X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Leder efter et par gode højttalere


Svar
RaGeRaGeSkrevet 19/07-07 13:53, rettet 19/07-07 18:36 
Kan et par gode fronthøjtaler ikk klare jobbet til lyden, når jeg vil se dvd, spille xbox360 og ps3? Jeg gider ikke at bøvle med et surroundsæt pt. da jeg skal hive alt for mange ledninger rundt, og så tænkte jeg på, om et par gode højtaler ikk ville kunne løse opgaven ligeså godt. Mangler os en god receiver og har omkring 5000 kr. til det hele.
"Better to reign in Hell than serve in Heaven."
IqonIqonSkrevet 19/07-07 14:05 
Det er også muligt at få surround-systemer med trådløse baghøjttalere. Det har jeg selv, og det er en løsning jeg er ganske tilfreds med.
Spiller nu: Assassin's Creed II, Uncharted 2: Among Thie..., Ratchet & Clank: A Crac...
RaGeRaGeSkrevet 19/07-07 15:06 
Er ikk så meget for trådløs, vil hellere have 2 kraftige fronthøjtaler.
"Better to reign in Hell than serve in Heaven."
KeenKeenSkrevet 19/07-07 15:51 
Så kan man også irritere naboerne når man hører musik ;)
NaieraNaieraSkrevet 19/07-07 16:14, rettet 19/07-07 16:22 
RaGe>
Kan et par gode fronthøjtaler ikk klare jobbet til lyden, når jeg vil se dvd, spille xbox360 og ps3? Jeg gider ikke at bøvle med et surroundsæt pt. da jeg skal hive alt for mange ledninger rundt, og så tænkte jeg på, om et par gode højtaler ikk ville kunne løse opgaven ligeså godt. Mangler os en god receiver og har omkring 5000 kr. til det hele.

Jo, du kan sagtens klare dig med to gode højttalere. Jeg har selv en Marantz SR4001 (3500,-) og et par Monitor Audio Bronze BR2 (2000,-) som jeg købte hos Tape Connection, og det giver rigtig, rigtig god ydelse, især til prisen. Jeg savner ikke en subwoofer vanvittigt meget. Mine kammerater, der begge har surround af varierende kvalitet, var også imponerede over bassen. Hvis det skal være tættere på 5k, så er BR1 (1600,-) næsten ligeså gode. Et sæt som det her giver langt bedre ydelse, end et eller andet slattent surround-sæt fra Fona eller Merlin ;) Marantz' receivere er også rigtig gode til musik, som nogle af de eneste AV/surround-receivere. Med SR4001 får du også tre component- og to HDMI-indgange! Så er der, sammen med fjernsynet, HDMI til DVD, HD DVD og PS3, og component til PS2, Xbox og Xbox 360 :)

http://www.tapeconnection.dk/tcasp/default.asp?emne=produkt&gruppenr=Marantz%20SR%204001

http://www.tapeconnection.dk/tcasp/default.asp?menulag=5&emne=produkt&gruppenr=44

(fås, som det kan ses, i mange forskellige farver. Mine er 'kirsebær', og det synes jeg er temmelig pænt)

Et starter-sæt som det her er så også idéelt til at bygge videre på senere. BR2'erne kan bruges som baghøjttalere, med f.eks. BR5 eller 6 som fronthøjttalere. Husk i øvrigt også at købe lydkabler af passende kvalitet.
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
Danny SallingDanny SallingSkrevet 19/07-07 18:59 
Hvis du kan leve uden surround lyd, så skal du da have et sæt Cervin Vega DC15 eller noget i samme stil. Har selv et sæt DC15 sat til lyden, og nøøøjjj hvor det er godt, total lækker bas når ting springer i luften, kan klart anbefales :-)
Spiller nu: Call Of Duty: Black Ops, Medal Of Honor (2010) [...
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 19/07-07 19:22, rettet 19/07-07 19:24 
Er Cervin Vega andet end bas? Hørte nogle ret store CV højtalere hos en ven for år tilbage og der var jeg ikke synderligt imponeret over lyden.

Men ellers kommer det vel an på hvad man hører af musik. Hvis man hører techno eller andet skidt er CV sikkert ok. Hører man derimod god musik skal man nok gå efter noget andet :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
NaieraNaieraSkrevet 19/07-07 21:07, rettet 19/07-07 22:08 
Cerwin-Vega har jeg ikke selv hørt, men fra folk der har, og som ved noget om højttalere til film og lidt musik, har jeg hørt det er lidt noget bras ;)

Det er jo også kun Hi-Fi Klubben der gider sælge skidtet :p
THERE... ARE... FOUR... LIGHTS!Spiller nu: Final Fantasy VII: Rebi...
Zzap!Zzap!Skrevet 19/07-07 22:07, rettet 19/07-07 22:56 
Har du overvejet at bygge dine egne højtalere?
Før du lader dig skræmme bort af tanken ved at skulle lodde og lime selv, så læs videre, fordi det behøver ikke at være så svært.
Fordelene ved at bygge selv er, at man får langt langt mere for pengene og så kan man også helt selv bestemme udseendet.

Jeg valgte at bygge mine egne højtalere fordi jeg ikke var tilfreds med lyden i det prislag mit budget rakte til.
I butikkerne kan enten vælge mellem basrefleks, som i mine ører næsten altid lyder som om bassen er afskåret omkring et snævert spektrum og blive mudret af porten, eller også trykammer højtalere, med alle de kompromisser det indebærer.
Begge principper benytter sig af delefiltre, som skaber faseforskydning og forvrængning mm.

Jeg fandt frem til den vidunderlige verden af højkvalitets fuldtone enheder.
Det er enheder som gengiver hele lydspektrummet uden delfiltre, uden at lyden kunstigt skal deles op i bas, mellemtone og diskant. Dertil så er de fleste af dem også meget følsomme, så man ikke behøver en kraftig forstærker, som skal presses (med nedsat lydkvalitet til følge) for at spille højt.

Det resulterer i den mest sammenhængende homogene lyd jeg nogensinde har hørt fra højtalere til under 10K.

Det eneste to ting man skal være opmærksom på, er at med mindre du køber meget dyre Lowther enheder, vil lyden ikke nå helt ned eller helt op (50Hz - 14Khz er det normale ved enheder til under 1000kr).
Men i praksis kan man ikke høre det, og lyden er bedre fordi den er mere sammenhængende og ligefrem.
Den anden ting er, at du vil ikke kunne spille ved ekstreme lydtryk, dog rigeligt højt til at de fleste vil synes at det er for højt.

Nogle af de bedste (og betalelige) fuldtone enheder bliver lavet af Fostex.
http://www.fostexinternational.com/docs/speaker_comp/FE-Series.shtml

Hvad for nogle kabinetter skal man så bygge?
De tre mest almindelige er nok transmission lines, horn og voigt towers. Du kan læse mere om dem her:

http://fullrangedriver.com/
http://melhuish.org/audio/

Den mest simple type er nok voigt towers, siden det i princippet bare er en trekant med to huller i.

Jeg valgte at bygge en hybrid mellem voigt tower og horn, som benytter hjørnerne i rummet som en forlængelse af hornet. Det giver nærmest unaturlig dyb bas i betragtning af enhedernes størrelse og højtalerens dimensioner.
Regningen endte på lige under 1000kr.

Noget af det vigtigste ved god bas er, at den er fase korrekt (faseforskydning er dét der gør at vi kan retningsbestemme lyd med større bølgelængde end vores hoved) og at den er "sammenføjet" godt med mellemtonen. Det er meget svært at opnå med et delefilter og flere enheder, men kommer nærmest "af sig selv" med fuldtone højtalere.
Born to kill space
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig