Spil Træthed

Morten Skovgaard, chefredaktør på >Pcplayer, Juli 2003:

Du berører jo et stort problem, som alle kan blive ramt af – manglende lyst til at spille. Ofte går man lidt i panik og tænker, at der er noget galt med én, men som regel drejer det sig om at der ikke rigtig kommer nogen spil, der ordentlig kan indfri éns forventninger.

Specielt i løbet af de seneste par to-tre år er spillene i høj grad begyndt at ligne hinanden og blive temmelig formelprægede – noget, du sikkert også har oplevet som strategi fan – og der er meget få spil imellem som virkelig skiller sig ud fra mængden, og som man gider at bruge tid på, fordi man føler man rent faktisk laver noget nyt og ikke bare sidder og spiller det samme spil igen, bare med ny grafik og historie.

Umiddelbart er det jo ikke fordi spilmarkedet som sådan er nogen dårlig forfatning, og der er masser af spil derude, som har stort potentiale for at kunne underholde…Det duer bare ikke hvis man ikke er i ordentlig stand til at kunne lade sig underholde af dem.

Et af de mest kontroversielle spil har ubestridt været Black & White; der var jo nærmest ingen grænser for, hvor meget vi kunne juble over både teknik design og alt muligt andet, men efter nogen måneder spillede man det slet ikke længere – selvom der var nærmest uendeligt potentiale for nye oplevelser, kombinationer, etc. Hvorfor? Aner det ikke. For at blive lommefilosofisk kunne man måske tro at mange af os lidt er nogle tryghedsnarkomaner, der helst skal have stærk historie eller rød tråd at holde os til, i stedet for blot at blive overladt til os selv og kunne gøre, hvad vi vil – lidt ligesom med børneopdragelse, faktisk.

Jeg sidder selv for tiden og spiller GTA: Vice City i hvert eneste ledige sekund, min hverdag giver mig, og selvom jeg er fantastisk underholdt af at gå amok i spillets univers og bare drøne rundt og lave dumme ting, vender jeg hele tiden tilbage til missionerne for at >>komme videre<< . Og netop det med at komme videre er nok den grundlæggende fornemmelse, mange af os søger når vi spiller, men også med den figur, man spiller (hvis spillet ellers tillader det). Det er jo derfor at rollespil er en så perfekt inspirationskilde til computerspil, og gruden til at det mest fængslende man overhovedet kan få fadt i, er spil som Diablo II, EverQuest, Asheron’s Call 2, Dark Age of Camelot etc. Vi stopper vist her, så der er plads til at besvare dine spørgsmål.