 millennium | Skrevet 19/07-07 09:30 | Ja, jeg må indrømme at jeg er ret fascineret af denne double-feature. Fascineret nok til ligefrem at starte en tråd om den. Og nu hvor Planet Terror får premiere, så bliver der nok mulighed for rigeligt med diskussioner....
Hvilken film er bedst - eller skal man overhovedet vurdere dem enkeltvis?
Hvad blev der af de manglende trailers, som Werefolf Women of the SS?
Hvilke fællestræk er der mellem de to film?
Hvordan tolker i filmene, og hvilke film/genrer burde man have set forinden?
Ny-klassiker eller tilfældigt hype?
Do your thang.... | The medium is the message.
|
|
 SeventhSun | Skrevet 19/07-07 10:22 | <SPOILERS>
De minder meget om hinanden i formen, men er faktisk meget forskellige som film på rigtigt mange planer.
Planet Terror er den mest tilgængelige - som nørd i hvert fald - i og med, at den bare gør det samme som Braindead, Bad Taste, Evil Dead etc. altså laver en "sjov" zombie film.
Når først man som instruktør har besluttet sig for, at historie, realisme og sammenhæng kan kastes ud af vinduet, er det ikke særlig "svært" at lave en sådan film.
Death Proof er betydeligt mere utilnærmelig, blandt andet fordi den, som en del af genre hyldesten, forkaster fortælle-modellen helt. Den er bygget på af to halvdele, som ødelægger "opbygning, point-of-no-return, klimax, afslutning" modellen. Det gør den til tider langtrukken og småkedelig. Men for mig, var den dog betydeligt bedre anden gang.
Så selvom man sådan løbende er mest underholdt af Planet Terror, så tror jeg at jeg bedre kan lide Death Proof.
Og det kan jeg, fordi Tarantino lidt ala Dogme filmene (i hvert fald de første) har sat meget mere på spil.
Rodriquez giver jo "bare" os nørder, dét vi gerne vil have.
På mange måder har Tarantino faktisk lavet en "rigtig" film indenfor rammerne - hvilket måske ødelægger konceptet lidt.
Man er meget meget mere optaget af figurerne, så man kan mærke det i maven når de gode dør, og man hujer når de onde dør.
Dén indlevelse har man på ingen måde i Planet Terror.
Til gengæld kan man så sige om Death Proof, at Tarantinos dialoger efterhånden bliver noget platte og trættende (hvilket selvfølgelig også er med til at gøre den langtrukken)
Det er ret tydeligt, at han er meget ked af, at han ikke er en sort pimp fra 70'erne, der kan gå rundt og siger: "motherfuckin' bitch nigga" hele tiden.
Og det er heller ikke særlig fedt at høre på i længden.
Man kan undre sig lidt over, hvad det egentlig var ved Pulp Fiction, der gør at man huske dialogerne så tydeligt.
Det er også som om, at Tarantino ikke helt tør stå ved sit eget Grind House koncept med fejlklip og ridser i filmen.
Hen imod slutningen af anden halvdel, hvor filmen for alvor begynder at blive spændende, er det som om at de kunstige fejl forsvinder helt. Som om Tarantino ikke tør forstyrre sin egen (vigtige og gode) historie med fejl.
Rodriguez har til sammenligning ingen problemer med at lade filmen være ved at smelte helt igennem selv i de mest spændende scener - hvad enten det er action, historie eller noget andet ;-)
De falske trailers kan man kigge langt efter her i Danmark, medmindre man som jeg var inde og se Biozonens dobbeltfeature her i tirsdags.
"Desværre" var det de lange europæiske versioner + en enkelt trailer.
Traileren var Machete, og det skyldes måske, at den eftersigende bliver en rigtig film alligevel.
De andre trailers kan man finde på YouTube: Don't, Thanksgiving og Werewolf Women of the SS.
Forhåbentlig kommer der en super lækker Grindhouse Vol. 1 DVD.
</SPOILERS> | forude venter en teknisk og videnskabelig triumfSpiller nu: Horizon: Zero Dawn, Legend Of Zelda, The: B..., Plants Vs. Zombies: Gar...
|
|
| millennium | Skrevet 19/07-07 11:36, rettet 20/07-07 12:54 | Hvilken er bedst, er et lidt svært spørgsmål, mener jeg. De har hver især deres motiver og egenskaber, som de begge opfylder, så spørgsmålet er nærmere, hvilken TYPE film man bedst kan lide.
Death Proof har revenge og rape/revenge genrerne malet på sig. Det er ikke institutionelle genrer, men kult genrer der havde sin storhedstid i 70'er og 80'erne. rape/revenge er derved blended sammen med biljagt genren, som nærmest også er en veletableret kultgenre.
De mest velkendte revenge film må nok være Rolling Thunder, Point Blank, Death Wish, Mad Max, Deliverance og I Spit on your Grave. Ofte er det naturen og afsondrede (uciviliserede) områder der er farlige, særligt for bymennesker. Men offeret vender tilbage og maltrakterer sine 'bødler' indtil retfærdigheden æder sig selv. Kodeordet er selvtægt, og der bruges ofte meget tid på at etablerer karaktererne, så man senere føler deres frygt, had og hævn.
(SPOILER) I bilscenen kommer Stuntman Mike og angriber pigerne, mens Zoe ligger på kølehjelmen (med spredte ben, endda). Er det implicit voldtægt, bare med bilen (potens-symbolet) som redskab? Bagefter angriber pigerne Mike, i en gal blodrus. Se hvor overgearede tøserne bliver, når de angriber Mike bagfra. Er det hævn-voldtægt? (SPOILER SLUT)
Biljagt filmene, må nok være Smokey and the Bandit, Gone In 60 Seconds, Vanishing Point og selvfølgelig Mad Max 2, som indeholder en af Tarantinos favorit actionscener.
(SPOILER) Under biljagten kører en af bilerne gennem et biografskilt med filmtitlerne; Scary Movie og Wolf Creek. Sidstnævnte er jo også en film om den kyniske morder, Mick, som jager, ydmyger og dræber uskyldige, uden noget snært af motiv. Ligesom Stuntman Mike. Mick = Mike? Og Wolf Creek slutter jo også med en lille biljagt, hvor Mick jagter den sidste pige. (SPOILER SLUT) | The medium is the message.
|
|
copyright Play:Right 2002-2024