X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

S: The Complete Calvin and Hobbes


Svar
FizbanFizbanSkrevet 04/05-08 10:37 
Helt ny.
Sælges fordi jeg har fået 1 for meget hjem.

Pris 600,- + Porto, hvis den skal sendes(Vægt = 14kg).
Spiller nu: PixelJunk Shooter 2, World Of Warcraft
RitesRitesSkrevet 12/06-08 15:26 
Blot en advarsel til alle, som evt. skulle vælge at handle med Fizban i fremtiden.

Efter at have modtaget bøgerne (som dog var godt pakket ind), fandt jeg den ene i seriøst dårlig stand - ryggen var praktisk talt revet fra siderne, og så skrøbelig at hvis man skulle forsøge at læse den skulle det hele nok falde fra hinanden - forsøgte jeg at kontakte Fizban via PR adskillige gange. Uden noget konkret svar på hvad der kunne gøres ved problemet. Herefter fandt jeg hans nummer via degulesider og fik fat på ham på telefon, hvor vi snakkede frem og tilbage.

Han mente ikke, at varen var hans ansvar eftersom den var i original emballage ved afsendelse og at han ikke ville dele omkostningerne for forsendelse ved returnering (140 kr hver vej), da han ikke kunne se hvordan det var hans skyld.
Derimod skulle jeg betale denne dobbelte udgift, eftersom det åbenbart var min skyld (?).

Gennem hele denne samtale, var hans holdning, som han også ordret foreslog som en "løsning"; at han havde jo pengene, så han kunne være ligeglad - nu hvor jeg ikke er beskyttet af nogen lov ved køb fra privatpersoner.

Allerede her var det tydeligvis en ganske ubehagelig situation for mig at stå i som køber, og slet ikke hvad jeg ville have forventet af nogen herinde fra.

Senere, efter flere ubesvarede beskeder, fremstilte han dog den løsning, at jeg fik hans udgave af den bog som var beskadiget i mit sæt. Men nu skulle han lige på ferie først, og som han sagde så ville jeg i hvert fald "havde penge 'ude at hænge' lige meget hvad" indtil han kom. Igen et eksempel på hvad jeg finder som værende overraskende uhøflig etik og adfærd fra en PR bruger (og menneske generelt -men der er vi jo så forskellige).
-Men manden havde mine penge og lyst til at opføre sig som et fjols, så der var ikke meget jeg kunne gøre ved det. I stedet spurgte jeg hvornår han var tilbage fra ferie (det var d. 1/6) og fik intet svar.

Siden hen har jeg skrevet og spurgt hvordan situationen forholder sig og er ligeledes blevet ignoreret, selvom han har været logget på P:R adskillige gange siden d. 1. (Så sent som i dag 12/6).

Så pas på hvem I handler med herinde. Især hvis I ligesom jeg, har opfattet P:R som et sted for seriøse handlere og spilentusiaster. Og undgå endelig Hr. Skou her, så I ikke ender i samme situation som undertegnede.
» a winner is you «
AmbyAmbySkrevet 12/06-08 15:47 
Det er en træls og meget svær situation, og jeg har været ude for noget lignende med et par LOTR figurer.
Da de er sendt forsvarlig pakket ind, og de var 100% ved afsendelses-tidspunket, er det lidt svært at se det er sælgers skyld.

Og som køber kan man heller ikke gøre meget. Dette er dog kun hvis man har sendt som brev, mener jeg? Som pakke kan man få godtgørelse ved PostDK? Sælger og jeg blev enige om halv skade af købet, da ingen af os havde skylden som sådan.

Det bedeste råd jeg kan komme på er at blive helt enige om forsendelsen før købet. Hvordan bliver tingene sendt? Hvad gør vi hvis noget går i stykker? osv osv. Man kan også aftale før købet at sælger sender det som pakke, og hvis man skal være ekstra forsigtig, så må køber selv give det oveni en forsigtig pakke koster.

Men som sagt svært når man står midt i det, og ikke har aftalt noget. Håber I finder ud af det.
Have no thing I'd rather see, Since I found Serenity.Spiller nu: Mirror's Edge, Resistance 2
JAAJAASkrevet 12/06-08 15:54, rettet 12/06-08 15:55 
Hvis det var sendt som pakke, og bogen virkelig var helt ny ved afsendelse, skal Post DK jo erstatte med op til et eller andet antal tusinde. Kunne det ikke være løsningen på hele fadæsen?

En ubehagelig tone kan de dog ikke give erstatning for ..
RJKRJKSkrevet 12/06-08 16:34 
Hvis man sælger noget der er i orden ved afsendelse og forsvarligt pakket ind, så kan det vel aldrig blive sælgers ansvar, hvis PostDK/andre ødelægger varen sidenhen. Er den sendt som pakke, er det PostDKs ansvar, som køber skal sørge for bliver indfriet. Er den sendt som brev, så må det være køber der har valgt at løbe den risiko, for at spare penge, og så er det selvfølgelig købers ansvar.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
RitesRitesSkrevet 12/06-08 17:34 
Dark-Light>
Da de er sendt forsvarlig pakket ind, og de var 100% ved afsendelses-tidspunket, er det lidt svært at se det er sælgers skyld.

Jeg er helt enig. Det var heller ikke mig der blandede skyld ind i det, men Fizban som fralagde sig al skyld (+ansvar) og derimod gav mig skylden.

Og mens ideen om at lave adskillige 'hvis-nu'-aftaler er god, så er det jo bevist at det i dette tilfælde havde været lige fedt, da sælger havde været bedøvende ligeglad med aftaler, så snart han stod med pengene i hånden.
(Se aftale om ombytning af bog)

RJK>
Hvis man sælger noget der er i orden ved afsendelse og forsvarligt pakket ind, så kan det vel aldrig blive sælgers ansvar, hvis PostDK/andre ødelægger varen sidenhen.

Det er ikke PostDK der har beskadiget varen. Den var højst sandsynligt beskadiget før Fizban overhovedet fik den.
Derfor er det på ingen måde hans skyld hvilken stand den er i, blot at han som sælger bør stå inde for sin vare og der ingen steder i "produktbeskrivelsen" var nævnt hvilken stand det var i (af gode grunde).
Af samme grund ville jeg gerne betale halvdelen af omkostninger (120 kr. porto én vej), og returnere varen. Problemet lå jo i, at Fizban ikke ville betale noget som helst, da han ikke mente det var hans skyld og ville have jeg betalte dobbelt porto og dermed direkte giver mig skylden for varens stand -hvilket er helt hen i vejret.
Men det er jo heller ikke problemet, da der umiddelbart var fundet en løsning (bytning af Book One). Det nuværende problem er så bare, at han vælger at ignorere mig, hvad jeg vil kalde hans forpligtelser og bare godter sig over at han har fået fingrene i mine penge.
» a winner is you «
RJKRJKSkrevet 12/06-08 17:43 
Nu ER han jo på ferie, så... :)
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
RitesRitesSkrevet 12/06-08 17:49 
Så hvad?

Han har logget ind på P:R adskillige gange efter den sidste besked han sendte mig. Ergo ignorerer han mig konsekvent (hvilket jeg umiddelbart ikke tror han ville gøre, hvis jeg havde HANS penge), eller også har han pludselig glemt hvordan man læser (men hvad laver han så på P:R? Ser billeder?).

Det kan godt være jeg ikke forklarede tingene godt nok i mit oprindelige indlæg, men efter at have forklaret detaljerne i dybden ud fra det du skrev, forsvarer du ham pludselig med "han er jo på ferie"?

Kan godt være jeg er i mindretal, men jeg mener sgu ikke, at bare fordi man er på ferie kan man opføre sig som et fjols overfor andre både før og under ferien.
» a winner is you «
RJKRJKSkrevet 12/06-08 18:02, rettet 12/06-08 18:03 
Nu kender jeg jo Fizban ret godt, hvilket ikke er nogen hemmelighed, og har meget svært ved at genkende det billede du prøver at tegne.

Du skriver at problemet er at han "ignorerer dig". Jeg gør opmærksom på at han er på ferie, og derfor sikkert ikke betragter det som topprioritet at svare dig, selvom han er forbi P:R. Jeg har også beskeder til ham, han ikke har svaret på, fordi han netop er på ferie, hvis dét trøster dig :)
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
RitesRitesSkrevet 12/06-08 18:08 
Problemet er jo, at hans indstilling siden jeg kontakte ham første gang ang. varens stand ikke gav mig de store forhåbninger om at jeg ikke lige havde smidt penge ud af vinduet. Samtidig har han ikke nævnt hvornår han var tilbage -hvilket var spørgsmålet i den første besked efter hans "tilbud".

Så jeg vil sige, at min mistanke om hvordan situationen er, som sådan er begrundet. Hvis du som hans ven kan sige, at der umiddelbart ikke er noget at bekymre sig om, at han sikkert vil få bragt det i orden så snart han er hjemme, så vil DET 'trøste' mig. Men eftersom jeg vil mene at det her lidt kritisk, og jeg samtidig ikke ville behandle andre sådan, er det ikke megen trøst at han "også ignorerer andre". Hvilket vel giver meget god mening?
» a winner is you «
RJKRJKSkrevet 12/06-08 21:32 
Du hænger manden ud offentligt og problemet begrænser sig (i følge dig selv) til, at han ikke har svaret dig i en periode på 12 dage, hvor du ved at han er på ferie. Det synes jeg for mit vedkommende fremstår mere urimeligt, end at man vælger ikke at svare på beskeder mens man er på ferie.

Det andet har jeg ikke forholdt mig til, fordi jeg ikke har forstået det, og ikke synes det er så vigtigt.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
RitesRitesSkrevet 12/06-08 23:02, rettet 12/06-08 23:13 
Problemet begrænser sig slet ikke til hvad du siger. Som jeg har forklaret, var hans holdning til handelsaftaler ikke videre positiv fra dag 1.

-Edit: 'dag 1' værende første dag der viste sig at være problemer

Jeg ved ikke at han er på ferie. Hvordan skulle jeg dog på nogen måde vide det, når jeg har spurgt ham om hvornår han er tilbage og blot blevet ignoreret.

Men jeg kan se, at der er en del i denne sag som du ikke finder vigtigt eller forholder dig til, hvor beklageligt det end er.
» a winner is you «
WehnerWehnerSkrevet 12/06-08 23:21 
Rune svarer ud fra at han kender Fizban, og det er svært ikke at tage venners parti. Det er tydeligt, at ud fra hvad du skriver, så har Fizban slet ikke opført sig ordentligt. Omvendt er det også kun dig, der har præsenteret din side af sagen. Fizban har sikkert også en version af sagen - den må vi antage kommer senere, og så er det også lettere for udenforstående at følge.

Jeg forstår i hvert fald godt din frustration, for jeg _hader_ når folk man handler med ikke svarer prompte, men jeg synes nok det er bedst at lade sagen hvile, indtil Fizban kommer hjem fra ferie. Jeg har kun kort mødt ham på et træf, men der virkede han som en flink og ordentlig fyr så lad os håbe, det kan løses ordentligt nu, efter at I tydeligvis har haft en skæv start på "forhandlingerne".
>>Here's some boots and a sandwich<<Spiller nu: Assassin's Creed: Revel..., Elder Scrolls V, The: S...
RitesRitesSkrevet 12/06-08 23:24 
Jeg får heller ikke noget ud af at "hænge ham ud offentligt". Også derfor jeg har været ærlig om, at varens stand ikke har været hans skyld.

Men når man ikke kan få et svar privat, og samtidig nærmest tvinges til at formode det værste, var der ikke andre muligheder end at gøre det offentligt.

Jeg håber virkelig også at jeg endelig kan få et svar efter det her.
» a winner is you «
RJKRJKSkrevet 12/06-08 23:42 
Jeg tager primært det parti, at man giver folk en ordentlig chance for at afslutte noget, før man hænger dem ud. Især hvis man må have en rimelig formodning om, at de forsøger af være rimelige. Hvad jeg synes det lyder til i et vist omfang.

Og hvis du partout vil trække mig ud i det, så husker jeg også at have solgt til dig, hvorefter du i min optik som sælger var urimelig og ville have handlen annulleret uden rimelig grund. Jeg kan slet ikke huske det i detaljer, og det er ikke fordi jeg på nogen måde vil gå ind i dét eller hænge dig ud, for det er et afsluttet kapitel, men det farver også min opfattelse af situationen, ja.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
HeroldHeroldSkrevet 13/06-08 01:47 
Er det ikke PostDK der har ansvaret for pakken? Er der overhovedet rettet henvendelse til dem?
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
JAAJAASkrevet 13/06-08 02:13, rettet 13/06-08 02:27 
RJK> Især hvis man må have en rimelig formodning om, at de forsøger af være rimelige. Hvad jeg synes det lyder til i et vist omfang.

Efter Rites beskrivelse at dømme må man da netop have en formodning om, at "folk" ikke forsøger at være rimelige. Det er da ikke rimeligt et sted som dette at frakende sig ethvert ansvar for en pakke, der sælges som "ny" og så kommer halvsmadret frem. Dette uanset, om man vidste det eller ej. Rites har også, at dømme ud fra forhåndenværende udtalelser, givet rig lejlighed til at "afslutte sagen ordentligt", med utallige beskeder med løsningsforslag - også præ-ferie. Ja, der kom en reaktion og et løsningsforslag til sidst, men det er altså alt for sløvt og negativt, hvis det virkelig har foregået, som Rites fremlægger det.

Nå, vi får se, hvad den anden hovedperson siger. Det er jo ikke fair at drage nogen konklusioner inden da, og Fizban er da en af de gamle i gårde.

Jeg kunne jo også bare blande mig helt uden om, men jeg kan ikke udstå dårlig e-handel, og vil gerne medvirke til at holde PR's høje standard på dette punkt oppe.

Herold: Tror lige, du skal læse tråden igennem ;)
HeroldHeroldSkrevet 13/06-08 02:45 
Ah ja. Mit filter slog til, da de begyndte at gentage sig selv :D
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
RitesRitesSkrevet 13/06-08 05:21 
Jeg kan heller ikke huske vores handel, RJK.

Men du siger, du ikke kan huske hvad det går ud på, samtidig med at det farver din opfattelse af situationen, til det punkt hvor af beklagelsen "han er på ferie, eller skulle på ferie på et tidspunkt" undskylder alt?

Ikke at det betyder noget, men her er billeder fra Book 1. Den bagerste del ser lige sådan ud.
De to andre bøger var fine.

http://www.rites.dk/IMAG0008.jpg
http://www.rites.dk/IMAG0009.jpg

>JAA
Ja, der kom en reaktion og et løsningsforslag til sidst, men det er altså alt for sløvt og negativt, hvis det virkelig har foregået, som Rites fremlægger det.

Det blev jo så ikke til noget, ellers havde der som sådan ikke været det store problem (blot en dårlig oplevelse).
» a winner is you «
RJKRJKSkrevet 13/06-08 09:32 
Jeg skrev at jeg ikke kunne huske det i detaljer. Jeg kan godt huske det overordnede...

Jeg er helt enig med JAA omkring handel herinde, men det gælder jo både køber og sælger - når man køber privat er der ingen "stor" part, og dermed lige krav til, hvad der er ordentlig handel.

Når man så griber til udhængningen, før man overhovedet har afsluttet handlen, fordi man ikke kan vente 14 dage på at folk kommer hjem fra ferie, så er det for mig et væsentlig brud på ordentlig handel.

Der opstår da alle mulige problemer og tvister i private handler herinde. Jeg har da oplevet mange væsentligt værre ting, men givet tid og ro kommer der normalt en fornuftig løsning. Jeg har været i flere handler der har trukket udover mange måneder, også ofte fordi jeg ikke har tid til at få ting ordnet, som jo overhovedet ikke kan betale sig at handle.

Jeg appellerer til at man lige ser fra begge sider og giver tid til at finde løsning, for hvis alle reagerer som Rites her (uden tvivl også pga. Fizban), så ville vi få mange af den slags tråde, og gøre det svært at handle noget privat.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
RitesRitesSkrevet 13/06-08 10:44 
Ikke kan vente 14 dage?

Hvem siger jeg ikke kan vente 14 dage? Hvem har overhovedet sagt at det var det bestemte antal dage der skulle ventes?

Jeg er blevet ignoreret i to uger, uden at få noget at vide. Der er meget stor forskel på hvordan sagen er, og ikke at kunne vente i et givent antal dage.

Og jeg vil også meget gerne høre Fizban's side af sagen, og håber da også at han har en forklaring som gør at ventetiden, manglende korrespondance, og attituden retfærdiggøres fuldt ud, så jeg kan se ham som en god sælger.
Jeg tvivler, men jeg ville meget gerne blive glædeligt overrasket på det punkt.
» a winner is you «
FizbanFizbanSkrevet 13/06-08 10:57 
Ja du er blevet ignoreret i 14dage og du vidste udemærket godt at jeg var på ferie i 14dage. Og jeg sagde til dig allerede inden at jeg havde travlt den uge op til min ferie hvor vi snakkede om sagen.
Så enten er du ligeglad med de informationer du har fået eller så har du en hukommelse som en si.
Spiller nu: PixelJunk Shooter 2, World Of Warcraft
FizbanFizbanSkrevet 13/06-08 10:59 
Synes måske også lige jeg ville prøve at skrive lidt her omkring hvordan jeg har set tingene indtil videre.

Og hvis vi skal kigge lidt på de manglede svar. Jeg havde ikke tænkt mig at bruge tid på at skrive beskeder og diskutere problemer med Rites når jeg er på ferie. Jeg havde bevidst valgt at totalt igonore beskeder som jeg vidste ville være totalt ligegyldige når jeg er på ferie. Rites mangler alt hvad der har med tålmodighed, og han kan slet ikke forstå at man ikke gider at tænke på det her mens man er på ferie.

Jeg har lige fra starten sagt at jeg har travlt i øjeblikket og ikke har så meget tid til at håndtere dette fra den ene dag til den anden. Da jeg har flere forretnings
ture over det meste af danmark. Og det vidste Rites også udemærket godt. Han vidste ligeldes godt at jeg tog på 14dages ferie og hvornår den startede.

Jeg har kommet med flere forslag og troede egentlig også at vi har fundet en løsning som vi kunne udføre når jeg kom hjem fra ferie.

Men synes generelt at Rites har været ubehøvlet og har ikke været interesseret i at komme med nogen løsning hvor vi kunne komme frem til et kompromis.

Og hvis man endelig skal diskutere om at det har taget lang tid at gennemføre denne handel. Så gik der omkring 14dage fra Rites henvendte første gang til at pengene og bøgerne var sendt.

Jeg gik egentlig ud fra at vi kunne finde en løsning som ville være et kompromis for begge parter, men det var Rites åbenbart ikke interresset i.
Jeg tog det egentlig som en selvfølge da Rites også har været med til vores konsoltræf i København da vi var der ovre, så jeg regnede overhovedet ikke med at der skulle være problmmer. Men når han nu har lyst til at hænge en ud på denne måde, så ser man hvordan Rites egentlig er som person.

Jeg skal med glæde uddybe informationer hvis der er nogen der har brug for mere.
Spiller nu: PixelJunk Shooter 2, World Of Warcraft
RitesRitesSkrevet 13/06-08 11:15, rettet 13/06-08 11:16 
Hvis du er uenig i noget, er det en fair sag, men direkte at lyve, det er sgu for langt ude.

Jeg vidste du skulle på ferie. Du sagde intet om hvornår og hvor lang tid. Jeg skrev ellers og spurgte. Så drop det.
Edit: Du indikerede feriens start ved at skrive "i næste uge". Ingen dato eller dag givet for feriens start eller slutning.

Du har kommet med flere forslag? Såsom at jeg skulle dække alle udgifter, eller at du bare kunne lade problemet være mit?
Jo, de forslag kan jeg godt huske.

Checkede lige mine beskeder her, som jo fungerer som godt bevis i sagen;

05/05 Skrev jeg ang. specifik produktbeskrivelse. Ingen aftale indgået.
12/05 Snakkede vi sammen og jeg fik din MSN adresse. På dette tidspunkt var handlen ikke aftalt. Det blev gjort via Messenger senere.
16/05 Skrev du en besked her om at varen var sendt.

Så du påstår, altså, at:
A. Du sendte varen før du fik pengene
B. Din bank har holdt fast i overførslen i 14 dage, før de satte den ind på din konto?

Eller mener du at 4 dage er lig to uger efter en fremmed kalender, som jeg ikke har kendskab til?

Du har ikke givet mig besked om feriens start og varighed, du har bevidst ignoreret en besked om hvornår du var hjemme, du har ikke kommet med "flere forslag" - du spurgte mig om forslag, og nu lyver du så om hvad der er hændt.

Og hvordan det kulminerer i, at jeg er ubehøvlet, kan jeg sgu ikke lige se.
» a winner is you «
RitesRitesSkrevet 13/06-08 11:46 
Vil desuden gerne undskylde for min lidt hårde attitude. Jeg finder blot situationen ret frustrerende, da jeg står til at miste penge, mens løgne og beskyldninger bruges til at ændre sandheden om sagen.
» a winner is you «
JAAJAASkrevet 13/06-08 16:53, rettet 13/06-08 17:10 
Synes det er ret tydeligt på tonen og indholdet i de forskellige indlæg, hvad der er hvad her. Skulle jeg vælge mellem at handle med en af de to parter, blev det i hvert fald Rites.

Moralsk set skal der jo slet ikke snakkes om kompromiser. Der er blevet solgt en vare, der beskrives som fuldstændig ny, og som så kommer totalskadet frem. Der skal prompte falde en tilbagebetaling eller konkret løsning fra sælger, selv om det er møgsurt. Nu var det privat, og sælger var ikke klar over skaden, så at dele porto var måske ok, men egentlig er det svært at se, hvorfor køber pludselig skal stå med en udgift for noget møg. At den ene part har travlt skal ikke ligge den anden til last. Så tager det heller ikke længere tid at gå på netbank eller at sende en mail. Der var tid til at sætte varen til salg, og så må sælger også sørge for at tage tid til at følge handelen ordentligt til dørs.

(Beklager endnu engang de Dreamcast covers, RJK fik for 7-8 år siden :P)
JuggernautJuggernautSkrevet 13/06-08 17:14 
Ja, jeg er fuldstændig enig med dig. Det burde ikke være så svært, selvom det er super ærgeligt for sælger.
Fynboer og heste kan ikke spille Turf Masters.Spiller nu: Daisenryaku VII: Modern..., Pinball Arcade, The
HeroldHeroldSkrevet 13/06-08 18:02 
Rites har i hvert fald ret til at hæve købet uanset hvad.
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
FizbanFizbanSkrevet 13/06-08 20:14, rettet 13/06-08 20:15 
Jeg har allerede forslået før jeg tog på ferie at vi bare bytter den bog som er problemmet.
Og han fik ligeledes af vide at vi kunne gennemføre det lige så snart jeg kom hjem fra ferie.

Så jeg ved ikke lige helt hvorfor der er kommet det store ud af det. Ja, jeg har selvfølgelig ikke svaret ham, mens jeg var på 14dages ferie i Spanien, det siger ligesom lidt sig selv.
Spiller nu: PixelJunk Shooter 2, World Of Warcraft
JloweJloweSkrevet 13/06-08 20:21, rettet 13/06-08 20:28 
Jeg har også handlet med utrolig mange af P:Rs brugere til stor tilfredsstilhed, og jeg vil også sige "at jeg har travlt" er en svag undskyldning. Hvis man har tid til at sælge en ting, så har man også tid til at følge op på det hvis tingene ikke er i orden. Hvis varen ikke er som den var aftalt, hvordan kan det så være købers problem? Og som jeg ser det så har Rites jo prøvet at komme med en løsning, men uden held. Og undskyld mig, men hvis man har tid til at logge på P:R, så har man sgu også tid til at svare på en besked eller åbne Netbank.
Håber I finder en løsning, det er DKS fedeste sted at handle, da brugerne er geniale.
EDIT: sælger rettet til køber..
Du vil gerne være med i hulen, ikk' Mulle?
FizbanFizbanSkrevet 13/06-08 20:33 
Nu havde jeg travlt før min ferie, og der var jeg heller ikke på P:R, da jeg simplet ikke havde muligheden for at checke op.

Og det var helt med vilje at jeg ikke svarede under min ferie, og ville gøre det igen næste gang da jeg ikke gider bruge tid på sådan noget under en ferie.
Spiller nu: PixelJunk Shooter 2, World Of Warcraft
RitesRitesSkrevet 13/06-08 20:40 
Fizban>
Jeg har allerede forslået før jeg tog på ferie at vi bare bytter den bog som er problemmet.
Og han fik ligeledes af vide at vi kunne gennemføre det lige så snart jeg kom hjem fra ferie.

Det var nu mig der oprindeligt kom med det forslag, men fred være med det.
Jeg må indrømme at jeg har haft svært ved at gennemskue dine intentioner gennem dette, hvilket både er beklageligt og har tvunget mig til at hæfte mig i detaljer, så som at du ikke har svaret selvom du har været på, ikke har sagt hvornår du var hjemme. Dette skal dog ikke forståes som en beskyldning, blot en forklaring.

Det er muligt, at tingene havde set meget anderledes ud, hvis jeg blot havde fået at vide hvor lang tid du var væk. Selvom jeg, ligesom andre tilsyneladende, helst så sådanne ting løst hurtigt, ville jeg sagtens kunne have accepteret en ventetid så længe jeg i det mindste var afklaret om detaljerne herom - i stedet for at være uinformeret mens du ignorerede mine beskeder.

Og nej, det siger ikke sig selv, at du ikke har svaret når du har været på PR. Men det var så dit valg. Et jeg ikke selv ville have truffet i samme situation.
» a winner is you «
RitesRitesSkrevet 06/07-08 17:12 
Vi endte med at bytte den beskadigede bog indbyrdes, så sagen er, for mit vedkommende afsluttet.

Modtog mit eksemplar godt pakket og beskyttet og i god stand.
» a winner is you «
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig