X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Spore til Wii og DS


Svar
Per SPer SSkrevet 14/05-09 16:06, rettet 14/05-09 16:08 
Uforkortet pressemeddelelse fra EA:

SPORE-SERIEN UDVIKLER SIG VIDERE PÅ NINTENDO-PLATFORMENE

Spore Hero og Spore Hero Arena fordyber spillerne i helt nye verdener af action og eventyr.

Emeryville, Californien – 12. Maj, 2009 – Spore™-serien fortsætter sin udvikling med Maxis™-studiets (en del af Electronic Arts) annoncering i dag af flere detaljer om Spore Hero og Spore Hero Arena – to spil bygget fra bunden eksklusivt til Wii™- og Nintendo DS™-platformene. Spore Hero og Spore Hero Arena bygger videre på seriens fundament af kreativitet, udforskning og eventyr og vil fordybe Nintendo-fans i en række helt nye oplevelser, når spillene udkommer til efteråret.

Spore Hero byder på den uovertrufne Spore-frihed i et lettilgængeligt, historiedrevet action/adventure skabt eksklusivt til Wii. Spore Hero, der foregår i en alsidig og levende 3D-verden, giver spillerne mulighed for at skabe deres egen helt, før de begiver sig ud på en episk rejse for at frelse deres nye hjem fra ødelæggelse, da mørke kræfter truer planetens eksistens. Ved at udnytte Wii’ens unikke styring maksimalt sender Spore Hero spillerne ud i vilde slag, sjove missioner, udfordrende gåder og meget mere. Undervejs i spillet vil man kunne samle mere end 250 kropsdele med unikke færdigheder og opleve de unikke muligheder for at sætte sit eget præg på spillets udvikling med den revolutionerende Spore Creature Creator, der er blevet forbedret til Wii’en.

Spore Hero Arena, der bygger videre på det succesfulde Spore Creatures til Nintendo DS,fyrer Nintendo DS-spillerne afsted ud i en 3D-galakse fyldt med underholdende og intense arena-baserede kampe. Spillerne skaber et unikt gladiator-heltevæsen og styrer det fra planet til planet, mens de kæmper mod farlige, fjendtligsindede skabninger, gennemfører specialmissioner og samler nye dele og opgraderinger, så de kan styrke deres krigere undervejs i spillet. Under deres jagt på nye slag opsøger og udfordrer de lokale mestre og får adgang til særlige færdigheder, som styrker deres helt. Ved at kombinere færdigheder, kropsdele og opgraderinger kan spillerne opbygge deres helt egen kampstil i håbet om at stoppe de onde styrker og redde galaksen. Spore Hero Arena vil også byde på masser af multiplayer-muligheder, hvor spillerne kan kæmpe med op til tre af deres venner lokalt eller med en ven via Wi-Fi.

“Da Maxis oprindeligt overvejede at præsentere Spore for konsolspillerne, fremstod Nintendo-platformene hurtigt som det perfekte match. Uanset om vi taler om den stylus-styrede action på Nintendo DS eller de legevenlige controllere hos Wii’en er den enorme flok af Nintendo-fans det perfekte publikum for Spore Hero og Spore Hero Arena,” sagde Lucy Bradshaw, VP og chef hos Maxis. “Nintendo-spillerne vil elske humoren, muligheden for at skabe deres egen helt, den underholdende spilopbygning og den omfattende baggrundshistorie, vi skaber til disse to spil.”

Spore Hero og Spore Hero Arena udkommer i efteråret, 2009.

Om Spore:

Spore,der er udkommet til PC og Mac®,giver spillerne deres eget personlige univers i en æske. Skab og udvikl liv, grundlæg stammer, opbyg civilisationer, form hele verdener og udforsk et univers fyldt med væsener skabt af andre spillere.

Spore giver spillerne et væld af kreative værktøjer, som de kan bruge til at sætte deres eget præg på så godt som alle dele af deres univers: Skabninger, køretøjer, bygninger og selv rumskibe.Spore Creatures, der er udkommet tilNintendo DS™, tager spillerne med på en rejse i forsøget på at frelse deres egen race og hele galaksen.

Mød, skab nye venskaber eller kæmp mod andre skabninger i en række unikke touch screen-baserede aktiviteter. Spore Galactic Adventures, som udkommer den 23. Juni, er en fuldt ud justérbar udvidelsespakke til Spore,der tilføjer en god portion variation og underholdning til rum-delen af spillet.

Spillerne kan for første gang blive beamet ned på planeterne, spille Maxis-skabte eventyr og let skabe deres egne missioner.
Spiller nu: -, Prince Of Persia: The F..., GoldenEye 007: Reloaded
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig