X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Technics SL 2000 pladespiller


Svar
nerosnerosSkrevet 31/07-06 19:10 
Hej!

Jeg har fundet mig en Technics SL 2000 pladespiller. Jeg har fået fortalt at det vist skulle være en meget god for ikke at sige en af verdens bedste pladespillere...! Ved ikke om det er rigtigt, men ihvertfald skulle det være en meget god pladespiller. Så kan jeg begynde på min nye hobby og det er selvfølgelig, at begynde at samle på gamle vinylplader. Noget jeg rigtig længe har haft lyst.

Mit spørgsmål er så om der skulle være nogen herinde som måske ved noget om denne pladespiller og hvor god den er og dele lidt information om hvor henne man kan finde vinyl plader. Gerne her i Købnehavn. Min musik smag er bla. oldschool hiphop, Disco, Funk og classic rock.
Bashful Neophyte
00Void00VoidSkrevet 31/07-06 20:21 
Jeg ved ikke noget om pladespilleren.

Men kig i accord og route 66 det er de bedste steder at finde vinyler i københavn.

Route 66 ligger Fælledvej 3, KBH N
Accord ligger på Nørrebrogade 88-90 KBH N.
så vidt jeg ved har accord også en afdeling på vestergade.

Ellers kan du google det ^__^
Held og lykke med pladerne
Space is the place!!Spiller nu: Tekken 5
KillerBean2KillerBean2Skrevet 31/07-06 21:57 
neros>
Jeg har fundet mig en Technics SL 2000 pladespiller.

Mmmm lyder som en lækker maskine :P
Må selv nøjes med min nærmest antikke Pioneer PL-550X... retro er den vel næsten. Men den virker da :)

Route 66 i Århus er en meget sjov lille butik at snuse rundt i. Kan ikke forstille mig at djævleøens udgave er ringere, så den anbefaler jeg også :D
AV Intelligent Terminal
JmogJmogSkrevet 31/07-06 23:24, rettet 31/07-06 23:24 
Goldmine Records ved Rådhuspladsen kan også anbefales. Særligt på de to dage om ugen, hvor de åbner til kælderen. De har latterligt mange plader derned.
SumezSumezSkrevet 01/08-06 00:02, rettet 01/08-06 00:04 
Jeg er selv helt vild med samtlige Accord-butikker.
Kigger især i indie/alternative-sektionerne, samt "nyligt ankomne", hvor man af og til (faktisk ret ofte) kan finde nogle sjældne perler, eller bare perler. Men det er nok ikke der, du finder så meget af min smag.
Jeg har selv fundet gammelt Nitzer Ebb, Laibach, Joy Division og Psychic TV her, bare for at nævne en smule.
Den på østerbro, som desværre er lukket nu, havde også en stor sektion med en masse billige klassikere til 10 plader for 100 kr. Har også fundet en del fede ting i kælderen på Lyngby Station.


Goldmine har jeg næsten aldrig fundet noget fedt i. Men fik engang en Depeche Mode plade gratis derinde.

Har du specielle ønsker er det dog nok, som sædvanlig, eBay, du skal kigge på.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Zzap!Zzap!Skrevet 01/08-06 00:19 
Det er en klassisk DJ pladespiller du har købt, den er bundsolid og lægger mere vægt på dét og hurtig opstart end på den bedste lyd...

Dét sagt, skulle det nok være muligt at få den til at lyde rigtig godt, med en Van den Hul eller Grado pickup.

Når det skal være rigtigt godt, kan du evt. lave våd afspilning hvor du enten bruger destilleret(!) vand eller en special våd-afspilnings væske. Dog er det nok kun noget man gør en sjælden gang, da det er ret besværligt, men man får faktisk mere ren lyd ud af det.

Noget af det allervigtigste i forbindelse med pladespillere er RIAA forforstærkeren. Det er den der "udpakker" signalet fra sin baskomprimerede form. Hvis den ikke er af nogenlunde god kvalitet, går det virkelig ud over lyden.

En ikke skamspillet LP, på et godt anlæg kan lyde markant meget bedre end en CD. Så held og lykke med det!
Born to kill space
SumezSumezSkrevet 01/08-06 09:34 
Når jeg engang har for mange penge til overs, skaffer jeg mig også helt klart en Technics eller to. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
kidcaffeinekidcaffeineSkrevet 01/08-06 10:49, rettet 01/08-06 10:50 
Med turntables til DJ brug betyder det en del hvor kraftig motoren er, men det er jo ikke så vigtigt hvis man ikke skal stå og hive og flå i pladen. Derudover er pick-up'en selvfølgelig meget vigtig, men den køber man som regel seperat.

Nu har jeg ikke særlig meget forstand på turntables, som ikke er beregnet til DJ brug. Jeg ved derfor ikke om man, når man snakker om et "godt turntable", også hentyder til en eller anden speciel pick-up der følger med.

Helt grundlæggende kan man dog sige, at Technics laver nogle rigtig gode turntables.

EDIT: Nu overså jeg lige, at Zzap! har havde givet et virkelig godt svar herpå :)
nerosnerosSkrevet 01/08-06 12:15 
Lyder rigtig godt, at der er andre jeg kan dele min nye hobby med. Det lader jo til at København er et glimrende sted, at gå på opdagelse efter plader. Det må jeg se på her i weekenden. Så faktisk den anden dag en Sugarhill Gang vinyl plade i vinduet omkring istedgade.

Ja det er det med pickup'en som vist er vigtigt og det skal jeg ihvertfald have købt. Tak Zzap for dine gode råd omkring den slags.
Bashful Neophyte
jaesjaesSkrevet 01/08-06 17:30 
neros>
Så faktisk den anden dag en Sugarhill Gang vinyl plade i vinduet omkring istedgade.

Det har nok været i den lille brugtbix nede ved Enghave Plads. Hvis du på et tidspunkt alligevel er i området, så slå et smut forbi brugtbixen på Enghavevej. Ca. 100 meter nord for Vega. Har dog ikke været inde i den, så jeg kan ikke sige så meget om pris og udvalg, men det er da et kig værd.

Andre der har ejet en Rega? Min Planar 3 afgik desværre ved døden for nogle år siden.
nerosnerosSkrevet 02/08-06 10:02 
Ja! jeg tror du har ret det var nok den brugtbix nede ved Enghave Plads.
Bashful Neophyte
salsalSkrevet 02/08-06 15:09, rettet 02/08-06 15:12 
Hvis du har mange penge, kan du også kigge forbi Soundstation på Gl. Kongevej. De har vildt mange fede ting, men de er - desværre - også en smule pebrede mht. priserne, men udvalget kan til dels retfærdiggøre det. Af hjemmesider kan jeg anbefale http://www.midheaven.com/, hvor de har vanvittigt meget fedt. Hvis du leder efter lidt mere smalle ting, kan du prøve http://www.gemm.com/ eller, selvfølgelig, eBay. Ellers kan det som udgangspunkt altid betale sig at kigge på pladeselskabernes egne hjemmesider, hvor man tit finder tingene endnu billigere end på distributionssiderne. Held og lykke!

Jeg har i øvrigt en Rega Planar 2, som jeg er svært tilfreds med.
Spiller nu: DuckTales 2, Heroes Of Might And Mag..., Kings Of The Beach
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig