X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Støtte til nordiske computerspil


Svar
Per SPer SSkrevet 23/11-07 19:12 
(ubeskåret) Pressemeddelelse:
Millionstøtte til nytænkende nordiske computerspil

Et spil, hvor man går rundt i en storby og optager lyde, som man derefter bruger til at løse gåder med. Det er det spændende koncept bag det nordiske computerspil ”City of Metronome”, som netop har modtaget 600.000 DKK i udviklingsstøtte af Nordisk Computerspilprogram.

I det hele taget er der masser af opfindsomhed og entusiasme at finde blandt de i alt otte projekter, der fik del i de 2,5 millioner DKK, som var til rådighed i årets anden støtterunde.

- Det er et gennemgående træk for de ansøgninger som har fået bevilliget støtte, at de alle indeholder masser af hjerteblod og samtidig beskriver spil, jeg virkelig har lyst til at prøve, sagde Stine Klie bl.a. under sin tale til modtagerne, som blev offentliggjort under den netop afholdte spilmesse D3 Copenhagen Expo i Øksnehallen. Stine Klie, der til daglig arbejder i det danske spilfirma Guppyworks, repræsenterede den gruppe af sagkyndige, der står for at vurdere og udvælge blandt de mange indsendte ansøgninger.

Følgende nordiske spilfirmaer modtog støtte ved årets anden runde:

Tarsier Studios AB (Sverige), 600.000 DKK for ”The City of Metronome”.
Et spil til bl.a. PlayStation 3 og Xbox 360, hvor lydoptagelser spiller den bærende rolle. En tidlig version af spillet blev allerede sidste år rost til skyerne i medierne, men pga. dets innovative og normbrydende indhold har det indtil nu været svært at finde penge nok til at færdiggøre det.

Digital Out A/S (Danmark), 500.000 DKK for ”Asteroid Cowboys”.
Et arkadespil beregnet til Xbox 360’s onlinetjeneste Live, hvor man som cowboy i rummet skal indfange asteroider med sin laser-lasso og samarbejde med andre spillere.

Frecle I/S (Danmark), 300.000 DKK for ”Youropa”.
Et puzzle-spil til PC, der leger med brugernes retningssans. Som youropæer gælder det om at bruge tyngdekraften og generobre verden fra de såkaldte ”Onesiders”.

UOVO ApS (Danmark), 300.000 DKK for ”Willinilli”.
En internet-baseret, virtuel verden for børn. Gennem en række forskellige spil udfordres børnene til at bruge deres kreative evner, løse problemer og snakke med andre spillere.

Funkis Multimedia AB (Sverige), 300.000 DKK for ”Fiske i Sverige”.
En titel, der burde være nem at forstå. Man spiller via internettet og kan prøve flere forskellige fiskemetoder og besøge fiskepladser over hele Sverige. Målet er at blive så vild med at fiske, at man får lyst til at prøve det i virkeligheden.

Secret Exit Oy (Finland), 300.000 DKK for ”Cinnamon Beats”.
Et rytmebaseret spil, hvor det gælder om at bruge instrumenter, køkkenredskaber og andre hjælpemidler til at skabe rytmemønstre og musik, som derefter kan bruges til at udfordre andre spillere.

Udover ovennævnte projekter opnåede to ansøgere at modtage 100.000 DKK hver i støtte, som skal gå til at forbedre deres ansøgninger, således at de kan vende tilbage i 2008’s søgeperiode.

Nordisk Computerspilprogram blev lanceret i 2006 og er inde i år to af et seksårigt forløb. Programmet fokuserer på at forbedre adgangen til nordiske computerspil for nordiske forbrugere, og støtteordningen er en vigtig del heraf. (www.nordicgameprogram.org).
Spiller nu: -, Prince Of Persia: The F..., GoldenEye 007: Reloaded
TheDukeTheDukeSkrevet 23/11-07 23:21, rettet 23/11-07 23:25 
Per S>
(ubeskåret) Pressemeddelelse:

Funkis Multimedia AB (Sverige), 300.000 DKK for ”Fiske i Sverige”.
En titel, der burde være nem at forstå. Man spiller via internettet og kan prøve flere forskellige fiskemetoder og besøge fiskepladser over hele Sverige. Målet er at blive så vild med at fiske, at man får lyst til at prøve det i virkeligheden.


Hvis de insisterer på at smide 300.000 kr. i havet hvert år, så er jeg faktisk lige nu, i skrivende stund, gået i gang med et nyt spilprojekt der sigter efter at gøre folk så vilde med ornitologi at de får lyst til at prøve det i virkeligheden. Man kan for eksempel glo på duer inde på Rådhuspladsen lige så længe man vil, ingen tidsbegrænsning eller noget! Og når man så kommer videre i spillet får man bedre kikkerter og så skal der være global rankings så man kan se hvem der er den sygeste fuglekigger på hele nettet!

Jeg kan lige så godt begynde at bruge de penge lige nu!
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig