X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Kan spil være kunst?


Svar
millenniummillenniumSkrevet 03/07-03 23:26 
Kan spil være kunst eller kunstnerisk inspireret? Eller er det hele bare en massiv underholdningsmaskine, en industri der skal æde vores sparepenge, så der aldrig vil være plads til kunstnerisk kreativitet indenfor branchen?
Jeg ville gerne høre lidt meninger, og her kunne være lidt inspiration...

Kan man tolke pacman på et symbolsk niveau? Er Pacman symbol for kapitalismen, de... Se hele indlægget
The medium is the message.
80 emne(r).
1 2 > »

Svar
millenniummillenniumSkrevet 03/07-03 23:26 
Kan spil være kunst eller kunstnerisk inspireret? Eller er det hele bare en massiv underholdningsmaskine, en industri der skal æde vores sparepenge, så der aldrig vil være plads til kunstnerisk kreativitet indenfor branchen?
Jeg ville gerne høre lidt meninger, og her kunne være lidt inspiration...

Kan man tolke pacman på et symbolsk niveau? Er Pacman symbol for kapitalismen, der er dømt for evig tid at æde og konsumere sig gennem et uendelig verden, for at kunne sikre sin eksistens? Er det derfor man ikke kan stoppe pacman under spillet, fordi han må være i konstant bevægelse?

Nogen tolker verden fra 'Abe's Oddyse' som værende en fri kunstnerisk skildring af en perverst forbrugerbesat samfund af fastfood kulturer og shop-a-holics. Er der noget om det, eller er det for langt ude?

Rent æstetisk fremstår Ico som noget helt unikt, men hvorfor er det lige? Er det en verden der er inspireret af en traditionel kunstnerisk minimalisme, og er grafikken impressionistisk inspireret?

Er der andre eksempler...?
The medium is the message.
3of193of19Skrevet 03/07-03 23:45, rettet 03/07-03 23:48 
Man kunne måske tolke Pacman, men det ville nok være overfortolkning og navlepilleri (jeg minder kort om de der lagner en eller anden 5 årig havde tagnet på som havnede på kunstudstilling tidligere på året).

Jeg har godtnok kun kort spillet Munch til Xbox, men din skildring af Oddworld passer meget fint. Det er i hvert fald satire på et plan.

Rez er et andet eksempel på spil hvor grafikstilen er kunstinspireret. I creditsene står der at spillet er dedikeret til Wassily Kandinsky. Han er kendt for at være en af de tidligste abstrakte kunstnere og at han lod sig stækrt inspirere af musik (ligesom grafikken og musikken i Rez er tæt forbundet).

edit: bedre link

Beware! My l33t Google skillz
SumezSumezSkrevet 03/07-03 23:46, rettet 03/07-03 23:47 
Efter mit hovede, er de fleste spil indenfor den japanske spilkultur kunst. Nogle mere end andre, selvfølgelig.
For eksempel synes jeg ikke der er meget kunst over de fleste sportsspil, der bare prøver at efterligne virkelighedens sportsbegivenheder, om det så er rally-spil eller fodbold.
Derimod synes jeg et spil som Soul Reaver 2 (ja, de behøver ikke være japanske) er kunst i sit udformning og univers, og Castlevanias gotiske stil er jeg som bekendt vild med.
Spil som Chrono Trigger og Final Fantasy 6 er store kunstværker i sig selv, men også arkadespil som Radiant Silvergun og Ikaruga synes jeg har stor kunstnerisk værdi. Alene designet i fjendernes mønstre, osv. er om ikke andet et satans flot stykke håndværk.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Fox McCloudFox McCloudSkrevet 04/07-03 00:05 
I min mening forholder det sig på samme måde som med filmbranchen idet der er både værker der har tydelig kunsterisk værdi (ICO og Rez eksempelvis), mens andre mere eller mindre kun synes at være skabt ud fra en kommerciel synsvinkel (f.eks. EA's årlige sportsserier). Men det kommer vel også an på hvorman man personligt definerer kunst. Jeg tror at mange der betrager sig selv som værende seriøst kunstinteresserede vil være hurtige til at afslå at spil og kunst på nogen måder hører sammen. De ville formentlig mene, at det at vi overhovedet har den her diskussion er ret latterligt. Men det skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige.

Den "symbolske" fortolking af PacMan er min mening ret søgt. Jeg tror næppe det var tankegangen der lå bag da spillet blev skabt, back in the day :)

Her er forresten et link til en interessant og velskrevet artikel der omhandler netop dette emne: http://www.gamecritics.com/feature/editorial/videogames_art/page01.php
(...)
millenniummillenniumSkrevet 04/07-03 00:06 
Jvf Steven Poole's bog "Trigger Happy".

Poole foretager en analyse af Pacman som er ganske interessant:
For det første består spillet udelukkende af 'tegn', og tegn er man som modtager nærmest tvunget til at bruge som reference til virkeligheden.
Ganske rigtigt, for mange har sikkert hørt pacman blive omtalt som osten. den er rund, gul og med sin 'mund' (også et tegn), ligner den en rund ost som der er taget et stykke.
Oprindeligt havde Pacman dog intet med ost at gøre. På samme måde kan enhver karakter eller figur i et spil indeholde en hensigtsmæssig eller tilfældig symbolsk betydning. Dette ville være en meget kunstnerisk forståelse for et spil, men jeg har svært ved at finde eksempler i dag. Mange spil i dag 'simulerer' virkeligheden i højere grad end at udtrykke verden gennem symboler.

Nå ja... REZ er et unikt eksempel på kunstnerisk tænkning indenfor spilbranchen. Det er abstraktion i sin reneste form, men hører også til en meget lille mængde af nytænkning.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 04/07-03 00:16 
Fox McCloud >
Jeg tror at mange der betrager sig selv som værende seriøst kunstinteresserede vil være hurtige til at afslå at spil og kunst på nogen måder hører sammen. De ville formentlig mene, at det at vi overhovedet har den her diskussion er ret latterligt.

Ret sørgeligt at kalde sig selv kunstinteresseret så. Jeg tror enhver med rigtig meget forstand på kunst kan se at mange spil har kunstneriske værdier, fuldstændig ligesom visse film og bøger har det.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Zzap!Zzap!Skrevet 04/07-03 00:25 
Definer først kunst...
And good luck too! :p
Born to kill space
jaesjaesSkrevet 04/07-03 00:32 
Det er vel ret banalt: Af de gængse kunstformer tangerer de fleste moderne videospil i sit udtryk mest filmmediet.
De fleste film og spil har som hovedformål at underholde forbrugeren, og indtjene penge til skaberne, og skabelsesprocessen bliver således automatisk hæmmet.
Det kommer der enkelte kunstværker ud af, men de fleste gode film og spil er underholdning, med eller uden et strejf af kunst.
Fox McCloudFox McCloudSkrevet 04/07-03 00:34 
Sumez >
Ret sørgeligt at kalde sig selv kunstinteresseret så. Jeg tror enhver med rigtig meget forstand på kunst kan se at mange spil har kunstneriske værdier, fuldstændig ligesom visse film og bøger har det.

Ej ok, det var vel også en ret grov måde at sætte folk i bås på. Men der skal nok være nogle gamle, elitære, hvidskæggede, monokelbærende typer der er af den førnævnte opfattelse ;)
(...)
SumezSumezSkrevet 04/07-03 00:46 
Det tror jeg, du har fuldstændig ret i, og jeg går også ind for at de ikke er de kunstkendere, de giver sig ud for at være :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
RJKRJKSkrevet 04/07-03 00:54 
Teknisk set kan spil vel være ligeså meget kunst som film, musik, tegneserier og så videre. Meget af det bliver også lavet for økonomisk indtjening i sidste ende.

Et problem med spil er selvfølgelig, at produktionen er blevet så dyr, at man hverken kan tage chancer eller lade en enkelt kreativ person udtrykke sig kunstnerisk. Men det er jo tæt på at være de præcis samme vilkår som filmmediet i dag.

Ellers vil jeg sige at det er begrænset med spil man som samlet produkt kan kalde seriøs kunst (med Ico er et god bud), men masser af titler har det da på visse områder; dvs. grafik, lyd og design. Historiemæssigt er spilmediet langt bagefter.

Et interessant spørgsmål synes jeg er, om gameplayet i et spil kan være kunst i sig selv? Jeg ved ikke hvad jeg ville nævne eller hvordan det skulle defineres, men det er vel en del af det, hvis vi kalde spil for kunst.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
SumezSumezSkrevet 04/07-03 01:07 
RJK >
Et problem med spil er selvfølgelig, at produktionen er blevet så dyr, at man hverken kan tage chancer eller lade en enkelt kreativ person udtrykke sig kunstnerisk. Men det er jo tæt på at være de præcis samme vilkår som filmmediet i dag.

Alligevel ser vi i dag film som Moulin Rouge, Gangs of New York og Brazil samt spil som Rez, Steel Battalion og TWW.

Film og spil med meget forskellige budgetter, der på hver deres måde formår at være kunst IMO. Jeg synes at på trods af det du siger, er situationen slet ikke værre end den har været. Tværtimod synes jeg vi får masser af flotte film og spil, der er lavet af folk, der brænder for mediet.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
RJKRJKSkrevet 04/07-03 01:16 
Hvad jeg ikke helt fik tilføjet var, at det kræver nogle enkelte specielle personer, som har evnerne og "magten" til at sætte sig igennem og få lavet deres ting, på trods af de økonomiske interesser. Terry Gilliam er både et godt og skidt eksempel, for selvom har fået lavet nogle af de her projekter, så er der mindst lige så mange andre han har måttet opgive på grund af økonomien i dem.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
SumezSumezSkrevet 04/07-03 01:44 
Men jeg tror så på at de personer vil altid være der, og der er ikke mangel på dem. Det er dem, der gør spil til kunst.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 04/07-03 09:47 
Zzap! >
Definer først kunst...
And good luck too! :p

Ok, det er selvfølgelig svært, eftersom kunstbegrebet i sig selv er meget relativt. Men jeg vil tilnærmelsesvis mene at et kunstobjekt indeholder noget mere end det rent umiddelbare. (symboler, dobbeltbetydninger, eller en foltokning af verden eksempelvis).

Det er rigtigt at spil-industrien som den er i dag, ikke giver meget plads til kunst-spil, men det burde ændre sig hvis industrien vil blive taget seriøst i fremtiden. Det er REZ og Ico som igen og igen bliver fremhævet når man taler intelligente spil. Det er ikke FIFA og NHL.
Men productionens kollektive arbejdsprocess gør det også svært for den enkeltstående kunstneriske guru at at få sine idéer ud i verden. Jeg vil ikke postulere at at tiden for retrospil er bedre end nutiden, men der var nogle ret syrede idéer tilbage i 80'erne. Dengang da hippier sad med gale idéer og lavede spil ud af det. Jvf. AMC (forkortet: Attack of the Mutant Camels) hvor man med et rumskib skal stoppe en række kæmpemæssige kameler. Det må være spilverdenens svar på surrealismen.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 04/07-03 12:39 
millennium >
Det er rigtigt at spil-industrien som den er i dag, ikke giver meget plads til kunst-spil

Jeg vil igen erklære mig uenig. Som RJK har påpeget, kan det være svært pga. budgetterne, men jeg mener at også spil på store budgetter kan nå ud til mange folk og sælge godt, netop fordi de er et kunstværk. Og der er, som sagt, flere spilskabere der formår at slå igennem og skabe "kunst".

Prøv at kigge på 80'erne. Var der flere "kunstspil" dengang? Jeg synes altså ikke det står slemt til.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 04/07-03 13:06 
Sumez >
der er, som sagt, flere spilskabere der formår at slå igennem og skabe "kunst".

Jeg er ikke uenig, men jeg tror at jeg tror jeg har brug for nogle praktiske eksempler...
The medium is the message.
TurricanTurricanSkrevet 04/07-03 13:19, rettet 04/07-03 13:20 
Sumez >
Prøv at kigge på 80'erne. Var der flere "kunstspil" dengang? Jeg synes altså ikke det står slemt til.

Jamen det er vel en vurderingssag? Jeg vil sige klart "JA!", men igen: Hvad er kunst og blablabla....

Den visuelle og audiofile kunst i spil i slut firserne og starthalvfemserne rykkede da meget mere end den gør i dag. Om spillene var helstøbte kunststykker er måske så meget sagt, men det tekniske indtryk var da meget mere revolutionerende end man ser i dag. Kunst er for mig bedst når den er nyskabende, og det er lidt der jeg vil hen.

Er jeg den eneste der synes at alle spil på den nyeste generation af maskiner, ikke rigtig magter at imponere? Alt er flot og flydende og hurra hurra, men siger man wow!?? Alt er så kedeligt mainstream, specielt i det grafiske udtryk. Hermed ikke sagt at spillene ikke kan være gode.

Det er muligt at jeg bare sidder og får retrostådreng, fordi alt var fedt i gamle dage. Jeg savner bare at se/høre spil som f.eks. Shadow of the Beast til amigaen, et spil der var så grafisk/lydmæssigt smukt og revolutionerende at jeg synes man kan kalde det kunst. En sådan spiloplevelse har jeg ikke haft i mange år.
The Gods pause for a moment...
KTCKTCSkrevet 04/07-03 14:00 
Det er nemt at falde i nostalgi-svime, men derfor vil jeg alligevel til dels give dig ret. Personligt synes jeg det er hele 3D-generationen, der har gjort tingene så ens. Der var engang, hvor folk synes 2D var smukt. Idag skal alt være 3D :(
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
SumezSumezSkrevet 04/07-03 14:09 
Retro er fedt, og jeg vil mene, der er mere "kunst" over et 2D spil I DAG, end det var dengang hvor det var sådan spil nu engang så ud. Jf. link til nedenstående "kunstværk".

Sagt på en anden måde. Der er noget smuk over den simple grafik i Space War og Pac-Man, men det gør det ikke til kunst. Det var sådan spil så ud dengang.. Det kunne ikke gøres så meget mere eller mindre kunstnerisk. I dag har spiludviklerne faktisk muligheden for at udfolde sig kunstnerisk.

Gunstar's billede til EDGE
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
TurricanTurricanSkrevet 04/07-03 14:25 
Jeg er lidt uenig. Det var jo netop i "gamle" dage, at producenter med få ressourcer kunne lade det kunstneriske skinne igennem, trods lave produktions omkostninger. I dag, lidt som KTC nævner, er alt (alt=99%) 3D og AA fordi det sælger. Paletten har fået flere farver, men modsat dig mener jeg ikke at den giver spiludviklerne flere muligheder for at udfolde sig kunstnerisk, det er der nemlig ikke råd til. Spilindustrien er blevet en gigantindustri, og ligesom indenfor musikken er det mainstream der sælger.

I gamle dage var der ikke så mange penge involveret, og derfor havde udviklerne friere hænder til at udtrykke sig kunstnerisk, uden at det betød økonomisk undergang.

Jeg tror at det er derfor at jeg mener at slut 80´erne og start 90´erne var mere kunstnerisk nyskabende, end f.eks. de sidste 5 år.

Men som sagt, just my humple opinion..
The Gods pause for a moment...
SumezSumezSkrevet 04/07-03 15:04, rettet 04/07-03 15:04 
Kunst er ikke bare noget med at være nyskabende og grænsebrydende. Jeg synes som sagt f.eks. et af udseende ganske almindeligt 3D spil som Soul Reaver 2 er lidt at et kunstværk. Spillets engine i sig selv er jeg ret ligeglad med, selvom den scene hvor man først ankommer til fremtiden, der er hærget af dæmoner, er virkelig "kunstnerisk" flot.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
dRxLdRxLSkrevet 04/07-03 15:08 
Bør du ikke skelne mellem kunst og kunsthåndværk? De fleste spil er kunsthåndværk hvis I spørger mig, og jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om noget spil jeg vil kalde for kunst. Jeg vender tilbage når jeg har tænkt det helt igennem.
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
SumezSumezSkrevet 04/07-03 15:13 
Jo, det har du måske ret i.
Det Turrican rører ved, når han taler om "kunsten" i at arbejde med et mere begrænset medie som i 80'erne og 90'erne, er vel kunsthåndværk, mens det jeg ser i hele Soul Reaver 2's univers, dialog, story, osv. vil jeg definere som kunst. Chrono Trigger er ikke bare et stykke "kunsthåndværk" men IMO ét stort kunstværk.
Rez er vel en kombination af de to, da der ikke ligger de store kunstneriske tanker bag spillet, men resultatet alligevel er et godt eksempel på et "kunstspil".
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 04/07-03 15:46 
Jeg holder også stadig på at REZ er et rigtigt godt eksempel på et nutidigt 'kunstspil' (nye genre, mon? ...hmm). Et andet eksempel kunne også være det ekstremt oversete Frequenzy.

Jeg vil ikke sige at det er roden til alt ondt, men et omfattende problem med den nutidige spilindustri er at producenter bruger enorme ressourcer på at simulere virkeligheden: Alt fra skygger, lys, luftperspektiv, røg, ild, eksplosioner til motion capture, tyngekraft o.m.a. De gør det fordi at man nu har teknologien og mulighederne for at komme uhyggelig tæt på virkeligheden.
Hvis man nu (som i Rez) abstrahere fra den fysiske verden, kunne det blive interessant. Eller hvis man (som i Frequenzy) tænker "hvordan ser elektronisk musik ud, hvis man visualiserer det?"
DET finder jeg fascinerende!
The medium is the message.
jaesjaesSkrevet 04/07-03 16:25 
Capcoms kommende Killer 7 kunne være et bud.

http://www.tothegame.com/game.asp?ID=2063
SumezSumezSkrevet 04/07-03 22:16 
Jeg synes også at Viewtiful Joe er en form for kunst, på sin egen måde :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
millenniummillenniumSkrevet 04/07-03 23:06 
jaes >
Capcoms kommende Killer 7 kunne være et bud.

http://www.tothegame.com/game.asp?ID=2063

Rent æstetisk ser det ret spændende ud. Lad os hvad det kan udrette...
The medium is the message.
dRxLdRxLSkrevet 07/07-03 20:01 
Sprøgsmålet strander på at jeg ikke føler jeg at jeg har nogen brugbar forståelse af hvad kunst er. Men jeg kan da trøste mig ved at der også er rimeligt mange af jer andre hvis kunstdefinition er pænt meget ude at skide ;-)

Concerning the Spirtual in Art (Kandinskys teoretiske hovedværk)
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
Steffen E.Steffen E.Skrevet 07/07-03 23:47 
Det spil jeg vil være mest tilbøjelig til at kalde for kunst må være ICO. Æstetik og gameplay løber op i en større enhed og spillet synes at være perfekt. Især når man spiller det igennem flere gange.

Men om spil kan være kunst... Det er svært at sige. Mest fordi det altid er folk med alpehuer, afhandlinger og ternede tørklæder i bagagen der definerer hvad kunst er. Min erfaring siger mig også at det "eksperterne" kalder kunst, for mig ofte er det rene bras. Står det til mig så kan man sagtens kalde spil for kunst, men der skal virkelig ligge noget til grunde for det, og jeg mener at ICO som spil går meget af den vej der skal tilbagelægges for at det kan lade sig gøre.

Regner dog ikke med at se nogen spil udstillet på Louvre i den nærmeste fremtid... :)
millenniummillenniumSkrevet 08/07-03 01:00 
I dag er 'kunst' begrebet nok primært institutionelt betinget - Det vil kort sige at der sidder en flok kloge Åge'er og bestemmer udfra et højkulturelt syn, hvad der er kunst, og hvad der aldrig vil få en chance.
Computerspil er (nok i deres øjne) lavkulturel underholdning og legetøj for store drenge (sorry piger). Derfor er chancerne for at computerspil bliver udstillet på Louisana meget små.

Men navnlig titler som REZ og ICO (igen, igen), tyder på at nogen indenfor mediet 'vil noget mere' end bare underholde. Dette er på nuværende tidspunkt en lille tendens, men den er der, og jeg mener den er værd at holde øje med. Hvis mediet vil frigøre sig fra et offentligt nedladende blik, er der brug for nogle alternative retninger indenfor videospillets koncept, og kunstnerisk inspiration er en mulighed.
The medium is the message.
SumezSumezSkrevet 08/07-03 01:06 
Men så igen, er kunst i grunden ikke også underholdning?
(og jeg skal nok selv svare på den: Ja)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Steffen E.Steffen E.Skrevet 08/07-03 01:33 
millenium, jeg er 100% enig.
SkyblazeRSkyblazeRSkrevet 09/07-03 01:06, rettet 09/07-03 01:10 
millennium >
Kan spil være kunst eller kunstnerisk inspireret?

Absolut. Men det er vel meget individuelt, hvordan den enkelte type spiller *finder frem til kunsten* i spillet. Det er da heller ikke alle billeder, jeg synes udtrykker kunst, men det gør måske en anden impressionist om selvsamme billede. Nu er det bare således at billedet er lavet en 7-årig pige med tykke brilleglas.

Det er IMO en kunst at mestre et spil. Jeg mestrede Final Fight (SNES) med Cody efter et halvt års tid og kunne gennemføre spillet uden at dø én eneste gang med udelukkende knytnæveslag, dvs uden at fuldføre karakterens combo, så modstanderen simpelthen ikke kunne nå at gribe ind. Jeg lavede en flydende serie af slag helt tiden. Det var et trick, jeg fik øje på efter adskillige timers spilletid. Et usselt trick men det virker, så jeg følte, at jeg havde *knækket* spillets gameplay og kunne se ind til spillets kerne... >;) ...det er *min* kunst, jeg fandt i gameplayet.

Devil May Cry er også kunst, men mere i sit æstetiske udtryk end gameplay. Hovedkarakteren er opkaldt efter et sandt geni af en poetiker og har man en smule kendskab til Dante's store værk "Den Guddommelige Komedie", spiller man måske DMC med helt andre øjne - fra et helt andet perspektiv. Men på den anden side ser nogle det måske som et rent tilfælde, at Dante i spillet er opkaldt efter en poet.

Ovenstående er jo nok mest i kategorien "kunsthåndværk" sammenlignet med f.eks. REZ, der har endnu mere uforudsigelig kunstnerisk dybde.
»In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Berserk And The Band Of..., Atomic Heart, Bramble: The Mountain K...
SkyblazeRSkyblazeRSkrevet 09/07-03 01:21 
RJK >
Et problem med spil er selvfølgelig, at produktionen er blevet så dyr, at man hverken kan tage chancer eller lade en enkelt kreativ person udtrykke sig kunstnerisk.

Jeff Minter > 'Unity'

Turrican >
Kunst er for mig bedst når den er nyskabende, og det er lidt der jeg vil hen.

Jeff Minter > 'Unity'

dRxL >
Bør du ikke skelne mellem kunst og kunsthåndværk? De fleste spil er kunsthåndværk hvis I spørger mig, og jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om noget spil jeg vil kalde for kunst.

Jeff Minter > 'Unity'...fordi han virkelig har friheden til at eksperimentere og forme spillet, som HAN ønsker det og ud fra en eller anden intuitiv drivkraft... iflg hans egne udtalelser. Det spil skulle have så mange lag af dybde i sig, men nu får vi se...
»In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Berserk And The Band Of..., Atomic Heart, Bramble: The Mountain K...
SumezSumezSkrevet 09/07-03 01:39 
Jeg må indrømme at jeg ikke har særlig store forventninger til Unity. Det bliver måske fedt på visse punkter, men bliver sikkert temmelig mangelfuldt på mange andre, mere betydende, punkter.
Der jeg vil hen er at for at spil skal være kunst, skal de ikke være noget specielt, som Unity hvor der er gjort noget specielt ud af den "kunstneriske" oplevelse. Der er så mange kvaliteter, næsten alle spil indeholder, der, hvis gjort rigtigt, kan være kunst.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
SkyblazeRSkyblazeRSkrevet 09/07-03 10:40 
Og det er vel så også individuelt, hvordan den enkelte opfatter disse kvaliteter - med kunstneriske øjne eller ikke.
»In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Berserk And The Band Of..., Atomic Heart, Bramble: The Mountain K...
la0sla0sSkrevet 09/07-03 17:44 
personligt synes jeg der er langt imellem snapsene meget langt... rez og ico er to af de spil der har været oplevelser rent kunsterisk for mig. resten af det vi ser på konsoller er "bare" gode spil.

jeg synes tit at vi gerne vil kalde dit og dat kunst for at legitimere diverse spil, for hvis vi nu kunne kalde animal crossing kunst, ville det jo ikke være så slemt at bruge tid på det.

spil kan i og for sig nemt være kunsteriske, men når det som spillere er ude efter, er hjernedød action og platness over hele linien, så bliver det svært at trække niveauet op til noget der kan få mine sokker til flyve af. final fantasy er vel nem at nævne, men (selvom jeg nyder den) den er jo blevet fyldt med pladder og pludder og er blevet et barokt overflødighedshorn af klicheer. Og bare fordi et designteam, bruger 6 måneder i Frankrig og studerer renæssance slotte og kopierer stilen til deres nye gothic horror spil, er det sgu ikke kunst.

For mig handler det om målet, hvad ideen bag det hele er. Handler det om mindless shooting eller noget mere avangarde. desværre bliver niveauet rent mentalt ikke sat særlig højt af spiludviklere, og når dem der virkelig køber spil er de ret unge, så kan det sgu aldrig nå at blive kunst. Jeg vil vove påstanden at et spil udviklet efter et segment der hedder 10-16år sjældent har noget kunsterisk i fokus.

Desuden er det også ligegyldigt... jeg vil hellere spille for at blive underholdt, vil jeg derimod opleve kunst så læser jeg en god bog eller går på museum, det hele skal ikke foregå foran skærmen vel?
Hvad sker der?
millenniummillenniumSkrevet 09/07-03 19:05, rettet 09/07-03 19:06 
Ligesom bøger, film og musik er videospil tilsvarende et medie, men i dag mener jeg også det er et meget snævert medie, for det er rigtig at 'underholdning' er mediets primære drivkraft.

Det er måske ikke helt galt at sammenligne det med film-mediet. Selvom film er en industri som har til formål at tjene penge, og en film som hvis produktions-omkostninger overstiger indtjeningen, bliver betragtet som en fiasko, uanset filmens indhold. Alligevel er der indenfor film-mediet både plads til mainstream og kunst, og jeg ser begge dele, både Charlie's Angels og Mulholland Drive.

Spil-mediet er rigtigt nok underholdnings-domineret, men som garved computerspiller der startede med Commodore 64, har jeg et ønske om at mediet kan udvikle sig, og give plads til flere eksperimenter, istedet for kun at satse på nem underholdning og minimal økonomisk risiko. Jeg mener både at der kan være plads til 'mindless shooting' og 'avant garde'. Alle andre medier ser ud til at give plads til det hele, så hvorfor ikke spil-branchen?
The medium is the message.
Born2PlayBorn2PlaySkrevet 09/07-03 19:34 
Gameplayet i Zelda serien er kunst.
Swine flu for me and you!Spiller nu: Batman: Arkham Asylum
dRxLdRxLSkrevet 09/07-03 20:23 
Jeg er i det store hele enig med Laos, specielt udtrykket "et barokt overflødighedshorn af klicheer" er elegant og rammende.

Når det er sagt, så er mit eget spil dRxLaX faktisk et forsøg på at lave noget der er mere end bare underholdning.

Jeg holder f.eks. på at det altid skal være et multiplayer spil med mennesker der befinder sig i det samme rum (hvilket leder tankerne hen på situationnistisk kunst).

Ligeledes forholder jeg mig til skærmen som rum (tænk område) og flade, ikke noget med falsk 3D dybde og scrolling hos mig. Desuden mister man altid kontrollen et lille øjeblik når øjnene skal genfinde skibet der har bevæget sig ud over skærmkanten til den anden side. Hvilket siger noget om den menneskelige perceptionsevne. Omvendt har jeg også forsøgt at lave en styring som var 100% intuitiv med plads til at man kan udvikle avancerede teknikker med tiden. Styringen er det efter min mening det mest originale i spillet og det jeg er mest stolt af, bare en skam at alle der prøver det er så optagede af asteroids styring at de er ude af stand til at værdsætte den ;-)

Jeg har også arbejdet med at udvikle et tydeligt visuelt sprog, der med enkle tegn oplyser spillerne om hvad der foregår på skærmen. F.eks. repræsenterer "eksplosions"-ringenes størrelse hvor meget skade der er udelt og farven hvem den kommer fra, skjoldenes viser hvidhed og tykkelse hvor godt spilleren har det og tykkelsen, minerne viser hvor tæt de er på at detonere og farveintensiteten af spillernes "kondensstriber" hvilke kontrolinput de har givet. Den sidste del skal udbygges fra pt. kun at vise hvor hårdt man har trykket "speederen" til også at vise retningsangivelsen.
Spillet er grafisk meget simpelt, men det er en tilstræbt simplicitet.

Endelig er jeg meget glad for at der er meget få prædeterminerede elementer i spillet. Stort set det eneste er spillernes startpositioner og orientering alt andet opstår som et samspil af spillernes input og spillets regler dynamik. Der er dem der i tidligere versioner har efterspurgt baner i spillet, men efter at minerne fik ca. 10 sekunders nedtællings tid danner mønstre af miner i ro eller i bevægelse en slags terræn man er tvunget til at være akut opmærksom på. Vel at mærke et terræn der opstår ud af processen med at spille spilet.

Udviklingsprocessen har ændret spillet meget (der var f.eks. indtil for ganske nyligt 2 forskellige skibstyper, men den ene var for tung at spille med), men det har foregået på en slags intuitiv måde ved hele tiden at tilføje små ændringer og afprøve nye ideer.
Så noget af det jeg skriver om ovenfor er opstået "tilfældigt" og er først noget jeg senere har erkendt effekten og betydningen af.

Der er stadig nogle ideer jeg gerne vil udføre i spillet, men måske ikke er magter pga. manglende teknisk indsigt.
Det er mit måske vigtigste bidrag til diskussionen. Et spørgsmål der endte med at blive det mest centrale og evigt tilbagevendende på det kursus om Digital Kunst jeg fulgte i forårssemesteret. Kunstnerens vision overfor hvad der teknisk muligt. Med teknisk muligt tænkes både på i det historiske øjeblik hvor ideen forsøges realiseret men også kunstnerens tekniske formåen eller samarbejde med tilstrækkeligt dygtige teknikere der kan realisere hans vision (af en eller anden grund tog alle det for givet at den dedikerede dygtige teknikker/programmør ikke var kunstner og vise versa).
Det at skulle bringe noget til at køre i realtime og under brugerkontrol (dvs. uforudsigeligt da brugere aldrig gør det man regner med) rummer en teknisk udfordring af en helt anden art end at efterredigere en fil, male et billede eller skrive en bog. Hvor man i de tilfælde i teorien kan blive ved til man er tilfreds med resultatet.

Jeg tror også at en del af forklaringen på at vi ser så få gode kunstværker som er spil (jeg kan stadig ikke nævne nogen), er at industrien er bemandet med teknikker og ikke kunstnertyper, da computere med deres mekaniske forudsigelighed (en myte som alle der har programmeret timerkritisk assembler kan grine af) nok tiltaler en bestemt type mennesker. Mizuguchi er i mine øjne en teknikertype der aspirer efter være kunstnerisk med ringe succes, da både REZ og Space Channel 5 står meget lavt i min vurdering både som spil og kunstværker. ICO kan jeg desværre ikke udtale mig om.

Pis nu kom jeg alligevel til at sige noget om det, selvom jeg næsten ikke ved noget om emnet ;-)

www.dRxLaX.com
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
KTCKTCSkrevet 09/07-03 20:52 
dRxL >
Omvendt har jeg også forsøgt at lave en styring som var 100% intuitiv med plads til at man kan udvikle avancerede teknikker med tiden. Styringen er det efter min mening det mest originale i spillet og det jeg er mest stolt af, bare en skam at alle der prøver det er så optagede af asteroids styring at de er ude af stand til at værdsætte den ;-)

Det er vel ikke ret intuitivt, hvis de fleste ikke kan værdsætte den, om det så er på grund af asteroids eller ej. Personligt har jeg svært ved at vænne mig til styringen i dit spil, og jeg har ikke spillet specielt meget asteroids...

Men spillet er stadig ganske underholdende, men jeg kan ikke lide at du bruger ordet "intuitivt" om styringen...
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
dRxLdRxLSkrevet 09/07-03 22:18 
Bare rolig Kenneth, jeg ironiserede jo selv over det, deraf ;-)'en

Men for mig er styringen den bedst tænkelige, måske fordi jeg har spillet det så meget i test øjemed og styringen har været som den er lige fra starten.
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
millenniummillenniumSkrevet 09/07-03 22:52 
dRxL >
Pis nu kom jeg alligevel til at sige noget om det, selvom jeg næsten ikke ved noget om emnet ;-)

Det er helt fint. - Man behøver ikke en masse teoretiske præferencer, eller litterære kundskaber for at kunne deltage i en dialog. Man behøver bare en mening, som det ser ud til at mange hér i forum'et besider.

Måske skulle jeg løfte sløret lidt for mine præferencer: Jeg har ikke så meget som en smule forstand på den tekniske process i computerspil. Jeg er bare gammel garved forbruger, som efter denne sommer (hvis alt går vel) har en BA-grad i kunsthistorie med medie-og kulturfag som sidefag. Hvad der greb mig i sin tid var at kunsten, som en æstetisk disciplin, har gennemgået mange tilsvarende 'faser' med videospil-mediet, set i et historisk perspektiv. Den teori jeg indlærte (som jeg egentlig skulle benytte til 'rigtigt' kunst), begyndte jeg istedet at sammenkæde med videospil, og det er ganske brugbart. Jeg vil dog ikke kede forummet til døde med nogen lektioner.

Men videospil som æstetisk 'kunstnerisk' disciplin er på akademisk niveau et meget urørt emne, hvilket netop gør det interessant. Den nuværende generation af 'Kloge Åger' (jvf. professorer), ved ikke helt hvad de skal stille op med spil-mediet, og mange holder sig for det meste langt væk fra det. Derfor er det måske på tide at bevæge sig i retninger hvor der ikke i forvejen er for mange fodspor. Blandet andet er det derfor satte denne diskussion igang, og lad os da fortsat holde gang i den...
The medium is the message.
Zzap!Zzap!Skrevet 09/07-03 23:59 
"I think the idea of art kills creativity." Douglas Adams 1998.
Born to kill space
dRxLdRxLSkrevet 09/07-03 23:59 
Mener med "præferencer" egentlig "referencer"? Ellers forstår jeg ingenting af hvad du mener med et ord.

Der er nu nogen der beskæftiger sig med computerspil fra en videnskabelig vinkel, i hvert fald på film og medievidenskab på KU.

Hvis du har viden som vi andre mangler, så må du endelig dele ud af den. Du kan jo bare skrive lidt mere omstændigt så vi andre også kan forstå det.

Og jeg er ikke ironisk når jeg siger at jeg ikke ved noget om kunst, højest selvironisk da jeg føler at jeg lige præcis ved nok til at vide at jeg egentlig ikke ved en skid om det.
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
KTCKTCSkrevet 10/07-03 06:40 
dRxL >
Bare rolig Kenneth, jeg ironiserede jo selv over det, deraf ;-)'en

Ok, lagde mærke til smiley'en, men var ikke sikker på, hvordan jeg skulle tolke den :)

For mig er et spil et kunstværk, når jeg kan blive opslugt af det, og helt glemmer andre spil et stykke tid. Der er derfor ikke nogen decideret faktor, som gør udslaget, men snarere helheden. Visse spil ryger lige igennem min kritiske vurdering, og selv om de ikke er perfekte, så tilgiver jeg dem straks, fordi helheden har overbevist mig.
Det er kunst for mig, fordi de appellerer til mig på et andet plan end de andre spil.
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
MarcKMarcKSkrevet 10/07-03 13:26, rettet 10/07-03 13:28 
Du går ud fra en særdeles subjektiv definition på kunst - ligesom det er gjort mange gange før i denne tråd, hvilket for mig at se gør diskussionen irrelevant. :)
millenniummillenniumSkrevet 10/07-03 13:37, rettet 10/07-03 13:38 
dRxL: jeg mente præferencer.
Præfe'rence (lat.-fr.) fortrin, forrang.

Jeg ved der er nogen på KUA der besæftiger sig med spil-mediet. Det er dog ikke sønderligt udbredt, og især ikke obligatorisk i undervisning. Når der skal udvælges medieprodukter til undervisning er det primært film, tv, litteratur, reklamer og internet.
Spil-forskningen foregår primært i medieforskningen. Det betragtes sjældent som nogen kunstdisciplin, selvom det er et æstetisk betinget medieprodukt.
Jeg vil prøve at skrive noget mere om det i fremtiden, men jeg skal endnu arbejde meget mere med emnet.
The medium is the message.
dRxLdRxLSkrevet 10/07-03 13:59 
Okay, men så fald er jeg uenig. Når man noget for kunst bør man have et eller andet forhold til det etablerede kunstbegreb først. Ellers udvikler diskussionen sig fuldstændigt meningsløst i alle mulige retninger, på den måde som denne tråde er gennemsyret af.

At have et ønske om at kunne definere spil som kunst er jo "egentlig bare" et ønske om at snylte på den aura der er opbygget omkring kunstbegrebet (der tilsyneladende er udefinerbart).
Hvis computerspil var det etablerede og almidneligt respekterede begreb så ville der helt sikkert være nogle "kunstbøsser" der ville stille spørgsmålet: Kan kunst være computerspil.
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
80 emne(r).
1 2 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig