X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Ny pris på Xbox 360


Svar
King ChaosKing ChaosSkrevet 16/09-08 06:35 
Inden Per kommer mig i forkøbet med den officielle pressemeddelse (som burde komme her i formiddag) så har vi allerede historien. Nu er der vel ingen undskylding... jeg skal i hvert fald ha en Elite :)

Fald
DarkbeatDarkbeatSkrevet 16/09-08 07:09, rettet 16/09-08 07:10 
Jeg har luret på om man ikke skulle købe en Amerikansk Arcade version. Jeg kunne godt tænke mig at spille Operation Darkness...
Fedt at de er faldet i pris.
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 07:41 
Tror da fanden den er billigere når de har sparet o'et væk :)
DarkbeatDarkbeatSkrevet 16/09-08 07:48 
Nej det har altid været et "nul" i 360. :3
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 07:56 
O ikke 0 :)
King ChaosKing ChaosSkrevet 16/09-08 08:14 
Jeg var ikke rigtig vågen... der mangler ikke "o'er" i det endelige produkt.
SumezSumezSkrevet 16/09-08 08:22 
King Chaos>
Nu er der vel ingen undskylding...

Hvad med den at jeg har en X360 i forvejen? :\

Er der nogen forskel på Pro og Elite, udover størrelsen på harddisken?
Og hvad med alt det folk har snakket om med at nogle versioner af motherboardet er mere stabilt, med mindre risiko for RROD? Er det det, der sidder i alle nye versioner, eller er det kun i visse af dem, eller er det nærmest tilfældigt, eller hvordan?
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 08:23, rettet 16/09-08 08:24 
@King Chaos: Kunne godt være de havde ansat den tidligere Sony mand der fejlstavede "SELECT" på deres PS3 controller prototype :)
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 08:27, rettet 16/09-08 08:29 
@Sumez: Den nemmeste og sikreste måde at spotte en "falcon" (ikke alle Elite har "falcon") som er det stabile motherboard, er ved at kigge på strømforbrug.
Det står angivet på kassen og selve strømforsyningen. 203W er gammel motherboard (=ustabilt) mens 175W er "falcon".
Vil tro de fleste 360'ere i dag er "falcon" men kan være nogle gamle rundt omkring eller "refurbished" RROD modeller.
King ChaosKing ChaosSkrevet 16/09-08 08:30 
Sumez: Jeg har tænkt mig at købe en Elite, fordi min 2005-model er uden HDMI og med en pinlig lille harddisk. Med hensyn til ydeevne, RROD, blæser-larm osv. er det jo ikke noget MS kommenterer på, så dit gæt er så godt som mit.
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 08:49 
Kommer alt sammen an på hvilken Elite du køber. RROD risiko afhænger udelukkende af om det er "falcon" board eller ej. DVD støj er ca. det samme men kan variere lidt alt efter DVD drev - mener alle Elite bruger BenQ der er det bedste (eller mindst slemme). Blæserstøj er det samme.
SumezSumezSkrevet 16/09-08 08:58 
Hvilken fordel giver HDMI da frem for component? Jeg synes ikke jeg kan se nogen forskel af betydning.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 09:02, rettet 16/09-08 09:03 
Bedre farver og skrapere billede. Jeg kan se stor forskel på mit Bravia TV (også på mit forrige Samsung). Og så kan du køre 1080p hvis dit TV understøtter det.
enfenenfenSkrevet 16/09-08 10:00 
Så kan man da også håbe på et snarligt prisfald på PS3'en :)
What is the Matrix?
JuggernautJuggernautSkrevet 16/09-08 10:12 
Beano>
DVD støj er ca. det samme men kan variere lidt alt efter DVD drev - mener alle Elite bruger BenQ der er det bedste (eller mindst slemme). Blæserstøj er det samme.

Dvs at det prustende lokomotiv stadigt lever i bedste velgående? Hvis nu MS fik fikset denne støj-gene, kunne jeg måske overtales til at bliver 360 ejer igen.
Fynboer og heste kan ikke spille Turf Masters.Spiller nu: Daisenryaku VII: Modern..., Pinball Arcade, The
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 10:23 
Den værste støj stammer fra DVD drevet og hvis man har en 360 med stor HDD, kan man jo snart installere spillene på den og på den måde minimere støjen.
JuggernautJuggernautSkrevet 16/09-08 10:30 
Måske et dumt spørgsmål, men er det alle spil der vil kunne installeres?
Fynboer og heste kan ikke spille Turf Masters.Spiller nu: Daisenryaku VII: Modern..., Pinball Arcade, The
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 10:33 
Ja
SumezSumezSkrevet 16/09-08 10:43 
Kunne godt være man skulle købe en Elite så, hvis jeg kan få afsat min gamle Xbox.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 10:48, rettet 16/09-08 10:48 
Lige før det er billigere at købe en ny Xbox end en 120GB HDD :(
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 11:10, rettet 16/09-08 11:17 
Den kommende "fall update" til 360 vil bl.a. gøre det muligt at installere spillene på HDD. Der går rygter om den allerede kommer d. 25 sept :)

EDIT: Du skal selvfølgeligt have den originale DVD i drevet for at afvikle spillet, men data læses fra HDD i stedet.
KeenKeenSkrevet 16/09-08 11:59 
Det er da rart at de falder i pris og en elite virker da også fristende, men nu har jeg et tv der ikke kan vise det vilde billede, så der er ikke så meget grund for mig at købe den endnu, tror bare jeg køber en 120gb hdd når lønnen tikker ind på torsdag, så er der også råd til et nyt grafikkort til pcen :)
SumezSumezSkrevet 16/09-08 12:20 
Med muligheden for at installere spil på HDD, er der i hvert fald langt om længe god grund til at få en større harddisk.

Men den måtte de altså også meget gerne sætte prisen ned på nu. :! Det er jo halvdelen af prisen på en Elite, nu.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KeenKeenSkrevet 16/09-08 15:50 
coolshop sælger den for lidt over 800, det er lidt under halvdelen :) men ja de må sku godt sænke den lide mere
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 15:52 
Hvordan fungerer HDD opgradering med DRM?

Overføres det til den nye HDD (via transferkabel) eller er DRM kun bundet til konsollen og ikke HDD'en?
SumezSumezSkrevet 16/09-08 15:55, rettet 16/09-08 15:55 
Ja, det er jeg også lidt nysgerrig omkring. Hvis jeg køber en ny HDD, skulle mine samboer meget gerne kunne fortsætte med at spille Puzzle Quest og Castle Crashers. :) (endnu en grund til ikke at købe en ny maskine...)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KTCKTCSkrevet 16/09-08 16:00 
Det er låst til Live profilen og maskinen, ikke harddisken. Men under alle omstændigheder kan man overføre rettighederne ved hjælp af det værktøj MS frigav for ikke så længe siden.
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 16:04 
Ja, men kun een gang pr år og jeg overførte DRM for ca. 6 måneder siden. Men rart at det slet ikke bliver nødvendigt ;)
MrCaseMrCaseSkrevet 16/09-08 17:03 
Beano>
Den kommende "fall update" til 360 vil bl.a. gøre det muligt at installere spillene på HDD. Der går rygter om den allerede kommer d. 25 sept :)

EDIT: Du skal selvfølgeligt have den originale DVD i drevet for at afvikle spillet, men data læses fra HDD i stedet.

Det der er rigtig vigtigt er at disken ikke spinder op når man spiller spillet, men at den bare sidder i drevet. ...ellers går pointen ligesom lidt tabt for mig, da det jo er når disken drejer rundt at den for alvor tænder for støvsugeren!
Have you considered sucking less?
BeanoBeanoSkrevet 16/09-08 17:04, rettet 16/09-08 17:12 
Helt enig - køber heller ikke nogen HDD før jeg har testet det ;)
Per SPer SSkrevet 16/09-08 18:06, rettet 16/09-08 19:39 
- og her kommer så hele den officielle pressemeddelelse fra Microsoft plus overflødigt salgsgas og lidt ekstra info:

Microsoft Sænker Xbox 360 Vejledende udsalgspris i europa
Med en ny vejledende udsalgspris, der starter på 1399DKK og det bedste udbud af spil og underholdning for alle, er målet at Xbox 360 skal indtage Europa

KØBENHAVN – 16. september 2008 – Forestil dig, at familie og venner havde mulighed for at se film og dele billeder, udleve deres musiker-drømme gennem “Lips” (iNiS Corp./Microsoft Game Studios) og “Rock Band” (Harmonix/MTV Games) og spille hovedrollen i deres helt egen Hollywood klassiker med “You’re in the Movies” (Codemasters/Microsoft Game Studios) — alt sammen fra en og samme konsol, med en vejledende udsalgspris (vejl. udsalgspris) fra kun 1399DKK. Alt det tilbyder Xbox 360™. I dag annoncerede Microsoft den nye, lavere pris på hele Xbox 360-linien af konsoller i Europa. Med en vejl. udsalgspris, der starter på 1399DKK og et mangfoldigt udbud af bred og spændende underholdning til hjemmet, er Xbox 360 det rigtige underholdningstilbud med noget for enhver smag og budget.

Fra fredag d.19. september, vil en Xbox 360, inklusive en 60GB hard drive og en trådløs controller, få en vejl. udsalgspris på 1899DKK. Xbox 360 Elite konsollen, med den 120GB store hard drive, der gør det muligt for brugerne at lagre store mængder downloadet indhold fra Xbox LIVE™ Marketplace såvel som deres egen musik, vil få en vejl. udsalgspris på 2399DKK. Xbox 360 Arcade konsolen, der er velegnet til nybegynderne i Xbox 360s spil- og underholdningsunivers, vil få en vejl. udsalgspris på 1399DKK.

De nye vejl. udsalgspriser er en del af Microsofts fortsatte strategi om, at gøre det ultimative tilbud indenfor high-definition spil og underholdning, tilgængeligt for et endnu større publikum. En vigtig del af denne strategi er en ny Xbox LIVE online oplevelse, der kommer til Europa dette efterår, og som vil genopfinde home entertainment fra a til å, med et nyt skarpt look og en atmosfære, der er sjov, social og nem at bruge. Det er første gang nogensinde, at en elektronisk underholdningsenhed med en bred målgruppe, er blevet genopfundet ved hjælp af gratis software. Det har ændret måden vi spiller spil, ser film og endda deltager i quiz shows på. Sammen med den nye Xbox oplevelse, tilbyder Xbox 360 platformen denne jul et imponerende udvalg af spil til alle aldre og interesser med nye titler til musikelskere, familiespil og spændende blockbuster-titler til den dedikerede gamer.

“Vi er stolte over at Xbox som den første next-generation konsol bryder 1500DKK barrieren, hvorved platformen bliver op til 1500DKK billigere end de konkurrerende,” sagde Chris Lewis, Vice President, Microsoft Interactive Entertainment Business Europe. “Historien har vist, at hovedparten af alle konsolsalg sker, når denne prisbarriere er brudt. Vi er godt positioneret for at benytte os af at denne prissætning, der når et bredere marked. Vi videregiver fordelene ved at være den første konsol nogensinde, der har solgt over 20 millioner enheder på verdensplan, og ved det stadigt voksende Xbox-økosystem, til forbrugerne. Vi tilbyder et stort bibliotek af spil og familieunderholdning til Xbox 360, med 90 nye titler på gaden alene fra nu af og til jul. Derudover redefinerer vi, hvad folk kan forvente fra entertainment med den nye Xbox LIVE oplevelse, som lanceres senere på året. Og med mere end 5 millioner solgte konsoller til dato kombineret med det stærkeste spil udbud op til jul, innovative entertainment oplevelser og disse banebrydende nye pristiltag sikres det, at vi fortsat vil nyde et fantastisk momentum Europa.”

Bringer musikspil til live
Hvad enten du er en aspirerende groupie, en sangfugl eller en langhåret rocker, vil Xbox 360 denne jul forvandle din dagligstue til et energifyldt lydunivers for dig og dine venner. Intet andet system gør al den musik, I elsker, tilgængelig:

“Lips” (iNiS/Microsoft Game Studios). “Lips,” er en helt ny musikfranchise eksklusivt fra Xbox 360, og det eneste sangspil, som tilbyder trådløse bevægelses-følsomme mikrofoner og et gedigent og alsidigt sang udvalg, med genrer fra pop, rock og dance til hip-hop, country og R&B.
“Rock Band” (Harmonix/Electronic Arts). “Rock Band” er et next-generation musikspil, der tillader dig at udleve din indre rock-and-roll fantasi. Kast dig ud i en solokarriere som guitarist, bassist, trommeslager eller sanger, og rock igennem til nogle af de største rock anthems nogensinde.

“Guitar Hero® World Tour” (RedOctane/Activision). Den seneste del af det bedst sælgende videospil franchise i 2007, “Guitar Hero World Tour”, videreudvikler musikspilgenren ved at forene det fængende guitar gameplay fra “Guitar Hero” med samarbejdsoplevelsen fra et band. Her kombineres de mest avancerede, trådløse instrumenter med nye, revolutionerende online og offline gameplay modes.

Xbox 360 er festens liv (please!)

Xbox 360 sætter for alvor gang i festen med et det omfattende katalog af eksklusive spil for hele familien, inklusive:

“You’re in the Movies” (Codemasters/Microsoft Game Studios). Forbered dig på et nærbillede. “You’re in the Movies” gør kitsch cool, når du udlever dine drømme om at være en scream queen, zombie eller kung fu fighter. Med den eksklusive premiere til Xbox 360 denne jul, bliver “You’re in the Movies” det første og eneste spil af sin slags, der bogstaveligt talt fører spillerne ind i en magisk verden af film blandet med morsomme improvisationer.

“Scene It? Box Office Smash” (Krome Studios and Screenlife/Microsoft Game Studios). “Scene It? Box Office Smash,” det revolutionære film-trivia spil til Xbox 360, vil sætte gang i dine spilleaftener denne jul med helt nye spørgsmål, filmgåder og mere high-definition (HD) indhold fra rigtige film inklusive nogle af Hollywood’s seneste blockbuster-film. Med den nye Xbox oplevelse, kan spillere bogstavelig talt sætte sig ind i spillet gennem personlige avatarer, der reagerer på spillet og på medspillerne gennem spillets forløb.

“Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts” (Rare Ltd./Microsoft Game Studios). “Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts” er et action-eventyrspil, der tilfører nyt liv til en franchise, som har underholdt spillere i alle aldre i et årti. Spillet kommer fra de kreative hjerner på Rare, og det lanceres eksklusivt til Xbox 360 til november. Her kreerer spillerne først deres egne køretøjer, som Banjo skal styre over land, hav og i luften og igennem en bred række af udfordringer. Spillernes valg af køretøj og taktik bliver afgørende for eventyrets udvikling.

“Viva Piñata: Trouble in Paradise” (Rare Ltd./Microsoft Game Studios). I denne efterfølger til det farverige hit “Viva Piñata”, kan spillerne vove sig udenfor grænserne af den frodige og foranderlige have for at hente eksotiske piñata racer fra to nye lande, Dessert Desert og Piñarctic. “Viva Piñata: Trouble in Paradise” er udviklet af Rare og tillader at op til fire spillere samarbejder om at skabe den ultimative online have via Xbox LIVE.

De største Blockbuster spil i 2008 og i fremtiden
Med flest Blockbuster spil og flere længe ventede titler i 2008 og fremtiden er Xbox 360 det bedste sted at spille. Blandt de nye spiltitler er:

Fallout®(Bethesda Softworks). Inkluderet i ”Fallout 3” er en ekspansiv verden, unikke kampscener, chokerende realistisk grafik, masser af spilmuligheder og en utrolig spændvidde af dynamiske karakterer. Hvert minut er en kamp for overlevelse mod rædslerne i verden udenom – radioaktiv stråling, supermutanter og fjendtlige muterede skabninger.

”Fable II” (Lionhead Studios/Microsoft Game Studios). Denne eksklusive Xbox 360 titel tilbyder action og rollespil med en episk historie og et hidtil uset niveau af frihed og valgmuligheder. Alle valg er med til at definere hvem spilleren udvikler og har desuden indflydelse på, hvordan verden omkring ham udvikler sig.

“Gears of war 2” (Epic Games/Microsoft Game Studios). “Gears of War 2” er den mest ventede eksklusivtitel til Xbox 360 denne sæson og vil blive lanceret den 7. november.
“Grand Theft Auto IV”(Rockstar North/Rockstar Games). Det rekordsættende spil fortsætter i sin sindssyge fart med eksklusive episoder til Xbox 360. Episoder er tilgængelige til download i efteråret, og Xbox 360 er den eneste konsol der kan tilbyde nye assets til GTAIV i denne sæson.

“Tomb Raider: Underworld” (EIDOS).”Tomb Raider: Underworld” repræsenterer en nyudvikling indenfor opdagelsesgenren. Den frygtløse Lara Croft udforsker eksotiske steder rundt om i verden og spillet tilbyder et nyt niveau af valgmuligheder og udfordringer. Spillet er designet med en utrolig opmærksomhed på detaljer, som resulterer i high-definition billedkvalitet, der skaber en virkeligt troværdig verden.

James Bond: Quantum of Solance (Treyarch/Activision Inc.) James Bond er tilbage for at sætte tingene på plads i Activision Inc’s Quantum of Solace. Spillet introducerer en mere dødbringende, snu og effektiv Bond og blander den intense oplevelse af første person og tredje persons spil. Spillet tillader brugeren at opleve, hvordan det er at være en hemmelig agent, der bruge sin camouflage, skydeegenskaber og dødbringende kampevner gennem de forskellige missioner.

Prince of Persia (Ubisoft). “Prince of Persia” foregår i et land med rødder i gammel persisk mytologi. Her finder Prinsen sig fanget i en episk kamp mellem de lyse og mørke kræfter. Lær at mestre akrobatikken, strategien og kamptaktikken fra den mest behændige kriger nogensinde. Fald sikkert ned fra et bygningsværk, udfør perfekt timede akrobatiske kombinationer, sving over kløfter, bygninger og alt andet inden for rækkevidde.

Slut -
Spiller nu: -, Prince Of Persia: The F..., GoldenEye 007: Reloaded
SumezSumezSkrevet 16/09-08 18:40, rettet 16/09-08 18:40 
Æv, ikke noget om billigere harddiske.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Per SPer SSkrevet 16/09-08 23:28 
"op til"..
Spiller nu: -, Prince Of Persia: The F..., GoldenEye 007: Reloaded
3of193of19Skrevet 16/09-08 23:40 
Sumez>
Hvilken fordel giver HDMI da frem for component? Jeg synes ikke jeg kan se nogen forskel af betydning.

Måske en lille ting, men kun med VGA og HDMI kan du få opskaleret DVD'er på maskinen.
Born2PlayBorn2PlaySkrevet 18/09-08 14:53 
Per S>
- og her kommer så hele den officielle pressemeddelelse fra Microsoft plus overflødigt salgsgas og lidt ekstra info:

Xbox 360 er festens liv (please!)
Slut -

Hehe ;-)

Nogen der ved om ALLE 60GB er Falcons? Jeg købte nemlig en HDMI 360 i starten af i år der viste sig at være en gammel fætter.
Swine flu for me and you!Spiller nu: Batman: Arkham Asylum
JAAJAASkrevet 18/09-08 17:40, rettet 18/09-08 17:55 
MrCase>
Det der er rigtig vigtigt er at disken ikke spinder op når man spiller spillet, men at den bare sidder i drevet. ...ellers går pointen ligesom lidt tabt for mig, da det jo er når disken drejer rundt at den for alvor tænder for støvsugeren!

Den slags idioti havde jeg faktisk ikke overvejet, men det kunne lige ligne dem. Jeg refererer her til sidste års "update", hvor de helt lukkede for muligheden for at skrue ned for HDD hastigheden ved at skifte disk. Var de bange for pirateri (hvilket ikke var muligt med den metode alligevel), kunne de jo bare have lukket for diskskifteriet og samtidig have givet dashboardet en reel hastighedsindstilling. Ingen 360 til mig før dette er grundigt testet.

Men ok, selv om disken skulle spinde lidt, er det højst usandsynligt at det bliver i særlig høj hastighed, så mon ikke det bliver fint nok.
dpldplSkrevet 18/09-08 18:54 
Tro kun den spinner i kort tid til at finde ud af om det rigtig disc.
(Mener jeg læst det 1 sted, men kan ikke finde det igen)
ALDRIG og jeg mener ALDRIG, skriv mit navn med store bogstaver :@Spiller nu: Dragon Age: Origins, Forza Motorsport 3 [Lim..., Borderlands
JAAJAASkrevet 18/09-08 20:46, rettet 18/09-08 20:46 
dpl>
(Mener jeg læst det 1 sted, men kan ikke finde det igen)

Det må du gøre bedre! :P
dpldplSkrevet 18/09-08 21:05, rettet 18/09-08 23:07 
Gør bedre, bliv sgu hårdt for en doven person som mig.... :p
Kiggede hurtig om jeg kunne finde det igen, men nope. Kunne kun finde link til youtube video af en der bruger nye update.
ALDRIG og jeg mener ALDRIG, skriv mit navn med store bogstaver :@Spiller nu: Dragon Age: Origins, Forza Motorsport 3 [Lim..., Borderlands
jaesjaesSkrevet 18/09-08 23:03, rettet 18/09-08 23:07 
Jeg mener også at have læst, at diskene bare skal sidde i og hygge sig. Så når to ved det halvt, må det blive til et faktum, eller ;)

Det giver vel heller ikke mening, at skiverne skulle dreje permanent rundt med turbo-hastighed. De sidder der jo bare for at verificere, at man har det originale spil. Måske spinder de lige kort med nogle minutters mellemrum, men det bliver næppe et problem i praksis.
JAAJAASkrevet 19/09-08 16:44 
Lyder godt. Eller rettere, lyder forhåbentlig slet ikke.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig