X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Pans Labyrint


Svar
PapandPapandSkrevet 09/03-07 18:27 
Nu har jeg læst lidt anmeldelser hist og her, og jeg er virkelig blevet hooked på, at kæresten og jeg skal ind og se filmen. Synes bare ikke de forskellige anmeldelser beskriver filmen særlig godt, så jeg aner ikke hvad vi går ind til. Nogen der har set filmen og eventuelt vil komme med en lille vurdering?
Spiller nu: Mass Effect 2, Star Wars: The Old Repu..., League Of Legends
SkyblazeRSkyblazeRSkrevet 09/03-07 18:58 
En moderne horrorudgave af The Labyrinth (1986) med en knivspids af anime-filmen Spirited Away (Chihiro & Heksene, 2001) var min første tanke, da jeg så den. Men det kan ikke gøre det. Det er den ultimativt bedste eventyr-horrorfilm jeg længe har set. Som at læse noget skrevet af Clive Barker, Jim Henson og H.C. Andersen i fælleskab. Mindst :) Jeg håber virkelig der bliver bygget videre på filmens fascinerende mytologi. Nu har jeg ikke lige læst op på om Guillermo del Toro har baseret den på et specifikt eventyr eller noget, men jeg MÅ læse "det", hvis det er tilfældet.
»In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Berserk And The Band Of..., Atomic Heart, Bramble: The Mountain K...
SumezSumezSkrevet 09/03-07 19:41 
Alt hvad jeg har læst om filmen ser fantastisk ud! Aldrig har jeg set en film været så anmelderrost, og samtidig fantasifuld og farverrig.
Jeg kan faktisk slet ikke vente med at se den.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
OuroborosSlayerOuroborosSlay...Skrevet 09/03-07 20:30 
Melankolsk sammenblanding af en realistisk skildring af den spanske borgerkrig og en lille piges oplevelser i et prallelt fantasy/horror-univers. Den er spændende, rørende og eventyrlig ud over det sædvanlige, så jeg vil blot opfordre dig til at skynde dig ind at se den :). Dog er det nok en fordel at være forberedt på at traileren er misvisende, da størstedelen af filmen er tilegenet realismeelementerne. Hende jeg var inde at se den med blev en smule skuffet, da hun havde forventet et større fokus på fantasy-elementerne. Kort sagt er pigen ikke den eneste hovedperson, men hun er den eneste der i udpræget grad oplever fantasy-universet.

Så den på det store lærred umiddelbart før oscaruddelingen, og jeg synes stadig den burde have vundet over Das Leben Der Anderen :)
元気ですか。
RaGeRaGeSkrevet 09/03-07 21:42, rettet 09/03-07 21:43 
Synes der er en hårfin balance mellem realitet og eventyr i denne film, at jeg måtte klappe i mine hænder. Helt sikkert en film jeg ville anbefale.
"Better to reign in Hell than serve in Heaven."
MadsMadsSkrevet 09/03-07 23:12 
Filmen bringer lidt minderne tilbage på Spirit of the Beehive, ligeså en spansk film der balancerer mellem virkelighed og fantasi i Franco-perioden. Der stopper sammenligningerne så i øvrigt, Pan's Labyrinth er endnu en i rækken af meget overvurderede fantasyfilm. Der er masser af eye-candy at hente, hvis det udelukkende er det man er ude efter, men derudover følger en utrolig tam historie der hverken rigtig starter eller slutter. Der er masser af gode scenarier, desværre giver de intet til historien, de føles komplet afskårede og efterlader en med en kort, momentær nydelse der desværre kun bliver til en blandet smag i munden. Ja, endnu en fantasyfilm med en utrolig stor mangel på fantasi.
"cinema replaces our gaze with a world in harmony with our desires"
SkyblazeRSkyblazeRSkrevet 10/03-07 00:35 
Synes det er subtil fantasy af høj mytologisk klasse, da de elementer netop er SÅ subtilt lagt ind mellem filmens mere realiske forløb, sådan at man længes efter MERE af fantasy-delen, men ikke får det. Det er rå fantasy jeg ikke erindrer at have oplevet før på lige den her syrede måde. Jo, måske i Nightbreed.
»In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Berserk And The Band Of..., Atomic Heart, Bramble: The Mountain K...
MadsMadsSkrevet 10/03-07 10:50 
Hvad subtilt er der ved den måde elementerne er lagt ind i det realistiske forløb? For mig virker det lidt mere desperat. Jeg vil give dig ret i, at man bestemt længes efter fantasy-delen, men som du også siger desværre ikke får den, tværtimod synes jeg det er en del af problemstillingen, og bestemt ikke noget der yder til form eller historie. Som sagt mener jeg det eneste rå der hænger sammen er det visuelle ydre, når man har en opdelt usammenhængende historie, så går det rå lidt af den, selvom der er scenarier der isoleret set er "rå".
"cinema replaces our gaze with a world in harmony with our desires"
SkyblazeRSkyblazeRSkrevet 10/03-07 17:24, rettet 10/03-07 17:26 
Med 'subtilt' mener jeg selve overgangen mellem fantasy-delen og realismen. Sådan at filmen vel nærmest bliver en slags "psykologisk fantasy" (?) Netop fordi fantasy-delen virker som et produkt af pigens eskapisme. Den måde filmen skifter fra fantasy til realisme og blander begge verdener sammen, synes jeg fungerer godt. Ikke ligesom i fx Den Uendelige Historie, der pludselig skifter til fantasy, og frem og tilbage mere eller mindre abrupt med en bog som bindeled (som drengen læser før han oplever fantasy-universet - dog ikke i slutningen). I Pan's Labyrinth er der en mere flydende overgang til den parallelle fantasy-verden. Fx via den ganske simple måde, pigen laver en dør til den anden verden med kridt.

Men vi oplever da sikkert filmen forskelligt som med så meget andet, og næste gang jeg ser Pan's Labyrinth har jeg måske en anden opfattelse af den. Og den type film kan jeg godt li' :)

Derudover er jeg enig i at historien virker usammenhængende, men mener stadig at det rå ydre konsekvent fornemmes hele vejen igennem som en uafrystelig del af filmens stil. Som den vel også vandt en Oscar for. Man ser ikke det "rå" direkte hele tiden, men fornemmer at det ulmer lige under overfladen. Og dét blev jeg lidt angst af, somehow :)
»In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Berserk And The Band Of..., Atomic Heart, Bramble: The Mountain K...
KillerBean2KillerBean2Skrevet 11/03-07 21:36 
Så fik jeg endelig set giraffen, og jeg kan ikke sige andet end: Skid på, hvad Mads skriver og se den!

Jeg synes absolut IKKE, det er en fantasy-film, og historien hænger efter min mening ganske udemærket sammen. Hvorfor skal en film automatisk stemples som "fantasy", bare fordi alting ikke skildres naturalistisk?
I mine øjne, er filmen blot en både sød og grusom fortælling om en lille piges kvaler under den indledende periode af Francos faciststyre. En fortælling som alle bør undes.
AV Intelligent Terminal
BeanoBeanoSkrevet 11/03-07 22:14 
Jeg er helt enig - filmen er gennemført godt skrevet, instrueret og spillet fra start til slut og jeg syntes slet ikke "fantasy scenerne" er for få da det er trods alt ikke en fantasy film. Så har man ihvertfald misset noget hvis man regner med det ;)

Jeg har ikke set den Tyske Oscarvinder, men den skal godt være go' hvis den fortjener at vinde over Pan's Labyrint :)

Et grumt og mørkt mesterværk - se den!
MadsMadsSkrevet 11/03-07 23:35 
Killer Bean 2>
Så fik jeg endelig set giraffen, og jeg kan ikke sige andet end: Skid på, hvad Mads skriver og se den!

Jeg kan også sige: skid på hvad Dræberbønnen siger, lad vær med at se den! - Men nej, jeg synes selvfølgelig folk skal gå ind og se den i biografen og drage deres egne konklusioner. Der er ingen grund til at hidse sig op over mine holdninger ;)

Du synes IKKE det er en fantasy-film, så skulle de måske have valgt en lidt anden promoveringstaktik, hvis der er nogen der har stemplet filmen som fantasy, så er det da netop folkene bag. Hvis filmen "blot" er en fortælling om en lille piges kvaler under Franco-styret, så er det da i den grad en overfladisk en. Selv karakterene i den realistiske del af filmen, er da stærkt inspireret af eventyrenes verden (dog tilsat lidt hårdhed - det er jo voksen eventyr)samt dybt klichéede og urealistiske.
"cinema replaces our gaze with a world in harmony with our desires"
KillerBean2KillerBean2Skrevet 12/03-07 06:56, rettet 12/03-07 19:15 
Jeg skulle nok have skrevet: Skid på, hvad alle skriver og se den! Men du er altid så negativ, så du fortjente det ;)

EDIT: Nevermind :)
AV Intelligent Terminal
KalicolaKalicolaSkrevet 12/03-07 07:51 
Hvem er Mads?

Filmen er rigtig go, og pænt skummel, fed stil, go historie, go musik. Kan anbefales
For The Love Of The Game
dRxLdRxLSkrevet 12/03-07 08:01 
Darknon>
Hvem er Mads?

Èn eller anden på Indernettet med god smag i døde nøgne damer :-p
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
SkyblazeRSkyblazeRSkrevet 12/03-07 19:32 
Mads>
Selv karakterene i den realistiske del af filmen, er da stærkt inspireret af eventyrenes verden (dog tilsat lidt hårdhed - det er jo voksen eventyr)samt dybt klichéede og urealistiske.

Helt enig og dét synes jeg passer aldeles godt til filmens stil.
»In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Berserk And The Band Of..., Atomic Heart, Bramble: The Mountain K...
MadsMadsSkrevet 12/03-07 19:38, rettet 12/03-07 19:38 
Nu var det også et svar til at filmen ikke skulle være fantasy.
"cinema replaces our gaze with a world in harmony with our desires"
HeroldHeroldSkrevet 13/03-07 00:00 
Jeg har lige købt den på DVD i dag \o/
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
BeanoBeanoSkrevet 13/03-07 08:29 
Der er en grund til Steven Segal aldrig bliver arbejdsløs ;)
RooneyRooneySkrevet 13/03-07 08:31 
Har slettet mit indlæg; For mange spoilers, opdagede jeg, og ingen ordentlig mulighed for at skjule dem herinde.
Your right hand comes off?Spiller nu: Xbox 360, PlayStation 3
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig