X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Strømforsyning hjælp


Svar
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 26/08-08 20:55 
Jeg har netop fået en Antec EarthWatts 650 Watt strømforsyning ind ad døren til mit nye PC setup. Til min gru synes den dog ikke at fungerer med dette setup - hvad årsagen er, går dog over min forstand, måske nogen kunne hjælpe herinde fra?

Dysfunktionen udarter sig i, at hverken PC eller strømforsyning tænder. Sætter jeg min gamle strømforsyning til, som desværre ikke er helt kraftig nok til at trække dyret, tænder både strømforsyning og PC uden problemer. Man skulle så tro at strømforsyningen simpelthen bare var defekt fra fabrikken, men se, når jeg sætter den nye strømforsyning til min gamle PC, tænder begge også uden problemer. Herfra er min vurdering så at der åbenbart ikke er kompatibilitet mellem motherboardet i mit nye setup og den nye strømforsyning - jeg kan dog ikke forstå hvorfor, da der er tale om et ganske almindeligt Micro-ATX og alle stik passer.

Det eneste jeg umiddelbart kunne se, skulle være galt med strømforsyningen, er at der kun er 23 pins tilstede i 24 pin ATX connectoren - er dette en defekt eller 24 pin connectorer ofte indrettet sådan? (Så vidt jeg har kunnet finde ud af, er det bare en GND connector der mangler!) I min gamle strømforsyning sidder alle 24 pins i stikket, så det er ikke umiddelbart muligt at vurdere ud fra denne.

Jeg håber et kyndigt medlem herinde fra kan hjælpe!
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
scavengerscavengerSkrevet 26/08-08 21:43, rettet 26/08-08 21:44 
Det er til dels afhængigt af hvilke motherboards (MB) der sidder i de to PC'er om de kan håndtere 650 Watt eller ej. Igen kan det også have betydning hvordan MB er jordet (GND = Ground) hvis dit gamle MB er jordet via en stelforbindelse i kabinettet eller lignende, og dit nye MB forventer at blive jordet via pin 24, og den så ikke eksisterer, så er der ingen forbindelse. Så er forsigtigt råd herfra: Opgiv "selvbygger" PC'er, man sparer så lidt og det giver altid en masse frustrationer :)
Nemo me impune lacessit
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 26/08-08 21:54, rettet 26/08-08 22:04 
Men det burde vel ikke betyde noget om der er en ledning mere eller mindre til grund? Min gamle strømforsyning havde en masse ledninger til motherboardet der alle var grund. De kom alle fra samme sted i PSU'en og gik alle til samme sted på MB'et. Det ville i hvert fald overraske mig meget hvis der var forskellige grupper GND på dit motherboard.

EDIT: Faktisk ville man vel kunne gøre et Motherboard en del mere kompakt ved at lave flere grupper GND frem for at skulle brede en enkelt ud over hele printpladen. Jeg gætter kun her, for jeg ved ikke en fis om computere.
Du kan da prøve at forbinde en ledning fra en anden GND til ben 24 og se om det gør en forskel.
Spiller nu: Phantasy Star IV
TheDukeTheDukeSkrevet 26/08-08 22:07 
Har du checket at du har sat power switch kablet fra dit kabinet det rigtige sted på motherboardet?

scavenger>
Opgiv "selvbygger" PC'er, man sparer så lidt og det giver altid en masse frustrationer :)

Du har for så vidt ret mht. til det med frustrationerne, men hvis man vil have en ordentlig gaming PC findes der ikke noget alternativ. Alle pre-samlede gaming PC'er jeg har stødt på har minimum 3 dele der trækker resten af systemet ned.
KillerBean2KillerBean2Skrevet 26/08-08 22:40, rettet 20/09-08 14:36 
Konsolkongen>
EDIT: Faktisk ville man vel kunne gøre et Motherboard en del mere kompakt ved at lave flere grupper GND frem for at skulle brede en enkelt ud over hele printpladen. Jeg gætter kun her, for jeg ved ikke en fis om computere.

Du skal bare tænke på, at stelforbindelserne skal kunne håndtere al den strøm, som forsyningerne spytter ud (minus varmetabet), da hele molevitten løber den vej tilbage. Det er derfor man ofte laver et stort stelplan ud af al spildpladsen, så man er sikker på ikke at få et mobo med indbygget brødrister ;)

Echelon VI>
Jeg håber et kyndigt medlem herinde fra kan hjælpe!

Et forsigtigt bud fra min side ville være, at strømforsyningen er halvdefekt på en sådan måde, at den ikke kan levere nok strøm på den ene af spændingene. Når du sætter den til din gamle maskine, presses den ikke forbi det punkt, hvor den fejler og virker derfor OK. Måske har den været udsat for en sjusket stress-test på fabrikken... hvem ved :)
AV Intelligent Terminal
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 27/08-08 01:14, rettet 27/08-08 01:25 
Det er også det bud som jeg selv er nået frem til. Strømforsyningen bliver sendt tilbage, og jeg sørger for at investere i en med lidt mere træk i (højst sandsynligt en corsair 620 Watt, som ser meget fornuftig ud).

Jeg har aldrig ejet en færdig-skabt PC, og ser det egentlig heller ikke som noget valg. Der er ganske vist frustrationer koblet sammen med at samle selv, men samtidig også masser af glæde, både når man sidder ved tegnebrættet, og når det hele skal samles i hånden. Jeg vil på ingen måder give afkald på muligheden for at udvælge de helt rigtige komponenter selv - ofte får man jo slet ikke at vide hvem der har skabt de enkelte komponenter, når man køber en færdig-lavet maskine. Det er for mig, uacceptabelt :) Det er selvfølgelig ærgerligt, når man sidder i en irriterende situation, med et stykke hardware der er mere eller mindre defekt, og skal igennem et bytte-show, men det tager jeg gerne med, når vi taler om de fordele der i mine øjne følger med selvbyggeriet.

The Duke: Power Switch stikket sidder korrekt, ellers ville den gamle strømforsyning heller ikke kunne tænde ;)

Jeg siger mange tak for alle svarerne!
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig