Killercow>
C128 var bestemt ikke en åbenlys dødsejler.
For det første var den et godt skridt opad med både 80-kolonners display, mere RAM, hurtigere cpu, flere udviklingsmuligheder og mulighed for at afvikle CP/M, som var det man kørte, når man skulle køre seriøs software dengang.
Men de var naturligvis bange for, hvad der ville ske, når den ikke var bagudkompatibel med C64, så det blev den. Hvilket betød, at næsten ingen lavede software til den, for man kunne jo også køre C64-programmer, som kørte på både C64 og C128...
128eren var en meget klodset og rodet så kaldt "horisontal" maskine. Dvs. at den havde en masse halvbagte features, som ikke understøttede eller hjalp hinanden på nogen måde.
Bare nogle få eksempler:
-Den nye videochip var ikke velegnet til andet end tekst og statiske billeder, samtidig sad VIC IIen bare og trillede tommelfingre i 80col mode.
-CP/M understøttelsen var lige over elendig og krævede en ekstra CPU (Z80) som ikke lavede noget i 128 mode.
-Et år efter 128erens launch frigiver Commodore en ny version med mere VRAM, så de rigtig kan få splittet deres brugerbase op.
128eren var faktisk næsten 3 computere i een hvor intet af den overskydende regnekraft kunne bruges til at hjælpe de andre i et givent mode.
Det rigtige ville have været en maskine, der havde bagud kompatible, forbedrede komponenter, men uden den nytteløse CP/M feature og med indbygget diskdrev som standard, så software producenter og brugere blev tvunget væk fra de latterlige kassettebånd, der blev ved at være almindelige i Europa.
Nu du siger en professionel computer i stil med A3000 bare stærkere... Jeg tror ikke helt, du er klar over, hvor vildt et monster A3000 rent faktisk var, da den kom frem. Den var bestemt heller ikke til at købe for menneskepenge. I et katalog fra 91/92 jeg har liggende, står den til 36000 kroner. Med studierabat.
A3000 var en seriøs workstation. Faktisk så kraftig, at Sun ville købe et kæmpe kuld, da Commodore kom med A3000
3000eren var ikke kraftig nok til professionelle da den udkom. Selv om den havde den, for sin tid relativt stærke 68030 CPU så var chipsættet stadig det almindelige ECS, som var udemærket i små personlige computere, men var underspeccet til professionelle brugere.
Sammenlignet med maskiner fra SG, Quantel og Apple var 3000eren faktisk ikke særligt stærk, selvom den var en del billigere. Men til professionelt brug, har penge ikke så stor betydning.
Til halvprofessionelle var den dog stærk, specielt med programmer som Scala og DP. Der manglede dog helt klart killerapps som Aldus PageMaker, QuarkXPress og Adobe Illustrator.
Men der var desværre ikke så mange halvprofessionelle brugere på den tid og deres behov for grafik var heller ikke det store.
Jeg tror også du glemmer hvor dyre harddiske var dengang. A600 var den første Amiga, som kunne fåes med harddisk, og det kostede kassen. Dengang var harddiske noget man købte senere...
Det er et argument jeg har hørt før, men sandheden var, at det var kun var Amigaens HDer der var pisket op til latterlige summer. Man kunne købe Macer og PC med indbygget 20 - 40Mb HD til kun lidt mere end en Amiga kostede med monitor.
Harddisk (eller alternativt to diskdrev (så var der alligevel ikke så langt op til en HD) er simpelthen uundværlig hvis man skal lave andet en tekstbehandling og spil på en computer, også dengang.