X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

LGC 08: Colosseum


Svar
RJKRJKSkrevet 10/09-08 00:14, rettet 10/09-08 00:16 
Selvom langt de fleste fremviste spil i Leipzig var store fuldpristitler, så gemte der sig også flere små. En af disse var Colosseum til Xbox Live Arcade.

Meget kort sagt kan Colosseum beskrives som Power Stone 2 uden items. Et teoretisk uendeligt antal spillere (produceren anbefalede dog max otte, for at det ikke skulle blive alt for kaotisk) tørner ud i forskellige arenaer i gladiatorkampe. Spillet er udviklet via XNA af svenske Shortfuse og er deres første spil. Holdet består af 11 personer, der primært kommer fra spiluddannelsen på Skövde Universitet. De har arbejdet på spillet i over et år og er selvfinansierede - med andre ord har de levet af rugbrød de sidste mange måneder :)

LGC 08: Colosseum
Producer Sebastian Badylak demonstrerer spillet efter at havde smadret MIKA-L og undertegnede i 3 player...

Der er fire forskellige spilmoder i Colosseum, hvoraf den primære er en typisk death match. Man slagter løs på hinanden, og den første der får et bestemt antal kills, vinder omgangen. En anden - og umiddelbart noget sjovere - variant er "hold flaget", hvor man kan samle modstandernes flag op, når man slår dem ned. Jo flere flag man holder, jo flere point får man. I denne mode virkede det dog lidt tungt at man skulle slå folk helt ihjel, før man kunne få flaget, og dertil virkede det alt for nemt at løbe i zig-zag rundt med flagene, når man først havde dem. Gladiatorkrigere er måske ikke lige de hurtigste, men alligevel...

De forskellige figurer man kan vælge at spille med, er opdelt i fire klasser, afhængig af hvilket våben de har: spyd, hammer, sværd eller to sværd. Hver klasse har dertil sine egne komboer, som kan fyres af. Nu er det et par uger siden vi spillede det, så jeg kan ikke huske styringen i detaljer, men i hvert fald løb man rundt med venstre stick som i Power Stone, og brugte dertil højre stick til de forskellige slag med våbnene. Dermed også sagt at komboer udføres med højre stick, hvilket er noget uvant. Dertil var det ofte svært at se hvad der bare var normale angreb, og hvornår man fik sat en kombo ind. Det var dog ét af de områder, udviklerne var ved at finpudse med nogle mere flashy effekter. Som det fremgår af billederne er grafikken cel-shaded og egentligt meget nydelig og stilren; vel også en del mere tiltrækkende end hvad det ser ud til på screenshots.

LGC 08: Colosseum

Selve spilmekanikken i Colosseum virkede umiddelbart og alt var bestemt spilbart, men den primære tanke det efterlod i mig var helt bestemt, at det kunne være fedt at se Power Stone 2 (eller endnu bedre: 3) på Xbox Live Arcade med onlinespil. For i sammenligning mellem de to spil, har Colosseum på alle punkter klart mindre at byde på. Og her tænker jeg ikke bare på humoren, udviklingen i banerne, de utallige skøre indfald og afvekslingen i figurerne, men primært selve spilkonceptet. Hvis man fjernede alle items og power stones'ne i Power Stone, så står man tilbage med et meget simplistisk spil, hvor man bare står overfor hinanden og hakker løs. Man fjerner hele det taktiske aspekt ved spillet, og dermed dét - som i min optik - gør det mere interessant og sjovere end en normal versus-fighter. Og på den måde virkede Colosseum netop meget basal og begrænset.

Som udbudet på XBLA er lige nu, så rammer Colosseum en tør plet og med de rigtige modstandere kan det sikkert være underholdende en tid. Det virkede i sig selv som et rimeligt helstøbt og færdigt produkt, som dog skiller sig mere ud med sin grafik end sit gameplay. Man kan selvfølgelig håbe at Shortfuse finder en måde at fylde mere dybde i spillet inden `release` - og vi spillede det trods alt kun en halv time, så det kan godt være, at vi bare ikke kiggede godt nok. Det kan også være at jeg bare er for fokuseret på Power Stone 2; det var i hvert fald til min store overraskelse, at udviklerne ikke engang havde prøvet det. Det var i hvert fald det første, jeg ville have gjort.

LGC 08: Colosseum
Per S turde ikke være med... (skarpsindige læsere vil bemærke det skiftede slips på Sebastian; faktisk er dette billede fra dag 1 på messen, hvor vi også var forbi Colosseum, omend vi først spillede og snakkede på dag 2)

Hvornår Colosseum er at finde på XBLA kunne Shortfuse ikke svare på. De forventede selv at spillet snart var færdigt, men derfra og til udgivelsen er det åbenbart svært at vide hvordan vil forløbe. Det er Microsoft der bestemmer udgivelsesdato, pris og det meste andet lanceringsmæssige, så man håber bare på det bedste. I hvert fald bliver det interessant at følge svenske Shortfuse og se hvad de laver næste gang; i følge dem selv voksede Colosseum sig til et for stort projekt, så næste gang er de nok bedre forberedt på, hvad det kræver.

Officielt site
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem Fates, Rise Of The Tomb Raider..., Final Fantasy XV
SumezSumezSkrevet 10/09-08 08:10 
Hvornår launcher de egentlig overhovedet XNA officielt? De der demoer de havde ude for nogen tid siden var enormt lovende, synes jeg.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
dRxLdRxLSkrevet 10/09-08 13:35 
Har været ude meget længe.

Link...
SIMDSpiller nu: Assassin's Creed IV: Bl..., Super Mario 3D Land, Legend Of Zelda, The: T...
BeanoBeanoSkrevet 10/09-08 13:43 
Tror han menner distribution af XNA spillene igennem Marketplace. Det som blev previewet i foråret med bla. The Dishwasher.
SumezSumezSkrevet 10/09-08 13:56 
Exactly
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Krion Conquest, The, Legend Of Heroes, The: ..., NieR: Automata
PalleJensenPalleJensenSkrevet 10/09-08 14:04 
De første XNA spil er allerede kommet. F.eks. var Schizoid, som udkom i juli måned, et XNA spil.
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig