Wehner | Skrevet 31/07-09 19:51, rettet 31/07-09 19:52 | Controllers bliver jo slidt og skal udskiftes løbende - især hvis man spiller online multiplayer. Man kan dog foretage en smule vedligehold selv, hvilket forlænger levetiden lidt.
Med en Torx 8, der har hul i midten, kan man åbne en Xbox 360 wireless, og den trådede er efter sigende endnu lettere at åbne.
Især omkring de analoge sticks kan man fjerne en del støv, der bl.a. kommer fra nedbrydelsen af dem selv. De kører markant bedre bagefter. Også omkring knapperne og i øvrigt kan der fjernes støv/madrester/svedgnat, og det giver faktisk noget. Specielt hvis man har puttet figenpålæg ned i knapperne, men der er helt klart hos de analoge sticks, det giver mest.
På vores ene controller fungerede left bumper kun hveranden gang, inden jeg skilte ad og samlede. Denne knap var hverken beskidt eller fedtet. Umiddelbart sad den også korrekt. Med andre ord var en reboot altså kuren - ikke ulig visse af Microsofts andre produkter.
Nu spekulerer jeg så på, om man kunne gøre andre ting, mens den åben. Selve de analoge "kontakter" - kan man give dem noget silikonespray eller lignende for at holde dem optimalt kørende?
Og ville man kunne gøre noget for at optimere det dårligere d-pad? Kontakt 60 eller noget?
Tænkte at jeg lige ville bringe det op, når vi efterhånden har så mange dygtige modders herinde.
Et tip er i øvrigt, at man kan slukke for det ene rumble-modul, hvis man gerne vil bibeholde rumble, men finder det for kraftigt.
| >>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
|
|