X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

C64 Renovering


Svar
CoreCoreSkrevet 18/05-07 14:24 
Jeg har som tidligere nævnt lige købt en kasse blandet Commodore 64-hardware. Nu hvor jeg forsøger at sætte det til, og få liv i det, støder jeg på flere 'issues'.

Jeg fik ikke et "originalt" tv/video/RF-kabel med, så jeg forsøger mig lidt frem med det jeg nu har på lager.

Her har jeg: Et NES RF-kabel ("phono"-til-RF-stik), og et "DIN-lignende" kabel der passer i video-udgangen på C64'eren, det "DIN-lignende" stik passer dog ikke i nogle af de TV jeg har stående, så her kommer mit sjove converter-kabel ind i billedet.

"Converter-kablet" munder fra hun-(lad os bare kalde det)DIN-stik ud i fire phono-stik (rød, hvid, gul, sort), og sættes de tre af dem (sort, rød, hvid) i en scart-adapter får jeg et billede, dog med nogle sært farvede kanter.

Bruger jeg NES-kablet, får jeg et billede med det sædvanlige RF-støj.

Jeg er selvfølgelig helst fri for at bruge RF-signalet hvis det kan undgås, så mine spørgsmål er:

1. Kan en phono fordeler/splitter/samling med både det sorte og det gule phono-stik i, sættes i Scart-adapteren med optimalt billede som resultatet ?

2. Kan et NES RF-kabel overhovedet bruges med et ordentligt resultat?

3. Eller er jeg helt galt på den, og skal finde en helt tredje løsning? I så fald hvilken? Og er der nogen der kan hjælpe?

Og det allervigtigste:

4. Jeg har slet ingen lyd ved nogen af løsningsmodellerne. Kan det skyldes forvirret kabelroderi der slet ikke er realistisk, eller kan det være en defekt/løs forbindelse i C64'eren? I så fald, kan det betale sig at forsøge på at åbne den og pille lidt ved den?

5. Er den helt f**ked den her C64'er og bør jeg smide maskinen ad H til og forsøge at sælge/bytte spil, cartridges og diskdrev væk? Og er der i så fald noget håb om nogen sinde at få noget for det?

Sidst skal det lige nævnes at den fint loader spillene hvad enten de er på cartridges eller disketter, og på det punkt ser den ud til at virke fint.

Derudover er båndstationen helt død, men den tager vi når jeg har styr på det andet.

Håber at der er nogen der kan/vil hjælpe...
Spiller nu: Mass Effect 3, Twisted Metal (2012), SSX (2012)
happyEDhappyEDSkrevet 18/05-07 14:36, rettet 18/05-07 14:37 
Jeg mener at lyden godt kunne finde på at gå i nogle af maskinerner, og at man skal have en helt ny chip for at det virker igen. Slet ikke sikker, mener bare det var noget jeg har hørt.
Når du kommer til det med båndstationen, tror jeg jeg her et par stykker liggende hvis der er.

Og hvis du beslutter dig til at sælge bånd og cart, kunne jeg godt være interasseret i det måske.
Spiller nu: Alan Wake, League Of Legends, Super Mario Advance 3: ...
TheDukeTheDukeSkrevet 18/05-07 14:49 
NES RF kablet er ikke en optimal løsning, hvis du har et fra en gammel SEGA eller Atari og lign. vil det nok virke bedre. Der er noget skumleri med dem fra NES'en svjh. Det kan muligvis også kurere lydproblemet.

Jeg vil også gerne melde mig som aftager til de carts hvis du vil af med dem, min C64 GS kunne godt bruge lidt nyt foder :)
ElgenElgenSkrevet 18/05-07 15:05, rettet 18/05-07 15:37 
EDIT: Tilføjelse til svaret i 2....

For det første kan du grundlæggende hive 3 forskellige video-signaler ud af en C64:
- RF (via RF-phonestikket)
- Composite (via 8-pin DIN-stikket)
- Luma/Chroma (mener det svarer til noget i retning af S-Video, min Commodore-monitor kan tage dette signal ind native via to phono-stik) (også via 8-pin DIN-stikket)

Lyd kan fås på 2 måder:
- RF
- Alm. 'line'-udgang (også via 8-pin DIN-stikket)

(se link for pinout)

Nu til spørgsmålene:

1. Tror du under alle omstændigheder bør enten åbne dit din-phono-kabel eller gå det igennem med et multimeter for at se hvad der hænger sammen med hvad. Umiddelbart er en scart-converter en composite->scart, så hvis du skal bruge sådan een, skal du have fat i composite-signalet fra din-stikket.

2. Ja, der er ingen forskel.
EDIT: Når du siger kabel, regner jeg her med at det er et 'rent' kabel (altså phono-stik <-> antennestik). Ikke noget med grimme fordeler/forgrener-boxe skudt ind imellem, for det ved jeg ikke noget om };-)

3. Ja og nej. (for nej, se 1.), for ja så vil det bedste resultat nok være at lave en din->scart-converter den anvender luma/chroma-udgangen (nogen andre der har prøvet det; jeg har ikke, men min intuition siger mig at det må virke, og den plejer ikke at slå fejl på de punkter };-) ). Lidt ledning, en loddekolbe og de rigtige stik, så er den hjemme (se scart-pinout her: http://utopia.knoware.nl/users/eprebel/SoundAndVision/Engineering/SCART.html)

4. Hmmmm, ja den var værre. Se om du ikke har lyd på via din-stikket. Hvis du tager et standard din<->din (sådan eet fra dengang inden verden gik af lave };-) ) og sætter i din-udgangen på c64'eren og den anden i et sterio-anlæg/transistorradio etc., så burde der kommer lyd ud i fald det virker. Hvis der er lyd her, så er lyden i din RF-udgang gået; hvis der heller ikke er lyd af den vej, ja så må du nok igang med et scop };-)

5. Nu bør man jo ALDRIG smide en 64'er ud......

Håber det hjælper bare lidt };-)

8-pin DIN pinout
Spiller nu: Super Gun, Xbox 360 Elite [Limited..., PlayStation 3
CoreCoreSkrevet 18/05-07 17:13, rettet 18/05-07 17:14 
Tusinde tak for rådene.

Rigtig nok blev billedet meget bedre med et Sega Master System-kabel, dog kom der stadig ikke lyd på. Både mit NES- og mit SMS-kabel er med de her boxe på selve kablet, så muligheden for at der gemmer sig lyd derinde et sted er her endnu.

Jeg har dog hverken evnerne, interessen eller lysten til at rode mig ud i de store loddeprojekter, så jeg kaster derfor håndklædet i ringen, og ser om man evt. kan få noget for det.

Til dem der har udvist interesse, har jeg smidt et link til handelsannoncen nede i bunden.

Endnu en gang mange tak til hele holdet ;)

C64 Rodekasse
Spiller nu: Mass Effect 3, Twisted Metal (2012), SSX (2012)
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig