X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Er Giga Wing i widescreen?


Svar
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 31/05-07 01:04 
Endnu en gang har jeg måtte tage mig selv i at tænde op for det fremragende Giga Wing på Dreamcast. Denne gang havde jeg dog spillet tændt mens jeg havde info siden på P:R fremme. Der er kun screens fra arcade versionen, og de er helt klart i widescreen.
Jeg har altid troet at Capcom havde skåret af siderne i DC versionen for at gøre denne til 4:3, men da jeg for sjov prøvede at strække billedet ud opdagede jeg at der ikke var nogen forskel.

Behold:

Arcade:
Er Giga Wing i widescreen?

Dreamcast (16:9):
Er Giga Wing i widescreen?

Dreamcast (4:3):
Er Giga Wing i widescreen?

Jeg har altid været meget stor tilhænger af, at man spiller spil i deres korrekte aspect-ratio, altså gamle 4:3 spil bør spilles i 4:3 med sorte kanter, og ikke strækkes ud og dække hele skærmen.
At dømme efter min sammenligning er jeg ikke ikke længere i tvivl om at DC spillet er i WS. Det er fint nok, men spørgsmålet er så om Capcom alligevel har gjort noget for at tilpasse spillet til 4:3?
Hvis vi forestiller os et spil som Geometry Wars der kører i WS, bliver presset sammen til 4:3 burde det have indflydelse på kontrollen. Skibet vil nu virke underligt at styre og vil ikke bevæge sig lige hurtigt horisontalt og vertikalt. Det må også være tilfældet i Giga Wing. Hvis de overhovedet ikke har lavet nogen ændringer og bare har glemt at fortælle at spillet er WS, så bør kontrollen virke bedst i WS. Hvis de derimod har klemt skærmen sammen, og derved tilpasset kontrollen vil den ikke virke ligeså godt i WS. Nu har jeg siddet og prøvet mig lidt frem, og forskellen er umildbart ikke til at mærke, selvom den jo må være der.
Jeg vil helst spille spillene 100% rigtigt. I Giga Wing skal billedet åbenbart strækkes til WS, men hvad med kontrollen? Mit umildbare gæt er at Capcom har været dovne og ikke har gidet at lave WS skærmen mindre, derfor tror jeg heller ikke de har pillet ved kontrollen. Der må være mange andre Capcom spil der også lider af dette. Mars Matrix, og måske Marvel vs. Capcom spillene?

Jeg håber jeg har uddybet hvad jeg mener så i kan forstå det. Jeg synes det var et meget sjovt emne og vil gerne høre hvad i mener om det.
Spiller nu: Phantasy Star IV
RJKRJKSkrevet 31/05-07 01:10, rettet 31/05-07 01:15 
Arcadespillet er ikke rigtigt i widescreen. Forklaringen er at CPS1/2-systemet udnytter det maksimale overscan. Altså hvor alle andre spil, tv-signaler etc. kun fylder en del af skærmbilledet da resten alligevel "skæres af" pga. plasticrammer etc., så udnytter disse spil hele skærmbilledet.

Formålet er så (formoder jeg, sådan gør jeg i hvert fald), at arcadeoperatøren laver billedet mindre, så man igen kan se det hele, mod at man jo så i praksis får en højere opløsning.

Så det er altså grunden til at CPS1/2-spil ofte er flottere end andre, og at emulator-screenshots fra dem er større og mere aflange i det.

Du har helt ret i, at det burde give problemer med proportioner, styring og den slags, men det er åbenbart relativt begrænset. Jeg har i hvert fald ikke hørt klager ;)

EDIT: Man kan vel kalde den en slags horisontal anamorphic? :)
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 31/05-07 01:14, rettet 31/05-07 01:15 
Så på et standard CPS2 arcade system er skærmet i 4:3? Der er nemlig også en mulighed for at indstille størrelse og position af skærmen i spillet. Den er måske rippet direkte fra arcade versionen?

Jamen hvis arcade spillet er i 4:3, så er DC spillet selvfølgelig også. Jeg bedømte kun ud fra emulator screenshots, da jeg aldrig har set sådan en CPS2 fætter IRL.

Takker for forklaringen :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
RJKRJKSkrevet 31/05-07 01:17, rettet 31/05-07 01:19 
Ja, skærmen er 4:3. De første CPS-spil er jo fra 1989 eller sådan noget, og der var widescreen vist ikke så udbredte :)

Skaleringen er kun i konverteringen. Jeg kan ikke forestille mig CPS-hardwaren er nær kraftig nok til at skalere hele skærmbilledet.

EDIT: Altså som sagt, emulator-screenshotsne er misvisende, efter min mening. De viser billedet i aspekt 1:1, men i "levende live" er ratioen nærmere 1:1.1 eller 1:1.2. Regn selv på det :)
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 31/05-07 01:18, rettet 31/05-07 01:22 
Gutti. Det forklarede jo det hele, tilbage til 4:3 :)

RJK>
EDIT: Altså som sagt, emulator-screenshotsne er misvisende, efter min mening. De viser billedet i aspekt 1:1, men i "levende live" er ratioen nærmere 1:1.1 eller 1:1.2. Regn selv på det :)

Ja du mener altså at den spytter spillene ud i et akavet format for at det kan moses sammen til 4:3 som man nu ønsker og derved undgå overscan? Jeg tror jeg er med.
Spiller nu: Phantasy Star IV
SumezSumezSkrevet 31/05-07 09:01 
Så blev man det klogere. Play:Right når det er bedst. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig