X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Rejse til Japan


Svar
HankyHankySkrevet 13/07-08 22:21 
Jeg har længe haft lyst til at rejse mod det asiatiske, nærmere betegnet Japan. Langt om længe har jeg besluttet mig for endelig at tage afsted, og jeg er nu fast besluttet på at skulle afsted fra lørdag d.20/12 til lørdag d.27/12 i år - altså bliver den gode danske jul inddraget, hvilket ikke gør mig spor :-)

Jeg skriver herinde, da jeg aldrig før har rejst på egen hånd, ej heller l... Se hele indlægget
Spiller nu: Dead Rising, Progear No Arashi, Windjammers
76 emne(r).
1 2 > »

Svar
HankyHankySkrevet 13/07-08 22:21 
Jeg har længe haft lyst til at rejse mod det asiatiske, nærmere betegnet Japan. Langt om længe har jeg besluttet mig for endelig at tage afsted, og jeg er nu fast besluttet på at skulle afsted fra lørdag d.20/12 til lørdag d.27/12 i år - altså bliver den gode danske jul inddraget, hvilket ikke gør mig spor :-)

Jeg skriver herinde, da jeg aldrig før har rejst på egen hånd, ej heller længere væk en Budapest eller Paris. Derfor har jeg også en lang række spørgsmål, som jeg håber nogle herinde med mere erfaring end jeg, kan hjælpe med at besvare.

Er der noget særligt man bør have med sig derned?
Hvad skal jeg have i baghovedet?
Hvad koster det at leve i Japan i en uges tid?
Hvad er dyrt, hvad er billigt, set i forhold til Danmark?
Er der andet jeg bør vide?

Jeg er ikke kommet så langt med min planlægning, men jeg regner primært med at bo i Tokyo, og så besøge et par andre byer i løbet af rejsen, deriblandt Osaka. Hvor lang tids rejse er der foriøvrigt mellem Tokyo og Osaka?

Kan man gøre sig forståelig, kun med engelsk? Jeg mestrer nemlig ikke så meget andet, udover en smule tysk, men tilgengæld er mit engelsk, A+.

Mine primære mål med rejsen, er at opleve den japanske kultur, men selvfølgelig skal jeg også ud at shoppe elektronik, besøge arcade-hallerne, måske opleve lidt kulinariske kreationer og hvad der ellers byder sig i storbyerne.

Til nogle af jer som før har været i Japan, er der så noget i kan anbefale, af "hvad det nu kunne være"?

Jeg vil være et svar eller to taknemmelig :-)
Spiller nu: Dead Rising, Progear No Arashi, Windjammers
KillerBean2KillerBean2Skrevet 13/07-08 22:43 
Jeg har også planer om at smutte en uges tid til Japan engang ved juletid, og jeg har heller ikke en hat forstand på hverken rejser eller Japan/japansk, så jeg tar' også imod input med kyshånd :)

Jeg har spurgt Alf81, om han vil med, og han virker temmelig tændt på det, så helt alene bliver jeg nok ikke.

Skulle du ikke også med til Sega-weekend d. 18? Jeg ved, at T.L.O har været i Japan for ikke så lang tid siden, så det burde da være muligt at lirke lidt oplysninger ud af ham :P

Desuden er min ene halv-storebror gift med en japaner, så må lige se, om jeg kan få lidt gode råd fra ham.
AV Intelligent Terminal
HankyHankySkrevet 13/07-08 22:50, rettet 13/07-08 23:16 
Jo, vi ses på fredag Killerbean, så der kan vi da lige snakke nærmere.

Jeg vil meget gerne hvis Jmog måske ville dele lidt af hans erfaringer ;-)
Spiller nu: Dead Rising, Progear No Arashi, Windjammers
scavengerscavengerSkrevet 14/07-08 00:17 
Sega-weekend??!?? Hvor? Hvem? Hvordan??!???
Nemo me impune lacessit
JAAJAASkrevet 14/07-08 06:12, rettet 14/07-08 06:52 
Jeg tilbringer meget tid herovre, saa jeg mener at kunne give nogle kvalificerede svar. Nogenlunde i raekkefoelge:

Du siger ganske vist, at du er fast besluttet paa at tage herover i julen, men jeg maa paa det kraftigste anbefale, at du overvejer efteraar eller foraar i stedet. Tokyo er pissekold om vinteren, og meget vegetation er doedt. Japan er ganske enkelt meget flottere og mere fornoejeligt paa alle andre tider af aaret. Osaka er en del varmere end Tokyo og ser meget sjaeldent sne, men her bliver altsaa stadig koldt. Det bliver helt sikkert en oplevelse alligevel, men det er bestemt ikke det optimale tidspunkt at besoege landet paa. Paa den positive side taeller det, at du ikke i samme grad vil vaelte rundt i andre turister ved de store attraktioner.

1: Der er intet saerligt, du skal have med til Japan.
2: Laer at taelle til tusinde, spoerge om vej, tidspunkter og pris. Husk ordet "sumimasen", der baade betyder "Undskyld, men .." og "undskyld" og i nogle tilfaelde "tak". Man undskylder og takker meget herovre :P
3: En uges tid i Japan koster helt afhaengigt af, hvor meget du vil bruge. Regn med 50-75 kroner pr. maaltid, hvis det hele ikke skal gaa op i McDonalds og de allerbilligste restauranter. Hotel kan faas ned til ca. 150 kr/dag. Transport koster ca. det halve af i Danmark. En endagsbillet til JRs tog i Tokyo og dermed den super praktiske Loop Line koster omkring 35 kr. Omkring 75 kroner for en endagsbillet til alle undergrundstog. Enkeltbilletter koster ned til 8 kroner for en station eller to. Museer er billige. Det ligger naesten altid paa 25-50 kroner. Tag dit studiekort med, hvis du har et. Det giver kaempe rabatter paa mange museer saerligt i Tokyo.
4: I forhold til Danmark koster alt i Japan omkring det halve. Det gaelder mad, transport o.s.v. En ny Wii koster 1250 kr., en cheeseburger 5 kr. o.s.v

5: Da du kun har en uge, boer du overveje at skippe Osaka og tage til Kyoto i stedet. Kyoto har den stoerste koncentration af Unesco World Heritage attraktioner i verden. Kyoto er et must. Osaka er bestemt en oplevelse, men du skal allerede til Tokyo, og det er meget af det samme, blot er Tokyo stoerre og meget paenere. Du kan eventuelt tage en enkelt eller en halv dag fra Kyoto til Osaka for at besoege Den-Den Town, der nok er verdens mekka for retrospil. Det tager kun en halv time med toget. Det tager tre timer med Shinkansen at koere til Osaka fra Tokyo og koster ca. 700 kr. Det kan goeres meget billigere paa andre maader, men glem det naar du ikke kan japansk og kun har en uge. Du skal kraftigt overveje at investere i et Japan Rail Pass for en uge. Det koster ca. 1400 kr., og saa kan du rejse saa tosset du vil med alle JR tog inklusiv Shinkansen (undtaget de nye Nozomi). Med smaa 300 km/timen betyder det, at du faktisk vil kunne zippe rundt i naesten hele landet saa tosset du vil, og prisen er den samme som for en returbillet Tokyo-Osaka. Med andre ord er det naesten penge ud ad vinduet, ikke at koebe et Rail Pass.

Du SKAL koebe det hjemmefra senest en maaned foer. Autoriseret forhandler i Danmark er: Net Travel, Vester Voldgade 94, KBH, tlf. 33321616.

6: Forvent ikke at komme nogen vegne med engelsk undtaget paa det allermest turistede steder i Tokyo. Allier dig med en miniparleur, det faar du brug for. Gerne en der ogsaa har navne paa mad skrevet paa Japansk, saa du kan genkende i hvert fald forskellen paa gris og fisk, og eventuelt vise det til tjeneren. Generelt kommer du sikkert til at pege meget, men det virker saamaend ogsaa :)

Tilsidst, anbefalinger.
Tokyo: Shoppingtur til Akihabara, selvfoelgelig. Besoeg paa oeen Odaiba, der baade byder paa en arkitektonisk fremtidsverden og fremragende udsigt over Tokyo's skyline. Ueno. Mange af de store museer ligger her, praktisk samlet i Ueno Park. Omraadet omkring stationen er ogsaa fyldt med sjove smaa butikker og gademarked. Gaatur i Shibuya. Nogle siger, at det er her, alle trends for hele verden starter. Det er ungt, smart og meget japansk. Skal besoeges. Druktur i Roppongi. Ogsaa en oplevelse, men med kun en uge har du vel ikke raad til at spilde en dag med toemmermaend eller fastspaendt i et skummelt baglokale mens en foretagsom nigerianer laenser dine kreditkort (usandsynligt, bare rolig :P).

Kyoto: Stationen er i sig selv en oplevelse. Bedste tempel, som bare skal ses: Kiyomizudera. Tag en tur til Arashiyama og se Monkey Park Iwatayama (du gaar op ad et bjerg og haaber paa ikke at blive angrebet af de ret aggressive vilde aber. Sjovt!) samt Tenryuji. Tag en hurtig afstikker til Nara og se Daitoiji og omraadet heromkring - det er oprigtigt imponerende, og tempelmaessigt noget af det allerbedste i landet.

I skulle ogsaa tage at besoege Kobe og ground zero i Hiroshima. Med et Rail Pass kan det sagtens lade sig goere.

Men altsaa, jeg kunne jo blive ved hele dagen. Koeb en guidebog!

Jeg er her sandsynligvis ogsaa omkring julen, og vil med glaede vaere legekammerat en dag eller to, hvis nogle af jer kommer til Kansai (Osaka/Kyoto/Kobe) :)
JmogJmogSkrevet 14/07-08 07:20 
JAA>
Du skal kraftigt overveje at investere i et Japan Rail Pass for en uge. Du SKAL koebe det hjemmefra senest en maaned foer. Autoriseret forhandler i Danmark er: Net Travel, Vester Voldgade 94, KBH, tlf. 33321616.

Det er faktisk ikke helt rigtigt. Jeg købte mit tre dage før jeg tog derover. Samme sted. Men køb det da endelig i god tid for at være sikker.

Jeg regner i øvrigt med at tage derover igen fra midten af november.
Alf81Alf81Skrevet 14/07-08 12:09 
scavenger>
Sega-weekend??!?? Hvor? Hvem? Hvordan??!???

Ja! Århus! Hos mig! Ved det ikke, men det skal nok blive sjovt!

Folk er da hjertens velkomne til at kigge forbi :) Weekenden kommer til at gå ud på øl og SEGA konsoller, ligesom en bjørn allerhelst ville have haft det.

Send mig lige en PM, hvis man skulle få lyst til at dukke op.
Ting om dét og pis.
JAAJAASkrevet 14/07-08 15:31, rettet 14/07-08 15:31 
Jmog>
Det er faktisk ikke helt rigtigt. Jeg købte mit tre dage før jeg tog derover. Samme sted. Men køb det da endelig i god tid for at være sikker.

Ja, den skulle jeg nok lige have genopfrisket. Skal koebes hjemmefra, og skal bruges inden for 3 maaneder fra koebsdato. Det er jo noget lidt andet :P
King ChaosKing ChaosSkrevet 14/07-08 16:04 
JAA og Jmog: Hvad laver I hele tiden i Japan?!?!?!
HeroldHeroldSkrevet 14/07-08 17:37 
King Chaos>
JAA og Jmog: Hvad laver I hele tiden i Japan?!?!?!

Jeg vil også afsted!
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
dRxLdRxLSkrevet 14/07-08 17:42, rettet 14/07-08 19:03 
Sjovt, jeg skal også til Japan i efteråret/vinter/jul på bryllupsrejse. Ved ikke præcis hvornår det bliver. Men i bedste fald bliver det ca. en måneds tid.
Måske skulle vi prøve at koordinere at mødes i en arcade så fremt vi kan se at det kan lade sig gøre uden urimelige anstrengelser og/eller ombrydning af øvrige planer.
SIMDSpiller nu: Assassin's Creed IV: Bl..., Super Mario 3D Land, Legend Of Zelda, The: T...
scavengerscavengerSkrevet 14/07-08 18:57 
Alf81>
scavenger>
Sega-weekend??!?? Hvor? Hvem? Hvordan??!???

Ja! Århus! Hos mig! Ved det ikke, men det skal nok blive sjovt!

Folk er da hjertens velkomne til at kigge forbi :) Weekenden kommer til at gå ud på øl og SEGA konsoller, ligesom en bjørn allerhelst ville have haft det.

Send mig lige en PM, hvis man skulle få lyst til at dukke op.

Hvis bare jeg havde vidst det lidt før. Er der plads en anden gang kan jeg godt være frisk på at møde op.
Nemo me impune lacessit
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 14/07-08 19:42 
Det var egentlig også noget der var aftalt internt. Men som Charter siger så går jeg ikke ud fra at nogen af os har noget imod hvis andre dukker op? Det er jo trods alt også Charters sted det holdes, så det er hans beslutning.

Indtil videre bliver vi:

Alf81
T.L.O
Kroebocop
Killer Bean 2
Hanky
Kristensen
KTC
Den rare Konsolkonge

Men der er nok en god chance for at der går pænt meget druk i den. Ikke Kasper? :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
JAAJAASkrevet 14/07-08 19:51, rettet 14/07-08 19:59 
King Chaos>
JAA og Jmog: Hvad laver I hele tiden i Japan?!?!?!

Jeg er endt med en japansk kaereste og kommende hustru, saa al ledig tid bliver tilbragt herovre, indtil mit studie er klaret naeste aar.

dRxL: I en arcade? Hvor noerdet. Men vi kan vel drikke et par pilsnere eller spise noget god mad efterfoelgende :P

Jmog>
Jeg regner i øvrigt med at tage derover igen fra midten af november.

Saa misser vi lige akkurat hinanden endnu en gang.
JmogJmogSkrevet 14/07-08 22:48 
King Chaos>
JAA og Jmog: Hvad laver I hele tiden i Japan?!?!?!

Spiller de nyeste spil i arcadehallerne, før konsolfolket har hørt om dem og æder os fede i absurd billig og lækker mad, der får den danske restaurationsbranche til at ligne en ond joke.

Og går på manga/internetcafe og får serveret drinks af smilende piger i maidkostume. What's not to like :-D
JAAJAASkrevet 15/07-08 13:49, rettet 19/07-08 17:51 
Mine madpriser i ovenstaaende er altsaa med baade livrem og seler paa. Jeg har da lige spist en glimrende frokost for ca. 22 kr.
KroeboCopKroeboCopSkrevet 19/07-08 15:05 
Kristensen voltog os alle i SFIII gang på gang i går. Respekt 4 det! Må lige i gym og have øvet mig, damn jeg er dårlig #8=(
Got some rare things on sale, stranger!
dRxLdRxLSkrevet 03/12-08 15:20 
Så er det i morgen vi flyver afsted til japan i en måned.
Er der andre derovre i samme periode? Vi kommer til at rejse rundt med japanrail pass i 14 dage, så vi kan sagtens koordinere os til et møde hvis nogen skulle være interesserede.
SIMDSpiller nu: Assassin's Creed IV: Bl..., Super Mario 3D Land, Legend Of Zelda, The: T...
JAAJAASkrevet 03/12-08 23:43, rettet 03/12-08 23:46 
Jeg vil muligvis være i Osaka. Mere når beslutningen er taget (om en uges tid). Checker du P:R undervejs?
dRxLdRxLSkrevet 04/12-08 00:01 
Ja jeg kommer til at være så meget som muligt på nettet.
Min bror bor i Osaka, så det er der vi vil være mest.
SIMDSpiller nu: Assassin's Creed IV: Bl..., Super Mario 3D Land, Legend Of Zelda, The: T...
JAAJAASkrevet 04/12-08 01:24 
dRxL>
Ja jeg kommer til at være så meget som muligt på nettet.

Håber du også får lidt tid til at se på Japan ;)
HyakotakeHyakotakeSkrevet 09/12-08 11:02 
Så det er landet hvor dét hér kommer fra? *pakker sin taske*

Cosplayers - se det!
DarkbeatDarkbeatSkrevet 09/12-08 14:06 
Jeg kan se at det er Kipi på de fleste af billederne. Hun har også den perfekte blanding hvor hun både ser helt vildt godt ud og helt vildt generic ud så hun kan klæde sig ud som alt muligt (Lenalee, Asuka og Haruhi)
"Rings are cool" -- Knuckles, Sonic Boom (2014)
dRxLdRxLSkrevet 15/12-08 01:25, rettet 15/12-08 02:23 
Lige en hurtig anbefaling af til dem der på et tidspunkt får brug for et sted at sove i Tokyo. Vandrehjemmet "Asakusa Smile" koster fra 2000-2500¥ pr. person pr. nat, afhængigt af hvor mange andre man er villig til at sove på værelse med. Stedet har trådløst Internet og terminaler det er gratis at bruge, ligger rigtig godt og låner gratis cykler ud mod et depositum.

Vi cyklede rundt i Tokyo hele dagen i går og det giver for mig en langt bedre følelse af byens rum og struktur end bare magisk at transmogriffe sig mellem undergrundsstationer. Tokyo er i øvrigt en udmærket cykelby og man ser forholdsvis mange cyklister i gadebilledet, omend det slet ikke kan sammenlignes med danske forhold.

http://asakusasmile.com/
SIMDSpiller nu: Assassin's Creed IV: Bl..., Super Mario 3D Land, Legend Of Zelda, The: T...
JAAJAASkrevet 18/12-08 08:36 
Så er jeg ankommet. Giv bare lyd, hvis du vil moedes i Kansai en dag :)
DarkbeatDarkbeatSkrevet 06/01-09 08:43 
Så har jeg faktisk planlagt at tage en tur til Tokyo hér i slutningen af Februar i en uge. Det er bare mig selv og jeg skal besøge nogen venner der er på studie dernede og nok ikke kan have mig boende. Er der nogen der kender nogen steder der er billige at bo for en enkeltperson?
"Rings are cool" -- Knuckles, Sonic Boom (2014)
JAAJAASkrevet 06/01-09 17:15, rettet 06/01-09 17:17 
Hvis du vil have dit eget værelse, er Juyoh hotel det billigste i byen. Det er ikke i centrum, men dog stadig kun få stop fra Ueno, hvor mange af de største museer og andet godt er beliggende. Heller ikke langt fra Akihabara.

Det koster 3200 yen i døgnet. Værelserne er på ingen måde luksus, men stedet er helt sikkert, du har eget TV, personalet er superflinke og man kan få en god snak i lobbyen med andre unge rejsende fra hele verden. Jeg har boet der adskillige gange.

Har du råd til at betale mere, kan jeg også varmt anbefale Oak Hotel. Det koster 6000 yen i døgnet.

Vil du bo centralt i f.eks. Shinjuku, og har du ikke noget i mod at bo i en kiste i et rum med 12 andre folk i kister, er Ace Inn et rigtigt godt bud til 3150 yen i døgnet. Stedet er meget nyt og har en god beliggenhed. Hvad du ikke har er privatliv, eget TV o.s.v. Men fællesfaciliteterne er i top.

Vær opmærksom på, at størstedelen af de billige hostels kører med "curfew", hvor man ikke kan komme ind mellem f.eks. midnat og 6.00. Juyoh lukker døren mellem 1:00 og 6:00, så skal man feste skal man enten feste igennem eller sætte sig på en manga cafe indtil det første tog. De to andre, jeg har nævnt, udmærker sig ved ikke at have curfew.

http://www.juyoh.co.jp/

http://www.oakhotel.co.jp/english/

http://ace-inn.jp/index1.html
DarkbeatDarkbeatSkrevet 06/01-09 19:45 
Tak for hjælpen JAA. Jeg kigger på det :)
"Rings are cool" -- Knuckles, Sonic Boom (2014)
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 23/03-09 15:05 
Jeg går med en lille drøm om at rejse til Japan i et års tid eller to, for at se landet og opleve kulturen. For at kunne forsørge mig selv bliver jeg under alle omstændigheder nødt til at finde et arbejde derovre, hvortil jeg selvfølgelig går med spørgsmål om det overhovedet er muligt for en vesterlænding med minimalt kendskab til det japanske sprog, at finde sig et sådant?

Hovedsagligt leder jeg efter foreninger og fonde, der kan hjælpe mig i den rigtige retning, men har ikke selv umiddelbart kunnet finde noget. Er der nogen der kan hjælpe?
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
JAAJAASkrevet 23/03-09 17:39, rettet 23/03-09 17:50 
Har du minimum en bachelorgrad? Ellers er det umuligt, med mindre du bliver udstationeret af et ikke-japansk firma eller arbejder illegalt (se nedenfor).

Med en bachelorgrad er døren i det mindste åbnet for, at du kan søge arbejde. Men du skal stadigvæk have en arbejdsgiver, der siger god for, at du kan noget, som ingen japanere kan gøre lige så godt, og derefter skal myndighederne godkende det. Engelskundervisningsmarkedet er kollapset, så det skal du ikke satse på, og uden at kunne japansk er der ikke ret meget andet, du kan påtage dig. Jeg er ked af at sige det, men uden at blive sendt ud af et multinationalt firma, er chancerne så godt som ikke-eksisterende.

Ja og så igen, du kan blive "host" i en yakuza klub, hvis du har mod på det :P

Var du svensker eller tysker kunne du komme afsted på et JET program (typisk som sprogunderviser) i et år, men af en eller anden årsag synes den danske regering ikke, at det er noget, vi gider at få i stand.

Du kan prøve at kontakte de forskellige japanske foreninger her i landet (google finder hurtigt dem alle), men du får sikkert ca. samme svar. De er heller ikke jobformidlere.

Spar sammen og tag afsted i 1-3 måneder i første omgang som turist. Måske skaber du nogle kontakter, men i alle tilfælde finder du ud af, om det er noget, du virkelig vil kæmpe for, og du får dig en oplevelse for livet.
dRxLdRxLSkrevet 23/03-09 18:19, rettet 23/03-09 18:19 
Min bror er af sted på noget der hedder "working holliday". Det giver ét års visum til japan.

Working holliday
SIMDSpiller nu: Assassin's Creed IV: Bl..., Super Mario 3D Land, Legend Of Zelda, The: T...
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 23/03-09 19:54 
Bachelorgraden er næsten i hus, så jeg skal måske bare væbne mig med tålmodighed - selvom jeg umiddelbart ikke er så talentfuld at jeg kan noget, ingen andre kan :) Jeg regner med at blive nødt til at bruge tid på drastisk at forbedre mit japanske inden jeg tager afsted; Er der nogen der har kendskab til nogle fornuftige kurser på Fyn/Odense?

Jeg fandt netop også noget om "working holiday", som umiddelbart virker interessant. Det ser ud til at det danske udenrigsministerium er med på vognen, så lidt er der da i hvert fald mulighed for. Det er nok det mest oplagte, selvom det da kunne være meget "sjovt" og sikkert enormt spændende at udleve drømmen som dørmand (hvilket jeg da af flere er blevet kaldt) på en Yakuza klub, selvom jeg er bange for at der ikke er continues, hvis det går galt :)
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
JmogJmogSkrevet 24/03-09 05:07 
En host er... ikke en dørmand ;-)
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 24/03-09 06:54 
Nej det fangede jeg, efter jeg havde skrevet mit eget indlæg, og læst JAA's igen - jeg var til gengæld så doven at jeg ikke gad rette noget :)
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
JmogJmogSkrevet 24/03-09 21:07 
Da jeg var i Japan første gang var vi i et rigtigt gå-i-byen-område med masser af restauranter, natklubber osv. det vrimlede selvfølgleig med unge mennesker.

I starte undrede jeg mig godt nok over at der stod så mange unge velklædte mænd med punkfrisure og ventede på deres kærester på gaden. Så fortalte en af mine lokaler venner mig, at det bestemt ikke var deres kærester de ventede på ;-)

Hårdt job egentlig. Lokke rige duller ind og drikke med dem hele aftenen - stakkels lever.
AzzkikrAzzkikrSkrevet 24/08-09 00:49, rettet 24/08-09 01:37 
Jeg skal til Japan her midt i september i knap 3 uger.

Jeg ved der er endel andre herinde fra der har været derover, så jeg tænkte på hvad i har gjort med hensyn til omformer/adapter til strøm osv til opladere til mobil/psp/DS medbragt fra DK? Hvad har i brugt i når har været derover?

Edit: Når opladeren siger 100-240v, så behøver man blot en stik adapter ikke? Så kan den godt tage de 100v som de kører med i japan, eller er jeg helt galt på den?
DarkbeatDarkbeatSkrevet 24/08-09 03:27 
Jo det burde den men ellers kan du for en sikkerheds skyld købe en adapter til en 50-60 kr hos en marskendiser herhjemme for du skal ikke være sikker på at de forstår hvad du gerne vil have med mindre du vil købe én hos en duty free shop dernede.
"Rings are cool" -- Knuckles, Sonic Boom (2014)
JmogJmogSkrevet 26/08-09 00:01 
Azzkikr>
Jeg skal til Japan her midt i september i knap 3 uger.

Glæd dig, der er fedt :-). Jeg tager selv to uger sidst i oktober.

Edit: Når opladeren siger 100-240v, så behøver man blot en stik adapter ikke? Så kan den godt tage de 100v som de kører med i japan, eller er jeg helt galt på den?

Du er helt rigtig på den. 100-240V - så behøver du kun en stikomformer til en 10'er. Jeg havde min DS og PSP derovre - stak bare mine danske stik i en omformer og satte dem i væggen. Ingen problemer. Den slags udstyr laves stort set altid med multiformatstrømforsyninger, da det er oplaget at man har det med udenlands.
AzzkikrAzzkikrSkrevet 26/08-09 01:33 
Ok, det regnede jeg også med, men ville lige være sikker.

Jeg glæder mig også helt vildt. Desværre får jeg ikke tid til at tage til Tokyo game show, som bliver holdt imens jeg er derover, da jeg primært skal opholde mig i Kyoto (jeg kender en der). Så vi tager vi nogle dagsture (eller mere) til Nara, Kobe og Osaka derfra.

Det skal nok blive en kanon tur.
happyEDhappyEDSkrevet 26/08-09 13:56 
lidt billder kunne være sjovt til os der ikke har tid, penge og mulighed selv ;)
Spiller nu: Alan Wake, League Of Legends, Super Mario Advance 3: ...
DarkbeatDarkbeatSkrevet 26/08-09 15:40, rettet 26/08-09 17:50 
Jeg har lidt billeder:

Rejse til Japan
Akihabara by Night

Rejse til Japan
Akihabara by Day :P

Rejse til Japan
Én af de store arkader. Kan ikke huske om det var Taito men én af etagerne var ihvertfald KUN forskellige fighter spil.

Rejse til Japan
Et TCG Online spil. Man køber nogen kort som man kan læses af skærmen og man kan spille mod andre eller mod computeren.

Rejse til Japan
En rail shooter maskine baseret på Rambo

Rejse til Japan
Roterende og billig Sushi. Jeg blev mæt for 45 kr.

Rejse til Japan
Endnu et billede fra en spille hal. På denne etage var der KUN Street Fighter IV maskiner.

Rejse til Japan
På denne etage var der kun SHMUPs

Rejse til Japan
Super Potato er en retro forretning i flere etager. Det er ikke rigtig stedet hvor man skal håbe på at gøre et billigt fund for de ved godt hvad tingene koster, men hvis der er noget man virkelig gerne vil have er der en god chance for at man kan finde det dér.

Rejse til Japan
Nu kan jeg godt ærge mig over at jeg ikke købte en Toploader NES hér men med det HRAP2 stick og alle de spil jeg fandt dernede var der ikke plads til ret meget andet i kufferten.

Rejse til Japan
Men veninde viser mig hvor ringe hun er til Rockman

Rejse til Japan
Neo Geo spil hos Super Potato

Rejse til Japan
Der var en dejlig støj fra de ca 10 forskellige spil der kørte i døgndrift hér.

Rejse til Japan
Sega Saturn hos Super Potato

Rejse til Japan
Mere Saturn og Mega Drive

Rejse til Japan
Shibuya by Night

Rejse til Japan
Café Danmark i Shibuya. Hver at bemærke på billedet er at hotpants og mini-skørter er på mode året rundt lige meget hvor koldt det er.

Rejse til Japan
Shibuya's kendte mødested ved Hachiko.
"Rings are cool" -- Knuckles, Sonic Boom (2014)
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 26/08-09 16:08 
Jeg kan ikke se de fleste af dine billeder.
Spiller nu: Phantasy Star IV
AzzkikrAzzkikrSkrevet 26/08-09 16:28 
Hvordan forholder det sig når man skal købe ting derover? Jeg har hørt man som udlænding kun kan købe i toldfri butikker og disse er begrænsede?

Er der noget hold i det eller hvordan fungere det?

Jeg kommer nok ikke til at opholde mig mere end 4-5 dage i Tokyo, men skulle da have lidt med hjem så ville være rart at vide.
Born2PlayBorn2PlaySkrevet 26/08-09 16:37 
Så JAA dater en hot chick fra Japan og vi får INGEN BILLEDER? Typisk! :-(
Swine flu for me and you!Spiller nu: Batman: Arkham Asylum
happyEDhappyEDSkrevet 26/08-09 17:02 
kan heller ikke se mange af billederne.
Spiller nu: Alan Wake, League Of Legends, Super Mario Advance 3: ...
JAAJAASkrevet 26/08-09 17:25, rettet 26/08-09 17:31 
Born2Play>
Så JAA dater en hot chick fra Japan og vi får INGEN BILLEDER? Typisk! :-(

Mener du ikke Darkbeat? Det er i hvert fald ham, der har lavet indlægget med alle de manglende billeder.

Azzkikr: Der er du blevet fejlinformeret. Du kan selvfølgelig købe hvad som helst hvor som helst. Der er ganske vist mulighed for at købe toldfrit i nogle butikker, men der er kun 5% at spare. Køber du et dyrt kamera eller lignende, er det selvfølgelig værd at tage med, men det kan sagtens være, at varen alligevel er billigere i en anden butik. Du skal have dit pas med i butikken for at få rabatten.
AzzkikrAzzkikrSkrevet 26/08-09 17:42, rettet 26/08-09 17:49 
Ok, jeg kunne heller ikke helt se nogen logik i det.

Så skal der handles lidt, selvom det nok er begrænset hvad jeg kan have med ekstra når jeg kun må have 20 kg med og det er jo vanvittigt dyrt hvis man har overvægt.
DarkbeatDarkbeatSkrevet 26/08-09 17:51 
Så skulle billederne være ordnet
"Rings are cool" -- Knuckles, Sonic Boom (2014)
JAAJAASkrevet 26/08-09 17:53 
Azzkikr>
det er jo vanvittigt dyrt hvis man har overvægt.

Og bliver taget i tolden. Selv om grænsen er noget højere nu.
DarkbeatDarkbeatSkrevet 26/08-09 17:57, rettet 26/08-09 17:58 
Jeg blev stoppet i tolden men du spurgte kun efter om vi havde købt nogen kamera dernede eller noget hvilket vi sagde nej til.... Det måtte jeg jo gøre da han ikke specifikt spurgte om jeg havde et HRAP2 i kufferten.
"Rings are cool" -- Knuckles, Sonic Boom (2014)
76 emne(r).
1 2 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig