X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Hvad synes du om filmen?


Svar
KalicolaKalicolaSkrevet 19/06-06 12:07 
Jeg tænkte at vi kunne lave en tråd hvor vi skrev kort om en film man lige har set, dvd, bio, tv, ligemeget.. Kunne være spændende at høre hvad alle i andre syntes om forskellige film, jeg kan da lige starte, og så kan man lige advare med en "spoiler" hvis i har i sinde at afsløre noget fra plottet.

The Fast And The Furious 3
Meget skidt film. Dårlig handling, hovedpe... Se hele indlægget
For The Love Of The Game
5'229 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 > »

Svar
millenniummillenniumSkrevet 27/10-06 22:22, rettet 29/10-06 22:03 
Running Scared:

Short version: Pile of sh....!

Long Version: Der har været meget buzz omkring denne lowbudget actionfilm, og det virker som om at det er på vej ind i kult-sfæren... Men jeg håber den istedet forsvinder ud i forglemmelsens ingenting. Det er en omgang usympatisk visuel tjald uden indhold. Den har nogle smarte lyssætninger og innovative optagelser, men det kan ikke redde den. Filmen brænder det fedeste guf af i løbet af 10 minutter. Derefter skal man igennem en lang og sej omgang ingenting, indtil de i slutningen atter pløkker hovederne af hinanden. Alle de små sekundære historier virker påhæftede, og kan slet ikke holde dampen oppe. Det er en overstilliseret, fraværende tidsrøver og der findes talrige bedre alternativer, så lad være med at falde på halen over det hjemmelavede "Tarantino-approved" stempel, som de har trykt på DVD æsken. Det må nærmest være en joke.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 31/10-06 09:28, rettet 31/10-06 09:31 
Silent Hill:

Ingen tvivl om at filmproducenterne har taget opgaven seriøst, og rent faktisk sat sig ned for undersøge spillet og spiloplevelsen. Både æstetikken og handlingstråden minder meget om et spil. Men netop det at film ikke er interaktive gør filmen lidt sløv: Film har traditionelt mere handling end spil, og kræver mere konstant fremdrift, netop fordi tilskueren er passiv. Derfor bliver første del af filmen en noget hul oplevelse, eftersom der reelt ikke sker noget, bortset fra Rose der udforsker miljøet, jages af fjender og finder clues.

Jeg syntes dog ikke at filmen er helt katastrofal. Dels fordi den er så tilpas syret og abstrakt, og dels havde den et par overraskelsesmomenter som fik mig til at tabe kæben. Den skal absolut også have ros for ikke at være tilbageholdende, hvad angår 'sickness'. Man kunne have frygtet at producenterne ville være lidt tilbageholdende for at henvende sig til et bredere (læs: mindreårigt) publikum, som det jo ofte sker (Læs: Tombraider). Men heldigvis er der ikke sparet på den blodrøde farvepalette.
The medium is the message.
KalicolaKalicolaSkrevet 06/11-06 08:50 
Borat:

En overdrevet sjov film, ingen hæmninger. Se den!
For The Love Of The Game
millenniummillenniumSkrevet 06/11-06 13:24 
...glæder mig også til at se Borat i aften.

Mission Impossible III:
Godt, fermt håndværk som virkelig er strammet i alle skruerne. Manuskriptet er meget kortfattet, taget i betragtning af filmens 2 timer, men fungerer alligevel. Det hele mangler bare lige det ekstra krydderi der fik MI:1 og 2 til at hæve sig over mængden. Selvom det er godt lavet, så bliver det hele for elementært, og MI:3 ender som en 'ok-standard-film'.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 16/11-06 22:47, rettet 17/11-06 08:50 
Borat:
Kontroversiel og mediebevidst prutte-humor, med et underliggende politisk budskab. Heldigvis er den også mere grænseoverskridende end man umiddelbart forestiller sig.
Den er fornuftigt nok konstrueret som en road-movie, for egentlig består den af en flok usammenhængende sketch-agtige scener. Det er også en meget alternativ form for komedie, som i sig selv er et forfriskende pust en en stort set stillestående filmindustri.
Kort og godt; den ER grineren.

The Departet:
En tour de force i massive skuespillerpræstationer og Scorsese er virkelig vendt hjem til sit ekpertiseområde. Men det er trods alt overraskende hvor meget den følger oplægget fra Infernal Affairs, hvilket frarøver den en del surprise-elementer. Uanset hvad, så er det en hamrende god film, og kan ubestrideligt hævde sig selv som den bedste amerikanske re-make film der er lavet. (Så vidt jeg kan huske).
The medium is the message.
CoreCoreSkrevet 16/11-06 22:58 
millennium>
Running Scared:

Short version: Pile of sh....!

Ikke enig...overhovedet IKKE enig...
Spiller nu: Mass Effect 3, Twisted Metal (2012), SSX (2012)
KTCKTCSkrevet 17/11-06 03:26 
The Crow: Wicked Prayer
Intet fungerer i denne film, og Brandon Lee må vende sig i graven.
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
jaesjaesSkrevet 17/11-06 08:05, rettet 17/11-06 08:07 
The Island:
Fungerer fint den første halvdel, men så tager Emo-Bay's andet jeg over, og eksplosioner og store følelser overtager lærredet. Dog mindre vammelt end i Armageddon. Enkelte mærkværdigheder i manuskriptet er det også blevet til. Men en udmærket film til lidt uforpligtende underholdning, og Ewan McGregor og Scarlett Johansson er godt castet og spiller godt.
millenniummillenniumSkrevet 17/11-06 08:56, rettet 17/11-06 22:11 
(Jah jaahh... jeg kommer meget i biffen for tiden)

The Black Dahlia, set til forpremiere:
Hamrende flot lavet i bedste Brian De Palma ånd, som med en ferm teknisk sans skaber en forrygende visuel oplevelse.
Historien er virkelig kryptisk og man gør sig en stor tjeneste ved at holde godt øje med alle personer og navne. - Ellers strander man sikkert som et stort spørgsmåltegn midt i biografen. Men hvis man er til film-noir, De Palma, og stadig syntes at The Untouchables er en triumf, så burde Black Dahlia også have en kig.
The medium is the message.
KillerBean2KillerBean2Skrevet 18/11-06 20:20, rettet 19/11-06 13:03 
Dark Star:
En helt fantastisk lille ultra low budget film. Efter hvad jeg kan se på nettet, er det ikke alle, der synes lige godt om filmen, men jeg synes i hvert fald den ganske underholdende :)

Om ikke andet, kan man betragte den som et morsomt forstadie til det, som senere skulle blive Alien-filmene. Der er også flere ting i filmen, der, efter min mening, virker temmelig Star Wars -agtige. Men den første Star Wars udkom først 3 år efter Dark Star... så kan man jo tænke lidt over det ;)

EDIT: Jeg har så lige opdaget, at folkene bag Dark Star rent faktisk var ansat til at skabe mange af de visuelle effekter i Star Wars. Så det er måske ikke så undeligt igen, lol :D
AV Intelligent Terminal
millenniummillenniumSkrevet 19/11-06 11:19 
Hoodwinked aka Sandheden om Rødhætte:
Frisk og anderledes CGI animationsfilm, som måske ikke tilgodeser det yngste publikum. Med din abstakte fortælling og masser af metabaseret komik, så er det nok en film der vil forvirre de mindreårige. Med referencer til alt fra Matrix, James Bond og xXx, så er den nok mest konstrueret for film-kendere.
Teknisk bærer den tydelig præg af at være en low-budget produktion, med simpel overfladetekstur, og lidt copy-paste hist og hér. Men den er anderledes og et frisk pust i en ellers ualmindelig monotom og forudsigelig produktion af CGI animationsfilm for børn. ("Hey - lad os lave noget med talende dyr...")
The medium is the message.
KalicolaKalicolaSkrevet 27/11-06 17:06 
Håndlangerne (igen igen):
Super cool film som alle ved. Men hvorfor er det lige at Mr.White tager ilden op til sin lighter og ser ud som om han tænder sin smøg, men han gør det bare ikke??? Why?

Saints And Soldier:
En go trykkende krigsfilm. go stemning. Og helt perfekt hvis man ikke gider at se 12 timers band of brothers

The great raid:
Møg kedelig krigsfilm, som ikke kan reddes af den smule action som er til sidst
For The Love Of The Game
millenniummillenniumSkrevet 27/11-06 22:36, rettet 27/11-06 22:36 
Darknon>
Men hvorfor er det lige at Mr.White tager ilden op til sin lighter og ser ud som om han tænder sin smøg, men han gør det bare ikke??? Why?

Der er skam flere snubletråde... Hvem slukker for radioen da Mr White bliver skudt. Han tænder jo selv for den, og pludselig er musikken væk. Why???
The medium is the message.
KalicolaKalicolaSkrevet 28/11-06 09:54, rettet 28/11-06 09:54 
Du mener Mr.Blonde :-) Men den kan jeg forstå, det er film kunst... Men ligefrem stå og "lade som om" at man tænder en smøg, er lidt for mærkeligt.
For The Love Of The Game
jaesjaesSkrevet 03/01-07 16:24, rettet 03/01-07 16:26 
Siden sidst bl.a.:

Citizen Kane:
Fortjener stort set al sin ros. Fremragende på næsten alle planer. Skal noget fremhæves må det være cinematografien og Orson Welles' skuespil.

Boondock Saints:
Underholdene, men også lidt ligegyldig. Men måske er det bare mig, som synes, at det ofte ikke fungerer optimalt, når actionfilm prøver at være skæve og utraditionelle. De atypiske elementer ender tit med at føles overfladiske og ufuldendte. Det virker fx i Pulp Fiction, i Kill Bill 1 og 2 som samlet værk, og til dels også i Pusher, men ellers er der langt mellem perlerne.

Lucky Number Slevin:
Se Boondock Saints ;)
Men en lidt mere vellykket film. Bl.a. i kraft af atmosfæren og Josh Hartnetts skuespil.

Kiss Kiss Bang Bang:
Lidt det samme kan siges her, som om de to foregående film. Men indimellem er humoren virkelig fremragende.
KillerBean2KillerBean2Skrevet 03/01-07 20:03, rettet 03/01-07 20:04 
Parfumen - Historien om en Morder:

En ganske udemærket film. Jeg har set flere mennesker brokke sig over, at de ikke finder den specielt troværdig... De har ikke fattet en dyt. Det er slet ikke meningen, den skal opfattes som en troværdig historie. Den skal derimod "blot" tages som en grum fabelfortælling formidlet vha. forskelligt sanseguf (tænk Tim Burton, og i ved hvad jeg mener). Jeg har ikke fået læst bogen, men har hørt, at den skulle være helt fantastisk. Så jeg tvivler på, at filmen lever 100% op til oplæget, for en SÅ god film er det dog heller ikke... men tæt på :)
AV Intelligent Terminal
KalicolaKalicolaSkrevet 04/01-07 20:16 
DOA: En meget skidt film. Jeg kan ikke tage popsmarte kvinder som hopper rundt i bade- og computerspils tøj seriøst. Dog har filmen nogle super fede action sekvenser, som er værd at se syntes jeg.
For The Love Of The Game
KnightrideRKnightrideRSkrevet 04/01-07 20:22 
Casino Royal 007:

Meget god film. Er en del voldligere end de forige 007 film. Lang, men god handling. SE DEN!!!!! :P
Yippie-ki-yay, motherfu**** :)Spiller nu: Test Drive Unlimited 2, FlatOut 2, Grand Theft Auto IV
millenniummillenniumSkrevet 04/01-07 22:18 
Disaster:

Skulle dette være det nye kult-hit indenfor politisk ukorrekt animationsfilm? - Never! Disaster er i sig selv en katastrofe, og med en spilletid på 84 minutter er den 83 minutter for lang. Det er en kedsommelig omgang Armageddon spoof uden noget snært af intelligens. Humoren er en uendelige stribe forsøg på at lave slap-stick-jokes 30 gange i minuttet, men under hele filmen fnisede jeg blot 2-3 gange. Der er grænser for hvor meget tisse-prut gags man gider at se i én film. Drop den, og se hellere Team America en ekstra gang.
The medium is the message.
ViolatorViolatorSkrevet 14/01-07 21:34 
Så Rocky Balboa i går, og jeg må indrømme at den kære Sly virkelig har lavet en god film denne gang. Perfekt afslutning på serien :)
QQSkrevet 14/01-07 22:02 
Er du nu helt sikker på at serien er slut? Man ved jo aldrig med The Italian Stallion... ;)
It's time to kick ass and chew bubblegum. But I'm all outta gum!Spiller nu: Legend Of Zelda, The: B...
SøgAArdSøgAArdSkrevet 15/01-07 17:57 
jaes>
Boondock Saints:
Underholdene, men også lidt ligegyldig. Men måske er det bare mig, som synes, at det ofte ikke fungerer optimalt, når actionfilm prøver at være skæve og utraditionelle. De atypiske elementer ender tit med at føles overfladiske og ufuldendte. Det virker fx i Pulp Fiction, i Kill Bill 1 og 2 som samlet værk, og til dels også i Pusher, men ellers er der langt mellem perlerne.

Jeg er uenig. En decideret kult film i mine øjne.
Home is where the hardware is..
ViolatorViolatorSkrevet 15/01-07 21:32 
Hølmkjær>
Er du nu helt sikker på at serien er slut? Man ved jo aldrig med The Italian Stallion... ;)

Hvis han kunne lave en lige så god 7'er ville det ikke gøre mig spor :)
HyakotakeHyakotakeSkrevet 15/01-07 23:24 
Bede-x, Gaku og jeg har lige set "Stay Alive", en film med rødder i computerspil. Vi havde lidt frygtet at den burde have heddet "Stay Awake", men det var desværre endnu værre end som så; dens titel skulle uden tvivl have været "Stay Away!"

Mage til filmisk crap skal man lede længe efter - hint: søg på Uwe Boll.
GreaseballGreaseballSkrevet 16/01-07 03:27 
Var inde se "A good Year" mandag aften. Instrueret af Ridley Scott med bla, Russell Crowe.
God film, kan varmt anbefaldes til alle der er trætte af film med for meget larm (D
Historien er godt fortalt, masser af god humor. Dog set før i film som f.eks Doc. Hollywood og Cars. Rig, smart gut fra storbyen som bliver glad for det stille liv.
millenniummillenniumSkrevet 16/01-07 21:36 
007 Casino Royale:

Langt bedre end den gennemsnitlige James Bond film, men den er ikke pletfri. Der lægges så meget vægt på karaktererne at plottet nedprioriteres. Den centrale historie introduceres meget sent, og den første 1/3 del af filmen sider man med en hul følelse: Jo tak, det er flot, det larmer og stuntmændende har virkelig gjort det godt - men hvad drejer det egentlig sig om?

- No matter, det er en virkelig god film, og et lækkert 'twist' i forhold til den traditionelle Bond-film, der oftest kører i frigear. Ingen laserkanoner og ingen Q med gadgets.
The medium is the message.
KillerBean2KillerBean2Skrevet 16/01-07 22:33 
Children of Men:

Jeg så nærmest filmen "ved et uheld", da jeg havde tænkt mig at se The Prestige i Bruuns Galleri i Århus, men blev afskrækket af den kilometer lange kø og besluttede mig derfor for et spontant besøg hos Biocity istedet. Pga. titlen troede jeg først, at jeg skulle til at se én af de sædvanelige superdramatiske WW2/Vietnam-krigsfilm, som dukker op med jævne mellemrum, men heldigvis blev jeg positivt overrasket. Children of Men viste sig derimod at være en (sædvanelig) superdramatiske dommedags- science fiction i den lidt bedre ende. Ganske vist manglede filmen noget af det ubestemmelige "ekstra", som ville have gjort det til en rigtig god film i mine øjne, og det virkede flere gange som om der blev brugt lidt for mange kræfter på at pensle pointer, som man med få virkemidler og langt større effekt kunne have ladet tilskueren uddrage selv. Men alt ialt en ganske udemærket film. Lidt a la 28 Days Later, bare med en anden slags levende døde.
AV Intelligent Terminal
millenniummillenniumSkrevet 20/01-07 21:43 
Apocalypto:

Formentlig de hurtigste 140 minutter i mit liv. Mel Gibsons nye episke storvæk er et brutalt og tætsiddende adrenalinsus. Mainstream-folket skal ikke lade sig skræmme af filmens historiske kontekst og duften af 'klåge-åge', for den kan lige så meget ses for det rene action. - Blot med mayansk baggrund og sprog.
Den er mere menneskelig end Braveheart og (heldigvis) mindre sadistisk end Passion of The Christ. Muligvis den bedste film med Gibson i instruktørstolen.
The medium is the message.
nerosnerosSkrevet 20/01-07 23:33, rettet 20/01-07 23:34 
millennium>

Muligvis den bedste film med Gibson i instruktørstolen.

Jeps det er en flot film, og meget flot filmet. Det er den bedste film efter min mening af Mel Gibson og jeg vil mene, at man skulle kunne se den som en politisk film i stedet for en ren action film hvis man gider. Der er et skjut budskab og nok derfor den omdiskuteres en del på nettet. Flot, rå, voldsom og smuk på samme tid. Helt sikkert en biograftur hver.
Bashful Neophyte
millenniummillenniumSkrevet 21/01-07 20:06 
Budskabet er selvfølgelig ikke svært at få øje på, for analogien er ganske klar. Det bliver understreget allerede i intro-teksten, og Gibson selv har jo også udtalt sig om referencer til den nutidge amerikanske udenrigspolitik og magt affødt af frygt.
Men selvom Apocalypto har et underliggende idealistisk budskab, syntes jeg det var interessant at lave den med et så tydeligt action-drive.
The medium is the message.
RooneyRooneySkrevet 21/01-07 20:40 
Hvis den ligefrem er bedre end Braveheart - som er noget nær et mesterværk IMO - så skal jeg se den så hurtigt som muligt.
Your right hand comes off?Spiller nu: Xbox 360, PlayStation 3
nerosnerosSkrevet 21/01-07 21:53, rettet 21/01-07 21:57 
Det er jo kun godt folk fatter den. Så det gør mig da mere rolig nu. Jeg synes det er en helt fantastisk film og har tænkt på den mange gange idag. Den har et dragene univers og er inormt godt fortalt. En politisk action genre...Sjovt ved ikke om det egentligt er første gang jeg har stiftet bekendskab med det på denne stemnings måde som filmen har. Jeg ved ikke om man kan sige den har lighedspunkter med Braveheart. Jeg synes Apokalypto er noget for sig selv. Jeg må se den igen.
Bashful Neophyte
millenniummillenniumSkrevet 22/01-07 08:35 
Selvom Braveheart er en fantastisk film, så synes jeg alligevel der var lidt corny da han i slutningen råber "FREEDOM!" - Lidt for meget krum-tær over det.
Men den interessante forskel ift til Apocalypto, var at Braveheart omhandlede et hele Williams liv. Apocalypto drejer sig kun om 2-3 dage, så vidt jeg husker. Det er en tætpakket handlingstråd, og det fungerer rigtigt godt.
The medium is the message.
KalicolaKalicolaSkrevet 22/01-07 11:12 
Zathura: A Space Adventure: En go film med masser af action, og fede effecter, filmen overrasker hele tiden. Den er ligesom jumaji, men bedre :-)

Monster House: Go CG film, godt lavet, og historien er go. Men ved ikke lige om den egentligt er for børn.
For The Love Of The Game
HyakotakeHyakotakeSkrevet 24/01-07 22:53 
"DOA: Dead Or Alive"

Fantastisk!!! Helt perfekt action-pladder (positivt ment), som lægger sin stil 97% op ad spillenes! Tongue-in-cheek hele vejen, tager ikke sig selv seriøst, pige-fokus, flot kampkoreografi... volleyball! Jeg kan ikke mindes en bedre spil-til-film-konvertering EVER! (Og ja, dette må gerne ses som en udfordring til at nævne bedre titler af denne type)
jaesjaesSkrevet 28/01-07 00:10 
Blood Diamond:
Nogle steder er der for meget af Hollywood i det dramaturgiske udtryk, og der er også flere mindre svagheder i manuskriptet. At jeg alligevel blev ret grebet af Blood Diamond skyldes nok, at den både er stærk, spændende og effektivt eksekveret.
jaesjaesSkrevet 28/01-07 00:25, rettet 28/01-07 00:55 
millennium>
Selvom Braveheart er en fantastisk film, så synes jeg alligevel der var lidt corny da han i slutningen råber "FREEDOM!" - Lidt for meget krum-tær over det.

Mindst én af sådanne elementer forekommer desværre i de fleste amerikanske film IMO. Der skal åbenbart helst svælges i de "store øjeblikke", og filmenes pointer skal gerne skovles ind med gravkøer.

**Mini-spoiler om Aliens**


I slutningen hvor Newt omfavner Ripley og råber "mor". Gjorde det filmen bedre Cameron? Nej, det gjorde det faktisk ikke.


**Mini-spoiler slut**

Det skulle lige ud af systemet... :)
NuckingBigFutsNuckingBigFutsSkrevet 28/01-07 00:43 
Har lige set apocalypto, og nøj hvor er den go.
jeg syntes dog ik den er så blodig og ekstrem som alle har sagt, hvertfald ikk forhold til så mange andre film, virkelig en go film, men den når dog ik min top 10 :)
Du skal ikke sparke til dækkene, de lavet af det pureste marmor
HeroldHeroldSkrevet 28/01-07 01:36 
Jeg har også lige set Apocalypto, men jeg må indrømme at jeg blev lidt underwhelmed.

Den var ret forudsigelig på et par punkter, og et par steder var den ret så ringe lavet. De rendte allesammen rundt med stretchede øreflipper, men det var så tydeligt at det var lavet med lidt latex.

Den var dog ganske flot på nogen punkter, og slutningen gav mig lyst til at se mere. Jeg havde dog ventet at noget i den stil skete, men noget før i filmen.

Den var dog udmærket overall, og klart en biograftur værd.
This isn't life in the fast lane. This is life in oncoming traffic.Spiller nu: Left 4 Dead 2
nerosnerosSkrevet 29/01-07 11:05, rettet 29/01-07 11:07 
Efter jeg har set Apokalypto igen er jeg blevet enig med mig selv om at der er stjålet en del fra First Blood.. :-)! Den var ikke så fantastisk at se igen :-/!
Bashful Neophyte
millenniummillenniumSkrevet 29/01-07 13:57, rettet 29/01-07 14:11 
jaes>
Mindst én af sådanne elementer forekommer desværre i de fleste amerikanske film IMO. Der skal åbenbart helst svælges i de "store øjeblikke", og filmenes pointer skal gerne skovles ind med gravkøer.

Rigtigt nok. Kongen over alle krum-tær slutninger på en film må vel nok også være Planet of The Apes med sin berømte replik (Og det er ikke fordi den er god)
"You Maniacs! You blew it all up! Damn you - Damn you straight to hell...!!!"

En nyere flop-slutning må vel nok være "I live my life a quater mile at a time".
The medium is the message.
ValkyrieValkyrieSkrevet 29/01-07 19:00 
Children of Men: Holy ****. AWESOME:D
Den var bare for fed... Monster respekt.


Rocky Balboa: Har aldrig været Rocky fan, men det var en god film, med nogen fine værdier. Den handlede mere om en gammel mand, der ikke kan finde ud af livet mere, end en bokse legende. Det er ret cool.
Gamle mennesker rocks!
Well crucify the insincere tonight...
HNHNSkrevet 29/01-07 21:17 
Blood Diamond:

Syntes den var kanon hele vejen igennem, jeg var fanget hele filmen og den giver lidt at tænke over.

Kan kun anbefale jer at se den.
ValkyrieValkyrieSkrevet 31/01-07 23:17 
Blood Diamond: Meh. Djimon og Decaprio gjorde det begge super, men jeg syntes ikke at den var noget specielt. Jeg var ret vild med "the last samurai"(Jeg ved det... Men jeg er en sucker for den slags epics) men jeg syntes ikke at Blood Diamond havde den samme følesesmæssige "impact". Jeg ville beskrive den som en lidt steril action version af "Hotel Rwanda" med Don Cheadle! Men fed nok film...


Apocalypto: Okay. Youngblood gjorde det godt, og den var anderledes fra noget jeg havde set før(ligesom Passion) men jeg var ikke specielt imponeret.


The Prestige: Super. David Bowie gjorde det overraskende godt, ligesom Bale! Scarlett Johanson var forholdsvist svag og ligegyldig, desværre. Men hun er jo stadig en godte, så det går nok!

Flags of our fathers: Okay film. Men det var altså noget af en skuffer. Jeg ELSKEDE Mystic River, og Million Dollar Baby er en af de bedste film jeg nogensinde har set, men flags kan bare ikke imponere. Dog har jeg hørt at hans "Letters from Iwo Jima" der viser slaget fra Japanernes side, skulle være fantastisk, så jeg vil tage og se den snart.


Borat: Very nice, men den kunne have været meget sjovere. En del af det føltes som ren shock humor, og det blev lidt gammelt, men andre gange var det fedt. Skiftede sådan tit mellem genialt og plat. Det kan måske dog ikke undgå når man presser den så langt ud. Det er nok den type film som man skal se på DVD med nogen buddies, og nogen gode kasser øl.
Well crucify the insincere tonight...
nerosnerosSkrevet 11/02-07 18:47 
The Prestige: Genial film og fxxx hvor spiller Patrick Bateman altid godt. Man er underholdt helt til slut. Har set den 2 gange nu. Faktisk er det også rart at se Hugh Jackman i en god rolle og han spiller også godt. David Bowie: THE WIZARD!
Scarlett Johanson er Scarlett Johanson ;-) Caine er som altid forrygende. Se den i vil ikke blive skuffet.
Bashful Neophyte
KillerBean2KillerBean2Skrevet 11/02-07 19:03 
neros>
og fxxx hvor spiller Patrick Bateman altid godt.

Øhhh... du har vist set American Psycho lidt for mange gange ;)

Patrick Bateman???
AV Intelligent Terminal
nerosnerosSkrevet 11/02-07 20:34 
Hov...flovt! Det skal selvfølgelig være Christian Bale, og ja jeg har det med at forveksle de to navne ;-)!
Bashful Neophyte
The DaneThe DaneSkrevet 12/02-07 14:41 
Fik endeligt set Silent Hill, og kan da kun sige filmen lagde stilen lige fra starten af - hvis så bare det havde været en god ting. Prøver ganske vist i samme stil som i Resident Evil at tage fra alle spillene, men bliver i dette tilfælde et værrer rod.

At den så stadig er på en top tre over bedst overførte spil -> film kan jo så sige mere om de film der er overført end lige denne :p
Jeg gør hvad jeg kan, og så gør jeg det godt!!!Spiller nu: Final Fantasy VII: Dirg..., Breath Of Fire: Dragon ..., World Of Warcraft
millenniummillenniumSkrevet 23/02-07 14:28, rettet 23/02-07 14:29 
Lettes from Iwo Jima
En rigtig rigtig god film af Eastwood's kyndige instruktørhånd. Man kan klandre den for at være lidt vestlig propagandistisk, men det opvejes af nuancer der overskygger de vestlige intentioner. Har man set Flags of our Fathers skal man absolut også se dette film, som på mange måder er bedre.

Notes on a Scandal:
Selvom der hverken er mord, eksplosioner eller special effekts, så er det en overraskende spændende, ligefrem nervepirrende, film. Jeg blev virkelig overrumplet over hvor gribende den er, og underholdningsbehovet er mere end dækket ind.
The medium is the message.
jaesjaesSkrevet 12/03-07 15:25 
Cubic / Equilibrium:
Jeg genså den for nylig i håb om, at jeg bedre kunne lide den anden gang. Men nej, John Prestons forvandling er håbløst urealistisk, og det samme kan siges om det meste af det "perfekte samfund", Libria (herunder stoffet Prozium), som filmen forsøger at portrættere. Dertil er referencerne til fascismen sovset ind i klicheer. Selv arkitekturen er som et spejl af Mussolinis bydel, EUR. Gun Kata, og de øvrige action-sekvenser, er kun en lille oprejsning, da fokus på disse elementer ikke er fremtrædende. I bedste fald en middelmådig film.
5'229 emne(r).
« < 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 > »

Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig