hovski-snovski" kinøjser spil skal med.

Som jeg skrev i mit indlæg lige ovenfor, har FIFA 10 ikke ladet livet til fordel for nogen andre spil, det er der -ingen- spil, der har, men fordi det ikke vurderes at det var relevant i forhold til året 2009.
Jeg er også interesseret i at vide hvad det er for nogle "hovski-snovski kinøjser spil", du snakker om? Vi har selvfølgelig kun taget årets bedste spil med, og har ikke nomineret noget, der ikke er populært med god grund.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
HyakotakeHyakotakeSkrevet 11/01-10 11:48 
Man skal vel mere tænke på P:R som en indie-film festival, hvor ikke-så-kendte ting også har en plads :-) Og som det også tidligere er sagt er det let jo nok at finde almindelige "Best Game" mainstream-afstemninger på bogstaveligt talt hundredevis af andre sites.

Det kunne faktisk klares ret let ved at tænke på reglerne som dette:

I stedet for at stemme på hvilket spil der objektivt er bedst (fordi det alligevel ALDRIG bliver objektivt) kunne man stemme udfra hvilket spil man finder mest "spændende" (nyskabende?), altså et spil som man mener burde have en bredere appel end salgstallene siger og måske har lidt under en dårlig PR-kampagne (ikke "P:R-kampagne", det er noget helt andet).

Det ville også give muligheden for at stemme uden at have spillet begge titler, og i stedet stemme udfra hvilket spil man SYNES ser mest "spændende" ud og derfor har en højere rangering af, hvilke titler man gerne ville give en chance.
869 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig